Så er programmet klar for Havørred-Weekenden i Odsherred.
Som tidligere annonceret afholder vi en fiskeweekend, hvor du kan få masser af ny viden og hygge sammen med ligesindede i selskab med nogle af landets bedste kystfiskere.
På basen i Rørvig kører programmet fredag, lørdag og søndag, hvor du kan møde op og få masser af inspiration til dit eget fiskeri til den kommende vintersæson. Weekenden er for alle, uanset alder og køn, samt om du er spinnefisker, fluefisker eller fisker med bombarda.
Der kommer til at vrimle med kendte lystfiskerprofiler i løbet af weekenden. De er alle velkendte profiler, der har noget på hjertet, og der er masser af viden og erfaring at trække på.
Basen for weekenden er Rørvig Centret. Her vil der i løbet af weekenden ske forskellige aktiviteter. Det er også stedet vi mødes både fredag og lørdag aften til foredrag og hygge, og hvor der vil komme en række oplægsholdere og bl.a. fortælle om deres vinterfiskeri – og hvordan de griber det an.
Derudover vil der lørdag og søndag være guidede ture af ca. 2 timers varighed, hvor man kan møde op og fiske sammen med guiden. Her vil der være fokus på den praktiske del af fiskeriet ude på kysten efter havørreder.
Udover de nævnte aktiviteter er der lagt op til frit fiskeri resten af weekenden, hvor man kan afprøve noget af det, som man netop har lært og hørt om.
Tidligere har vi skrevet lidt om de forskellige guider, som du kan møde denne weekend, hvilket du finder her.
Billet for deltagelse til denne weekend er 100 kr., som går ubeskåret til lokal vandløbspleje. Pengene går til Odsherred Sportsfiskerforening, der bl.a. i samarbejde med Fishing Zealands Grusbande laver masser af fremragende vandløbsprojekter i Odsherred.
Book din billet til denne fiskeweekend her: https://event.it/fishingzealand/event/4kw93z. Det er ikke noget krav, at man skal deltage hele weekenden – man kan komme og gå, som det passer en. Der er plads til ca. 100 deltagere, så snør dine vadestøvler og få booket din billet.
Man sørger selv for overnatning i området. For alle interesserede er der fælles spisning fredag og lørdag aften på Rørvig Centret – det koster 150 kr. pr. person pr. dag, hvilket man selv booker senest d. 1. november på Rørvig Centret (Tel: 59 91 88 44). Nævn ”Fishing Zealand” ved bookingen. Drikkelse købes også på stedet. Resten af weekendens måltider står man selv for.
Fishing Zealand guiderne Keld Juul Michaelsen, Mikael Tange og Niels Lagergaard er til stede på basen på Rørvig Centret hele weekenden.
Eventen har fået sin egen Facebook-side, som du finder her. Følg endelig Facebook-siden hvor vi løbende holder deltagerne opdateret med, hvor de guidede ture forgår. Det meldes løbende ud på Facebook-siden, når vi har en troværdig vejrudsigt. Alle guidede fisketure vil foregå i Odsherred kommune.
Der vil være lidt små konkurrencer i løbet af weekenden – og flotteste fisk samt smukkeste billede vil naturligvis blive præmieret. Så husk at tage nogle flotte fotos derude af naturen samt af jeres fangst. Fisken må meget gerne være genudsat – under alle omstændigheder skal vi bare modtage et billede af fangsten via mail til info@fishingzealand.dk. Er fisken fanget fredag, må den også gerne indgå i konkurrencen. Disse to konkurrencer stopper lørdag aften kl. 18.00, hvorefter de heldige vindere vil blive annonceret.
Weekendens program:
Fredag aften:
Hygge og bålkaffe fra kl. 17.00 ved bålpladsen på Rørvig Centret
18.00 – Velkomst
18.30 – Fælles spisning på Rørvig Centret (husk selv at booke mad på Rørvig Centret til 150 kr.)
