Endnu en gydegravning på Speedway-strækket i Græse Å. Det er Jan Hornum, der har været forbi med kameraet. Det er en havørred på ”Nøddebanken”, som de lokale kalder én af de gydebanker, vi lagde ud i 2021.
Kaj Larsen og Christian Lund Petersen fra Havelse Å Vandplejegruppe, har været primus motorer på de tre projekter, Vandplejegruppen og Grusbanden har udført i fællesskab de seneste 2½ år. Vi har holdt møder med lodsejere, Frederikssund Kommune og udarbejdet projektbeskrivelser og udført de tre projekter med deltagelse af henved 100 deltagere tilsammen. Derudover har folkene i denne del af regionen spulet gydebanker, lavet bestandsanalyser og i det hele taget, har Kaj og Co gjort det aldeles fremragende.
Senest har Christian Lund Petersen og Jan Hornum været i Græse Å for at registrere gydegravninger, som er en vigtig del af den evaluering, vi har til rådighed, når vi har udført projekter i vandløbene. Metoden er naturligvis forbundet med en vis usikkerhed, men den giver bestemt en nogenlunde valid vurdering af gydebestanden i et givent vandløb, herunder også Græse Å, der ikke er større, end at man kan tælle antallet af gydegravninger for at estimere antallet af ørreder, der har været på gydebankerne for at videreføre næste ørredgeneration.
Først ringede Kaj for at fortælle, hvordan det var gået, og dernæst talte jeg med Christian. Begge var vidunderligt begejstrede. Den indsats, de frivillige fra Havelse Å Vandplejegruppe og Grusbanden, har knoklet for, er i høj grad blevet belønnet i Græse Å i form af aktivitet på gydebankerne.
Christian og Jan registrerede ikke mindre end 82 gydegravninger i Græse Å!!!! Antallet af ørreder på gydevandring er derfor omkring 164 fisk, da estimatet for gydebestanden beregnes med en faktor 2, -altså det dobbelte antal i forhold til antallet af gydegravninger, da det jo kun er hunnerne, der graver. Fuldstændig fantastisk og en mega cadeau til de frivillige.
Den store gydebanke, vi lagde ud i efteråret 2020, er endnu engang blevet brugt, og Jan Hornum har sin daglige gang ved det brusende vand.
Tænk engang, for 2½ år siden restaurerede vi en strækning ved Hauge Møllevej (kolonihaverne), for 1½ år siden en lang strækning ved Speedwaybanen og i efteråret restaurerede vi en strækning ved Græse Mølle.
Imellem Speedwaybanen og Græse Mølle har Kaj og jeg i samarbejde med Skovskolen yderligere ventileret et par gydebanker, hvilket også skete for 1½ år siden.
Det vigtigste af det hele er, at mange lokale folk har taget vores projekter til sig, og ikke mindst Lise Novrup og Jan Hornum, der begge selv har været med til at restaurere Græse Å, når der skulle udføres gode gerninger, har i den grad draget omsorg for åen og ifølge Lise, -har deres daglige slentreture langs åen.
Se, det er både prisværdigt og det er mega vigtigt.
Det var Jan og Lise, der opdagede forureningen sidste år i marts i Græse Å.
En sag, som også Christian Lund Petersen tog del i og fik dokumenteret.
Jan Hornum har desuden taget flere billeder på de gydebanker, vi har lagt ud og de er blevet gennemgravet, skal jeg hilse og sige.
Det er mega glædeligt, at netop de fire strækninger, hvor vi har restaureret mere end 1½ kilometer, Kolonihaverne, Speedwaybanen, Hørup og Græse Mølle, i den grad har været et aktiv for ørredernes gyde-lyst.
De fire strækninger er gået fra 50 gravninger i 2021 til 58 gravninger i 2023. En stigning på 16 %.
Hvor er det vidunderligt at naturen, -læs ørrederne, i den grad kvitterer for det (til tider) hårde arbejde.
Registreringen af gydegravninger har Christian Lund Petersen og Jan Hornum stået for i Græse Å. Fantastisk flot resultat, og ikke noget at sige til, folkene i Havelse Å Vandplejegruppe, og Den sjællandske Grusbande er glade for ørredernes kvittering for det hårde arbejde i åen med grus og sten.
