Nu står registreringerne af havørredernes gydegravninger for døren. Igen i år organiserer jeg for Fishing Zealand tællinger i alle medlemskommuner over det meste af Sjælland og Lolland-Falster med i alt omkring 50 frivillige, som gennemgår i alt ca. 400 km vandløb. Jeg startede de systematiske registreringer for 30 år siden, hvilket betyder, at vi i nogle vandløb har nogle dejlige lange tidsserier, som virkeligt fortæller om udviklingen hos bestandene. Vores årlige registreringer er ret enestående, da vi mig bekendt er de eneste i kongeriget, som systematisk hvert år udfører det store arbejde.Det er en stor fornøjelse at samarbejde med de frivillige om at skaffe viden, som fortæller om effekterne af forskellige indsatser, og som bidrager til indsatser for at sikre en god udvikling hos bestandene.
Frivillige fra Lolland-Falster får instruktion i registrering ved Askehaveløbet.
Svær gydesæson for havørrederne Gydesæsonen starter normalt først i november og slutter i januar men sæsonen har været meget atypisk på grund af den ekstremt lille vandføring frem til slutningen af december. Der kom kun få fisk på gydebankerne frem til juletid i de små vandløb, hvilket vakte nogen bekymring rundt omkring. Men der var mange steder kun få centimeter vand over strygene, hvilket betød, at især større fisk ikke kunne passere. Havørreder kan ellers ”kravle på brystfinnerne” over strygene, men der er altså grænser. Men kort før jul kom der lidt nedbør og igen først i januar, og så skal jeg lige love for at havørrederne rykkede. Yderligere kom der monsterregn i januar og så var der frit løb helt op i vandløbenes spidser. Overalt var der pludselig gang i gydningen, hvilket altid er et livsbekræftende skue og en belønning for det store arbejde, vi har udført igennem mange år. Ikke mindst er det fascinerende, at ørreder er så fleksible, at de kan vente mere end 2 måneder på en gunstig vandføring før de vandrer og gyder. Men det ligger naturligvis nedarvet hos arten, da det næppe er første gang i dens udviklingshistorie, at der har været tørke i gydeperioden.
Gydegravning opmåles.
Ud over stepperne Snart er havørrederne færdige med at gyde, og så er det tid til at få frisk luft på snuden og gå de mange kilometer langs vandløbene for at registrere gydegravninger, hvor ørrederne har vendt stenene og opbygget gravningen med et hul efterfuldt af en bunke småsten. Der gydes kun på områder med frisk strøm og småsten på størrelse med valnødder. Ofte kan man se gravningen på lang afstand som en top, der bryder vandoverfladen med lyse sten uden algevækst. Gravningerne kan have en betydelig størrelse med op til flere kvadratmeter og en højde på en halv meter. Sådanne gravninger er lavet af seriøst store havørreder eller evt. af flere efter hinanden på samme sted.
Det er vigtigt, at de mange frivillige er grundigt instrueret til at udføre arbejdet og at vi følger op på resultaterne. Derfor holder vi i flere kommuner hvert år en opsamlingsaften i december, hvor vi taler om det foregående års resultater og forbereder slagets gang i den kommende sæson. Nye folk bliver sat ind i tingene og vi afholder evt. en instruktion ved et vandløb for de nye. Det gjorde vi i år i Guldborgsund kommune med opsamlingsmøde hos kommunen i december og en felttur mellem jul og nytår ved Askehaveløbet. Registreringsarbejdet i Guldborgsund har hidtil været lidt løst organiseret, men nu har vi fået det i mere faste rammer i samarbejde med lokale ildsjæle. Også i Næstved og Vordingborg kommuner blev der holdt opsamlingsmøder. De frivillige får kortmateriale, instruktion og ikke mindst bemyndigelse fra kommunerne, som gør det muligt at færdes lovligt langs vandløbene.
Resultaterne af det store arbejde er uvurderlige, når vi skal vurdere om forskellige tiltag med f.eks. restaurering og fiskeriregulering virker efter hensigten samt ved bedømmelsen af resultater af fiskeundersøgelser i efteråret. Særligt er lange tidsserier gode, fordi der kan være ret store variationer fra år til år som bl.a. kan skyldes fejlkilder ved metoden.
