Der var ti deltagere, der fik udlagt i omegnen af 150 tons skjulesten i Truelsbækken i lørdags. Der blev gået til stålet, og vi var trætte efter 4 timers stenkyleri. Men, hvor blev det godt.Casper, Aske og Oskar kendte ikke hinanden inden projektet, men mødtes i Grusbanden sammen med deres fædre og havde en fest i løbet af dagen. Hver en stenbunke blev undersøgt for mus, rotter og andre levende væsener!
Jeg er temli’ sikker på, at Aske, Oskar og Kasper ikke foreløbig glemmer den samhørighed og det eventyr, de tre unge knægte oplevede i weekenden, da de deltog i projektet i Truelsbækken i Tempelkrogen Nord ved Rute 21, -Holbækmotorvejen.
De tre drenge, der iøvrigt ikke kendte hinanden i forvejen, havde en fest af rang langs Truelsbækkens brinker, da vi i denne weekend lagde 150 tons skjulesten i bækken over en strækning på 550 meter i et projekt, som Tuse Å’s Ørredsammenslutning og Den sjællandske Grusbande stod bag. For i de mange stenbunker, som vores vognmand Ole havde lagt langs brinken, myldrede det med mus, rotter og andre levende væsener!
-Og der var mange stenbunker, skal jeg lige love for!
Stenene havde vi fået forærende, dels efterladenskaber fra et andet projekt i Holbæk Kommune i Regstrup Å i Tuse Å-systemet, dels fra landmænd i lokalområdet, -altså sten, der var samlet i området omkring Elverdamsåen og Truelsbæk, og nu, gjorde stor nytte ved at blive lagt ned i et lokalt vandløb, som i fremtiden vil give en kæmpe produktion af ørreder til Isefjorden og til God Økologisk Tilstand (jeg kommer uvægerligt til at stave det med stort).
Dagen efter, da vandet var klaret op, kunne jeg ikke holde min nysgerrighed tilbage og måtte se strækningen med alle stenene. Det så helt eventyrligt ud, og de mange sten vil give vandløbet en variation uden lige.
Projektet tog form allerede i 2019, hvor vi i samarbejde med HedeDanmark lagde gydegrus i Truelsbækken ad to omgange. Gydebankerne var gennemgravet af ørreder under sidste vinters gydning, og jeg havde store forventninger til bestandstæthederne i sensommeren, da jeg var ude ved bækken med elektroderne for at lave en bestandsanalyse. Men, trods bønner til de højere magter, var der slet ikke den overlevelse, jeg kunne have ønsket mig.
Der var ikke variation nok, -ikke standpladser til små forskræmte kannibalistiske ørreder. Derfor gik jeg allerede i foråret, altså før den dystre bestandsanalyse, i gang med at forberede et projekt med udlægning af sten til skjul. Det var i april, netop som det stod klart for os, at vi havde penge fra Fisketegnsmidlerne til at konvertere udsætning til restaurering. En konvertering, der i øvrigt er langt mere rentabel end udsætning, der jo kun er symptombehandling. Restaurering er jo en fortløbende succes, og ikke en enkeltstående kortvarig og ofte ligegyldig gevinst (hvis man er heldig).
Lodsejeren langs Truelsbækken mødtes jeg med ved flere lejligheder, og vi har haft en meget fin dialog og samarbejde omkring projektet. Ligeledes har jeg haft to velvillige kommuner til at sagsbehandle projektet således, at det kunne udføres i år. I sidste øjeblik, for om få uger vil havørrederne vandre op i Truelsbækken for at gyde, og skal sådan set have fred og ro til det, ikke sandt?
Stenene blev lagt langs vandløbet for en måned siden og i rimelig pæne bunker på 2-3 kubikmeter stykket, -i omegnen af 4-6 tons i hver bunke. 50 bunker langs vandløbet på en 900 meter lang strækning. I alt omkring 2-300 tons til udlægning med håndkraft. Det var netop her, de tre knægte Aske, Oskar og Kasper oplevede samhørigheden, idet mus, rotter og andre levende væsener sædvanligvis gemmer sig nederst i bunker af sten. Dermed måtte vi jo kaste stenene i vandet inden drengene kunne se, om der var mus i bunken. -Og det gjorde vi så.