Jeg tør nærmest ikke tænke på, hvordan fremtiden kommer til at forme sig for Græse Å, idet vi allerede i efteråret igen kommer på besøg, -Havelse Å Vandplejegruppe og Grusbanden, når de sidste sten og nyt gydegrus skal udlægges på strækningen ved Græse Mølle. Et projekt, vi kun blev delvis færdige med i efteråret.
Christian Lund Petersen og Jan Hornums registrering fortæller os jo egentlig blot det, vi hele tiden har vidst, -at der er et kæmpe potentiale i, ikke blot Græse Å, men også i de øvrige vandløb til Roskilde Fjord.
Gravninger på de forskellige delstrækninger af Græse Å. Fantastisk brugbart at lægge tallene ind i et regneark, som Christian har gjort det her.
Sillebro Å, -ligeledes i Frederikssund Kommune, har nemlig også givet folkene i Havelse Å Vandplejegruppe en ualmindelig kærkommen gestus, idet også Sillebro Å har kvitteret for den indsats, der er lagt i dette vandløb.
I Sillebro Å er der også her rekordmange gravninger. 68 gravninger i år, mod 46 gravninger sidste år og 58 gravninger forrige år. Tænk engang, at Sillebro Å kan mønstre op imod 136 gydefisk!!!! Jeg fattes ord!
Sillebro Å vil ikke stå tilbage for fremgangen i Græse Å, -også selvom indsatsen har været knapt så omfangsrig som i Græse Å. Rekordmange gravninger også her.
Buttom line er, at vi har fået et kæmpe klap på skulderen af de ørreder, som vi krydser fingrer for, tager imod vores miljøforbedringer.
Ikke blot ørrederne, har glæde af vores indsats, -det har naturen hele vejen rundt om et sundt reproducerende vandløb. Insekter, isfugl, vandstær, -ja sågar fiskehejrerne nyder godt af vores indsats. Biodiversitet på øverste hylde.
-Og det kan godt være, man kører speedway lidt nord for Græse Å på ét af de stræk, vi har restaureret, men nede i åen er forholdene (nu) til formel 1 for ørrederne.
Nu står registreringerne af havørredernes gydegravninger for døren. Igen i år organiserer jeg for Fishing Zealand tællinger i alle medlemskommuner over det meste af Sjælland og Lolland-Falster med i alt omkring 50 frivillige, som gennemgår i alt ca. 400 km vandløb. Jeg startede de systematiske registreringer for 30 år siden, hvilket betyder, at vi i nogle vandløb har nogle dejlige lange tidsserier, som virkeligt fortæller om udviklingen hos bestandene. Vores årlige registreringer er ret enestående, da vi mig bekendt er de eneste i kongeriget, som systematisk hvert år udfører det store arbejde.Det er en stor fornøjelse at samarbejde med de frivillige om at skaffe viden, som fortæller om effekterne af forskellige indsatser, og som bidrager til indsatser for at sikre en god udvikling hos bestandene.
Frivillige fra Lolland-Falster får instruktion i registrering ved Askehaveløbet.
Svær gydesæson for havørrederne Gydesæsonen starter normalt først i november og slutter i januar men sæsonen har været meget atypisk på grund af den ekstremt lille vandføring frem til slutningen af december. Der kom kun få fisk på gydebankerne frem til juletid i de små vandløb, hvilket vakte nogen bekymring rundt omkring. Men der var mange steder kun få centimeter vand over strygene, hvilket betød, at især større fisk ikke kunne passere. Havørreder kan ellers ”kravle på brystfinnerne” over strygene, men der er altså grænser. Men kort før jul kom der lidt nedbør og igen først i januar, og så skal jeg lige love for at havørrederne rykkede. Yderligere kom der monsterregn i januar og så var der frit løb helt op i vandløbenes spidser. Overalt var der pludselig gang i gydningen, hvilket altid er et livsbekræftende skue og en belønning for det store arbejde, vi har udført igennem mange år. Ikke mindst er det fascinerende, at ørreder er så fleksible, at de kan vente mere end 2 måneder på en gunstig vandføring før de vandrer og gyder. Men det ligger naturligvis nedarvet hos arten, da det næppe er første gang i dens udviklingshistorie, at der har været tørke i gydeperioden.