Regnbuer og monsterregn besværliggør registrering Slutteligt skal jeg nævne, at der er to store udfordringer for registranterne i år. For det første så har vi i skrivende stund (medio januar) en enorm vandføring i åerne, som gør registrering umulig. Det vil kræve en måneds tid med tørvejr før vandstanden kommer så langt ned, at vi kan komme i gang i de større vandløb og så er det sent med registrering. Dertil kommer, at mange af de undslupne regnbueørreder i Storebælt vil gyde især i åerne i Vestsjælland. Vi ved, at regnbuerne laver en masse gydegravninger og med et ukendt bidrag fra dem, får vi svært ved at bruge resultaterne. Vi taler derfor også om at reducere indsatsen med optælling i år i nogle vandløb i det vestsjællandske, hvis der tydeligt har været mange regnbuer på spil.
Men nu håber vi bare på en lang periode med tørvejr og klart og ikke for dybt vand, som er forudsætningen for at kunne se bunden og gravningerne. Når det sker, så er det bare ud over stepperne.
Overrækkelse af Ildsjæleprisen, Rikke Trikker og Rune Hylby. Foto af Marie Brandt.
I fredags modtog Rune Hylby, der leder Fishing Zealands Grusbande, en flot pris og stor anerkendelse for sit imponerende arbejde for af forbedre de sjællandske vandløb.
Andel uddeler hvert år Ildsjæleprisen til to personer, der har gjort en utrættelig indsats for at skabe aktiviteter og glæde i lokalområdet. Med anerkendelsen følger 25.000 kr. til hver af modtagerne.
Rune Hylby var blevet indstillet til prisen af 4 medlemmer fra Den Sjællandske Grusbande for hans engagerede og utrættelige arbejde for at skabe bedre forhold for fiskene i de sjællandske vandløb.
Vandt blandt knap 120 kandidater
Ud af de knap 120 nomineringer, blev Rune Hylby udvalgt, som den ene prismodtager, fortalte Andels pressechef under prisuddelingen. Rune blev valgt, fordi han hjælper med at skabe en grønnere verden, højne biodiversiteten og forbedre de sjællandske vandløb. Han er bandeleder i Grusbanden, som han selv tog initiativ til for mere end seks år siden. Grusbanden restaurerer vandløb rundt om på Sjælland i Fishing Zealands medlemskommuner – så fortrinsvist havørreder får bedre yngleforhold, hvilket i sidste ende gavner miljøet og biodiversiteten langs vandløbene. Alt i alt noget som både lystfiskere og naturelskere sætter stor pris på.
Skønt at hylde en god kollega
Fishing Zealands projektleder Niels Lagergaard var også til stede under prisuddelingen, og udtaler, at det er meget fortjent, at netop Rune modtager Ildsjæleprisen.
– Rune har et smittende humør og en positiv tilgang til arbejdet, hvilket tydeligvis smitter af på de frivillige medlemmer i Grusbanden. Jeg har efterhånden mødt mange medlemmer af Grusbanden og alle nævner dette. Derudover er det også lykkedes Rune at få Grusbandens medlemmer til at føle lokalt engagement og stolthed over arbejdet. Dette ses og høres blandt Grusbandens medlemmer, når snakken går om de forskellige vandløb. Så bliver der ofte nævnt, at det er jo et af ”vores” vandløb. Det ses også tydeligt i Facebook-gruppen, hvor flere medlemmer er ude og tage billeder og film af de restaurerede strækninger efterfølgende, fx når gydebankerne bliver taget i brug af havørrederne om efteråret.
– Til sidst vil jeg nævne, at for nogle medlemmer er dette med at restaurere vandløb en hobby i hobbyen, mens det for en stor dels vedkommende er blevet den primære hobby – nemlig at tage med Rune ud og forbedre de sjællandske vandløb. Det viser den ånd og glæde ved at gøre noget godt for naturen, som hersker i Grusbanden. Stor respekt for det!
– Og til allersidst var det herligt at få lov til at hylde en god kollega for en formidabel indsats – stort tillykke Rune!
Roskilde og Omegns Sportsfiskeklub (ROLK) inviterede mig forleden til at holde et oplæg om situationen for havørrederne i Roskilde Fjord i deres klubhus. Alle 35 pladser blev hurtigt udsolgt til interesserede fra ROLK, Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord, Ølsted-Frederiksværk Lystfiskerforening, Danmarks Amatør-fiskerforening m.fl. for at høre om vores nyeste viden og snakke om fremtiden.
