Restaurant De Hvide Svaner, Næstved Kommune og Fishing Zealand inviterer til en hyggelig aften med foredrag om kystfiskeri efter havørreder. Foredraget finder sted på Restaurant De Hvide Svaner tirsdag d. 28. marts kl. 18.30.
Har du lyst til en rigtig hyggelig aften i havørredens tegn, så tilmeld dig denne aften. Udover et spændende foredrag disker De Hvide Svaner op med stegt flæsk samt en øl eller vand. Foredrag og mad koster kun 199 kr. pr. person. Link til køb af billet til denne aften finder du nederst på siden.
Aftenens to foredragsholdere er de to Fishing Zealand guider; Henrik Qvirin Reiter og Niels Lagergaard Pedersen.
Niels er inkarneret fluefisker, og Henrik sværger til spinnestangen, hvor han fortrinsvist bruger bombardaflåd og flue. I løbet af aftenen vil der nok forekomme lidt venskabeligt drilleri mellem de to fiskekammerater, da de jo er tilhænger af vidt forskelligt grej og fiskevejr.
Foredraget er tiltænkt både erfarne og mindre erfarne lystfiskere – og henvender sig til både flue- og spinnefiskere. Guiderne vil øse ud af deres erfaringer og vil bl.a. gå i dybden med at fortælle om deres fiskestrategi på kysten. Her vil der især for mindre erfarne fiskere og nybegyndere være masser af guldkorn at hente.
Niels Lagergaard Pedersen
Under foredraget lægger guiderne ud med at berette om, hvordan de forbereder sig op til en fisketur og kommer ind på de faktorer, der har indvirkning på fiskeriet efter havørreder – såsom vind, vejr og vandtemperatur m.m. Herefter vil guiderne tale om selve strategien ude på kysten i forhold til sæsonen og forklare om, hvad de lægger vægt på for at få succes i jagten på havørreden, herunder hvordan man vælger agn.
I anden halvdel af foredraget vil guiderne gennemgå og fortælle om nogle af de sjællandske fiskepladser, de foretrækker at besøge og ikke mindst hvorfor. Desuden medbringer guiderne deres grej, hvor de vil fortælle om de forskellige set-ups og agn.
Kom med til en hyggelig aften med nørderi og humør på højt plan!
Så er der igen i år rigtig gode muligheder for at give børn og unge nogle herlige påskeoplevelser med lystfiskeri. Det er nemlig blevet tid til at invitere til endnu en omgang “Put i Påsken”.
Initiativet “Put i Påsken”, er som navnet antyder, et arrangement, som tager afsæt i de oplevelser, som findes omkring lystfiskeriet ved en Put & Take sø. Dét er netop hvad der sker i Ørsted Ørredvand og Brynshøj Put and Take – i begge søer den 8. April 2023, hvor der udsættes flotte og fangstklare regnbueørreder. Det betyder derfor, at der er gode muligheder for selv at fange en ørred, der efterfølgende kan nydes til påskefrokosten.
“Put i Påsken” er en unik mulighed for, at børn og unge kan stifte bekendtskab med lystfiskeriets verden. Til arrangementerne er der endvidere kompetent instruktion og vejledning til alle, der har brug for hjælp til at håndtere en fiskestang. Fishing Zealand stiller guider til rådighed ved begge søer, så du kan få det bedste afsæt til at fange en påskeørred. Har du ikke en fiskestang? Så er det ingen hindring for at deltage. Fishing Zealand medbringer nemlig alt det nødvendige fiskeudstyr til rådighed denne dag.
Selvom instruktion og udlån af grej primært sigter mod at give børn og unge gode fiskeoplevelser, så er påskearrangementet endvidere en oplagt mulighed for at hele familien, i fællesskab, kan få en god og aktiv oplevelse i naturen. Vi håber derfor, at rigtig mange forældre eller bedsteforældre, vil tage initiativ til at invitere de yngste generationer med ud til en spændende naturoplevelse.
