Pause på en meget varm dag ved Langvad Å i Roskilde Kommune. I løbet af dagen fik vi lagt mere end 30 tons skjulesten i vandløbet for at sikre en stor variation for både fisk, invertebrater og grøden i Langvad Å. Hvis vi er heldige, får vi målopfyldelse på alle tre parametre!
Det var med meget kort varsel, vi skulle have lagt de sidste sten i Langvad Å på en 300 meter lang delstrækning. Vi skulle afslutte den fantastiske indsats, et hold Rambøll-folk havde ydet for ørredbestanden i Langvad Å, -helt oppe i den øverste spids af dette gigantiske sjællandske vandsystem.
Rambøll-folkene havde lavet fire flotte gydebanker og lagt 30 tons skjulesten ud i vandløbet, der godt kan huse en flok flotte bækørreder. Vi fangede ganske vidst ingen, da jeg elektrofiskede en 50 meter lang strækning, men med udlægningen af gydesubstrat og skjulesten, er der håb forude. De sidste 30 tons skjulesten skulle lægges ud umiddelbart opstrøms den strækning, Rambøll-folkene havde færdiggjort et par uger forinden.
I alt skulle der således lægges 60 tons skjulesten i vandløbet. Stenene lå bare ikke lige dér, hvor de blot skulle trilles i. Derfor trådte Roskilde Kommune til og hyrede en frontlæsser, der kunne køre stenene så tæt på kanten som muligt. Det var en kæmpe hjælp for os og vi skylder i den grad Roskilde Kommune en stor tak for hjælpen.
Flere af stenene vejede på den gode side af 2-300 kg. Men der skal også sten af en vis størrelse til for at kunne give den variation, der er så vigtig i et type 2-vandløb, -altså vandløb med en bredde på over 2 meter. Småsten op til 30-40 cm forsvinder ofte blot i bunden, når der er tale om vandløb af den størrelse. Der skal store sten til……dem på 50-60 cm.
Den ”hensunkne” bro, der blev snittet i småstykker af Kim Jørgensens motorsav og dermed ikke længere udgør en potentiel spærring i vandløbet. Det var i øvrigt også et ønske fra lodsejerens side at få den fjernet, da han ikke længere brugte den. Win-win for alle parter.
Vi var elleve granvoksne mænd, der mødte op den søndag i dejligt vejr og med store smil på læben. Vi skulle jo kun lægge 30 tons sten i vandet.
Projektet er etableret i et fint samarbejde mellem Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord og Den sjællandske Grusbande, Fishing Zealand.
Foruden naturligvis et par ualmindeligt søde lodsejere, der selv deltog aktivt i projektforberedelserne og under selve projektet.
Derudover ikke mindst Roskilde Kommune, som har lovet at tage fat på strækningen nedstrøms ”vores” delstrækning således, at en endnu længere strækning af Langvad Å bliver restaureret til glæde for en forhåbentlig spirende ørredbestand, når der nu er åbnet op for ”den frie passage” fra Roskilde Fjord gennem det nye løb i Gedebæksrenden. Jeg har i hvert fald store forventninger til den strækning, vi nu har restaureret.
Vi begyndte ”stenkasteriet” halv elleve efter en kort briefing og allerede omkring frokost, kunne vi skimte enden på projektet og de 30 tons skjulesten. Hold op, hvor var det godt. Hold op, hvor var det varmt.
John Lakse Hansen, som jo ellers nok plejer at kunne tage godt fat, fik nærmest det, man kunne kalde et ildebefindende og måtte lige holde en pause med lidt køligt at drikke. Vi andre tog, af samme årsag, det hele lidt mere gelinde. Man glemmer tit, når vi knokler på, at drikke og holde hvil engang imellem, for man bliver jo bare så engageret…….!
Efter små tre timer, var vi færdige med stenene og manglede nu blot at rydde det sidste op, og tage vare på en bro, der i tidens løb, var sunket i åen.
Broen kunne nemt komme til at udgøre en spærring, når kvas, grene og efterårets blade drifter ned ad åen på vej mod Roskilde Fjord.
