Drømmer du om at komme ud på en vaskeægte fisketur? Så har du nu muligheden, for at komme ud på kysten ved Enø, og opleve den spændende verden af liv, som gemmer sig lige under overfladen.
Lørdag d. 8. maj ml. kl. 10-14 kan du og familien få en god introduktion til lystfiskeriet – også selvom du aldrig har haft en fiskestang i hænderne tidligere. Arrangementet henvender sig særligt til folk, som ikke tidligere har fisket, eller som har begrænset erfaring, og derfor stiller vi også alt tænkeligt fiskeudstyr til rådighed. Til at hjælpe dig godt i gang med fiskeriet, vil dygtige medlemmer fra Næstved Lystfiskerforening og Sportsfiskerforeningen Fladså samt en guide fra Fishing Zealand, hjælpe dig med at rigge fiskegrejet til og lære dig at kaste ud. De ved samtidig, hvad der skal sættes for enden af linen, for at øge chancerne for at fange noget.
Der er derfor lagt op til en hyggelig fisketur, når vi mødes ved Enø Lejren, Enø Kystvej 300, 4736 Karrebæksminde kl. 10:00, hvor vi fisker og nyder foråret ved vandet, frem til kl. 14:00.
Gennem hele maj flokkes store stimer af hornfisk langs vores kyster – også ved Enø! Hornfiskene er nemlig på vandring mod Østersøen, hvor de senere skal gyde. Netop fordi hornfiskene færdes så tæt på land, så er de samtidig et relativt let bytte for lystfiskerne. Hornfiskene både smager godt og er samtidig ganske underholdende at fiske efter.
Undervejs på fisketuren, er der mulighed for at lære mere, om hornfiskenes spændende biologi. Samtidig kan du også få hjælp og tips til, hvordan man renser og ordner en nyfanget hornfisk.
Fiskeriet på kysten kan være en frisk fornøjelse, så derfor opfordrer vi alle deltagere til at medbringe påklædning, som matcher vejret samt praktisk fodtøj. Medbring også gerne noget at sidde på, lidt at drikke og måske en madpakke til at hygge med.
Dagens fisketur sker i samarbejde med Enø Lejrens Venneforening, Sportsfiskerforeningen Fladså, Næstved Lystfiskerforening og Næstved Kommune. Arrangementet er støttet af Nordea-fonden, og derfor ganske gratis at deltage i. Er du mellem 18 og 65, skal du huske at indløse det statslige Fisketegn. Børn og unge er naturligvis velkomne i selskab med voksne, men for at tage aktiv del i fiskeriet, så anbefaler vi en minimumsalder på 10 år.
Arrangementet afvikles under hensyn til gældende Covid-19 restriktioner
Tilmelding er ikke nødvendig, men det er muligt at hjælpe op til ca. 25 personer med fiskegrej ad gangen. For at få det optimale ud af fiskeriet, fisker vi i waders, som vi også har på stedet til udlån. Skulle der opstå lidt ventetid ved fiskegrejet, så er det oplagt at gå en frisk tur ved stranden. Du er naturligvis også velkommen til at medbringe dit eget fiskegrej.
Skulle du efter dagens fisketur blive bidt af lystfiskeriet, så er et medlemskab i en af fiskeklubberne et rigtig godt afsæt for at sætte skub i din fiske-karriere. Foreningsmedlemmerne kender endvidere lokalområdet rigtig godt, og ved derfor, hvor man kan tage hen på den næste tur.
Det kan være svært at få armene ned, når de projekter, vi udfører i samarbejde med foreningerne, i den grad løfter et ørredvandløb, -og det kan såmænd også være endog ekstremt svært at få armene op efter udlægning af 100 tons skjulesten med håndkraft.
