En regulær spærring i et fint lille gyde- og opvækstvandløb til Isefjorden. Denne spærring blev opdaget for sent, -under registrering af gydegravninger efter gydesæsonen. Mega ærgerligt, for der var ikke en eneste gydegravning opstrøms for denne spærring. Dermed blev der ikke produceret ørreder opstrøms, hvor der kunne have været store tætheder.
I fredags dannede Krobækkens snirklede løb gennem skoven på Bækkeskov Gods’ jorde i Næstved Kommune rammen om et, lad os kalde det, netværksmøde om erfaringer med mindre spærringer i vandløb.
Initiativet til dette sammenskudsgilde af yderst kompetente vandløbsfolk var HedeDanmark, der i samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforbund og DTU Aqua, afholdt denne temadag i felten. Det var Frederik Stegler Bjerrum fra HedeDanmark, der oprindeligt havde haft en snak med Kaare M. Ebert fra DSF, og i fællesskab var fokus på mindre spærringer blevet til denne temadag, hvor også Bjarke Dehli fra DTU Aqua, stillede sin ekspertise og mangeårige erfaringer med mindre spærringer til rådighed. Det er vi glade for. Mest af alt fordi spærringer i mindre vandløb kan betyde manglende målopfyldelse for fisk, da ørrederne i så tilfælde, ikke kan vandre op til gydestrækningerne, og dermed ikke får udnyttet vandløbenes potentiale -no matter what- hvis de ikke kan komme forbi disse spærringer.
Vi kender alle Tangeværket ved Gudenåen, der på trods af underskud, stadig sætter en stopper for fiskenes muligheder for at svømme frit i Danmarks længste vandløb og forhindrer fiskene at vandre længere opstrøms end et par kilometer opstrøms Bjerringbro.
Dagens første spærring, der gav anledning til store drøftelser om der reelt var tale om en spærring. Lokale folk fortalte, at fiskene gyder opstrøms spærringen, der har set ud som på billedet i årevis. Man kan se, at stenene er skyllet rene på modsatte bred, og det indikerer, at når vandstanden er høj, kan fiskene sandsynligvis passere. Omvendt ville de fleste af deltagerne lave hul igennem for at sikre passage fremadrettet. Eksemplet viser med al tydelighed, der er tale om en vurdering og dermed bevæger vi os ind i en ”gråzone” mellem reelle spærringer vs. fantastisk variation.
I mindre målestok er spærringer i mindre vandløb præcis så ødelæggende som Tangeværket. Lad mig give et eksempel, hvor flere spærringer i Truelsbækken i Holbæk Kommune, forhindrede havørreder fra Isefjorden at udnytte hele bækkens potentiale, da blandt andet en svellebro var styrtet sammen og havde opstemmet åen således, at fiskene ikke kunne passere på gydevandring opstrøms. Dermed blev Truelsbækkens potentiale ikke udnyttet og dermed blev produktionen af ørredyngel og -smolt mindre det år (inden vi fjernede spærringen sammen med bl.a. Maria Reumert Gjerding fra DN).
Men, hvorfor holde en hel temadag om spærringer, -for de skal vel bare fjernes kunne man med god ret sige? Jo, men spærringer er jo ikke blot spærringer. Ved lave vandføringer kan en gren være impassabel, men ved høje vandføringer passerer fiskene blot forbi. Ligeså kan en flok kviste, blade være en spærring for ørredsmolten, der vandrer mod havet i april, men ikke for en gydefisk på vej opstrøms i november.
Ligeså ved alle, der laver bestandsanalyser, at netop ved grene, kviste og andet kvas i vandløbet, -lad os kalde det ”dødt ved”, der står ørredynglen i tætte koncentrationer og giver dermed større tætheder end i vandløb, hvor der ikke ligger den slags ”rod”. Derfor var dagens tema primært rettet mod den gråzone af ”uordentlighed” i vandløbene, der på den ene side kan forårsage en spærring, men i andre tilfælde kan give vandløbet større diversitet, mere variation og dermed også større bestande.
Vi var omkring 25 deltagere fra nær og fjern, -udover de to jyske oplægsholdere, Bjarke og Kaare, deltog en lang række kommuner. Både Fishing Zealand-kommunerne, Vordingborg, Næstved, Lejre og Kalundborg, foruden eks-FZ-kommunen Faxe, samt et par frivillige fra det sydsjællandske, Natur- og Miljøkoordinator, Christian Skotte som repræsentant for DSF og Søren Jensen fra PIV. Derudover var der et par stykker fra rådgivende firmaer, og så rosinen i pølse-enden, -bandelederen fra Grusbanden (mig, sagde hunden).