Kim Jørgensen fra Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord havde af samme årsag taget en motorsav med.
Ved fælles hjælp, fik vi skåret broen i småstykker og gjort Langvad Å passabel igen.
Til sidst fik vi reetableret strømmen i hegnet omkring folden, hvor fem fine ”skotter” gik og græssede uforstyrret uden at have den mindste idé om, hvorfor elleve svedige mænd knoklede løs med tonstunge sten en højhellig søndag i Langvad Å.
Men hvad har kvier af skotsk afstamning i grunden også forstand på ørreder, bæredygtighed og biodiversitet. Det har mine kvier af samme race i hvert fald ikke hjemme på gården.
Skovskolen er i gang med at ventilere gydebankerne på projektstrækningen i Græse Å. Der bliver både løsnet gydesubstrat og derefter spulet med spulepumpen for at få sand og slam ud af gydebanken således, at den er ”gydeklar” igen efter vinterens aflejringer.
For år tilbage var Kaj Larsen fra Havelse Å Vandplejegruppe og jeg på tur sammen med Skovskolen under Københavns Universitet, hvor jeg underviste en gruppe vedligeholdelsesfolk fra kommunerne i det vandløbskursus, der kaldes ”Åmandskursus 3”. Turen var henlagt til en strækning af Græse Å.
Strækningen ligger umiddelbart opstrøms Hørup Bro. Her er der enkelte gydebanker, som jævnligt bliver brugt af havørreder fra Roskilde Fjord. Men gydebankerne sander desværre til og der var en del aflejret sediment i de få gydebanker. Det var netop disse aflejringer, vi ville tage hånd om i selskab med Skovskolen, da sediment i gydebankerne kvæler ørredernes æg.
Indsatsen mod sand-i-gydebankerne bestod af at ventilere dem med stengreb og spulepumpe.
Årsagen til, at gydebankerne sander til på denne strækning er dels den store sedimenttransport og dels det overbrede vandløbsprofil, der nedsætter strømhastigheden således, at sedimentet aflejres, -bundfældes.
Vi fik både løsnet gydesubstrat og vi fik spulet sandet væk fra gydebankerne. Men det har ikke løst problemet, da der til stadighed transporteres sediment og vandløbet stadig er overbredt. Derfor tog Christian Lund Petersen fra Havelse Å Vandplejegruppe handsken op og i samarbejde med mig, udfærdigede en projektskitse, som både skal sikre mod sedimenttransporten og det overbrede vandløbsprofil, samt ikke mindst forbedre mængden af gydesubstrat på strækningen.
Desuden var der en enkelt brinkudskridning, som vi gerne ville tage hånd om for at sikre mod yderligere sedimenttransport og sikre lodsejerens arealer.
Vi ville snævre vandløbet lidt ind ved at udlægge store sten som strømkoncentratorer og skjul for ørrederne, samt udlægge nyt gydesubstrat på den 300 meter lange projektstrækning. Desuden, og nok så vigtigt, ville vi etablere et sandfang således, at den sedimenttransport, der kontinuerligt driftede ned over strækningen, blev stoppet inden gydebankerne.
Projektbeskrivelsen tog form i løbet af det tidlige forår, hvor både Christian, Kaj og jeg var på besøg på strækningen uafhængigt af hinanden.
Vi kunne udmærket se potentialet og da Christian samtidig tog kontakt til lodsejerne og fik en fin snak og aftale i hus, -fik vi i fællesskab skrevet en fin projektbeskrivelse, som Tenna Marie Hertel fra Frederikssund Kommunes vandløbsafdeling har sagsbehandlet med stort engagement og til UG med kryds og slange (som man vist nok sagde i de gode gamle dage). Det er vi meget taknemmelige for. Vi kan dermed komme i gang med den egentlige del af projektet. Nemlig udførelsen.
Projektstrækningen savner i den grad variation i det overbrede profil. Sten, sten og atter sten som strømkoncentratorer vil gøre underværker på strækningen opstrøms Hørup Bro.