Vi var i alt 17 deltagere af vidt forskellig herkomst og baggrund til weekendens restaureringsprojekt i Truelsbækken i Lejre Kommune. Unge, såvel som ældre, mænd og koner, lystfiskere, UV-jægere og enkelte fra DN. Helt unikt og fuldstændig fantastisk at mødes igen, -endelig efter restriktioner på deltagerantal, mundbind, vacciner, og negative test i én uendelighed.
I lørdags var alle positive……!
I fælles flok kørte vi ned til det område, der kaldes Tempelkrogen Nord, og som er et fantastisk naturområde nord for Rute 21, -Holbækmotorvejen. Nu skulle de sidste sten, omtrent 100 tons i variable størrelser, lægges i Truelsbækken.
Første del af projektet løb af stablen i november måned sidste år, hvor vi lagde ca. 150 tons sten i bækken. Nu skulle den sidste rest lægges i på den 800 meter lange projektstrækning.
Hen over vinteren har ørreder fra Isefjorden gydt på netop de gydebanker i Truelsbækken, vi i samarbejde med HedeDanmark og Lejre Kommune lagde ud for to år siden.
Sidste år tog vi initiativ til at lægge sten i vandløbet, for uden skjul til den klækkede yngel, ville vi ikke få meget afkast af de mange gydebanker. Så var det spildt arbejde. Derfor gik vi sammen med Tuse Å’s Ørredsammenslutning, der havde mulighed for at konvertere et fint beløb til projektet fra Fiskeplejen i Isefjorden, som dermed kunne finansiere stenene.
Det var nu egentlig ikke stenene, der kostede penge, for dem havde vi fået foræret af de lokale landmænd. Det var transporten af stenene på lastbil fra gårdene i området, der kostede penge. 250-275 tons sten er mange vognfulde!
Lagt pænt langs vandløbet i varder og i lørdags, skulle de sidste så lægges i. 17 bunker sten i alt til 250 meter vandløb.
Højt til himlen, og en forårssol, der nærmest skar sig igennem den klare luft i spejlingerne fra den store sø, som skal sikre fjernelse af kvælstof, gik vi i krig med arbejdshandsker, trillebøre, sækkevogne og et engagement, der klart indikerede, at nu var det forår og nu var endnu et projekt i Grusbanden under udførelse. Lutter smil, og masser af sten, der tilfældigt blev kastet i vandet, på må og få.
Kastet er nu så meget sagt, for adskillige sten nærmede sig en vægt af et par hundrede kilo og blev lagt nænsomt i vandet fra sækkevogn, der sukkede af overanstrengelse.
Truelsbækken, der før projektet lignede en motorvej af lavt vand over sandet bund, begyndte allerede efter få minutter at ændre karakter. Små fine strømrender, hvor sand og slam allerede var i drift, og efterlod bunden fyldt med sten og strømlæ.
Et par af bandemedlemmerne gik i gang med at fjerne dunhammere, der har bredt sig hastigt siden etableringen af det nye å-løb, som blev skabt i forbindelse med projekteringen af vådområdet, Tempelkrogen Nord.
Fine små strømrender i profilet og jeg er ikke i tvivl om, at når jeg nu kommer forbi med elektroderne til sommer for at følge op på projektet, vil der være yngel ved de fleste af stenene.
Det bliver i hvert fald spændende at følge fremover. Blandt andet fordi lodsejerne om føje tid sætter kreaturer ud i området, og vandløbet må lide den tort, at Galloway-køerne tramper rundt imellem stenene på lige fod som ørrederne finder skjul omkring dem. Det lever de nok med, -altså både ørreder og køer.
Mine bekymringer gik mere på, hvordan gydebankerne ville arte sig, hvis kreaturerne trampede rundt på dem. Derfor traf jeg aftale med lodsejerne, at den strækning, hvor gydebankerne ligger, skulle hegnes ude, -so to speak.
