Der sættes hvert år ca. 750.000-1 million ørredsmolt ud i mundingerne af en række danske vandløb. Formålet er, at ørrederne skal vokse sig store og dermed bidrage til et bedre lystfiskeri på kysten – nogle fisk vil endda måske vende retur til vandløbene og indgå i gydningen.
Desværre har erfaringer fra tidligere vist, at særligt skarver og måger hurtigt opdager, når der sættes fisk ud – og det har betydet en tag-selv-buffet af ørredsmolt.
Projektet var en stor succes med mange positive tilbagemeldinger fra de frivillige deltagere, der langt de fleste steder observerede og bortskræmte skarver ved udsætningslokaliteterne. Derfor kører projektet igen her til foråret 2024 – og målet er, at endnu flere vagter bliver besat. Vagterne kan bookes fra midten af marts via Smoltvagt-appen, der er skræddersyet til formålet med grundige beskrivelser af lokalitet, færdselsmuligheder og andre praktiske oplysninger om vagterne.
Fishing Zealand er ny projektpartner
I 2023 var der i alt udbudt 516 vagter. Ca. 70 % af vagterne blev besat – helt præcist 351. Men særligt på Sjælland var der mangel på frivillige og dermed mange ubesatte vagter. Det ønsker Fishing Zealand at lave om på, og er derfor med som ny partner på projektet i år.
– Vi har naturligvis fulgt med i Smoltvagt-projektet fra sidelinjen, som vi synes er et konstruktivt og vigtigt projekt. Vi har også kunne forstå, at der har været udfordringer med at mobilisere de sjællandske kyst- og lystfiskere, så det håber vi, at vi kan være med til at lave om på her i 2024, siger Niels Lagergaard, projektleder i Fishing Zealand og fortsætter:
– Vi er udmærket klar over, at mange sjællandske lystfiskere – og sådan set lystfiskere over hele landet – allerede lægger utrolig mange timer i frivilligt arbejde, både i vandplejearbejde og foreningsarbejde. Derfor har det også været vigtigt for os, at vi får koblet forskning på projektet, som kan understøtte formodningen om, at indsatsen som smoltvagt har en positiv effekt på smolt-overlevelsen og i sidste ende kystfiskeriet, så indsatsen ikke er spildt, siger Niels Lagergaard.
Det ønske har mødt bred opbakning i projektgruppen, der allerede i 2023 undersøgte mulighederne for at koble forskning på projektet, hvilket ser ud til at lykkes her i 2024.
Pilot-projekt om smoltoverlevelse
En undersøgelse fra 2020 af, hvor mange af de små ørredsmolt, der overlever, når de sættes ud i henholdsvis vandløb og på kysten, foretaget af DTU Aqua, har vist, at risikoen for, at en smolt bliver ædt af en skarv, er lidt højere, når den er i vandløbet (58%), end når den er ude på kysten (44%).
Både DTU Aqua og projektgruppen har derfor en klar formodning om, at smoltvagterne kan have en markant positiv effekt på smoltoverlevelsen, når der patruljeres på de nederste å-stræk i forbindelse med udsætningerne.
I efteråret 2023 indledte projekt Smoltvagt derfor dialog med både DTU Aqua og DCE om muligheden for at lave konkrete undersøgelser af effekterne af smoltvagternes tilstedeværelse.
Begge forskningsinstitutioner har været positive overfor forslaget, og trods mangel på finansiering, tyder alt på, at der som minimum vil blive udført et pilot-projekt i 2024 med pit-mærkning af udsatte ørreder.
– Vi er ved at få de sidste detaljer på plads, men vi forventer, at vi her til foråret kan lave et forsøg i mindre skala med 500 pit-mærkede ørreder, der udsættes i Syltemade Å, siger Niels Jepsen, seniorforsker ved DTU Aqua.