Her skal det dog lige nævnes, at jeg i foråret blev kontaktet af Foreningen, ”Os om Havet”! Det var Jamila Lilja, -formand og medstifter af foreningen, der havde læst om det gode arbejde, Den sjællandske Grusbande, Fishing Zealand, havde gang i.
Jamila spurgte, om vi ikke skulle samarbejde om et projekt, da foreningen Os om Havet kunne se det fantastiske i at knytte bånd mellem vores indsats i vandløbene og deres indsats i havet. Det kunne jeg bestemt også se og tænkte straks i helhedsløsninger og komplimentære fællesskaber.
Vi har siden talt sammen mange gange, Jamila og jeg, -om end jeg kan forestille mig, det har været op ad bakke for Jamila.
Der er bestemt potentiale på projektstrækningen, og mon ikke der netop her, er plads til en god gydebanke.
Baggrunden ligger naturligvis i, at projekter, der skal sagsbehandles, i høring og siden i klageperiode, ikke er helt så nemme at planlægge langt ud i fremtiden, da der ikke skal meget til at vælte de gode intentioner. Derfor har jeg været lidt tøvende med at kunne sætte en dato og et projekt i skema for Os om Havet og Grusbanden i fællesskab. Men nu……..efter både dato- og projektskifte, er det lykkes at sætte et konkret projekt i kalenderen, tidsnok til, at Os om Havet og Grusbanden i fællesskab kan slå pjalterne sammen og lave et projekt sammen.
Netop Græse Å, hvor vi sammen med lodsejere, Frederikssund Kommune og ikke mindst Havelse Å Vandplejegruppe, udfører projektet i Græse Å opstrøms Hørup Bro. Fantastisk at kunne samle så mange interessenter om et projekt. Et fællesskab af fem samarbejdspartnere, -det kan kun blive fantastisk.
Frederikssund Kommune etablerer sandfanget ud fra de beregninger, jeg har lavet, alt imens lodsejeren tager imod det opgravede materiale, for siden at pløje det ned. Udlægning af sten og gydesubstrat tager vi, -Os om Havet, Havelse Å Vandplejegruppe og Grusbanden sig af. En skøn blanding af ”dele-bolcher” til glæde for naturen, biodiversitet og ikke mindst forbindelsen mellem å og hav.
Jeg er både glad og stolt af samarbejdet, og skylder både Jamila og Lise fra Os om Havet og Christian Lund Petersen fra Havelse Å Vandplejegruppe en stor tak for deres engagement.
Der skal lægges i alt 88 tons sten og gydesubstrat i Græse Å på den 300 meter lange projektstrækning, fordelt på 38 tons gydesubstrat og 50 tons skjulesten og sten til sikring af brink, foruden lidt ”dødt ved”, blot for at skrue yderligere op for biodiversiteten.
Vi har brug for friske hænder til at rette gydegruset til og lægge stenene strategisk i vandløbet, så vi får den størst mulige variation og samtidig sikring af brinken.
Projektet udføres søndag den 6. oktober kl. 10.10.
Du kan melde dig til projektet ved at skrive en sms til bandeleder, Rune Hylby på nummer: 2536 4280, eller ved at sende en mail til adressen: runehylby@gmail.com.
Du kan også tilmelde dig ved at skrive i ”kommertar-feltet” på Facebooksiden: Den sjællandske Grusbande, når projektet offentliggøres på denne side.
Vi mødes søndag den 6. oktober kl. 10.10 ved Hørup Skovvej 17A, 3550 Slangerup.
Du skal medbringe støvler (helst skridtstøvler/waders) og i øvrigt fornuftigt tøj.
Jeg sørger for handsker til alle.
Du må meget gerne tage en rive og/eller skovl med, hvis du har mulighed for det.
Det er vigtigt, du melder dig til, idet vi vil sørge for forplejningen i dagens anledning.
Projektstrækningen sidste år efter restaureringen, hvor der ikke var skyggen af vand. Askehaveløbet var tørlagt og ørredynglen gået tabt. Det skulle projektet gerne lave om på, idet vi ville sikre, at selv i de mest tørre perioder, ville der være små pytter som ørredynglen kunne overleve i.