Den aftale har lodsejerne holdt, og jeg kan derfor med sindsro glæde mig til næste gydesæson, når ørrederne igen vil vandre op i Truelsbækken, finde skjul ved de store sten på vejen, og siden lægge deres æg i gydebankerne til endnu en generation af ørreder til Isefjorden.
Niels Vestergaard og Gordon fortsætter med at producere nye afsnit til deres YouTube-serie: FISKEguiden. Denne gang gælder det fluebinding, og i det nyeste afsnit ”Bind dine egne fluer” er de taget ud i en hyggelig gammel bjælkehytte, hvor Gordon giver en grundig gennemgang af fluefiskeriets mange glæder og en masse gode råd til dem der måske aldrig har prøvet fluebinding – men gerne vil i gang.
Det nye afsnit finder du på Danmarks Sportsfiskerforbunds kanal her.
Har du fået smag for fluebinding, finder du også en masse film fra en række dygtige fluefiskere her på Fishing Zealands YouTube kanal.
Traditionen tro var himlen blå, der var højt til loftet og fuglene sang i vilden sky, da Linda Bollerup og jeg i sidste weekend satte ørredsmolt ud i Nordsjælland, Isefjorden og Odsherred i samarbejde med de lokale foreninger ”på ruten”. Igen i år uden det store event, idet Corona-restriktionerne stadig ligger som en tung dyne over det ganske land, og selvom vi nu må være flere sammen i det fri, ville det ikke være forsvarligt at mødes i større forsamlinger, når det kan vente til næste år.
Ørrederne derimod, de stod som sild i en tønde, da de dukkede op i tankvognen – as usual – med Linda som smuk kølerfigur og Brian bag rattet. De små ”sølvfisk” havde Linda og Co. endnu engang passet godt på siden de blev lagt ind som øjenæg i klækkeriet på Fyn ved Elsesminde, der nu hedder FGU Fyn.
Ørrederne er nu nået en størrelse, hvor de må klare sig selv i livet, og netop leve det ørred-liv, de er bedst til. Fiskene er afkom af moderfisk fanget ved hjælp af elektrofiskeri i efteråret 2019. De fisk, der blev sat ud i Nordsjælland, er efterkommere af moderfisk fanget i Esrum Å, og de fisk, der blev sat ud i Isefjorden og Odsherred er efterkommere af fisk fra Tuse Å og Elverdamsåen.
Jeg har såmænd selv fanget nogle af moderfiskene, -nemlig nogle af dem fra Tuse Å, og dem fra Elverdamsåen. Jeg husker, det var fine fisk, og derfor har jeg også stor tiltro til de fisk, Linda bragte med fra Fyn, hvor de har gået i opdrætsanlægget i over et år. Det er fisk med lokalt tilpassede gener, der sættes ud i de områder, hvor deres forældre har vist sig at kunne klare et helt ørredliv fra æg, yngel, til smolt og sidenhen gydemodne havørreder på gydevandring til de vandløb, hvor de havde tænkt sig at gyde.
Vi begyndte udsætningen klokken halv syv, lørdag aften, -i skumringen for at sikre så lang tid som muligt i mørke i åen, inden den uundgåelige predation fra skarv, måger og fiskehejrer begynder ved daggry. 26.000 stk. lokalt tilpassede Tuse Å-ørredsmolt rutchede ned i det mørke vand lørdag aften. Derefter gik turen til Odsherred, hvor første stop var Landkanalen, -den sydlige af Lammefjordskanalerne. Her ventede Jan Aggerholm og Kalle Ludvigsen fra Odsherred Sportsfiskerforenings vandplejeudvalg, og vi kunne i fællesskab glæde os over, at også her gik udsætningen efter planen. Eller skulle jeg sige Fiskeplejen, for det er netop Fisketegnsmidlerne, der betaler dette gilde, denne festdag.
Jeg sagde derefter pænt farvel til Odsherredfolkene, der kørte videre nordpå for at sætte resten af de 53.400 stk. ørredsmolt ud i dette hjørne af Sjælland.