– Målet er, at vi så senere kan registrere PIT-mærkerne i en nærliggende skarv-koloni og dermed vurdere om der er spist lige så mange smolt, som da der ikke blev holdt smoltvagt, siger Niels Jepsen.
Du kan læse mere om projekt Smoltvagt på www.sportsfiskeren.dk/smoltvagt eller følge med på vores kanaler, hvor der løbende vil være nyt om projektet.
Der bliver åbnet for bookning af vagter i Smoltvagt-appen i slutningen af marts. Du kan downloade appen via App Store eller Google Play.
FAKTA – Det siger projektdeltagerne
– Der hersker ingen tvivl om, at skarven er en af de helt centrale presfaktorer, når det kommer til vores bestande af havørreder. Vi så naturligvis gerne nogle bedre rammer og muligheder for at regulere skarven – ikke bare lokalt, men også i form af en national og europæisk forvaltningsplan. Indtil da må vi gøre, hvad vi kan for at beskytte ørrederne – og netop i forbindelse med udsætningerne giver det rigtig god mening at holde fuglene væk, siger Torben Kaas, formand for Danmarks Sportsfiskerforbund.
– For Havørred Fyn er smoltvagterne uhyre vigtige. Vi har igennem de sidste 3 år haft en vanvittig flot opbakning hvor hele 91% af vagterne blev taget sidste år. Det siger noget om at fynboerne har taget konceptet til sig, og at de har indset at øget overlevelse på smolt resulterer i et bedre lystfiskeri. Vi er ekstremt glade for, og stolte over, at projektet har vist sit værd i hele Danmark, og vi ser frem til at videreudvikle på både app og koncept til fordel for alle de danske udsætningssmolt, siger Søren Knabe, Havørred Fyn.
– Ansatte og elever på Fyns Laksefisk passer fiskene hver dag hele året rundt i al den tid, de er hos os. Vi sætter derfor stor pris på, at frivillige vil bruge tid ved åen de første dage efter udsætningerne. Stor tak til alle, der vil bruge noget af deres fritid for at hjælpe fiskene godt på vej, Linda Bollerup, Fyns Laksefisk.
– Havørredfiskeriet er vores stolthed, men det er en ingen selvfølge, at der er fisk derude ved kysterne. Projekt Smoltvagt sikrer, at flere smolt overlever, og så viser det, at lystfiskerne tager ansvar. Initiativet sætter fokus på den alt for dårlige skarvforvaltning, vi har i Danmark, siger Arne Kvist Rønnest, Lystfisker Danmark.
– I Dansk Lystfiskeri ser vi med stor bekymring på det nuværende prædationstryk fra skarv. Det er ganske enkelt alt for højt i forhold til vores relativt svage fiskebestande. Alle fiskeri-organisationer taler om udfordringerne med skarven, men den europæiske forvaltning halter desværre langt bagefter. Nationalt glæder det os, at initiativet om at skalere det Fynske Smoltvagt-projekt, som vi tog sammen med Danmarks Sportsfiskerforbund i efteråret 2022, nu har fået national opbakning. Vi håber, at Smoltvagt fortsat kan sætte fokus på værdien af smolt-udsætningerne og ikke mindst på skarv-problematikken, siger Peter Lyngby, Dansk Lystfiskeri, Peter Lyngby, Dansk Lystfiskeri.
Fakta – Projekt Smoltvagt
Vil du være med til at passe på vores fisk? Bliv smoltvagt!
Hvert år udsættes der ca. 750.000-1 million ørredsmolt i mundingerne af de danske vandløb. Desværre ender alt for mange af de sårbare, små ørreder i maven på en skarv. Projekt Smoltvagt har som mål, at flere smolt overlever ved udsætningen, når at vokse sig store og kan bidrage til et bedre kystfiskeri.
Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Lystfiskeri, Lystfisker Danmark, Dansk Laksefond, Fyns Laksefisk, Fishing Zealand og Havørred Fyn er projektpartnere i projekt Smoltvagt.