Igennem mange år er Askehaveløbet næsten hvert år tørret ud om sommeren, når den værste hede og manglende nedbør, har ramt Falster. Mega ærgerligt, for netop Askehaveløbet har et stort potentiale, idet der vandrer mange havørreder op i det lille vandløb på Østfalster. Det kunne vi godt tænke os at lave om på.
Regndans og aftaler med de højere magter, herunder Vorherre, synes ikke rigtig at have hjulpet det store, for i en længere og næsten ubrudt årrække, har Askehaveløbet været tørlagt i sensommeren. Derfor gik Lystfiskeriforeningen for Nykøbing Falster og Omegn, samt Grusbanden i gang med at planlægge et projekt i foråret 2023, der blandt andet kunne imødekomme disse tørre perioder om sommeren.
Med udlægning af store sten og masser af gydesubstrat mente vi, at vi kunne skabe så stor variation, at ørredynglen kunne overleve selv de mest tørre perioder i sensommeren. Der ville nemlig blive skabt en masse små lunker, eller pytter, hvor ynglen kunne overleve.
I mange andre vandløb giver det ikke mening at lave disse små pytter, da vandet på de varme dage ganske enkelt bliver for varmt til, at ørrederne kan overleve. Men netop i Askehaveløbet, som har sit løb dybt inde i Corselitze Skovdistrikt, bliver vandløbet skygget, hvilket holder temperaturen nede.
Vi lagde i alt 80 tons sten og gydesubstrat i Askehaveløbet sidste efterår i et knastørt vandløb, hvor der ikke var skyggen af vand og dermed heller ikke én eneste levende ørred. Men jeg skal da lige love for, vi fik lavet variation og Askehaveløbet blev brolagt med sten i forskellige størrelser af de knapt 30 deltagere.
Min forestilling var, at når vinterens store afstrømninger ramte Falster, ville der skabes mange små høller, som kunne holde vand om sommeren i de varme perioder.
Dagens elektrofiskeri skulle snart vise, at vores projekt sidste år lykkedes til fulde, idet der var yngel, der havde overlevet selv et tørlagt vandløb. (Billed taget af Jan Andersen, formand for Lystfiskeriforeningen for Nykøbing Falster og Omegn).
Hvad jeg ikke vidste var, at netop i vinter ramte århundredets stormflod Falsters østkyst og sendte havvand langt op i skoven og møblerede om på den ellers så fine kyststrækning. Askehaveløbets udmunding var spærret i måneder efter stormfloden, -forlød det og just i gydetiden.
Måske det havde været umuligt for Østersøens ørreder at vandre op i Askehaveløbet for at gyde i vinter?
Samtidig fortalte Jan Andersen, nyvalgt formand for Lystfiskeriforeningen, at Askehaveløbet havde været tørlagt for få uger siden, og mine forventninger til den bestandsanalyse, jeg havde planlagt i mandags i Askehaveløbet, var dermed ikke store.
Mit håb var naturligvis, at projektet sidste år havde haft effekt, og at ørrederne, -trods et tørlagt vandløb, alligevel havde overlevet. Det skulle vise sig, når jeg dukkede op med elektroderne.
Med på sidelinjen var Jan Andersen fra LNF og Lyndsey Samantha Craft fra Guldborgsund Kommunes vandløbsafdeling, samt Søren, som på eget initiativ og nærmest ud af det blå, stod ved broen i skoven ved underføringen af Askehaveløbet iført waders for at hjælpe til.
Så blev der registreret ørreder fra Askehaveløbet af Lyndsey og Søren, mens Jan Andersen fra LNF forestod ”bogføringen”. 53 ørreder pr. 100 m² vandløbsbund, eller godt 96 ørreder pr. 100 meter vandløb. Det er godt, men ikke helt nok til god økologisk tilstand. Mon ikke, det kommer næste år!!!!???
Søren havde været med til at lave projektet sidste år og var egentlig blot mega nysgerrig. Nu var vi dermed fire par øjne til at bevidne, om vores projekt havde haft effekt.