Børn til og med 12 år fisker gratis i tidsrummet kl. 10:00 til kl. 12:00, og må hjemtage én ørred. Øvrige fiskeglade deltagere og familiemedlemmer er naturligvis velkomne til at fiske med – ved indløsning af fiskekort til den pågældende sø.
Begge arrangementer kræver tilmelding, idet der er begrænset plads omkring søerne. Der er plads til 20 fiskere omkring hver sø.
Læs mere om Ørsted Ørredvand her: https://fisk-golf.dk/da/fiskeso Tilmelding til fisketuren i Ørsted Ørredvand på mail til Fishing Zealand guide, Jesper Roholm, på de6mus@gmail.com (først til mølle princippet). Ørsted Ørredvand ligger i Roskilde Kommune på adressen Åbakkevej 13, 4130 Viby Sj. Læs mere om Brynshøj her: https://www.brynshoej.dk/ Tilmelding til fisketuren i Brynshøj Put and Take på mail til Fishing Zealand guide, Mikael Tange, på tange@fishingzealand.dk (først til mølle princippet). Brynshøj Put and Take ligger i Odsherred Kommune på adressen Tinghulevej 8D, 4573 Højby.
Fuldstændig fantastisk er såmænd det mest ydmyge udtryk, jeg kan finde for at beskrive den forvandling, Hove Å har været igennem, siden vi lagde skjulesten og gydegrus ud på en længere strækning i bagvandet af Gundsømagle. Læg mærke til, at de sten, vi lagde ud, nu har sørget for, at bunden er skyllet ren for sand og slam, hvorefter det fineste gydegrus ligger tilbage.
Igennem det seneste år har jeg ad flere omgange lagt vejen forbi Hove Å i Roskilde Kommune. Senest i torsdags, hvor jeg ikke længere kunne holde min nysgerrighed tilbage. Jeg måtte se, om havørrederne fra Roskilde Fjord havde taget godt imod det projekt, vi udførte i efteråret…….?
Inden jeg helt vil løfte sløret for ørredernes respons på vores tiltag, vil jeg lige skrue tiden et år tilbage.
Første gang jeg besøgte Hove Å, var nemlig 13. januar 2022 for at kigge på mulighederne for eventuelt at restaurere en strækning, som er udpeget i Vandplanerne i planperiode 3. Når vandløb er udpeget, kan vi ikke søge midler til projekter gennem Fiskeplejen, som vi jo alle betaler til gennem Fisketegnet.
Finansiering af disse projekter, skal ligge et andet sted.
Derfor var Roskilde Kommune en vigtig og helt afgørende samarbejdspartner, idet kommandovejen og økonomien bag projekter på disse udpegede strækninger, foregår gennem kommunerne og de statslige midler, der er afsat til indsatser under Vandplanerne. Fair nok, og derfor gav det også god mening, at det netop var Roskilde Kommune, der havde bedt mig om at kigge på dette vandløb i den nordlige del af kommunen.
26 gydegravninger registrerede jeg i torsdags på projektstrækningen, hvor der sidste år kun blev registreret 4-5 stk. Altså en femdobling af gydebestanden alene her. På denne gydebanke, registrerede jeg 5-6 gravninger.
Jeg kunne godt se muligheder for at hæve miljøtilstanden, der i vandplanerne blot var beskrevet som moderat økologisk tilstand, -altså ikke godt nok i forhold til Vandrammedirektivet.
Der skulle udlægges gydegrus og skjulesten for at hæve tilstanden. Dele af den udpegede strækning har ikke meget fald, men der er dog knapt en kilometer vandløb, der ser fornuftig ud. Der var enkelte gydebanker, og jeg talte en lille håndfuld gydegravninger.
Blot 4-5 havørredhunner havde lagt deres æg i den smule gydegrus, der var på strækningen og gydebestanden netop her, kunne estimeres til 8-10 fisk, idet antallet af gravninger skal ganges med en faktor 2, da havørredhanner jo også deltager i gydningen.