Projektpartnerne forventer at samle over 500 frivillige smoltvagter – og håber, at du vil være én af dem.
Download Smoltvagt-appen og book en vagt fra slut marts.
Gydegravning fra 2019, der klart viste, at der var potentiale i Kærby Å. På banken stod en havørredhun omkring 50 cm, samt en lille ”sniger-han” på 35 cm.
En kold og blæsende dag i november 2019 mødtes Peder Høpfner og Jens Risum fra Kalundborg Sportsfiskerforening og jeg fra Grusbanden, -Fishing Zealand ved Kærby Å i Kalundborg Kommune for at kigge på potentialet i det lille vandløb, der har sit udløb i Kalundborg Fjord, -nærmest inde i havnen. Det var ved Ærtevangen, hvor åen har et pænt fald, og hvor der sporadisk lå en lille smule gydesubstrat i bunden.
Der var enkelte gydegravninger, 3-4 styk, i det sparsomme gydesubstrat.
Just som vi stod og kiggede ned i vandløbet, så vi en havørredhun på halvmeteren og en lille ”sniger-han”, søge ind under det udhængende græs og urter, der dannede en lille smule skjul for de gydende havørreder.
Jeg optog en lille kort video derfra, som du kan se her:
Derefter fulgte et par år, hvor vi havde andre projekter i Kalundborg Kommune, og Kærby Å blev sat på ”stand by”. Blandt andet på baggrund af, at Kærby Å var udpeget i vandplanerne og selve rugbrødsarbejdet omkring forbedringerne af tilstanden i åen, derfor lå hos Kalundborg Kommune. Kalundborg Kommunes vandløbsfolk prioriterede gudskelov hurtigt dette projekt, og gik i gang med udførelsen et par år senere. Det udmøntede sig i et større restaureringsprojekt, som vi fik lov til at deltage i. Det var i efteråret 2022.
Kalundborg Kommune lagde et halvt hundrede gydebanker ud, og tilhørende skjulesten, som vi lagde til rette i oktober 2022.
Under et par hyggelige timer, havde vi lagt stenene til rette. Vi var nemlig en halv snes frivillige folk fra Kalundborg Sportsfiskerforening, Grusbanden, og ydermere deltog også Mark Holm fra Kalundborg Kommunes vandløbsafdeling. Desuden deltog også kommunaldirektør Michel Van der Linden, der var meget begejstret for projektet.
Projektet, som Kalundborg Kommune etablerede og hvor vi fik lov til at hjælpe med at lægge skjulestenene til rette, nøjagtig der hvor de gav bedst mening. Det er Anders Werth fra Kalundborg Sportsfiskerforening, der knokler på i oktober 2022.
Det blev et vanvittigt godt projekt, og allerede nogle måneder senere, kunne den flotte indsats fra Kalundborg Kommune og de frivilliges side, aflæses i antallet af gydegravninger på den restaurerede strækning.
Antallet af gydegravninger var mere end fordoblet fra året før, og ser vi tilbage fra 2019, havde Kærby Å nu næsten 10 gange så mange gydegravninger. Fuldstændig vildt, og en kæmpe cadeau til Kalundborg Kommune for et fantastisk projekt, og resultat.
Jeg var selv ude at registrere gydegravningerne og talte i 2022-23 på projektstrækningen 29 gravninger. Vildt.
Udover den store mængde gydesubstrat og skjulesten, etablerede Kalundborg Kommune også to sandfang for at sikre strækningen mod sedimenttransport. Særligt det ene blev et overordentlig stort sandfang, der nok skal tage en masse sand, så det ikke drifter ned og lægger sig i porerne mellem de mange sten i gydebankerne. Det er godt. Jeg havde derfor en rigtig god fornemmelse i maven, da jeg havde registreret gydegravninger i vinteren 2022-23.
Nu skulle det blive spændende at se, hvor meget yngel, der kom ud af det.