Jeg ville lave undersøgelsen på præcis den strækning, hvor DTU Aqua i sensommeren 2020 blot havde fanget 8 ørreder, hvilket svarer til en bestand på 9 stk/100 m² vandløbsbund (15 stk. pr. 100 meter vandløb). Det var netop nedstrøms broen, midt i skoven, hvor adgangsforholdene synes fornuftige.
Lyndsey, Jan, Søren og jeg delte hurtigt opgaverne imellem os, og Søren blev min wingman i dagens anledning.
Vi fangede 47 små stykker yngel, samt én lidt større ørred, der muligvis kunne betegnes som 1+er. Altså 48 stk. ørreder, -eller hvad der svarer til 96 pr. 100 meter vandløb (53,3 stk/100 m²).
Seks gange så mange, som DTU Aqua havde fanget i 2020.
Det var da helt fantastisk, og jeg blev sgu nærmest helt rørt over den effekt, vores projekt havde haft. Tænk engang.
Nu er der skabt basis for, at selv i de mest tørre perioder i sensommeren, kan ørredynglen i Askehaveløbet finde vand under bugen og dermed overleve til (forhåbentlig) smoltstadiet for at kunne vandre til havs i Østersøen.
Du kan se en lille film fra strækningen ved at følge linket på Den sjællandske Grusbandes Youtube-kanal:
Eneste lille skvæt malurt i bægeret er dog, at 53 stk/100 m² ikke helt er nok til betegnelsen, god økologisk tilstand.
Det kan være, det ser anderledes ud til næste år. For med til historien hører nemlig også, at netop den pool, hvor der er størst chance for, at ørrederne opholder sig i tørre perioder, næsten dagligt besøges af en velnæret fiskehejre, fortalte Jan Andersen, der bor lige i nærheden og ofte besøger åen.
Jeg glæder mig dog over, at vi har gjort en kæmpe forskel, og at der er skabt grundlag for en stor gydesæson og med deraf følgende store tætheder af yngel også næste år. Så kommer jeg retur med elektroderne og undersøger bestanden i år 2 efter restaurering. Det bliver uhyre spændende.
Da Miljøministeriet var på Grusbandebesøg i Himmelev Bæk sidste mandag, var der særlig stor interesse for bestandsanalysen, hvor jeg elektrofiskede. Mikkel Frey Damgaard var min ”wingman” og Jan fra Grusbanden, som her viser nettet frem, agerede ”dødemandsknap”. (Billede taget af Kathrine Jul Hammer fra Roskilde Kommune).
Vi har efterhånden været sammen en del gange, Mikkel Frey Damgaard og jeg i forskellige sammenhænge.
Første gang var ved Elverdamsåen og Truelsbækken, hvor Mikkel var wingman, da han og jeg undersøgte bestanden af ørredyngel ved hjælp af elektrofiskeri.
Mikkel blev så henrykt over al den yngel, der piblede frem, at han ”var nødt til ” at nævne både mig og fiskeriet i sin bog ”Fiskejournal”, der udkom et lille års tid efter.
Siden fulgte blandt andet en gang moderfiskeri efter de store gydemodne havørreder og så vidt jeg husker, -også et restaureringsprojekt, uden at jeg skal lægge hovedet på blokken.
Interessant var det også, da Mikkel fik stablet en gang sofa-fiskeri på benene i Det kongelige Teater, -Skuespilhuset i Københavns Havn, hvor jeg blandt andet sad i panel med Irina Mathiasen, -jydsk pige-lystfisker af Guds nåde og uendelig pragtfuld. Arrangementet blev afholdt i foyen og jeg skulle fortælle om min tilgang til fiskeriet og baggrunden for Den sjællandske Grusbande, som jeg tog initiativ til i 2016.
Siden har vi perifert været i kontakt, Mikkel og jeg, så det var med stor gensynsglæde fra min side, da Mikkel i forsommeren ringede til mig og spurgte, om vi kunne finde ud af en dag, hvor jeg fortalte lidt om Grusbandens arbejde og udfordringer.