20.00 – Oplæg ”60 Lures – vores passion for fiskeri” af Niklas Mollerup, Thomas Graversen og Martin Bosen fra 60 Lures
Lørdag formiddag kl. 7.30-9.30:
Guidet tur med Lars Juel Hansen, lokalkendt fiskeguide fra seatrout4you.com (flue)
Guidet tur med Max T. Bartolin og Albert Basse Nielsen fra Shimano & Loomis (spin og flue).
Guidet tur med Henrik Qvirin Reiter, der mestrer og viser fiskeri med bombarda & flue.
Lørdag over middag kl. 12.00-14.00:
Guidet tur med Henrik Larsen og Jonas Kærlin fra Team Sölv (spin)
Guidet tur med Rune Westphal fra ArcticSilver (flue)
Lørdag aften:
Hygge og bålkaffe fra kl. 17.00 ved bålpladsen på Rørvig Centret
18.30 – Fælles spisning på Rørvig Centret (husk at booke mad på Rørvig Centret til 150 kr.)
19.15 – Kåring af weekendens flotteste fisk og smukkeste billede. Fisken må gerne være genudsat. Send under alle omstændigheder billeder af din fangst, så de kan vises om aftenen. Der vil være lidt præmier bl.a. fra Ahrex og Outdoorcentret i Asnæs.
20.00 – Oplæg ”Billeder ved vandet” ved Frederik Laks Lorentzen, inwadersmedia
21.00 – Oplæg ”De svære valg – en vej til at lære af sin erfaring” ved Rune Westphal, ArcticSilver
Søndag formiddag kl. 7.30-9.30:
Guidet tur med Niklas Mollerup, Thomas Graversen og Martin Bosen fra 60 Lures (spin)
Guidet tur med Keld Juul Michaelsen, lokalkendt fiskeguide fra Fabulous Fly Fishing (flue)
Søndag kl. 12.00
Det officielle program slutter – og vi siger tak for denne gang.
Søndag den 4. september 2022 trodsede ca. 25 glade fiskere vejret og mødte op på havnen i Reersø i håb om at overliste en skrubbe på størrelse med en frisbee.
Vinden viste sig fra sin lumske side og sendte stiv kuling og høje bøger direkte mod det, på forhånd, udvalgte fiskested lige vest for havnen. Vi prøvede en plads med en vestlig bred, men lige lidt hjalp det.
Der var drivende tang, grumset vand og masser af blæst. Gode råd var dyre – men ikke for dyre. Heldigvis er Reersø en halvø og på Nordstranden var der læ for vinden.
Efter et par timer talte fangsten et par krabber. Vi kunne ikke finde de flade, men havde heldigvis en dejlig dag, der startede som fiskedag men endte med store badedag for flere af de fremmødte – især børnene.
Det var med en vis spænding, jeg kørte til Tranemosegrøften i Kalundborg Kommune for at undersøge, om det projekt, vi udførte sidste efterår i silende regn i samarbejde med Kalundborg Sportsfiskerforening, Kommune og lodsejere havde givet den ønskede effekt. Havde vi med projektet sørget for god økologisk tilstand?
I bagagerummet lå elektrofiske-udstyret, som netop skulle bruges til bestandsundersøgelsen, og undervejs mod Kalundborg ringede Fiskerikontrollen for at fortælle, de kom på besøg under denne monitering af Tranemosegrøften. Det lød hyggeligt, og jeg har altid været glad for besøg af folkene fra Fiskerikontrollen. Udover det rent formelle, -altså kontrolinstansen, er Fiskerikontrollen jo også min garanti for, at det jeg gør, også bliver gjort under ordnede forhold.
Ligeså havde jeg forinden haft en god snak med Peder Høpfner fra Kalundborg Sportsfiskerforening for at sikre mig, der var et par hjælpere til at styre net, ledning og den slags genvordigheder, som for mit vedkommende er irritationsmomenter, når jeg samtidig skal ”svinge elektroden”.