I denne vinter har antallet af gydende havørreder i Kærby Å endnu engang sat rekord. 37 gydegravninger har Anders Werth registreret på den kun en kilometer lange projektstrækning af Kærby Å. Fantastisk.
Det undersøgte Michael Holm fra DTU Aqua i sensommeren 2023, som en del af de undersøgelser, DTU Aqua foretager hvert 10 år i vandløbene overalt i Danmark. I 2023 var turen kommet til vandløbene i Nordvestsjælland, Iseforden og Roskilde Fjord.
Jeg var mega spændt på at høre resultatet. Men måtte dog konstatere, at træerne ikke vokser ind i himlen, -første år i hvert fald.
Michael Holm fangede 12 ørreder, lidt trepigget hundestejle, samt regnløje på en 50 meter lang strækning. Ikke helt så mange som forventet, men en stor mængde nedbør i dagene forinden, havde gjort vandet grumset og dybt, og så skal man heller ikke underkende den tørke, der ramte os i april, maj og juni måned, som nærmest forvandlede vandløbet til en lille bæk.
Til gengæld er registreringen af gydegravninger i denne vinter gået over al forventning, og Anders Werth fra Kalundborg Sportsfiskerforening har registreret ikke mindre end 37 gydegravninger i Kærby Å. Endnu flere end sidste år, og det er fuldstændig vanvittigt på den, trods alt, korte projektstrækning.
Kærby Å er gennemgravet også i denne vinter, og jeg bliver til stadighed benovet over ørredernes taknemmelighed over de tiltag, der bliver lavet rundt omkring i landet. Ørrederne takker ja, -øjeblikkeligt.
Tænk engang, i 2019-20 var der blot 4 gydegravninger i Kærby Å. Nu er der i 2023-24 registreret 37 gydegravninger i samme vandløb på samme strækning blot fire år -og et restaureringsprojekt- senere!!!!!!! Estimeret har der med andre ord været 74 havørreder oppe i Kærby Å for at gyde, idet man beregninger antallet af gydevandrende fisk med en faktor to.
Kæmpe ros til alle parter, der har været inde over projektet, -ikke mindst Kalundborg Kommune, lodsejerne, samt de frivillige fra Kalundborg Sportsfiskerforening, der alle kærer om vandløbet.
Tal slår ord, og udviklingen i Kærby Å gennem de seneste 4-5 år er ikke raket-videnskab. Siden restaureringen af Kærby Å er antallet af gydegravninger mangedoblet. I grunden ikke så mærkeligt, for ørrederne kvitterer med det samme for de gode indsatser, der bliver gjort rundt omkring i landet.
Det gode projekt har efterfølgende også fået en fin reaktion fra kommunaldirektør, Michel Van der Linden, der fortæller, at glæden over projektet er gensidigt…..!
”Kalundborg Kommune er særdeles begejstret for det fine samarbejde Kalundborg Kommunes vandløbsafdeling havde med lodsejerne, de frivillige fra Kalundborg Sportsfiskerforening og Den sjællandske Grusbande, (Fishing Zealand). Det jeg kunne se med egne øjne, var et meget konstruktivt samspil, hvor de frivillige med masser af viden og bunker af energi har været med til at løfte naturtilstanden i et af vandløbene i Kalundborg Kommune. Vi håber, at det er et af flere vandløb, som vi sammen kan forbedre til gavn for ørrederne og borgerne i Kalundborg Kommune”, fortæller Michel Van der Linden.
Det lover jeg dig, Michel, -vi vil meget gerne samarbejde med Kalundborg Kommune og lodsejerne om mange flere projekter i fremtiden.
På den korte bane håber jeg, at når jeg dukker op i Kærby Å i sensommeren med elektroderne for at følge op på DTU Aquas undersøgelse fra sensommeren 2023, at det vrimler med vilde ørreder på strækningen.