Det kunne være super sjovt.
Mikkel fortalte kort om dagens muligheder, -nemlig at vise sine kollegaer et vandløb som er restaureret og på den måde gøre det helt konkret, hvad arbejdet med vandplaner og grøn trepart gik ud på. Måske endda elektrofiske, lød det fra Mikkel.
Mikkel var nemlig i mellemtiden blevet ansat i Miljøministeriet i ”minister og ledelsessekretariatet”, hvor Mikkels kontor betjener ministeren med alt fra at holde styr på kalenderen, håndtere pressehenvendelser, skrive taler og transportere ministeren rundt i landet.
Der blev fanget mange og ikke mindst pæne ørreder over tre aldersklasser. Flere fisk var det, vi betegner som ældre, hvilket vil sige, de på nuværende tidspunkt har levet i Himmelev Bæk i mere end 2½ år. Alle fisk, der blev fanget under elektrofiskeri, er klækket på de gydebanker, vi har etableret. (Billede taget af Kathrine Jul Hammer fra Roskilde Kommune).
”På sådan en dag (kontorseminaret) skal der være noget fagligt og noget socialt”, som Mikkel udtrykker det.
Mit forslag lød på at vise Ministeriet et vandløb i Roskilde Kommune, -Himmelev Bæk, idet vi dels har restaureret vandløbet over et par gange i samarbejde med ROLK og dels har lavet bestandsanalyser over en længere årrække, idet jeg har elektrofisket samme repræsentative strækning i årene fra 2021-2023.
Vi kunne dermed både se et ”vaskeægte” restaureret vandløb ikke så langt fra København, og vi kunne følge op på Himmelev-restaureringen med endnu en bestandsanalyse, -denne gang for 2024 og dermed forfølge endnu et år i rækken af undersøgelser for at vurdere om vores projekter havde båret frugt.
I forbindelse med besøget og bestandsanalysen, inviterede jeg Roskilde Kommune ud for at se med, når vi elektrofiskede.
Mikkel kunne være wingman (as usual) og Jan fra Grusbanden, kunne være ”dødemandsknap”, hvis noget gik galt.
Vi skulle mødes klokken 9.45 og jeg var meget tidligt på den for at forberede gearet, så vi slap for unødvendigt tidsspilde.
Jeg ved egentlig ikke, hvad jeg havde forestillet mig, men jeg blev meget overrasket, da Mikkel dukkede op sammen med alle sine kollegaer fra Miljøministeriet i en kæmpe turistbus!!!!
Set i bakspejlet kunne jeg jo have regnet ud, at 25-30 deltagere ikke kunne køre rundt i privatbiler (haha)!
Jeg havde forinden arrangeret ”fri passage” langs åen på Hofors arealer således, at bussen kunne køre lige til døren!
Efter en briefing og snak om projekter, vandplaner, restaurering, Grusbanden og mit arbejde, samt Roskilde Kommunes indsatser, som Søren Kock Laursen fortalte om, kunne vi kaste os over selve bestandsanalysen.
Jeg fortalte naturligvis om sikkerheden omkring elektrofiskeriet inden vi startede, hvorefter vi begyndte selve fiskeriet.
Straks som elektroden blev dyppet i Himmelev Bæk, piblede det frem med årets yngel.
Der var såmænd også ældre fisk i spændingsfeltet, og som årene er gået, er det blevet sværere og sværere at befiske den 50 meter lange strækning.
Variationen er blevet større år for år.
Der blev fanget et hav af ørredyngel, ditto 1½ års fisk og såmænd også en lille håndfuld ældre.
De største fisk var 19 cm, og mindste fisk var små 4 cm yngel, der ikke helt har fundet sig en ”næringsrig” standplads sommeren over.
Vi fangede ikke mindre end 119 ørreder på den 50 meter lange befiskede strækning.
Det svarer med korrektion for min (manglende) effektivitet til 204 stk. ørreder på 100 m² vandløbsbund!!!!!
Fuldstændig fantastisk og 2½ gange god økologisk tilstand.