Vel ankommet til Kåstrup Holmevej, holdt de første biler parkeret ude langs vejen og den lille parkeringsplads var stuvende fuld. Elleve frivillige fra Kalundborg-foreningen var mødt op, foruden Fiskerikontrollen! Vildt og mega dejligt, der var så stor interesse for at følge op på det projekt, der gerne skulle have givet ørredbestanden i Tranemosegrøften et boost. Det ville vise sig…
Nede ved åen, på den nederste station gennemgik jeg lige regler, formål og sikkerhed omkring dét, vi skulle i gang med, -nemlig at elektrofiske på netop den strækning, jeg også befiskede sidste år.
Det var 9. august 2021, halvanden måned tidligere end i år og ved den lejlighed blev der blot fanget 15 ørreder, hvoraf 2/3 var årsyngel og 1/3 af ørrederne var 1½-års fisk.
Resultatet sidste år var pauvert, idet der på den pågældende strækning blot var 30 ørreder/100 m² vandløbsbund: Ikke nok til at opfylde ørredindekset i Vandrammedirektivet, idet der skal være 80 stk/100 m² for at nå Miljømålet for god økologisk tilstand. -Og det var jo netop derfor, vi restaurerede strækningen sidste efterår.
Da udstyret var lagt ud, og vi var klar til at begynde undersøgelsen, blev der fordelt roller. Det er vigtigt, både af sikkerhedsmæssige årsager, men også fordi vi har med levende væsener at gøre og de små ”ørred-basser” skal helst ikke lide overlast. Derfor er det vigtigt, de opholder sig i baljen kortest muligt, inden de igen sættes ud for at fortsætte deres ørredliv i åen.
Om det var første eller anden gang, jeg dyppede elektroden inden den første lille ørred lå og sprællede i nettet, kan jeg ikke huske. Men under alle omstændigheder, var linjen lagt for en god eftermiddag i det vestlige hjørne af Sjælland.
Jeg var som sagt mega spændt på denne bestandsanalyse, for der ligger alt andet lige altid et lille element af nervøsitet, når jeg skal undersøge effekterne af vores indsats. Det er trods alt den uforudsigelige natur, vi ”piller ved” og da også dette projekt var kommet fra min hånd, er det som udgangspunkt mig, der står med ansvaret for et vellykket projekt og opnåelse af god økologisk tilstand.
Efterhånden som vi fik arbejdet os opstrøms med elektroden, -50 meter i alt, blev spanden med ørreder kontinuerligt mere og mere fyldt med fisk. Ørreder, ål, aborre, skaller og hundestejler, var at finde i spanden.
Da vi var færdige med 1. befiskning, blev der talt og målt ørreder til den store guldmedalje af folkene fra Kalundborg-foreningen. 70 ørreder på 1. befiskning!
Det var noget og da 2. befiskning samtidig gav 11 ørreder i samme størrelse, må vi altså konstatere, at der i alt var 81 ørreder på den 50 meter lange reference-strækning. Det giver en bestand på 107 ørreder/100 m², eller mere end halvanden ørred pr. løbende meter vandløb.
Vi havde med andre ord sikret god økologisk tilstand lige her og nu, og vi har forhåbentlig samtidig sikret en fortløbende succés, når ynglen i Tranemosegrøften vokser sig store nok til at vandre i havet. Her vil havørrederne blive rigtig store, så de efterfølgende kan komme retur og fortsætte denne gode cirkel.
Det er svært at få armene ned, når vores undersøgelse af effekten af vores restaureringsprojekt viser, at ørredbestanden er næsten firedoblet. Jubel-historien blev i øvrigt delt med en repræsentant fra Kalundborg Kommune, der også nåede at deltage undervejs.
Det må også for Kalundborg Kommune være en glædelig nyhed, at det lille vandløb, ingen kendte til for blot få år siden, pludselig kunne fremvise store ørredtætheder og opfyldelse af Vandrammedirektivet.