Et af de helt store fokus-områder var desuden tidspunktet for eventuel fjernelse af spærringer i mindre vandløb.
Netop sjællanske vandløb kan være vandlidende i sommerens varme måneder, og netop i denne periode, kan det være super fint, at lade kvas og andet godt ligge i vandløbet. Ligeså skal man være yderst forsigtig med at fjerne mindre spærringer, når ørredæggene ligger i gydebankerne, da sediment og andet opslemmet materiale kan drive nedstrøms og lægge sig som en dyne over gydebankerne, -omvendt skal man også sikre smoltudvandringen i april, og det fortæller blot, at man nogle gange er nødt til at vælge mellem pest eller kolera!
Alle disse gråzoner blev vendt i fredags, og da der ikke er et entydigt facit, var der delte meninger om flere af de mere eller mindre spærrende eksempler, Frederik havde udvalgt på ”tema-dag-strækningen”.
Endnu et eksempel fra tema-dag-strækningen, der gav anledning til tvivl, om dette var en spærring eller blot uordentlighed. Der er klart passage, men på sigt kan denne bunke kvas mm. udmærket udvikle sig til en regulær spærring, der forhindrer fisk i at vandre opstrøms. Bjarke Dehli fra DTU Aqua peger på mulige konsekvenser og gør os klogere på, hvordan man skal tackle den slags ”biodiversitet”.
Pointen med dagen var ikke blot at blive klogere, eller skulle jeg sige, -mere opmærksomme på de gode, såvel som mindre gode sider ved mindre spærringer/uordentlighed i vandløbene.
Fremadrettet lovede Kaare at følge op på netop disse ”gråzoner” og i den forbindelse deltage aktivt for at uddanne de frivillige til en større forståelse af både positive og negative sider af denne uordentlighed.
I Grusbanden har frivillige i stadigt flere kommuner de senere år, vandret særligt sårbare vandløb igennem i oktober-november måned for netop at observere og i nogle tilfælde også fjerne mindre spærringer inden gydesæsonen.
Det er netop her, vi kan gøre den helt store forskel, da vi dels kender vandløbene indgående og ved, hvor der opstår problemer, og dels gøre det på netop de tidspunkter, der giver bedst mening.
En indsats, jeg meget gerne vil være med til at udbrede overalt på Sjælland, Lolland, Falster og Møn.
Det kræver nemlig tilladelse fra kommunerne at vandre langs vandløbene, men det er min klare overbevisning, at langt de fleste kommuner vil se netop denne indsats som et kæmpe aktiv for fortsat målopfyldelse i de mindre vandløb, der er så foruroligende sårbare for disse mindre spærringer.
Projektstrækningen umiddelbart inden Græse Å løber under vejen og ”ud over fisketrappen” ved Græse Mølle. Netop her er der faktisk sten til skjul, men sådan ser resten af projektstrækningen ikke ud.
Græse Å i Frederikssund Kommune er et af de vandløb, vi i samarbejde med de lokale frivillige kræfter, har restaureret over flere omgange.
Kaj Larsen fra Havelse Å Vandplejegruppe og efterhånden også et par fantastiske prospects, har jeg flere gange lavet projekter sammen med og det er lige hyggeligt hver gang. Nu har vi igen kastet os over en fantastisk lovende strækning af Græse Å.
Strækningen ligger umiddelbart opstrøms Græse Mølle, og udpegningen af netop den strækning, er egentlig foranlediget af lodsejeren på møllegården, der gerne vil gøre noget godt for vandløbet langs sin matrikel, samt det faktum, at denne strækning af Græse Å ikke er udpeget i Vandhandleplanerne for Vandrammedirektivet. Det betyder i korte træk, at Græse Å på denne strækning ikke kan restaureres for de EU-støttede statslige midler, men at Frederikssund Kommune selv skal punge ud, hvis der ikke er målopfyldelse på denne del af Græse Å.