Det blev en bøvlet affære at fange moderfisk i Elverdamsåen i november-december. Stormen i efteråret havde lukket vandløbet flere steder, men de unge mennesker, der hjalp til med fiskeriet, gjorde en fantastisk indsats. Marie Brandt fra Københavns Fiskeklub havde taget Oliver (længst til højre) og Marco (længst til venstre) med på den første tur, og de to knægte knoklede dagen igennem med at få fisk i baljen, -det hele overvåget af Buster i båden, der er sønnike af forbundsbestyrelsesmedlem i DSF, Morten Jacobsen. Billede taget af Jesper Vang Skærbæk Jensen.
Det er nemlig således, at Fiskeplejen i Danmark langt henad vejen udføres af de frivillige i foreningerne, -det drejer sig primært om indfangning af de store moderfisk, strygning og i sidste ende også udsætning af tusindvis af ørreder rundt omkring i landet.
Opdræt af ørrederne foregår efterhånden udelukkende på de større opdrætsanlæg og i meget ringe grad i dag i de enkelte foreninger. Sådan var det ikke i gamle dage, hvor blandt andet Tuse Å’s Ørredsammenslutning selv havde deres eget klækkeri og opdrætsanlæg. Nu sendes æg og sæd til Fyn, hvor fiskemester, Linda Bollerup Høeg tager sig kærligt af begge dele.
Afkommet fra de moderfisk, vi i fællesskab med de to foreninger omkring Isefjorden, fangede over to dage i november og december ved hjælp af elektrofiskeri, skal udsættes i Isefjorden i foråret 2025.
Smuk hanfisk på 74 cm fra førstedagens fiskeri i Elverdamsåen. Han fik friheden umiddelbart efter fotografering, da de store hanner ofte er svære at holde liv i over længere tid. Det er Henrik M. Jensen, -elektrofisker, der stolt fremviser den smukke hanfisk. Billede taget af Marie Brandt.
Selve elektrofiskeriet efter moderfisk blev igen i år en bøvlet affære.
Vi måtte trække elektrofiskeriet så længe som muligt, grundet det iltfattige og sivende sø-vand fra Tempelkrogen Syd, der satte en kemisk barriere af iltfrit vand for optræk af gydemodne havørreder fra Fjorden. Dernæst måtte vi udskyde en ellers planlagt weekend på grund af alt for store vandmasser, da Vorherre åbnede for adskillige sluser i begyndelsen og midten af november. Derfor kom vi først afsted den 26. november på årets første tur med elektroderne, og mere end tre uger senere end sædvanligt.
Vi har et fantastisk samarbejde med lodsejerne omkring Elverdamsåen i Lejre Kommune, hvor fiskeriet efter moderfisk foregår, og støtter os på alle mulige måder, -således også i år, hvor der var meget vand og deraf flere udsættelser af elektrofiskeriet.
Der mødte ikke mindre end tyve frivillige, fra primært Grusbanden, op til dagens fiskeri. Vi kæmpede os opstrøms, og længe så vi ikke en fisk.
Det var svære forhold, og trods krydsede fingrer, fangede vi ikke en fisk på de først 2-300 meter. Det har vi aldrig prøvet før. Til gengæld var der gydt på nærmest hver en lille gydebanke i vandløbet, der er et af de bedste ørredvandløb på Sjælland. Fiskene havde altså været der.
Jeg startede fiskeriet med elektroderne, men efter de vildeste våger, overtog Henrik M. Jensen, de 220 volt i elektroderne. Henrik fik sit certifikat til opfiskning af moderfisk sidste år, -i efteråret 2022. Det skal bruges, og Henrik arbejdede sig støt og roligt opstrøms i sin søgen efter gydevandrende havørreder.
Fiskene begyndte så småt at dukke op efterhånden som vi arbejdede os opstrøms. Først én fisk, derefter flere. 300, 400, 500 meter og baljen i båden fik kontinuerligt nye indvånere for en stund.