Jeg gik i krig med projektbeskrivelse. Undervejs var jeg et smut forbi Gundsø Fiskeklub for at holde foredrag om Grusbanden, og i den forbindelse, donerede foreningen 5000.- kr til Grusbanden, som jeg bestemt kunne se gøre størst nytte, -netop i bagvandet under Gundsømagle.
Siden fulgte positive lodsejere, en god sagsbehandling fra Roskilde Kommune, godkendelse af projektet og endelig endnu et besøg i Hove Å, hvor en lille håndfuld bandemedlemmer, samt Fiskerikontrollen, lavede et par bestandsanalyser på projektstrækningen sammen med mig.
Én sølle ørred fangede vi, -men dog en ørred!!!
Roskilde Kommune sørgede som nævnt for det meste af finansieringen af projektet, der blev udført i oktober måned i et bredt samarbejde, hvor også Skovskolen fra Nødebo deltog, foruden naturligvis Gundsø Fiskeklub og os fra Grusbanden.
Takket være de frivillige fra Gundsø Fiskeklub, Den sjællandske Grusbande, samt Skovskolen i Nødebo og ikke mindst Roskilde Kommune, foruden lodsejerne, er det et helt andet vandløb, der nu løber ud i Roskilde Fjord.
Under den sparsomme nedbør i efteråret, blev mine bekymringer erstattet af direkte frygt for, at havørrederne ikke kunne passere under de tophængslede sluseporte under A6’eren, hvilket både jeg og flere lokale medlemmer af Grusbanden luftede i eftersårs-tørken, hvor det jo nærmest ikke regnede i perioden fra august til december.
Til jul kom regnen, vandstanden steg og havørrederne har siden haft mulighed for at vandre op på de gydebanker, vi lagde ud.
Min nysgerrighed for at følge op på projektet kunne ikke længere holdes nede. Jeg måtte afsted. Ringede derfor til et par af lodsejerne med aftale om besigtigelse.
Så snart jeg var ”landet” på projektstrækningen, var det overordentlig svært ikke at ”lette” igen af bare begejstring. Den ene flotte gydegravning efter den anden lå som perler på en snor på projektstrækningen.
Vores gydebanker var gennemgravet af havørreder fra Roskilde Fjord, og særligt de to nederste gydebanker, var endevendt. Yderligere er der dukket ”nyt gammelt gydegrus” frem på strækningen, idet de mange skjulesten, vi lagde ud, har bidraget til at skylle bunden ren og dermed er det fineste gydegrus dukket frem, hvor det tidligere har været dækket af sand og slam.
Nu er det skyllet rent og ørrederne har kunne gyde i det også.
Jeg har registreret gydegravninger i mange år, og mit bedste bud på et estimat for antallet i Hove Å på projektstrækningen er 26 gravninger, hvor der som nævnt sidste år kun var en lille håndfuld. Altså en femdobling!!!! Det svarer til en gydebestand på mere end 50 havørreder alene på projektstrækningen!!!! Derudover har Roskilde Kommune for et par år siden etableret et langt stryg nedenfor den opstemning, der spærrede for yderligere opgang lidt opstrøms for projektstrækningen, og også her, på stryget og lige nedenfor, var der friske gydegravninger. Det er fuldstændig fantastisk!
Undervejs, mens jeg gik langs vandløbet, dukkede én af lodsejerne op, som aldrig havde set en gydegravning før. Han havde taget sin kone med, og begge var svært begejstrede for ”deres nye ørredvandløb”.
Jeg gik selv amok med kamera og fik både taget en stribe billeder og ikke mindst optaget lidt film, for det skulle foreviges.
Kig på filmene her:
Du vil (med garanti) blive præcis så begejstret, som jeg blev i torsdags!
Med ro i sindet, og smil på læben, kørte jeg fra Hove Å, -velvidende, at om et lille halvt års tid, kommer jeg retur for at lave endnu en bestandsanalyse, som opfølgning på den, jeg lavede i sensommeren 2022.
Allerede nu er jeg da ved at revne af nysgerrighed.
Men jeg må vente til august-september, for lige nu ligger ørredæggene trygt og godt nede imellem de sten på de gydebanker, vi i fællesskab lagde ud i Hove Å.