Det var en fornøjelse at bruge sådan en aften sammen med de engagerede og aktive folk. Vi kom rundt om de lokale havørreder med bl.a. data, som de lokale frivillige under min supervision indsamler med gydetællinger og moderfisk – samt de undersøgelser jeg og de frivillige har lavet for medlemskommunerne af smoltudvandring, bestandstætheder mm. Dertil kommer andre undersøgelser udført i samarbejde med DTU Aqua. Især gydetællingerne viser tydeligt den positive udvikling, som de fleste vandløb langs Roskilde Fjord har været igennem de senere år.
Jeg fortalte bl.a. om den nyeste viden om de skuffende effekter af mundingsudsætninger, hvor kun få procent overlever. Dette billede ser vi også i Roskilde Fjord. Omvendt overlever de vilde smolt langt bedre, og det er derfor antageligt den nuværende produktion af vilde smolt fra de 9 producerende vandløb, der bidrager mest til fiskeriet. Der er gode muligheder for at fordoble denne produktion og dermed opnå en betydelig forbedring i fiskeriet. Det forudsætter en stor indsats med restaurering og andre forbedringer i vandløbene, hvilket er et arbejde, der kører på med stor styrke også i de kommende år i medlemskommunerne med bl.a. hjælp fra foreningerne og FZ’s Grusbande. Også fiskeriet og den nye fiskeribekendtgørelse blev belyst, og det kom frem, at de ret omfattende fiskeribegrænsninger, der blev indført i 2020, ser ud til i høj grad at blive respekteret. Dog med enkelte undtagelser, der formentlig skyldes manglende viden om de nye regler. Reglerne for lystfiskeri finder du bla. på den nye app og hjemmeside; Fishingindenmark.info
Det nye afløb fra Langvad Å var et andet emne, som fik stor opmærksomhed. Dette store vandsystem producerer næsten lige så mange smolt, som alle andre vandløb tilsammen. Men kun få når ud i fjorden pga. et meget stort tab i søerne og nok især i St. Kattinge Sø. Med det nye afløb fra søen, som antageligt etableres i år, vil tabet af smolt nok kunne reduceres, men vi ved ikke hvor meget. Vi håber sammen med kommunen at undersøge effekten på smolttabet, for derefter, hvis den er for lille, at kunne overveje, hvad der evt. kan gøres fremadrettet.
Jeg deltager gerne i sådanne temaaftener med fokus på de lokale havørreder, hvilket er en del af den service, jeg tilbyder de lokale foreninger. Og dermed en integreret del af vores store samarbejde med forskellige undersøgelse. Jeg kommer således gerne til andre foreninger med lignende arrangementer.
Søndag den 11. december havde vinteren meldt sin ankomst med frost og snevejr. Det holdt dog ikke 25 friske fiskere fra at møde op ved P-pladsen i skoven ved Kignæs kl. 9.00. Oprindeligt var der 44 tilmeldte, men forståeligt nok kom der på grund af vejret og den bidende kulde nogle afbud på dagen.
Her bød jeg dem velkommen på vegne af Frederikssund kommune og Fishing Zealand. Jeg fortalte lidt om dagens program og gav nogle tips og tricks til dagens fiskeri, samt hvilke fiskepladser jeg ville anbefale. Desuden nævnte jeg Fishing Zealands Grusbande og deres arbejde og opfordrede til at deltage i deres arbejde. Jeg fortalte også, at Ahrex https://ahrexhooks.com/ havde sponsoreret nogle præmier til flotteste blankfisk, og til fangeren af største regnbue, som jo er undsluppet for nylig, og som også er at finde i Fjordlandet.
Kl. ca. halv ti tog folk ud Fjordlandet i håbet om at fange en blankfisk. Dog var forholdene til fiskeri ikke ideelle, da der var dagsfrost og ingen vind eller sol i vejrudsigten. Vi havde derfor også aftalt, at fremrykke den varme gløgg ved shelterpladsen i Skuldelev til kl. 14.30, da det ville blive noget af en kold omgang.
Jeg tog to af deltagere med, da de gerne ville have lidt instruktion, og vi startede i Roskilde fjord ved den nye bro og fiskede os op mod fredningsbæltet ved lystbådehavnen. Vi mærkede eller så dog intet og skiftede derfor plads, da det jo er en del af vinterstrategien. Valget faldt på Isefjorden og strækket nord for Kyndbyværket, da det er et fiskespot med meget plads. Vi fordelte os ud på strækket, og jeg anviste nogle pladser. Vi affiskede et par hotspots, og jeg så nogle af de undslupne regnbuer i de inderste badekar, men jeg kunne ikke få dem til at hugge.