Gydegravning opmåles.
Ud over stepperne Snart er havørrederne færdige med at gyde, og så er det tid til at få frisk luft på snuden og gå de mange kilometer langs vandløbene for at registrere gydegravninger, hvor ørrederne har vendt stenene og opbygget gravningen med et hul efterfuldt af en bunke småsten. Der gydes kun på områder med frisk strøm og småsten på størrelse med valnødder. Ofte kan man se gravningen på lang afstand som en top, der bryder vandoverfladen med lyse sten uden algevækst. Gravningerne kan have en betydelig størrelse med op til flere kvadratmeter og en højde på en halv meter. Sådanne gravninger er lavet af seriøst store havørreder eller evt. af flere efter hinanden på samme sted.
Det er vigtigt, at de mange frivillige er grundigt instrueret til at udføre arbejdet og at vi følger op på resultaterne. Derfor holder vi i flere kommuner hvert år en opsamlingsaften i december, hvor vi taler om det foregående års resultater og forbereder slagets gang i den kommende sæson. Nye folk bliver sat ind i tingene og vi afholder evt. en instruktion ved et vandløb for de nye. Det gjorde vi i år i Guldborgsund kommune med opsamlingsmøde hos kommunen i december og en felttur mellem jul og nytår ved Askehaveløbet. Registreringsarbejdet i Guldborgsund har hidtil været lidt løst organiseret, men nu har vi fået det i mere faste rammer i samarbejde med lokale ildsjæle. Også i Næstved og Vordingborg kommuner blev der holdt opsamlingsmøder. De frivillige får kortmateriale, instruktion og ikke mindst bemyndigelse fra kommunerne, som gør det muligt at færdes lovligt langs vandløbene.
Resultaterne af det store arbejde er uvurderlige, når vi skal vurdere om forskellige tiltag med f.eks. restaurering og fiskeriregulering virker efter hensigten samt ved bedømmelsen af resultater af fiskeundersøgelser i efteråret. Særligt er lange tidsserier gode, fordi der kan være ret store variationer fra år til år som bl.a. kan skyldes fejlkilder ved metoden.
Regnbuer og monsterregn besværliggør registrering Slutteligt skal jeg nævne, at der er to store udfordringer for registranterne i år. For det første så har vi i skrivende stund (medio januar) en enorm vandføring i åerne, som gør registrering umulig. Det vil kræve en måneds tid med tørvejr før vandstanden kommer så langt ned, at vi kan komme i gang i de større vandløb og så er det sent med registrering. Dertil kommer, at mange af de undslupne regnbueørreder i Storebælt vil gyde især i åerne i Vestsjælland. Vi ved, at regnbuerne laver en masse gydegravninger og med et ukendt bidrag fra dem, får vi svært ved at bruge resultaterne. Vi taler derfor også om at reducere indsatsen med optælling i år i nogle vandløb i det vestsjællandske, hvis der tydeligt har været mange regnbuer på spil.
Men nu håber vi bare på en lang periode med tørvejr og klart og ikke for dybt vand, som er forudsætningen for at kunne se bunden og gravningerne. Når det sker, så er det bare ud over stepperne.
Overrækkelse af Ildsjæleprisen, Rikke Trikker og Rune Hylby. Foto af Marie Brandt.
I fredags modtog Rune Hylby, der leder Fishing Zealands Grusbande, en flot pris og stor anerkendelse for sit imponerende arbejde for af forbedre de sjællandske vandløb.
Andel uddeler hvert år Ildsjæleprisen til to personer, der har gjort en utrættelig indsats for at skabe aktiviteter og glæde i lokalområdet. Med anerkendelsen følger 25.000 kr. til hver af modtagerne.
Rune Hylby var blevet indstillet til prisen af 4 medlemmer fra Den Sjællandske Grusbande for hans engagerede og utrættelige arbejde for at skabe bedre forhold for fiskene i de sjællandske vandløb.