Vi kunne godt tænke os, der er God Økologisk Tilstand i hele Græse Å og dermed også på denne strækning. Derfor satte vi hinanden stævne i vinter, en kold januardag, hvor både lodsejer, de frivillige fra Havelse Å Vandplejegruppe, Frederikssund Kommune og jeg, gik en tur langs vandløbet for at finde muligheder for at gøre det endnu bedre.
Vi kunne i høj grad se potentiale i strækningen opstrøms møllen, og da lodsejeren ovenikøbet selv havde nogle sten liggende, synes vi projektet ville give endnu bedre mening. Yderligere er en anden lodsejer på projektstrækningen vognmand, og kan sandsynligvis skaffe resten af stenene, samt levere det gydegrus, vi også kunne se, ville gøre underværker på strækningen.
Tilbage i ”Tegnestuen” gik jeg i gang med projektbeskrivelsen, VVM-screening, og alle de andre ting, der hører med til projekter af den karaktér, alt imens Kaj Larsen og Christian Lund Petersen fra Havelse Å-gruppen, talte med lodsejerne langs Græse Å på den 800 meter lange projektstrækning, vi havde i tankerne.
Forløbet af åen ligger for en stor dels vedkommende i skov, og derfor er grødevæksten meget sparsom, selv om sommeren, og der er ingen nævneværdige varige skjul i form af sten og ”dødt ved”. Dermed ingen variation af samme årsag. Samtidig er sandtransporten på strækningen begrænsende for gydesucces på de gydebanker, Kaj og Co. har lagt ud tidligere og lidt længere nedstrøms. To begrænsende faktorer for et velfungerende ørredvandløb.
Det var netop det, vi talte om under vinterens gennemgang af projektstrækningen. Tre tiltag, -skjul, gydegrus og etablering af et sandfang (etableres af Frederikssund Kommune), vil sammen med udlægning af ”dødt ved” give strækningen et kæmpe boost!
Nu har projektet været i høring uden påtale og vi kan gå i gang med næste fase. Den første del af udførelsen. Vi har nemlig delt udførelsen i to faser, idet vi i første omgang vil lægge sten og ”dødt ved” i vandløbet og så næste år følge disse tiltag op med udlægning af gydegrus.
Projektstrækningen set fra oven, -og du skulle tage at melde dig til. Det bliver hyggeligt, samtidig med, du kan gøre en kæmpe indsats for ørredbestanden i vandløb til Roskilde Fjord.
Fordelen ved at dele projektet i to faser er, at der på projektstrækningen ligger en masse sediment, som vi gerne vil have skyllet væk inden udlægning af gydegrus. Ellers sander det bare til! DTU Aqua, der finansierer projektet via Gruspuljen, var med på strategien, og vi kan derfor glæde os over, at første del af projektet kan udføres allerede den 17. september. Det er udlægning af sten og udlægning af ”dødt ved”.
Frederikssund Kommune har lovet at stille maskinkraft til rådighed, og vi håber derfor, projektet vil være rimelig overkommeligt.
Vi skal i alt lægge 50 m³ skjulesten, eller knapt 100 tons i vandløbet på den 800 meter lange strækning, -og de kommer til at gøre en kæmpe forskel!!!!
Selve udlægningen finder sted den 17. september, hvor vi mødes ved Græse Mølle klokken 10.10.
Du kan melde dig til projektet ved at skrive en sms til bandeleder, Rune Hylby på nummer: 2536 4280, eller ved at sende en mail til adressen: runehylby@gmail.com.
Du kan også tilmelde dig ved at skrive i ”kommertar-feltet” på Facebooksiden: Den sjællandske Grusbande, når projektet offentliggøres på denne side.
Du skal medbringe støvler, skridtstøvler/waders og i øvrigt fornuftigt tøj, foruden arbejdshandsker, eventuelt trillebør/sækkevogn og det gode humør.
Meld dig endelig til, -dels er det hyggeligt og dels kan du virkelig hjælpe ørredbestanden i vandløbene omkring Roskilde Fjord.
Jeg glæder mig, og kan allerede nu i tankerne forestille mig, hvordan vandet vil finde vej imellem de mange sten og efterhånden skylle strækningen fri for sand og slam.
Jonn, Torben og Kim fra Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord deltog som altid, når der bliver samarbejdet om gode projekter i deres pastorat. Tre gæve gutter, der i mange mange år har gjort en kæmpe indsats for vand- og fiskeplejen i Lejre og Roskilde Kommune.