To-og-tredive-bunker senere, var vi trætte. Meget trætte. I omegnen af 150 tons sten var blevet lagt i Truelsbækken af de ti deltagere (Corona-begrænsning), der ganske frivilligt spenderede en god formiddag i lørdags på at gøre forholdene i Truelsbækken perfekte.
Iben Buhl, Preben Hansen og Lars Høpfner tog hånd om gydebankerne, der var groet til med due-urt og dunhammere. Den eksplosive plantevækst blev fjernet således, at gydebankerne er klar til havørredernes brudefærd om få uger.
Om føje år, -måske allerede næste år, vil bestandstæthederne langs vandløbet med stor sandsynlighed, se helt anderledes ud. Det håber vi, -og krydser fingre. Der blev nemlig også taget hånd om de gydebanker, vi lagde ud sidste år.
Iben, Preben og Lars var nemlig sideløbende med stenudlægningen i gang med at vedligeholde gydebankerne og forberede den kommende gydning, idet der i sommerens løb har været en eksplosiv vækst af due-urt og dunhammere. De virkede spærrende, og under alle omstændigheder begrænsende for gydebankernes attråværdighed overfor de havørreder, der tager turen op i Truelsbækken for at gyde. Planterne stod ganske overvældende på selve gydebankerne og ville forhindre den store gydegravning. Derfor blev plantevæksten fjernet med håndkraft, så gydebankerne igen ligger klar til brudefærd. Planterne blev fjernet med rod-net og det hele. Der var dermed tale om to sideløbende projekter. Projekt sten i bækken og projekt væk-med-due-urt-og-dunhammere.
Da vi ud på eftermiddagen, af ren og skær udmattelse, ikke kunne løfte så meget som en perlesten, havde vi gjort det fænomenalt. Vi havde lagt sten ud på 550 meter lang strækning af bækken, og mangler nu kun 350 meter for at have restaureret hele Truelsbækken nedenfor Rute 21.
Skulle du have lyst til at se det ”med egne øjne”, kan du se med her:
Inden vi skiltes, blev der lavet aftaler om næste gang, vi skal i gang i Truelsbækken for at lægge sidste hånd på projektet. Aftaler mellem fædrene til de tre knægte, der denne eftermiddag fik en naturoplevelse, ikke mange børn får i dag. Det var det rene eventyr for knægtene, at gå på opdagelse i naturen, -sammen og fuld af energi.
Finn Lystrup og eleverne fra FGU el-fisker Fladså.
Fishing Zealands overvågning af havørredbestandene har fra i år fået det ekstra formål at vurdere effekterne af fiskeribekendtgørelserne, som trådte i kraft 1. juli i år. Derfor sætter vi særlig fokus på udvalgte bestande især i de områder, hvor der blev indført særlige begrænsninger i fiskeriet for ½ år siden. Den 4.11.2020 lavede vi derfor en større aktion for at se nærmere på den oprindeligt vilde, men truede bestand i Fladsåen syd for Næstved, og her ventede der os store oplevelser.
En vild bestand i knæ Bestanden i Fladså har i mange år været i knæ, idet der på trods af en stor smoltproduktion i det fine vandløb har været en meget lille opgang af gydende havørreder, som kun med nød og næppe har kunnet opretholde bestanden. Og det på trods af, at Næstved Kommune har udført en række restaureringsprojekter, og der for mange år siden blev lavet et udvidet fredningsbælte i Fladstrand ved udløbet i Karrebæk Fjord. Stor var skuffelsen, når der hvert år var store ubenyttede gydeområder og for 5 år siden vurderede vi, at bestanden nu var så lille, at opfiskning af moderfisk til avl af udsætningsfisk til lokalområdet måtte indstilles. Mine og Næstved Kommunes undersøgelser af smoltproduktion, gydegravninger, havørredernes størrelse, havalder og antal med garnskader pegede entydigt på, at årsagen lå i Karrebæk Fjord, hvor overlevelsen var meget lille. Det var bl.a. det datamateriale, som var grundlaget for den ret omfattende nye bekendtgørelse.
Tanja fra FGU med en flot Fladså havørred.