Kl. 14.30 begyndte folk at ankomme til shelterpladsen ved Skuldelev, og jeg var spændt på at høre, om der var fanget noget. Gløggen var næsten varm, og jeg fik god hjælp til æbleskiverne af FZ-guide Jesper Roholm – mange og tak for det.
Da vi stod rundt om bålet, blev det hurtigt klart, at det havde været en svær dag, da det eneste der blev meldt ind, var en, som havde skræmt en fisk og set nogle af de undslupne regnbuer, som jeg også havde set. Vi blev derfor nødt at uddele de lovede præmier fra Ahrex https://ahrexhooks.com/ ved lodtrækning. Og der var derfor to glade og heldige deltagere, der vandt henholdsvis en Flexi-Stripper og et par Ahrex kopper.
Til slut blev der sagt tak for denne gang samt God Jul og Godt nyt Fiskeår – og på gensyn i 2023 til diverse Fishing Zealand arrangementer.
Kaare M. Ebert fra Danmarks Sportsfiskerforbund og jeg udenfor Parlamentet. Det tog det meste af tre kvarter at komme ind i selve ”nerven af Europa”, da sikkerheden omkring, forståeligt nok, var ganske overvældende.
Det er ikke så ofte, jeg har sommerfugle i maven, -og da slet ikke, når jeg skal fortælle om vores indsats for naturen, for vandløbene i Grusbanden.
Jeg ved jo, at det vi gør i fællesskab, gør en kæmpe forskel.
Men i onsdags, -i sidste uge, havde jeg en lille nervøs kriller i kroppen, da jeg skulle fortælle om Grusbandens store indsats i Europaparlamentet i Bruxelles.
Ikke fordi jeg blev specielt benovet over lokationen, men mere fordi det skulle foregå på engelsk, hvilket bestemt ikke er min stærkeste side.
Faktisk føler jeg mig direkte anskudt, så snart jeg skal udtrykke mig på engelsk og det er som om, der ikke er sammenhæng mellem mine hjernehalvdele, når mit passive (og trods alt, store) ordforråd skal omsættes til aktive ord, der bør komme ud af munden på mig i lind strøm.
Mundlam, er ikke det prædikat, jeg oftest får hæftet på mit image.
Derfor havde jeg forberedt mig til tænderne, havde skrevet alt ned og havde øvet mig på de sætninger, jeg ville fremføre under min Powerpoint-præsentation i Parlamentet, der skulle handle om Grusbandens arbejde, vores indsats og ikke mindst de værdier for samfundet, vi repræsenterer.
Jeg var nemlig inviteret til Bruxelles for at deltage i den høring, Europa-Parlamentets forum for rekreativt fiskeri og vandmiljø (RecFishing Forum) afholdt i onsdags forud for drøftelser i Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd om naturgenopretningsloven (NRL) med henblik på at gennemføre målene for den europæiske biodiversitetsstrategi for 2030.
Under overskriften, ”Lystfiskere fremviser deres naturgenopretningsarbejde i Europa-Parlamentet forud for vigtige beslutninger for fremtiden for akvatiske økosystemer”, indledte formanden for RecFishing Forum, MEP Niclas Herbst, fra Hamborg, at “fiskere er vigtige ikke kun for at overvåge fiskepopulationer, men også for at bevare biodiversiteten.
Auditoriet, hvor der var gjort plads til vi syv, der sad i panelet. Jeg sad yderst til venstre, -ganske symbolsk, og havde professor, Roy Britton fra Bournemouth University til højre for mig. Udover Roy og jeg sad også to parlamentsmedlemmer foruden to repræsentanter for EFTTA, samt Kaare fra Danmarks Sportsfiskerforbund. Læg i øvrigt mærke til logerne på 1. og 2. sal, hvor hvert medlemsland har et lille intimt lokale, hvor man kan lytte med.
Det bedste, vi kan gøre som beslutningstagere, er at hjælpe dem i deres kamp mod tab af biodiversitet og opfordre medlemslandene til at reducere flodfragmentering. Ellers vil målene for biodiversitetsstrategien ikke blive nået.”