Normalt er det mig, der laver alle projekterne med idéfase, projektbeskrivelse, VVM-screening, finansiering og alle de andre nødvendige og mere eller mindre bureaukratiske overvejelser og papirer, der siden sagsbehandles og godkendes i kommunerne inden selve udførelse af projekterne, som jeg såmænd også har hånd i hanke med. I Tokkerup Å var det helt anderledes omvendt.
Det var nemlig et kommunalt vandplansprojekt, som Lejre Kommune i samarbejde med HedeDanmark havde planlagt skulle udføres i denne weekend, og først i den absolut sidste fase, blev vi koblet på for at hjælpe med udførelsen. Det er jo fantastisk nemt at have med at gøre. Derfor bekræftede jeg også over for Lejre Kommunes vandløbsmedarbejder, at vi bestemt gerne ville hjælpe med udlægning af 30 tons skjulesten på en 600 meter lang strækning, da hun og jeg talte om netop dette projekt for længe siden.
Oda på 7 år synes det var mægtig sjovt at være med far, Anders Krogdal Nielsen på Grusbandearbejde. Det synes vi også.
Derefter fik jeg materialet i hånden og tillod mig ovenikøbet at foreslå, at størrelsen på de udvalgte skjulesten, blev skruet lidt i vejret, så dimensionerne af de udlagte sten ville passe lidt bedre til Tokkerup Å, der sine steder er mere end 2 meter bred. Det blev rettet lidt til, om end jeg godt kunne have tænkt mig endnu større sten. Men sådan er det og i øvrigt lidt svært -generelt- at ændre på, når først beskrivelsen ligger klar til godkendelse.
30 tons skjulesten i størrelser fra 10-25 cm er trods alt også noget og vil helt sikkert gøre en forskel i det ellers noget fladbundede og ikke specielt varierede vandløb.
Grøden vokser livligt og dækker store dele af Tokkerup Å om sommeren og først på efteråret, men om vinteren og det tidlige forår, når fiskene har mest brug for varige skjul, er Tokkerup Å uden variation, uden skjul. Det vil projektet bestemt lave om på.
Anders krogdal Nielsen og Jan Hornum i færd med at ”tømme” en stenbunke, der giver bedre mening nede i åen end de fleste andre steder.
Jeg havde dog gjort vært uden regning (eller, hvad det nu hedder, når man takker ja til noget på vegne af andre). Derfor fik jeg heldigvis talt med folkene fra ”Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord”, som jeg altid og mange gange har haft et fremragende samarbejde med, når projekterne ligger i deres pastorat.
Kim Jørgensen, Torben Trampe og Jonn Poulsen, der utrætteligt og af egen fri vilje har lavet så mange gode ting for Langvad Å-systemet, var gudskelov med på idéen (som altid), og vi kunne begynde at samle folk til projektet, da datoen var lagt.
Det gik over al forventning, og jeg kunne derfor i lørdags byde velkommen til endnu et projekt i Grusbanden i samarbejde med folkene fra Langvad Å. 18 deltagere til 30 tons skjulesten, som HedeDanmark havde lagt i fine og regelmæssige bunker langs vandløbet. Det ville blive en god og overkommelig dag.
Blandt deltagerne var flere debutanter, heriblandt Anders Krogdal Nielsen, der havde taget sin syvårige datter Oda med sig. Ligeså et par lokale lystfiskere, samt naturligvis en stor del garvede bandemedlemmer, der har været med mange gange.
Desuden dukkede Sif op sammen med sin mor, Lisbeth. De to gæve ”tøser”, der efterhånden har deltaget i mange projekter, havde taget Sif’ veninde og klassekammerat, Frederikke med, som ligeså havde sin mor, Maria med.
Frederikke og Sif fra min 9. klasse. De to veninder havde taget deres mødre med, og det foregik i højt humør. Blandt andet skulle ”tøse-kvartetten” til Store Hestedag efter Grusbandeprojektet.
Det er kæmpe hyggeligt, når mine elever fra Osted Skole deltager.
Agnete Vistar fra Roskilde Dagblad var også dukket op, og har efterhånden dækket en håndfuld af de mange projekter, vi har lavet i Lejre og Roskilde-området, hvilket vi er meget glade for.
Det sætter vores indsats i et godt lys, at medierne også støtter op om de gode projekter og ikke mindst de frivilliges kæmpe indsats og engagement.