Koordineret aktion Sammen med opfiskning af moderfisk sluttede også indsamling af data om havørredernes størrelse alder mm. for 5 år siden. Derfor indkaldte jeg til en koordineret aktion, hvor flere el-fiskehold skulle fiske så lang en strækning som muligt, der hvor Ringsted Produktionshøjskole (hedder nu FGU Midt- og Østsjælland) førhen fiskede moderfisk og hvorfra, der ligger data fra en lang årrække. Finn Lystrup og en flok elever fra FGU var straks med på den ligesom Palle Myssen, Jacob Hald og Ove Winther Griffel fra Næstved Kommune. Bevæbnet med notatark, pincetter og pergamentkuverter til skælprøver drog vi efter en kort morgenbriefing afsted i to hold. Selv forestillede jeg mig, at jeg skulle slentre afsted på bredden og nyde det gode vejr, se alle gæssene og tage mig af de få havørreder, vi forventede ville dukke op – men sådan gik det ikke.
Vildt fiskeri Faktisk gik det helt anderledes. Havørrederne stod helt usædvanligt tæt i åen. Så tæt at der slet ikke blev tid til at nyde det gode vejr. Til gengæld kunne jeg nyde den ene flotte havørred efter den anden, som skulle måles og aflevere skæl. Efter en hæsblæsende halv dag havde vi fanget og registreret i alt 93 havørreder på samlet 3 km vandløb, hvilket svarer til 31 pr. km. Og fiskene havde en særdeles fin størrelse med mange mellem 60 og 78 cm og en gennemsnitsstørrelse på 55 cm. Ved en hurtig sammenligning med de mange data fra en lang årrække før, kan det foreløbigt konkluderes at: Tætheden af havørreder på strækningen var 2 – 3 gange så stor sammenlignet med det bedste år i en lang årrække, hvor Finn Lystrup har fisket de samme strækninger, gennemsnitsstørrelsen var væsentligt større og der var kun én fisk med en ældre garnskade mod tidligere 5 – 10 % med friske garnskader.
Der udtages skælprøver.
Måske en effekt af bekendtgørelsen Det store spørgsmål er, om den store fremgang for bestanden kan skyldes de nye fredningsbestemmelser i hele Karrebæk/Dybsø Fjord? De begrænser målrettet fiskeri efter havørreder ret effektivt, såfremt de efterleves. At der allerede skulle være en effekt efter bare ½ år kan ikke udelukkes, idet bekendtgørelsen trådte i kraft den 1.7. 2020, hvor trækket mod åerne begynder. Faktisk så vi en lignende effekt i Tuse Å samme år, som en stor udvidet fredning trådte i kraft i Holbæk Fjord. Analysen af skælprøverne, hvor alder og antal gydninger kan aflæses samt gydetællingerne i de kommende år vil bringe os nærmere et entydigt svar.
Havørredhan fra Elverdamsåen fanget under elektrofiskeri for et par år siden.Vi har nemlig i årevis opfisket moderfisk til de kommende ørred-generationer i åen og på Fjorden, og dermed avlet på de lokalt tilpassede havørreder, som indgår i udsætningsplanerne under Fiskeplejen på Isefjorden.
Når min Honda-generator tændes, og alt er klar-parat-start til årets elektrofiskeri efter de store gydemodne havørreder i Elverdamsåen, -ja så er jeg ved at revne af spænding. Hvordan ser det ud, er fiskene gået op, hvor står de, er de gået helt op på gydepladserne eller er de ved at modnes?
Det er altid et tilløbsstykke, når vi elektrofisker efter moderfisk. Mange folk på brinken, både frivillige og lodsejere, -og forhåbentlig mange fisk i åen. Det er dog anderledes i år, for med de restriktive begrænsninger på antallet af forsamlede frivillige i foreninger blandt andet, er vi nødt til blot at være ti til elektrofiskeri, -også selvom det foregår i det fri og med alverdens andre forholdsregler. Det er der ikke noget at gøre ved, det er forudsætningen i år. Det skal dog ikke afholde os for at være nærmest ekstatisk spændte på elektrofiskeriet.
Blandt andet på baggrund af det store restaureringsprojekt vi lavede i samarbejde med Tuse Å’s Ørredsammenslutning på engene i det, der kaldes Tempelkrogen Syd. Her lagde vi jo i omegnen af 500 tons store skjulesten i vandet, og jeg er derfor helt vildt spændt på, om det er ét af de steder i åen, vi kan finde en god tæthed af moderfisk til strygning af æg og sæd.