MEP Soraya Rodriguez Ramos, skyggeordfører for Forny Europa i Miljøudvalget konkluderede herefter, ”at frivillige mål for naturgenopretning ikke er nok […].
Vi er nødt til at handle nu!
EU’s maritime miljø og ferskvandsøkosystemer er i en forringet tilstand. […] Mange fisk kan ikke formere sig, især når dæmninger for eksempel blokerer deres vandringsruter.”
De to parlamentsmedlemmer sad i samme panel, som jeg. Up-front, og med tilhørerne foran os.
Selve salen var opbygget som auditorium, men adskilte sig væsentligt ved at have små ”loger” på 1. og 2. sal omkring ”scenen”, hvor jeg sad. I panelet sad også Kaare M. Ebert fra Danmarks Sportsfiskerforbund.
Fred Bloot, præsident i EAA og hollænder, kom over til mig inden min præsentation og spurgte om han ikke skulle tage et billede af mig i panelet. -Jo, det kunne da være hyggeligt.
Kaare, er én af de ypperste fortalere for den naturgenopretning, vi tager initiativ til i Grusbanden.
Kaare er ligeledes meget aktiv i EAA og RecFishing Forum. Udover selv at have meget på hjerte, var det Kaare, der i samarbejde med præsidenten for EAA, -hollænderen, Fred Bloot, havde arrangeret min deltagelse i Bruxelles.
Kaare fortalte meget levende om seks fantastiske frivillige projekter i forskellige europæiske lande, netop på initiativ fra frivillige lystfiskere, -“fiskeri er mere end bare at fange og dræbe fisk, det handler også om at tage ansvar for at sikre, at der er fisk til fremtidige generationer. Derfor genopretter vi floder, fjerner spærringer og planter ålegræs i havmiljøer”, fortalte Kaare, og fortsatte, ”inddragelsen af yngre generationer i disse naturtypers genopretningsprojekter er desuden nøglen til fremtiden for akvatiske økosystemer”.
Derefter var det EFTTA, -Fiskegrejssektoren, der også ønsker at forpligte sig til det samme mål, “Uden fisk er der ingen forretning. Derfor er det kun naturligt, at vores virksomheder forpligter sig til naturgenopretningsprojekter,” sagde Oliver Portrat, CEO for European Fishing Tackle Trade Association (EFTTA).
-Og så blev det min tur…..!
Kort lagde jeg ud med at fortælle om opbygningen af Grusbanden, herunder naturligvis tilhørsforholdet til Fishing Zealand. Dernæst fortalte jeg om, at i Grusbanden kan alle være med og alle gør en forskel. Ung, gammel, stor eller lille, alle har en berettigelse og alle har det rart, når vi i fællesskab og ganske frivilligt gør en forskel.
Netop, at det virker, lagde jeg vægt på derefter og er én af drivkræfterne i Grusbanden. Vi ved, vi gør det godt, -anerkender vores indsats.
Afslutningsvis gav jeg en kort briefing om værdien af vores indsats. Både i forhold til værdien af selve indsatsen, -altså vores indsats og de projekter, vi udfører, og i forhold til den socio-økonomiske værdi af det, vi kunne kalde, god økologisk tilstand i ørredvandløbene.
Rent faktisk har vi med vores indsats genereret 3,12 millioner Euro, eller godt 24 millioner kroner til samfundet, -blot inden for de seneste tre år.
Mit indlæg under denne høring tog 10 minutter, hvilket vi alle havde fået strenge instrukser på at overholde. Fair nok, men de, der kender mig ved, at 10 minutter nærmest er et overgreb på min integritet.
Men sådan er det, og da professor Roy Britton fra Bournemouth University sluttede panelets oplæg af med at spørge, “Hvilken anden brugergruppe bekymrer sig mere om livet under vand end lystfiskere?
Var svaret lige for…….”-der er få -hvis nogen- der gør det”.
Jeg fik lige i al hemmelighed taget et billede af Kaare, da han præsenterede sit PowerPoint-show, som i øvrigt var ganske overdådigt fantastisk og handlede om seks fine initiativer fra primært sportsfiskere i forskellige europæiske lande.
Efter vores oplæg, var der diskussion og debat, idet naturgenopretningsloven sigter mod at omsætte de tilskyndede mål i EU’s biodiversitetsstrategi til obligatoriske mål for EU-medlemslandenes myndigheder og vil derfor definere beskyttede og strengt beskyttede områder, hvor blandt andet vores tilstedeværelse vil være begrænset.