I alt blev det til fangst af 29 havørreder, nogenlunde lige fordelt på køn. Vi kunne hjemtage 22 havørreder til strygning, 6 var udlegede hunner og blev nænsomt genudsat, og en større han på 74 cm blev ikke hjemtaget, da Henrik vurderede, han (altså ørreden) ville blive for svær at håndtere over lang tid. Jeg var enig.
Der kom en del fisk i baljen på førstedagen, hvor Oliver (th) slipper endnu en fin ørred ned i baljen. (billede af Jesper Vang Skærbæk Jensen.
Ugen efter, den 2. december, var vi afsted igen på endnu en tur for at skaffe flere moderfisk. Denne gang kunne vi fiske lidt længere nedstrøms, -på engene i Tempelkrogen Syd.
Det er på denne strækning, vi for år tilbage udlagde mere end 500 tons skjulesten. Siden har vandløbet udviklet sig, det er blevet beskygget af hundredvis af selvsåede elletræer, der lige nu danner en nærmest uigennemtrængelig tunnel af grønt ved om sommeren. Der kommer ikke meget lys ned i vandløbet, hvorfor stenene er eneste variation. Det er på denne strækning, vi ofte plejer at fange en del fisk.
Det er både sjovt og spændende at være på elektrofiskeri efter de store moderfisk. Oliver fra Københavns Fiskeklub ser i hvert fald ud som om, han hygger sig…….:-). Vi fangede også 29 havørreder på førstedagen, og det er jo ikke så tit, lystfiskere har så mange ørreder imellem hænderne. Foto af Marie Brandt.
Vejret var i løbet af ugen slået om, og vi havde haft flere nætter med frost og sne. Faktisk lå der omkring 10 cm sne langs bredden af Elverdamsåen.
Det forhindrede dog ikke de ti fremmødte frivillige fra de to foreninger, samt Grusbanden, at knokle på, -endnu engang for at skaffe æg og sæd nok til Fiskeplejen på Isefjorden.
Det var koldt, blot en enkelt grad over frysepunktet, så vi skulle hurtigt have fiskene i karret i båden for at drage omsorg for fiskenes øjne, der let tager skade ved frost.
Igen var Henrik ”master-elfisker”, og jeg kunne gå langs bredden og hyggesnakke.
Allerede efter få meter, fangede vi den første pæne havørred. Det var en udleget hun på 65 cm. Siden fulgte endnu en hun på 48 cm og endnu en på 68 cm, -alle hunner og alle udleget. Hmmm.
Ugen forinden havde vi set et hav af friske gydegravninger, -nu fangede vi så de fisk, der havde gravet dem. Udlegede hunner, hvoraf den største i løbet af dagen var 80 cm. Men vi fortsatte med oprejst pande, kolde fingrer og elektroderne i vandet. Vi fik fisk i baljen. Bevares.
Da dagen var gået, og vi skulle gøre status, viste det sig, vi havde fanget 34 ørreder. 14 af fiskene var udlegede og vi kunne dermed hjemtage 20 ørreder til strygning. I alt havde vi dermed fanget 63 ørreder over to dage, hvoraf de 42 var hjemtaget til strygning. Flest hunner, men dog lige i underkanten af, hvad vi skulle bruge til opfyldelse af Fiskeplejen i Isefjorden.
Så ramte kulden det ganske danske land, hvilket gjorde elfiskeriet efter moderfisk på andendagen, -ugen efter til en noget kold fornøjelse. Temperaturer omkring frysepunktet og 10 cm sne. Jo, -man skal bide tænderne sammen og stramme trusserne, når der skal indfanges moderfisk. Foto af Marie Brandt.Vejs ende for elektrofiskeriet for i år. Det blev til 34 ørreder på andendagen, og særligt på sidstedagen, den 2. december var det hårde odds. Igen var det Henrik M. Jensen, der måtte holde for som elfisker, med Valdemar fra Københavns Fiskeklub som perfekt ”Wing-man”. Valdemar kæmpede bravt, og jeg har den dybeste respekt for de unge drenge. I alt fangede vi over to dage i alt 63 ørreder og kunne hjemtage de 42 stk. Foto af Marie Brandt.