Henrik M. Jensen fra Jyllinge var, som så mange gange før, naturligvis også kommet for at hjælpe. Henrik havde en ægte kastanje med til mig, -et træ, vi talte om på det seneste projekt i Kohave Møllerende i Næstved Kommune.
Jeg skylder også at fortælle, at Jesper Vang Skærbæk Jensen endnu engang deltog. Udover at kaste med sten, er Jesper også fantastisk med et kamera, og har leveret alle billederne til illustration af den gode indsats i Tokkerup Å.
Efter en kort præsentation af projektet, gik vi i gang med at kaste stenene i vandet efter tilfældighedernes princip. Det blev super godt og allerede efter få minutter, var de første stenbunker langs bredden ”tømt” og vi kunne gå videre til de næste.
Jan Hornum og Jens Vonger-Lauesen kunne efter projektet nyde den fælles indsats, og Jan var helt skuffet over, der ikke var flere sten at kaste i vandløbet.
På én af bunkerne, havde HedeDanmark, med projektleder, Thyge Bjerregaard Pedersen sat en pose med lidt drikkevarer og en hilsen til os. ”God fornøjelse”, havde han skrevet og jeg skal da lige love for, det var en fornøjelse.
Nu skal man jo tage alting med et gran salt, men det så ud til -over hele linjen- at bandemedlemmerne hyggede sig og snakken gik livligt. Ikke mindst Oda synes, det var fint at bære stenene helt ned i vandløbet, og blandt de fire ”Osted-tøser”, Sif, Frederikke fra 9.a og deres mødre, Lisbeth og Maria, var der ligefrem løssluppen stemning, -måske fordi ”Store Hestedag” på Dyrskuepladsen ventede efter Grusbandeprojektet senere denne lørdag.
Flot så det nu ud, da de 30 tons skjulesten var lagt i åen, og de mange sten vil med garanti gøre en forskel. Ellers må vi jo kaste lidt flere skjulesten i åen om nogle år.
Hold op, hvor gik det fremad, og hurtigt. Efter et par timers indsats, havde vi lagt de 30 tons skjulesten i vandløbet og strømmen var allerede i gang med at lave de fineste små finurlige veje mellem stenene. Vi kunne derfor allerede omkring middag afslutte dagen med både drikkepause og hyggesnak.
Jan Hornum, der både deltog i dag, og mange andre tidligere gange, spurgte lettere skuffet, om vi ikke kunne lave lidt mere, finde nogle flere sten til at gøre det endnu bedre med. Desværre, Jan. Du må melde dig igen til næste projekt, -og dem kommer der gudskelov mange flere af.
Da vandet var klaret op, lå den smukkeste mosaik af sten i Tokkerup Å og vi ved, det kommer til at gøre en forskel.
Senere kan vi under alle omstændigheder, optimere strækningen med yderligere sten, i størrelse large, hvis der ikke er opnået God Økologisk Tilstand i 2027.
Et nyt koncept ser dagens lys i Odsherred; nemlig en fiskeweekend hvor du kan få masser af ny viden og hygge sammen med ligesindede i selskab med nogle af landets bedste kystfiskere.
Ideen er, at der på basen i Rørvig er et program fredag, lørdag og søndag, hvor du kan møde op og få masser af inspiration til dit eget fiskeri til den kommende vintersæson. Weekenden er for alle, uanset om du er spinnefisker, fluefisker eller fisker med bombarda – så vil der være nogle dygtige kendte lystfiskerprofiler, som du kan lære noget fra.
Basen for weekenden er Rørvig Centret. Her vil der i løbet af weekenden ske forskellige aktiviteter, og er stedet vi mødes både fredag og lørdag aften til foredrag og hygge. Her vil komme en række oplægsholdere og fortælle om deres vinterfiskeri – og hvordan det gribes an.
Det er også ud fra basen, at man kan komme på fisketur med nogle kendte lystfiskerprofiler. Herfra vil der være guidede ture lørdag morgen og eftermiddag samt igen søndag morgen.
Det endelige program er lige på trapperne, dog kan vi allerede nu løfte sløret for at følgende lystfiskerprofiler kommer og afholder enten foredrag eller guidede fisketure:
Henrik Qvirin Reiter – ivrig kystfisker, der hvert år lander masser af flotte fisk med bombarda og flue. Ofte med hans helt egen flue på forfanget.