Jeg vil lade vandløbet være de næste par år, for så at vende tilbage endnu engang med elektrofiske-udstyret og kigge på langtidsvirkningen. Kan Tranemosegrøften fastholde den gode cirkel, vi startede sidste efterår?
Det bliver mindst lige så spændende at følge op på.
Tilbage ved bilerne på parkeringspladsen, blev der fortalt historier, klappet hinanden på skuldrene og talt om alle de gode initiativer, vi gerne vil sætte i gang fremadrettet i Kalundborg Kommune. Når det virker så eftertrykkeligt, skal vi fortsætte det gode samarbejde med lodsejere, kommune og den lokale forening. Hvor er livet dog herligt!
Ad flere omgange har jeg besøgt Vintersbølle Bæk ved Nyråd i Vordingborg Kommune. Både sammen med Birgitte Apel Jacobsen og Jimmi Spur Olsen, begge fra Vordingborg kommunes Vandløbsafdeling. Første gang var for nogle år siden, hvor Vintersbølle Bæk stadig gnavede sig ned igennem dyndet i en gammel og nu tørlagt mølledam, og hvor der var en meget stor mængde sediment, der kontinuerligt driftede nedstrøms, mens bækken fandt sit nye leje i det bløde materiale.
Dengang var det ikke på tale, at der skulle gøres noget ved det lille fine skovvandløb, da bunden endnu var blød og hvor restaurering med sten og grus havde haft meget lidt effekt.
Siden har Vintersbølle Bæk fundet sit nye leje, og bunden er nu skyllet mere eller mindre ren for sand og slam, idet der er et meget stort gennemsnitligt fald ned igennem skoven, der ejes af Petersgaard Gods.
Derfor mødtes Jimmi og jeg i vinterens løb og fik snakket et projekt igennem, der vil give stor variation, stor biodiversitet og en stor ørredbestand.
Samtidig vil projektet også give brugerne af den omkransende ”Hjertesti” musik i ørerne, når bækken klukkende løber mod Storstrømmen, idet den har sit udløb umiddelbart øst for Vordingborg mellem de to broer, der forbinder Sjælland med Falster.
Lodsejeren var imødekommende, hvilket i høj grad skyldes stor tillid til Vordingborg Kommunes vandløbsafdeling, så jeg fik hurtigt skrevet en projektbeskrivelse, der siden er godkendt af både kommune og Miljøstyrelse.
Projektet fik sin endelige godkendelse i mandags, den 12. september. Nu kan vi derfor udføre projektet inden den forestående gydesæson, og det vil gøre en stor forskel i det lille fine vandløb.
På en 400 meter lang strækning skal der udlægges 36 tons skjulesten og i omegnen af 20 tons gydegrus.
Projektstrækningen løber lige forbi Beværterhuset, som har sin helt egen historie i det lokale samfund omkring Nyråd.
Det er renoveret af Vordingborg Kommune og bruges i dag som lokal natur- og kulturbase for blandt andet Lokalhistorisk Forening Vintersbølle/Nyråd, der formidler Beværterhusets historie og bibeholder husets funktion i skoven som mødested og historisk oplevelse.
Netop det lokale fundament er vigtigt, -også for dette projekt, og derfor har jeg lovet Birgitte Apel, der er født og opvokset på egnen, at holde foredrag i Beværterhuset om det projekt, vi skal udføre i Vintersbølle Bæk.
Det gør jeg med glæde, for den lokale opbakning, er præcis lige så vigtig som selve projektet og forståelsen af værdien omkring den natur, der omgiver os, -også under vandoverfladen!
Forberedelsen til projektet har stået på et stykke tid, og derfor var jeg i tirsdags i bækken ved Vordingborg for at lave en bestandsanalyse inden udlægning af sten og grus.
Det var en pauver fornøjelse.