Da folkene fra Odsherred Sportsfiskerforening og Tuse Å’s Ørredsammenslutning siden strøg fiskene for æg og sæd, kunne vi samle i alt 1,8 liter rogn. Det giver en samlet mængde på omkring 15-18.000 smolt til udsætning i Isefjorden i 2025.
Det er en del under den mængde, vi kan sætte ud. Men vi er fortrøstningsfulde. Det giver os nemlig mulighed for at konvertere Fiskeplejemidlerne. Dermed kan vi lave flere restaureringsprojekter i 2025. Der er en lang række fine vandløb, der kan optimeres.
Vi har allerede restaureret adskillige strækninger af Grønnehavebækken, Annebjerg Sørende, Ejby Å, Ellerenden, Truelsbækken, Elverdamsåen og ikke mindst Tuse Å, der alle er selvreproducerende eller tæt derpå. Ikke desto mindre, kan de alle optimeres yderligere og vi vil prioritere en række restaureringsprojekter i de kommende år.
Restaureringsprojekterne vil give forbedrede vilkår for naturlig reproduktion af ørreder i en lang årrække fremover. Særligt Svinninge Å, der er en lettere overset perle, trænger til et løft. Der har i årevis været en vis reproduktion, men den trænger i den grad til at få løftet miljøforholdene. Her vil vi lægge en del kræfter for at skabe større variation, større ørredbestand.
Målet er, at alle vandløb i Isefjorden indenfor en overskuelig fremtid bliver selvreproducerende, -altså opnår god økologisk tilstand og i fremtiden leverer et hav af ørredsmolt til Isefjorden. Til glæde for lystfiskerne og til glæde for kommunerne, der således kan opfylde Vandrammedirektivet.
Sted: Restaurant Store Børs – Havnevej 43 – 4000 Roskilde
Lars Broberg er en alsidig herre, som ud over kurser i fluebinding og fluekast har været instruktør på en lang række fiskerejser. Bl.a. for Danmarks Sportsfiskerforbund, til Sverige, Island og Grønland. På denne aften vil Lars fortælle om sin store glæde ved fluefiskeri og sine erfaringer, samt dele ud af sin oplevelser.
Lars siger: Min store passion er fluefiskeri og inden for denne kategori er jeg meget alsidig med hensyn til arter og metoder, dog støver jeg også spinnestangen af med jævne mellemrum.
Det primære fiskeri jeg dyrker er efter Havørred fra kysten omkring Roskilde Fjord og Isefjorden samt Nordkysten, laksefiskeri med 2-hånds stang, tørflue, Geddefluefiskeri. Jeg har desuden i en del år været en del i Grønland efter de helt vanvittige stærke og smukke Fjeldørreder.
Lars er certificeret kasteinstruktør i gennem Fly Fishers International, og er desuden bestyrelsesmedlem og kasteinstruktør i Copenhagen Fly Casting Club (CFCC), samt bestyrelsesmedlem i Roskilde og Omegns Lysterfisker Klub (ROLK).
ROLK medlemmer: Pris: 200,- kr. Ikke ROLK medlemmer 240 kr. Junior 100,- kr.+ gebyr. Inklusiv i prisen er en lækker anretning serveret af Restaurant Store Børs samt kaffe. Drikkevarer kan købes særskilt.
Nu skal vi have mange flere grumme gedder i Sydsjælland!
Sydsjællandske borgmestre mødtes med miljøminister Magnus Heunicke og fiskeriminister Jacob Jensen ved bredden af Tubækken lidt uden for Præstø. Ministrene udsatte to gedder af den unikke Tubæk å stamme – og sagde ja til et samspil mellem staten og kommunerne. I dagens anledning blev de to gedder navngivet Magnus og Jacob!