Vandt blandt knap 120 kandidater
Ud af de knap 120 nomineringer, blev Rune Hylby udvalgt, som den ene prismodtager, fortalte Andels pressechef under prisuddelingen. Rune blev valgt, fordi han hjælper med at skabe en grønnere verden, højne biodiversiteten og forbedre de sjællandske vandløb. Han er bandeleder i Grusbanden, som han selv tog initiativ til for mere end seks år siden. Grusbanden restaurerer vandløb rundt om på Sjælland i Fishing Zealands medlemskommuner – så fortrinsvist havørreder får bedre yngleforhold, hvilket i sidste ende gavner miljøet og biodiversiteten langs vandløbene. Alt i alt noget som både lystfiskere og naturelskere sætter stor pris på.
Skønt at hylde en god kollega
Fishing Zealands projektleder Niels Lagergaard var også til stede under prisuddelingen, og udtaler, at det er meget fortjent, at netop Rune modtager Ildsjæleprisen.
– Rune har et smittende humør og en positiv tilgang til arbejdet, hvilket tydeligvis smitter af på de frivillige medlemmer i Grusbanden. Jeg har efterhånden mødt mange medlemmer af Grusbanden og alle nævner dette. Derudover er det også lykkedes Rune at få Grusbandens medlemmer til at føle lokalt engagement og stolthed over arbejdet. Dette ses og høres blandt Grusbandens medlemmer, når snakken går om de forskellige vandløb. Så bliver der ofte nævnt, at det er jo et af ”vores” vandløb. Det ses også tydeligt i Facebook-gruppen, hvor flere medlemmer er ude og tage billeder og film af de restaurerede strækninger efterfølgende, fx når gydebankerne bliver taget i brug af havørrederne om efteråret.
– Til sidst vil jeg nævne, at for nogle medlemmer er dette med at restaurere vandløb en hobby i hobbyen, mens det for en stor dels vedkommende er blevet den primære hobby – nemlig at tage med Rune ud og forbedre de sjællandske vandløb. Det viser den ånd og glæde ved at gøre noget godt for naturen, som hersker i Grusbanden. Stor respekt for det!
– Og til allersidst var det herligt at få lov til at hylde en god kollega for en formidabel indsats – stort tillykke Rune!
Roskilde og Omegns Sportsfiskeklub (ROLK) inviterede mig forleden til at holde et oplæg om situationen for havørrederne i Roskilde Fjord i deres klubhus. Alle 35 pladser blev hurtigt udsolgt til interesserede fra ROLK, Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord, Ølsted-Frederiksværk Lystfiskerforening, Danmarks Amatør-fiskerforening m.fl. for at høre om vores nyeste viden og snakke om fremtiden.
Det var en fornøjelse at bruge sådan en aften sammen med de engagerede og aktive folk. Vi kom rundt om de lokale havørreder med bl.a. data, som de lokale frivillige under min supervision indsamler med gydetællinger og moderfisk – samt de undersøgelser jeg og de frivillige har lavet for medlemskommunerne af smoltudvandring, bestandstætheder mm. Dertil kommer andre undersøgelser udført i samarbejde med DTU Aqua. Især gydetællingerne viser tydeligt den positive udvikling, som de fleste vandløb langs Roskilde Fjord har været igennem de senere år.
Jeg fortalte bl.a. om den nyeste viden om de skuffende effekter af mundingsudsætninger, hvor kun få procent overlever. Dette billede ser vi også i Roskilde Fjord. Omvendt overlever de vilde smolt langt bedre, og det er derfor antageligt den nuværende produktion af vilde smolt fra de 9 producerende vandløb, der bidrager mest til fiskeriet. Der er gode muligheder for at fordoble denne produktion og dermed opnå en betydelig forbedring i fiskeriet. Det forudsætter en stor indsats med restaurering og andre forbedringer i vandløbene, hvilket er et arbejde, der kører på med stor styrke også i de kommende år i medlemskommunerne med bl.a. hjælp fra foreningerne og FZ’s Grusbande. Også fiskeriet og den nye fiskeribekendtgørelse blev belyst, og det kom frem, at de ret omfattende fiskeribegrænsninger, der blev indført i 2020, ser ud til i høj grad at blive respekteret. Dog med enkelte undtagelser, der formentlig skyldes manglende viden om de nye regler. Reglerne for lystfiskeri finder du bla. på den nye app og hjemmeside; Fishingindenmark.info
Det nye afløb fra Langvad Å var et andet emne, som fik stor opmærksomhed. Dette store vandsystem producerer næsten lige så mange smolt, som alle andre vandløb tilsammen. Men kun få når ud i fjorden pga. et meget stort tab i søerne og nok især i St. Kattinge Sø. Med det nye afløb fra søen, som antageligt etableres i år, vil tabet af smolt nok kunne reduceres, men vi ved ikke hvor meget. Vi håber sammen med kommunen at undersøge effekten på smolttabet, for derefter, hvis den er for lille, at kunne overveje, hvad der evt. kan gøres fremadrettet.