Sølle 4 stk. ørreder på en 50 meter lang strækning af bækken, hvilket giver en bestandstæthed på 8 stk/100 m².
Der er på ingen måde God Økologisk Tilstand i bækken, og vores engagement med restaureringen vil i den grad gøre en forskel.
Eneste lyspunkt under bestandsanalysen var, at én af de 4 ørreder, var en flot 2½ års ørred på 23 cm, der stod i ét af Vintersbølle-Bækkens lidt dybere høller.
Denne fisk har klaret både sommeren 2020 og 2022, der begge var varme og tørre.
Nu stod den i en af de pools, der er dannet af gnaverierne i mølledammen.
Inden projektet løber af stablen, vil Vordingborg Kommune sørge for, sten og grus er lagt enten i vandløbet, eller i hvert fald i nærheden af vandløbet, så vores arbejde, bliver så let og smertefrit som muligt.
Til gengæld er det det jo indlysende, at jo flere folk, der deltager, jo hurtigere bliver vi også færdige.
Derfor håber jeg, der er så mange som muligt i dette hjørne af Sjælland, der melder sig til projektet, så vi kan få etableret en masse mindre gydebanker, samt lægge skjulesten ud til stor variation og dermed glæde for ørredbestanden.
Vi har brug for netop din hjælp, lørdag den 24. september kl. 10.10!
Vi mødes ved Beværterhuset på Vintersbølle Skovvej.
Du kan melde dig til projektet ved at skrive en sms til bandeleder, Rune Hylby på nummer: 2536 4280, eller ved at sende en mail til adressen: runehylby@gmail.com.
Du kan også tilmelde dig ved at skrive i ”kommertar-feltet” på Facebooksiden: Den sjællandske Grusbande, når projektet offentliggøres på denne side.
Du skal medbringe støvler/skridtstøvler og i øvrigt fornuftigt tøj. Derudover må du gerne tage lidt haveredskaber med, -rive, skovl, mm.
Det er vigtigt, du melder dig til, idet jeg vil sørge for drikkevarer i dagens anledning.
I fredags dannede Krobækkens snirklede løb gennem skoven på Bækkeskov Gods’ jorde i Næstved Kommune rammen om et, lad os kalde det, netværksmøde om erfaringer med mindre spærringer i vandløb.
Initiativet til dette sammenskudsgilde af yderst kompetente vandløbsfolk var HedeDanmark, der i samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforbund og DTU Aqua, afholdt denne temadag i felten. Det var Frederik Stegler Bjerrum fra HedeDanmark, der oprindeligt havde haft en snak med Kaare M. Ebert fra DSF, og i fællesskab var fokus på mindre spærringer blevet til denne temadag, hvor også Bjarke Dehli fra DTU Aqua, stillede sin ekspertise og mangeårige erfaringer med mindre spærringer til rådighed. Det er vi glade for. Mest af alt fordi spærringer i mindre vandløb kan betyde manglende målopfyldelse for fisk, da ørrederne i så tilfælde, ikke kan vandre op til gydestrækningerne, og dermed ikke får udnyttet vandløbenes potentiale -no matter what- hvis de ikke kan komme forbi disse spærringer.
Vi kender alle Tangeværket ved Gudenåen, der på trods af underskud, stadig sætter en stopper for fiskenes muligheder for at svømme frit i Danmarks længste vandløb og forhindrer fiskene at vandre længere opstrøms end et par kilometer opstrøms Bjerringbro.
I mindre målestok er spærringer i mindre vandløb præcis så ødelæggende som Tangeværket. Lad mig give et eksempel, hvor flere spærringer i Truelsbækken i Holbæk Kommune, forhindrede havørreder fra Isefjorden at udnytte hele bækkens potentiale, da blandt andet en svellebro var styrtet sammen og havde opstemmet åen således, at fiskene ikke kunne passere på gydevandring opstrøms. Dermed blev Truelsbækkens potentiale ikke udnyttet og dermed blev produktionen af ørredyngel og -smolt mindre det år (inden vi fjernede spærringen sammen med bl.a. Maria Reumert Gjerding fra DN).