Der er i hvert fald masser af standpladser på den 700 meter lange strækning, hvor både sten og en ekstrem frodig brøndkarse giver både læ og ly for de kære havbasser, der vandrer op i Elverdamsåen for at gyde.
Opfiskningen af moderfisk foregår i et tæt samarbejde med TØS, idet vi også har elektrofisket i Tuse Å for at opfylde udsætningsplanerne for Isefjorden. Det var i sidste uge, og der var en god flok fisk i karret, da vi var færdige. Det håber vi også denne gang i Elverdamsåen, der også leverer fisk til Fiskeplejen på Isefjorden.
Moderfiskene fra de to vandløb holdes adskilt, idet vi ikke ønsker at blande de to havørredstammer, hvorfor der kun bliver sat Tuse-fisk ud i Tuse Å.
Det tætte samarbejde med TØS gør, at der kun kan deltage syv bandemedlemmer fra Grusbanden. Desværre, men jeg er nødt til at have et par garvede folk fra TØS til at hjælpe med håndteringen af de (forhåbentlig) mange fisk, der skal køres til vores opbevarings-anlæg, hvor også Tuse-fiskene opbevares lige nu.
Hvis det er en trøst, for de interesserede, bliver der nok elektrofisket en gang mere i løbet af november måned, idet vi skal fange i omegnen af 175-200 havørreder i Elverdamsåen, og det er bestemt ikke sikkert, vi når at fange så mange på den første tur. Det ville i hvert fald overraske mig. Du kan derfor melde dig til næste elektrofiskedag, hvis du ikke er først-til-mølle på denne tur.
Første elektrofiskeri efter moderfisk i Elverdamsåen foregår nemlig allerede i den kommende weekend, -på søndag den 8. november klokken 09.09 når TØS og Grusbanden tager hul på årets elektrofiskeri.
Du kan melde dig til ved at skrive en sms til Rune Hylby på nummer: 2536 4280, eller ved at sende en mail til runehylby@gmail.com.
Du kan også tilmelde dig ved at skrive i ”kommertar-feltet” på Facebooksiden: den sjællandske Grusbande.
Arrangementet er som sagt den 8. november, og vi mødes ved P-pladsen, Ordrup Gade 1, 4060 Kr. Såby.
Arrangementet begynder klokken 09.09.
Hvis du har waders, og gerne vil helt tæt på, kan dette muligvis lade sig gøre i løbet af dagen.
Det er vigtigt, du melder dig til, da vi ikke må være mere end 10 personer i alt.
Årets Havørred Jam er, ligesom andre større arrangementer, selvfølgelig aflyst i denne tid.
Vi havde ellers set frem til en spændende Havørred Jam i år, hvor der ville have været rekorddeltagelse på antallet af udstillere, da også mange nye udstillere havde meldt deres ankomst.
Men, du bliver ikke helt snydt – herunder kan du se filmen som blev optaget under sidste Havørred Jam. Og for jer som endnu ikke har været forbi, kan I også se hvad Havørred Jam er for en størrelse.
Årets Havørred Jam skulle have foregået i Stevns Kommune på Rødvig Ferieby, der er som skabt til en event som Havørred Jam.
Ellebækken, som den så ud i sommeren 2018, hvor der hverken var meget vand og heller ikke mange sten i vandløbet. Det skal vi få lavet om på.
Det er nu mere end to-et-halvt år siden, jeg første gang var på besøg i Stevns Kommune for at kigge på Ellebækken, der først løber til Storkebækken, og dernæst til Tryggevælde Å og siden ud i Køge Bugt. Den lille bæk, der ligger just udenfor Tåstrup, holder en mindre ørredbestand, men kan i stor stil trænge til lidt ekstra gydegrus og sten til sikring af brinken og til skjul for at sikre yderligere produktion af ørredyngel. Derfor blev jeg guidet af en dengang lokal PIV-mand, der viste mig rundt i området omkring Ellebækken og den noget pænere Storkebæk lige ved siden af. Det var i sommeren 2018. Jeg kastede mig derefter straks over en projektbeskrivelse.