Team Sölv – Jonas Kærlin og Henrik Larsen, begge er kendte fra Seatrout Smash og superdygtige med spin på kysten.
Lars Juel Hansen – lokalkendt og dygtig fiskeguide ofte med en Kobberbasse på forfanget. Lars har et indgående kendskab til området.
Rune Westphal – inkarneret fluefisker, der holder oplæg samt viser i praksis, hvordan man foretager de svære valg på kysten i vinterhalvåret. Det gælder både for flue- og spinnefiskere.
Team Shimano/G.Loomis – Max Theodor Bartholin Johnsen er en ung gut ligeledes kendt fra Seatrout Smash – viser hvordan man er effektiv på kysten med både flue og spin.
Frederik Laks Lorentzen – Frederik er en mester på kysten med både fluestang og kamera i hånden. Han vil fortælle om, hvordan man tager fantastiske billeder fra kysten både med og uden fangst.
60 Lures – Nicklas Mollerup, Thomas Graversen & Martin Bosen er alle dygtige profiler på kysten med egne blink for enden af linerne. De fortæller om deres tilgang til vinterperiodens kystfiskeri.
-og flere lystfiskerprofiler kommer til……
Eventen har fået sin egen Facebook-side, som du finder her. Følg endelig Facebook-siden hvor vi løbende holder deltagerne opdateret med program og lign.
Der er fælles spisning fredag aften, som man selv booker på Rørvig Centret. Bare nævn ”Fishing Zealand” ved bestilling.
Det er klart en fordel at bo på Rørvig Centret – så skynd dig at booke dit ophold der, eller find et andet sted i området. Det er ikke noget krav, at man er med hele weekenden, da man kan komme og gå, som det passer en. Men hvorfor ikke tage en hel weekend med fiskeri ?
Til stede på basen hele weekenden er Fishing Zealand guiderne Keld Juul Michaelsen, Mikael Tange og Niels Lagergaard Pedersen.
Man kan næppe forestille sig en smukkere arbejdsplads end nede i den rislende Himmelev Bæk. Når tre ørredgenerationer samtidig dukker op i spændingsfeltet imellem elektroderne og de sten, vi lagde ud sidste efterår, så er det svært at få armene ned (foto: Jørgen Lock-Andersen).
Uffe Clemmesen og jeg havde sat hinanden stævne i tirsdags ved Himmelev Bæk, nord for Roskilde, på den strækning, vi i fællesskab restaurerede sidste år.
Uffe, der er formand for ROLK havde taget endnu en foreningsmand med sig, nemlig Jørgen Lock-Andersen.
Vi mødtes for at følge op på projektet med en frisk bestandsanalyse for at se, om de mange skjulesten og gydegrus vi lagde i bækken på den 400 meter lange strækning, havde haft den ønskede effekt.
Jeg elektrofiskede, alt imens Uffe og Jørgen fra ROLK hjalp til på brinken. Her bliver endnu en ketcher-fuld ørreder sendt Uffes vej og siden Jørgens spand (foto: Jørgen Lock-Andersen).
Sidste år, inden projektet, havde jeg været igennem en strækning med elfiske-udstyret for at have en reference før projektet.
Bestanden af ørreder var dengang knapt 80 stk. på 100 m² vandløbsbund; lige præcis nok til at klassificere vandløbet med prædikatet, God Økologisk Tilstand.
Siden blev der lagt 70 tons sten og gydegrus i bækken af 25 frivillige deltagere fra ROLK og Grusbanden. Det blev et fantastisk flot resultat, og jeg var mega spændt på at se, hvor stor effekt, projektet havde haft for ørredbestanden i det, der velsagtens nu kan betegnes som Roskildes bedste ørredvandløb.
Vi mødtes udenfor porten til Hofors anlæg på Slæggerupvej, og fik portvagten til at åbne, så vi kunne komme ind på området med elfiskeudstyret, der er alt for tungt at bære over længere strækninger.
Nede ved åen, på projektstrækningen, så det fuldstændig fantastisk ud, og den ene sten efter den anden sørgede for et væld af standpladser, alt imens gydegruset lå porøst og sørgede for iltning af vandet.