Men, hvorfor holde en hel temadag om spærringer, -for de skal vel bare fjernes kunne man med god ret sige? Jo, men spærringer er jo ikke blot spærringer. Ved lave vandføringer kan en gren være impassabel, men ved høje vandføringer passerer fiskene blot forbi. Ligeså kan en flok kviste, blade være en spærring for ørredsmolten, der vandrer mod havet i april, men ikke for en gydefisk på vej opstrøms i november.
Ligeså ved alle, der laver bestandsanalyser, at netop ved grene, kviste og andet kvas i vandløbet, -lad os kalde det ”dødt ved”, der står ørredynglen i tætte koncentrationer og giver dermed større tætheder end i vandløb, hvor der ikke ligger den slags ”rod”. Derfor var dagens tema primært rettet mod den gråzone af ”uordentlighed” i vandløbene, der på den ene side kan forårsage en spærring, men i andre tilfælde kan give vandløbet større diversitet, mere variation og dermed også større bestande.
Vi var omkring 25 deltagere fra nær og fjern, -udover de to jyske oplægsholdere, Bjarke og Kaare, deltog en lang række kommuner. Både Fishing Zealand-kommunerne, Vordingborg, Næstved, Lejre og Kalundborg, foruden eks-FZ-kommunen Faxe, samt et par frivillige fra det sydsjællandske, Natur- og Miljøkoordinator, Christian Skotte som repræsentant for DSF og Søren Jensen fra PIV. Derudover var der et par stykker fra rådgivende firmaer, og så rosinen i pølse-enden, -bandelederen fra Grusbanden (mig, sagde hunden).
Et af de helt store fokus-områder var desuden tidspunktet for eventuel fjernelse af spærringer i mindre vandløb.
Netop sjællanske vandløb kan være vandlidende i sommerens varme måneder, og netop i denne periode, kan det være super fint, at lade kvas og andet godt ligge i vandløbet. Ligeså skal man være yderst forsigtig med at fjerne mindre spærringer, når ørredæggene ligger i gydebankerne, da sediment og andet opslemmet materiale kan drive nedstrøms og lægge sig som en dyne over gydebankerne, -omvendt skal man også sikre smoltudvandringen i april, og det fortæller blot, at man nogle gange er nødt til at vælge mellem pest eller kolera!
Alle disse gråzoner blev vendt i fredags, og da der ikke er et entydigt facit, var der delte meninger om flere af de mere eller mindre spærrende eksempler, Frederik havde udvalgt på ”tema-dag-strækningen”.
Pointen med dagen var ikke blot at blive klogere, eller skulle jeg sige, -mere opmærksomme på de gode, såvel som mindre gode sider ved mindre spærringer/uordentlighed i vandløbene.
Fremadrettet lovede Kaare at følge op på netop disse ”gråzoner” og i den forbindelse deltage aktivt for at uddanne de frivillige til en større forståelse af både positive og negative sider af denne uordentlighed.
I Grusbanden har frivillige i stadigt flere kommuner de senere år, vandret særligt sårbare vandløb igennem i oktober-november måned for netop at observere og i nogle tilfælde også fjerne mindre spærringer inden gydesæsonen.
Det er netop her, vi kan gøre den helt store forskel, da vi dels kender vandløbene indgående og ved, hvor der opstår problemer, og dels gøre det på netop de tidspunkter, der giver bedst mening.
En indsats, jeg meget gerne vil være med til at udbrede overalt på Sjælland, Lolland, Falster og Møn.
Det kræver nemlig tilladelse fra kommunerne at vandre langs vandløbene, men det er min klare overbevisning, at langt de fleste kommuner vil se netop denne indsats som et kæmpe aktiv for fortsat målopfyldelse i de mindre vandløb, der er så foruroligende sårbare for disse mindre spærringer.