Samarbejdet med de lokale kræfter, samt ikke mindst lodsejerne på projektstrækningen bød på flere møder langs Ellebækken. Lodsejerne kunne alle tilslutte sig et projekt med udlægning af gydegrus og lidt skjulesten. Vi mødtes derfor også i sommeren 2019 for at lave de sidste aftaler.
Dengang var der ikke meget vand i åen. Der var heller ikke mange sten, for de lå på brinken til spot og spe. Hverken lodsejerne, PIV-folkene og jeg syntes, der var belæg for at restaurere strækningen, når den var spoleret på den måde. Projektet strandede, -men vi undlod dog ikke i fællesskab at gøre opmærksom på oprensningen, der ikke var helt efter bogen.
Projektet blev, -måske mest af trods, dog genoptaget, da en medarbejder i Stevns Kommune og jeg talte sammen om projektet sidste vinter. Nu var der gået mere end halvandet år siden første ”smug-kig”. Projektet blev derefter fundet frem af bunken, og kigget på en ekstra gang. Der lå nemlig en gammel servitut, og blandt andet på baggrund af denne, gik jeg i gang med en ny projektbeskrivelse, hvor jeg i samarbejde med lodsejerne og Stevns Kommune, forlængede projektstrækningen og samtidig indlagde et sandfang, og tog højde for servitutten, der var dateret i 1961. Det kom der en større projektbeskrivelse ud af: Et regulerings- og restaureringsprojekt på en 850 meter lang strækning af åen ned mod Tåstrup, nær Hellested.
Projektet blev sendt i høring, godkendt og er nu klar til udførelse. En del er allerede udført, idet sandfang og oprensning på en kort strækning er udført, så nu mangler vi blot selve restaureringen af Ellebækken. Der skal udlægges 3 gydebanker på en 500 meter strækning nedstrøms reguleringen for at forbedre de fysiske forhold. Det sker ved udlægning af gydesubstrat, samt skjulesten i vandløbet, der netop på denne del af projektstrækningen, har et fald på 1,90-2,80 0/00. Samtidig vil vi sikre brinkerne mod nedskridning med udlægning af kant- og skjulesten.
I sommer var der lidt mere vand i åen og begyndende gode forhold. Det speed’er vi op med etablering af 5-6 gydebanker, samt skjulesten og sten til sikring af brinken, så den ikke skrider ned og forøger sedimenttransporten i vandløbet.
I alt skal der udlægges 10-12 m3 gydegrus, samt i omegnen af 10 m3 skjulesten med Ø 200-400 mm på strækningen, I forbindelse med projektet har jeg lovet at dukke op med elektroderne for at vurdere den nuværende ørredbestand inden vi lægger gydegrus og sten i vandløbet. Det giver god mening, for ellers har vi ingen reference, når jeg (som oftest) følger op på succes-raten for de projekter, vi udfører.
Dernæst skal gydegruset lægges i Ellebækken, og til sidst skal vi fra Grusbanden give vandløbet en sidste finish ved udlægning af sten, samt sikre, at gydebankerne (som Stevns Kommune lægger i), hver især, -har den form og figur, vi gerne vil have. Men, men, men, -vi har brug for din hjælp. Hjælp til at sikre, at gydebankerne har den rette udformning og hældning. Vi skal med andre ord rette gydebankerne til og ikke meget andet end lægge et par gode håndfulde sten i vandløbet.
Det sker næste weekend, -lørdag den 14. november med mødetid klokken 10.10 ved Tåstrupvej 22 i Tåstrup,4672 Klippinge. Just, hvor åen løber under vejen.
Du kan melde dig til projektet ved at skrive en sms til bandeleder, Rune Hylby på nummer: 2536 4280, eller ved at sende en mail til adressen: runehylby@gmail.com.
Du kan også tilmelde dig ved at skrive i ”kommertar-feltet” på Facebooksiden: Den sjællandske Grusbande, når projektet offentliggøres på denne side.
Du skal medbringe støvler, skridtstøvler og i øvrigt fornuftigt tøj.
Derudover må du gerne tage lidt haveredskaber med, -rive, skovl og meget gerne en trillebør.
Det er vigtigt, du melder dig til, idet jeg vil sørge for drikkevarer i dagens anledning.