Lammefjordkanalerne får en sjat ørreder, ligeså kanalerne ved Sidinge-fjorden, samt Gærde Å og Dragskanalen, der løber til Sejerøbugten. Jan Aggerholm kunne efterfølgende berette, at alt var foregået i skønneste orden og i det skønneste vejr.
Dagen efter gik turen nordpå til Nordsjælland, hvor Linda og jeg endnu engang satte hinanden stævne. Denne aften skulle Nivå som første station, have en god portion ørreder. 21.000 stk. kunne det blive til. Ikke helt nok i forhold til udsætningsplanen, men det er jo ikke altid lige let at ramme det præcise antal. Ved Nivå mødte ikke mindre end to formænd op.
Klaus Vestergaard, formand for Nivå Sportsfiskerfiskerforening, som jeg har mødt ved adskillige lejligheder, og den anden formand, der troppede op, var såmænd formanden for Danmarks Sportsfiskerforbund, Torben Kaas. Sikke en hyggelig overraskelse, og da Linda jo oveni arbejdet med ørredopdræt, også er nyvalgt medlem af DSF’s hovedbestyrrelse, så fik udsætningen hurtigt antydning af hyggelig kom-hinanden-ved-snak. Vi var derfor en kende forsinkede, da turen gik videre mod Højbro Å, hvor John Christensen ventede på os.
John er formand for Helsinge og Omegns Lystfiskerforenings vandplejeudvalg og har i en menneskealder kæmpet for ørredbestandene i denne del af landsdelen. I Højbro Å blev der sat 11.000 stk ørredsmolt ud, -også her en smule mindre end planerne. Til gengæld for mængden, var årets ørreder større end sædvanligt. Mange af ørredsmolten havde nået en størrelse omkring 25 cm, og må siges at være en ”næsten fangstklar” ørred.
I havet vokser de sig jo hurtigt større, så mon ikke, nogle af de fisk, vi satte ud, allerede til efteråret-vinter, er i nærheden af mindstemålet.
I Frederikssund måtte vi holde ind for at spise lidt aftensmad på den lokale McD. Take-away af bedste Corona-kvalitet og fortæret i min nye gamle bil.
Sidste stop søndag aften, hvor klokken efterhånden havde passeret 22.00, var Ejby Å med udmunding i Isefjorden. Vi sætter nemlig ikke fisk ud i Elverdamsåen i år. Baggrunden for dette var, at der dels manglede 13.500 fisk samlet set til Isefjorden og dels, at vi i Arbejdsgruppen i Tuse Å’s Ørredsammenslutning helst vil være fri for udsætningen i Elverdamsåen efter etableringen af Tempelkrogen Nord, hvor en stor sø med tilhørende tre små øer, er et perfekt sted for skarver at tørre deres vinger og ellers gå på rov blandt de mange tusinde udsatte smolt, -i bogstaveligste forstand.
Sidste år fiskede en flok skarver på ca. 2-300 fugle i dagene efter udsætningen i Elverdamsåen og på trods af skræmmende smoltvagter, ”Corona-friluftere”, og andre naturvandringer i området, var det ikke mange smolt, der nåede ud i Tempelkrogen efter dette massive ædegilde fra skarvernes side.
I TØS vil vi derfor hellere bruge midlerne fra udsætningen i Elverdamsåen til restaureringsprojekter, som giver langt større cost-benefit end udsætningerne.
I Ejby Å blev der således sat en lille smule flere fisk ud, end udsætningsplanerne foreskriver. Naturligvis efter aftale med både Fiskerikontrollen og DTU Aqua, der administrerer fiskeplejen overalt i landet. 11.500 stk. smolt blev der sat ud i det lille vestvendte ørredvandløb i Lejre Kommune. Normalt bliver der sat 10.000 stk ud i Ejby Å, men vi kunne altså flytte 1500 fisk fra Elverdamsåen til Ejby Å, der ikke er så plaget af skarver som førstnævnte.