Jeg deltager gerne i sådanne temaaftener med fokus på de lokale havørreder, hvilket er en del af den service, jeg tilbyder de lokale foreninger. Og dermed en integreret del af vores store samarbejde med forskellige undersøgelse. Jeg kommer således gerne til andre foreninger med lignende arrangementer.
Søndag den 11. december havde vinteren meldt sin ankomst med frost og snevejr. Det holdt dog ikke 25 friske fiskere fra at møde op ved P-pladsen i skoven ved Kignæs kl. 9.00. Oprindeligt var der 44 tilmeldte, men forståeligt nok kom der på grund af vejret og den bidende kulde nogle afbud på dagen.
Her bød jeg dem velkommen på vegne af Frederikssund kommune og Fishing Zealand. Jeg fortalte lidt om dagens program og gav nogle tips og tricks til dagens fiskeri, samt hvilke fiskepladser jeg ville anbefale. Desuden nævnte jeg Fishing Zealands Grusbande og deres arbejde og opfordrede til at deltage i deres arbejde. Jeg fortalte også, at Ahrex https://ahrexhooks.com/ havde sponsoreret nogle præmier til flotteste blankfisk, og til fangeren af største regnbue, som jo er undsluppet for nylig, og som også er at finde i Fjordlandet.
Kl. ca. halv ti tog folk ud Fjordlandet i håbet om at fange en blankfisk. Dog var forholdene til fiskeri ikke ideelle, da der var dagsfrost og ingen vind eller sol i vejrudsigten. Vi havde derfor også aftalt, at fremrykke den varme gløgg ved shelterpladsen i Skuldelev til kl. 14.30, da det ville blive noget af en kold omgang.
Jeg tog to af deltagere med, da de gerne ville have lidt instruktion, og vi startede i Roskilde fjord ved den nye bro og fiskede os op mod fredningsbæltet ved lystbådehavnen. Vi mærkede eller så dog intet og skiftede derfor plads, da det jo er en del af vinterstrategien. Valget faldt på Isefjorden og strækket nord for Kyndbyværket, da det er et fiskespot med meget plads. Vi fordelte os ud på strækket, og jeg anviste nogle pladser. Vi affiskede et par hotspots, og jeg så nogle af de undslupne regnbuer i de inderste badekar, men jeg kunne ikke få dem til at hugge.
Kl. 14.30 begyndte folk at ankomme til shelterpladsen ved Skuldelev, og jeg var spændt på at høre, om der var fanget noget. Gløggen var næsten varm, og jeg fik god hjælp til æbleskiverne af FZ-guide Jesper Roholm – mange og tak for det.
Da vi stod rundt om bålet, blev det hurtigt klart, at det havde været en svær dag, da det eneste der blev meldt ind, var en, som havde skræmt en fisk og set nogle af de undslupne regnbuer, som jeg også havde set. Vi blev derfor nødt at uddele de lovede præmier fra Ahrex https://ahrexhooks.com/ ved lodtrækning. Og der var derfor to glade og heldige deltagere, der vandt henholdsvis en Flexi-Stripper og et par Ahrex kopper.
Til slut blev der sagt tak for denne gang samt God Jul og Godt nyt Fiskeår – og på gensyn i 2023 til diverse Fishing Zealand arrangementer.
Kl. ca. halv ti tog folk ud Fjordlandet i håbet om at fange en blankfisk. Dog var forholdene til fiskeri ikke ideelle, da der var dagsfrost og ingen vind eller sol i vejrudsigten. Vi havde derfor også aftalt, at fremrykke den varme gløgg ved shelterpladsen i Skuldelev til kl. 14.30, da det ville blive noget af en kold omgang.