Kan man lave et rovfiske-eventyr i Sydsjælland? Hvor man genskaber de store bestande af gedder og aborrer som både lever i kystvandet og i de ferske vande? Ja, mener borgmestrene i Næstved, Faxe, Vordingborg, Køge, Stevns og Guldborgsund Kommuner, som 4. december 2023 havde besøg af Fiskeriminister Jacob Jensen og Miljøminister Magnus Heunicke.
På Beldringe Gods, i et smukt snedækket landskab, var 40 repræsentanter for forskning, kommuner og organisationer samlet. De vandrede ned til Tubækken, hvor der blev udsat gedder, og bagefter var der faglige oplæg og positive ord fra ministrene.
Et langt sejt træk venter forude. 30 konkrete projekter er blevet udpeget, og når de er gennemført vil forholdene for rovfiskene og vandnaturen være meget bedre. Visionen er at skabe ’en europæisk rovfiske-region’ med høj biodiversitet.
En ny ven af projektet meldte sig på banen, da Verdensnaturfondens generalsekretær Bo Øksnebjerg, på dagen tilkendegav at fonden er klar til at indgå i et partnerskab om at få fiskene tilbage.
Vordingborg Kommunes borgmester Mikael Smed var derfor en glad mand da han afrundede dagens arrangement, og sagde at der nu er opnået en meget bred opbakning til sagen.
BAGGRUND Verdens mest saltstærke og unikke bestande af gedder og aborrer svømmer rundt i farvandet omkring Sydsjælland, Møn, Falster og Lolland. Det er fisk som egentlig er ferskvandsfisk, men som gennem de seneste 10.000 år har tilpasset sig livet i brakvand.
’Rovfiskene tilbage til brakvandet’ Den faglige anbefaling ’Rovfiskene tilbage til brakvandet’ indeholder en appel om en fælles national og lokal redningsaktion for de truede brakvandsrovfisk i Sydsjælland, Falster, Møn og omkring øerne. Den faglige anbefaling er udarbejdet af kommuner, forskere, organisationer og frivillige i 2023. Den dokumenterer historien, problemerne og potentialerne for rovfiskene i det sydsjællandske brakvandsområde.
De rige fiskebestande kan genskabes – det kræver en fælles indsats Langt op i 1960’erne var der imponerende bestande af begge disse rovfisk i brakvandet. I dag er de næsten helt forsvundet i alle vore kystnære områder. Men sådan behøver det ikke at være.
Man kan bl.a. sikre gydetræk og øge gyde- og opvækstområder, så bestandene af rovfisk igen har mulighed for at komme på fode igen.
En tabt ressource – som skal genfindes- til glæde for fiskeri og biodiversitet
Der blev i årene 1950-1969 i gennemsnit handlet 66,3 tons gedder per år i regionen, svarende til cirka 15.000 årligt fangede gedder fra Østersøområdet. De erhvervsmæssige landinger af aborrer lå tidligere på omkring 35-40 tons/år. Det svarer til op mod 100.000 aborrer. Om året!
Et stort nationalt og lokalt samarbejde er nødvendigt
I den fælles henvendelse skriver seks borgmestre bl.a.: ’Med denne henvendelse beder vi om, at det næste skridt tages. Det bør være i form af et nationalt-lokalt samarbejde for at gennemføre de tiltag, som er identificeret i den faglige anbefaling. Lokalt gøres der allerede en del – der er stolthed og engagement – men som det fremgår af den faglige anbefaling, er det nu nødvendigt at få en samlet plan for hele området. Derfor står de seks kommuner sammen om henvendelsen’.
De seks borgmestre er:
Mikael Smed, borgmester, Vordingborg Kommune
Simon Hansen, borgmester, Guldborgsund Kommune
Henning Urban Dam, borgmester, Stevns Kommune
Carsten Rasmussen, borgmester, Næstved Kommune
Marie Stærke, borgmester, Køge Kommune
Ole Vive, borgmester, Faxe Kommune