Det var sent, -omkring klokken 22.45, inden vi sagde farvel til hinanden, -Linda, chaufføren Brian og jeg.
Tilbage er blot at krydse fingre og tæ’er for, at de små sølvfisk klarer sig i de nye og meget vildere omgivelser. Endnu en spandfuld udsatte ørreder slutter sig nu til de mange vilde ørreder, der gudskelov i stadigt større antal vandrer naturligt ud af vores vandløb i takt med, vi forbedrer forholdene for dem i deres naturlige habitater.
Tak til Linda og Brian for et par hyggelige dage, -I er altid velkomne på ”djævleøen”.
Vi har ofte undret os over, at der er en ret lille tæthed af ørredyngel i Langvad Å systemet. Det kan skyldes, at der lægges for få æg, eller at miljøforholdene er for dårlige? Derfor udførte vi sidste forår et forsøg, hvor vi udsatte ørredyngel i optimale tætheder overalt i de mange små fine åer for at efterligne en stor gydning. I efteråret el-fiskede vi så for at vurdere, hvor mange der havde overlevet, og som ville kunne bidrage med udvandrende smolt. Jeg udførte undersøgelsen for Roskilde og Lejre Kommuner i samarbejde med Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord. Se evt. omtalen af opstarten.
Flere gange så mange ½ års ørreder
Og resultaterne var faktisk overraskende gode sammenlignet med en række bestandsundersøgelser igennem årene. Det viste sig, at der nu var ½ års ørreder på 20 ud af 22 lokaliteter og også på steder, hvor vi hidtil ikke havde set ørred. Gennemsnitligt var der flere gange så mange ½ års fisk sammenlignet med tidligere undersøgelser, og tæthederne var så store, at der var opfyldelse- eller næsten opfyldelse af fiskemålet på halvdelen af stationerne. Resultaterne skal desuden ses i lyset af, at sommeren 2020 var ret tør og dermed svær for nogle af åerne, som er påvirkede af vandindvinding. I den forbindelse var det interessant, at der var stor succes med et anlæg i Bregnetved Å, som i tørre perioder pumper grundvand ud i åen som kompensation for den mangel på vand, der ellers ville være pga. vandindvinding. Opstrøms pumpeanlægget var der ingen vandføring, mens der nedstrøms var en god vandføring og masser af ½ års ørreder. Så summa summarum så tyder alt på, at de tynde bestande skyldes, at gydebestanden er for lille til at lægge tilstrækkeligt med æg.
Stort potentiale for smolt
Jeg vurderer, at der kan blive en smoltudvandring på omkring 20 stk. pr. 100 m2 med de fundne tætheder, hvilket er et højt tal sammenholdt med data fra en lang række smoltundersøgelser, jeg har lavet igennem årene i andre vandløb. Det svarer til i alt omkring 7.400 stk. smolt hvert år fra Langvad Å systemet, hvilket placerer systemet blandt de mest produktive på Sjælland.
De store spørgsmål
Det store spørgsmål er så, om de mange smolt overlever turen igennem Kattingesøerne. Det gør de kun i meget begrænset omfang lige nu. Men der etableres et nyt naturligt afløb fra St. Kattinge Sø i år (evt. til næste år), som muliggør en større overlevelse. Jeg har i rapporten beregnet, at der skal en smoltoverlevelse til på omkring 50 % for at sikre en tilstrækkelig gydebestand og dermed æg nok. Det forudsætter, at flere forhold er på plads herunder ikke mindst, at overlevelsen i Roskilde Fjord er god, hvilket den nye fiskeribekendtgørelse forventes at bidrage til.
Skal kommunerne helt i mål er en fortsat restaurering og miljøvenlig vedligeholdelse nødvendig og det arbejde er godt i gang. Om det lykkes, vil de kommende år vise.