Selve registreringen stod Miljøministeriets folk for, idet de fik love til at forestå det hårde, men også sjove arbejde. Der var nemlig rekord-mange ørreder i Himmelev Bæk i år. Ikke mindre end 204 stk/100 m².
Folkene fra Miljøministeriet sørgede for ”tælleriet” og alle, der havde lyst til at deltage i selve registreringen af ørreder, tog afsted med hænder, der lugtede lidt af fisk, da hver fisk blev håndteret, målt og registreret i det samlede regnskab.
Afslutningsvis havde vi en lille snak om det formålstjenstlige ved at lade 10 millioner Fiskeplejemidler blive i Fiskeplejen, fremfor at sende pengene til ministeriet, -men det er en helt anden og langt mere alvorlig snak.
Til gengæld skrev Mikkel tilbage nogle dage efter.
Ikke uden stolthed kan folkene i Miljøministeriet nu prale af, at de har været med til en videnskabelig undersøgelse af Himmelev Bæk, idet vi nu har en fire-årig lang periode at sammenligne med.
”Med en minister, der er optaget af havet, vandmiljøet og fiskene, var det oplagt at se på, hvordan man passer på et vandløb og møde dig. I vores arbejde er der rigtig meget, der handler om, hvordan man begrænser kvælstofudledningen og genopretter natur, men det er sjældent, vi rent faktisk kommer ud og ser, hvad der sker.
Det var en fantastisk oplevelse at se, hvordan I arbejder og opleve de mange fisk. Vi fik en bedre og bredere forståelse af, hvordan vandløbsplejen foregår – og at se de spil-levende ørreder er ikke noget man glemmer lige med det første. Stor tak fra os alle sammen”, -hilsen Mikkel.
Vi takker på vegne af Grusbanden for den store ros og som afslutning på dagens bestandsanalyse kan jeg fortælle, at bestanden i Himmelev Bæk kun er blevet bedre og bedre år for år, hvilket diagrammet indikerer.
Det var rekord-mange ørreder i denne omgang, og det mest glædelige er i den forbindelse, at den sidste rest af Himmelev Bæk, -vi endnu ikke har ”fået lov” til at restaurere, nu er blevet solgt til Naturstyrelsen som vi immer alles har haft et forrygende samarbejde med tidligere.
Så mon ikke, vi skal i gang igen næste år med de sidste 400 meter af Himmelev Bæk…..?
Godt og vel 30 børn mødte op ved søen disse to dage mellem kl. 16 og 22, hvor der var planlagt aftenfiskeri efter søens mange arter og grillhygge med pølser og sodavand.
Ved arrangementets begyndelse gennemgik instruktørerne fra Fishing Zealand og GSLF Guldborgsund Lystfiskerforening søens mange fiskearter, grej, madding og fisketeknik. Nogle få nybegyndere fik også kastekurser, hvorefter børnene blev udstyret med grej og madding og delt ud i mindre grupper på forskellige pladser med hver deres instruktør.
Begge dage var vejrguderne med os og søens fisk meget bidevillige, så det blev til et helt forrygende fiskeri.
Marielyst fiskesø holder rigtig gode bestande af både Regnbueørred og Sunshine Bass med nogle gevaldige eksemplarer imellem, der er meget tæt på Danmarksrekorden.
Især Sunshine Bass var disse dage i ekstra bidehumør på regnorm så stort set alle de fremmødte børn fik prøvet kræfter med fisk, dog skulle alle Sunshine Bass genudsættes for at bevare bestanden i søen.
Der blev ialt fanget omkring 50 Sunshine Bass, 7 regnbueørreder og en enkelt lille aborre.
Børnene hyggede sig, nogle endda så meget, at der næsten ikke var tid til at hygge med grillpølser og sodavand: Nogle få måtte med stor ærgrelse pakke grejet sammen kl. 22 ved arrangementets slutning, da de havde mod på meget mere og var blevet helt bidt af lystfiskeri.
Alle gik derfra en stor oplevelse rigere – mange nye lystfiskere var skabt og samtlige fremmødte takkede for et rigtig godt arrangement.