En skønhed ud over alle grænser. Denne 20 cm bækørred med de fineste røde prikker blev hurtigt målt og derefter genudsat. Fisk som denne har nu i 2½ år overlevet i bækken. Den har været vidne til både restaureringen i 2021 og i 2022. Det man, med lidt frækhed, kan spørge sig selv, om den ville have overlevet, hvis ikke vi havde restaureret Himmelev Bæk. Sandsynligvis ikke (foto: Jørgen Lock-Andersen)!
Jeg måtte knibe mig selv i armen for at sikre mig, jeg var vågen. Himmelev Bæk er nu en drøm af et vandløb. Et mønstervandløb, vi, der deltog sidste år, kan være helt vildt stolte af. Sikke en variation.
Vi kørte ned til den station, jeg elfiskede sidste år, station 3006-3056, hvor jeg igen i år, ville dyppe elektroderne. Det er nemlig pokkers vigtigt at tage den samme strækning for at kunne sammenligne analysen fra sidste år med undersøgelsen fra i år, -netop for at kunne vurdere effekten af projektet.
Vi fik sat udstyret op og kunne derefter gå i gang med fiskeriet.
Sidste år fangede vi udelukkende yngel på referencestrækningen, men allerede efter få meters fiskeri med elektroden, dukkede der et par flotte 1½-års fisk frem fra deres standpladser imellem de mange sten. Der var også en stor mængde yngel, men det var forekomsten af de større fisk, der gjorde mig særlig glad.
Vi fangede ovenikøbet en 2½ års ørred, hvilket er helt fantastisk. Det var en ørred med de fineste røde bækørred-prikker ned langs siden. Forekomsten af disse ældre fisk er yderst interessant, for alle steder i Danmark, er bækørredbestandene trængte og i tilbagegang. Det gælder dog ikke i Himmelev Bæk Her er der mange bækørreder, og med god grund. Vi har jo netop skabt et væld af standpladser og fiskene kan stå tæt uden at blive stressede og uden at blive spist af hinanden:-).
Bestandsanalysen fra sensommeren 2021. Her er det tydeligt at se, der kun blev fanget års-yngel og ikke så mange.
I alt fangede vi 107 ørreder, hvoraf de mindste blot var 5 cm og de største op til 20 cm. Tre aldersklasser og med en tæthed på 158 stk. pr. 100 m² vandløbsbund: Altså en fordobling af bestanden fra sidste år og med en stor mængde 1½-års fisk mellem 10-17 cm.
Resultatet er ovenud tilfredsstillende, og sikrer i den grad God Økologisk Tilstand, -faktisk med en faktor 2, for at være helt præcis.
Bestandsanalysen fra i tirsdags, -et år senere. Her ses det meget tydeligt, at der forholdsmæssigt er betydeligt flere fisk og der er ikke mindre end tre ørredgenerationer. Fantastisk, -ikke mindst antallet af 1½-års fisk glæder en gammel vandrotte som mig!!!
Udover ørreder, fangede vi også hundstejle, skalleyngel og et par grove aborre, der har taget godt for sig af den spæde yngel på gydebankerne. Det har de større ørreder også, og man skal ikke tage fejl af ørreder på 20 cm. De skal have godt med føde, og smæsker sig gerne i årets yngel, der ikke finder skjul for denne kanibalisme!!!
Efter første befiskning måtte vi på den igen, idet jeg gerne skulle ”tømme strækningen helt for ørreder”.
Også på anden befiskning var der en del ørreder, der havde gemt sig godt under første befiskning. Sådan er det og gudskelov, -for det viser jo netop, at der er skjul for ørrederne, også når jeg kommer med elektroderne.
Efter knapt tre timers måbende elektrofiskeri, kunne vi sige pænt farvel til hinanden, og lad dig ikke overraske, hvis du møder tre gutter i den kommende tid med armene over hovedet af begejstring, -så er det Uffe, Jørgen eller jeg.
Jeg lader nu Himmelev Bæk få fred for elektroderne i en periode, for derefter at vende tilbage om nogle år for at se, om der stadig er gode tætheder. Det forventer jeg helt afgjort.
På vej hjem efter denne fantastiske oplevelse, sad jeg i bilen med et saligt smil om læben, mens jeg sendte alle de frivillige, der deltog i projektet sidste år, en meget venlig og taknemmelig tanke.
Et nyt koncept ser dagens lys i Odsherred; nemlig en fiskeweekend hvor du kan få masser af ny viden og hygge sammen med ligesindede i selskab med nogle af landets bedste kystfiskere.