Men pointen er jo, at netop lystfiskere hjælper myndighederne med at beskytte den akvatiske biodiversitet. De nye forpligtelser, der vil blive indført ved loven, vil forpligte EU-medlemsstaterne til at deltage i genopretningsprojekter, og her er vi lystfiskere helt afgørende for bevarelsen af naturværdier, idet vi kun kan bevare naturen ved samtidig at forbedre den.
-Og det er jo netop essensen af vores, -Grusbandens arbejde.
Det havde Bettina Doeser, der er repræsentant fra Europa-Kommissionen med ansvar for naturgenopretningsloven gudskelov fanget og nævnte blandt andet vores, -altså Grusbandens inddragelse af børn og unge fra skolerne som en vigtig indsats for fremtiden. Hun satte også pris på, hvordan lystfiskere forstod essensen af Kommissionens forslag, som ikke kun er at beskytte biodiversiteten, men også at skabe betingelserne for dens genopretning.
Høringen startede klokken 16.00 og sluttede klokken 18.00, -to timers intensitet. Efterfølgende var der reception på 12. etage i parlamentsbygningen, hvor vi fik hors d’oeuvres og champagne, imens vi minglede med hinanden, snakkede fiskeri, naturgenopretning, inddragelse af unge og naturligvis fodbold, idet Danmark jo i timerne under høringen blev sendt hjem fra Qatar.
Kaare og jeg talte længe med parlamentsmedlemmet, Niclas Herbst, der (og det er sandfærdigt), har Lars Bastrup, den gamle danske centerforward på landsholdet og Hamburger SV, som coverbillede på sin Facebook-profil.
Receptionen var mega hyggelig og jeg fik blandt andet talt med en engelsk dame, der synes vores arbejde med børn og unge var fuldstændig fantastisk. Senere på aftenen sluttede vi dagen af i Bruxelles gader med aftensmad og mere hygge med belgisk øl og engelsk tale.
Da Kaare, Florian (den tyske repræsentant i EAA) og jeg omsider nåede tilbage til hotellet, var jeg i hvert fald mættet for gode oplevelser, intensitet og en god fornemmelse i kroppen af, at have fået sagt det, jeg gerne ville og forhåbentlig også lyttet til.
Det er ikke til at vide, men som Kaare og jeg spagfærdigt konstaterede efterfølgende, havde vi gjort os umage. Og det er jo ikke så ringe endda.
Næste morgen blev jeg ringet op af Per Gade fra DR, P4-Sjælland. Per ville gerne lave et indslag i Nyhederne om høringen og vores deltagelse.
Det var en fin anledning at reflektere lidt over gårsdagen.
Forum for rekreativt fiskeri og vandmiljø (RecFishing Forum) blev oprettet i 2014 og tilbyder en diskussionsplatform på tværs af partier således, at medlemmerne af Europa-Parlamentet har en direkte forbindelse til det rekreative fiskeri, dets netværk af videnskabsmænd, interne eksperter og andre repræsentanter for sektoren, der indsamler viden, information og data om de emner, der bliver drøftet i Europa-Parlamentet.
Sekretariatet for forummet varetages af to sammenslutninger, European Anglers Alliance (EAA) og European Fishing Tackle Trade Association (EFTTA), der arbejder på EU-niveau for at forbedre vandmiljøet, for at opnå bæredygtig forvaltning af fiskebestandene og for at beskytte og fremme rekreativt lystfiskeri (stang- og linefiskeri) i Europa.
Danmark er naturligvis også repræsenteret i dette forum, idet Kaare M. Ebert fra Danmarks Sportsfiskerforbund sidder som Danmarks repræsentant i European Anglers Alliance (EAA), der er en paneuropæisk organisation for rekreativt lystfiskeri og som forsvarer europæiske lystfiskeres interesser med omkring 3 millioner tilknyttede medlemmer, fordelt på 17 medlemsorganisationer og tilknyttede selskaber fra 15 europæiske lande.
Kl. ca. halv ti tog folk ud Fjordlandet i håbet om at fange en blankfisk. Dog var forholdene til fiskeri ikke ideelle, da der var dagsfrost og ingen vind eller sol i vejrudsigten. Vi havde derfor også aftalt, at fremrykke den varme gløgg ved shelterpladsen i Skuldelev til kl. 14.30, da det ville blive noget af en kold omgang.