Til april klækker de og så pibler det forhåbentlig frem med den ørredyngel, der i fremtiden skal sikre god økologisk tilstand på strækningen.
Endnu en gydegravning på Speedway-strækket i Græse Å. Det er Jan Hornum, der har været forbi med kameraet. Det er en havørred på ”Nøddebanken”, som de lokale kalder én af de gydebanker, vi lagde ud i 2021.
Kaj Larsen og Christian Lund Petersen fra Havelse Å Vandplejegruppe, har været primus motorer på de tre projekter, Vandplejegruppen og Grusbanden har udført i fællesskab de seneste 2½ år. Vi har holdt møder med lodsejere, Frederikssund Kommune og udarbejdet projektbeskrivelser og udført de tre projekter med deltagelse af henved 100 deltagere tilsammen. Derudover har folkene i denne del af regionen spulet gydebanker, lavet bestandsanalyser og i det hele taget, har Kaj og Co gjort det aldeles fremragende.
Senest har Christian Lund Petersen og Jan Hornum været i Græse Å for at registrere gydegravninger, som er en vigtig del af den evaluering, vi har til rådighed, når vi har udført projekter i vandløbene. Metoden er naturligvis forbundet med en vis usikkerhed, men den giver bestemt en nogenlunde valid vurdering af gydebestanden i et givent vandløb, herunder også Græse Å, der ikke er større, end at man kan tælle antallet af gydegravninger for at estimere antallet af ørreder, der har været på gydebankerne for at videreføre næste ørredgeneration.
Først ringede Kaj for at fortælle, hvordan det var gået, og dernæst talte jeg med Christian. Begge var vidunderligt begejstrede. Den indsats, de frivillige fra Havelse Å Vandplejegruppe og Grusbanden, har knoklet for, er i høj grad blevet belønnet i Græse Å i form af aktivitet på gydebankerne.
Christian og Jan registrerede ikke mindre end 82 gydegravninger i Græse Å!!!! Antallet af ørreder på gydevandring er derfor omkring 164 fisk, da estimatet for gydebestanden beregnes med en faktor 2, -altså det dobbelte antal i forhold til antallet af gydegravninger, da det jo kun er hunnerne, der graver. Fuldstændig fantastisk og en mega cadeau til de frivillige.
Den store gydebanke, vi lagde ud i efteråret 2020, er endnu engang blevet brugt, og Jan Hornum har sin daglige gang ved det brusende vand.
Tænk engang, for 2½ år siden restaurerede vi en strækning ved Hauge Møllevej (kolonihaverne), for 1½ år siden en lang strækning ved Speedwaybanen og i efteråret restaurerede vi en strækning ved Græse Mølle.
Imellem Speedwaybanen og Græse Mølle har Kaj og jeg i samarbejde med Skovskolen yderligere ventileret et par gydebanker, hvilket også skete for 1½ år siden.
Det vigtigste af det hele er, at mange lokale folk har taget vores projekter til sig, og ikke mindst Lise Novrup og Jan Hornum, der begge selv har været med til at restaurere Græse Å, når der skulle udføres gode gerninger, har i den grad draget omsorg for åen og ifølge Lise, -har deres daglige slentreture langs åen.
Se, det er både prisværdigt og det er mega vigtigt.
Det var Jan og Lise, der opdagede forureningen sidste år i marts i Græse Å.
En sag, som også Christian Lund Petersen tog del i og fik dokumenteret.
Jan Hornum har desuden taget flere billeder på de gydebanker, vi har lagt ud og de er blevet gennemgravet, skal jeg hilse og sige.
Det er mega glædeligt, at netop de fire strækninger, hvor vi har restaureret mere end 1½ kilometer, Kolonihaverne, Speedwaybanen, Hørup og Græse Mølle, i den grad har været et aktiv for ørredernes gyde-lyst.
De fire strækninger er gået fra 50 gravninger i 2021 til 58 gravninger i 2023. En stigning på 16 %.
Hvor er det vidunderligt at naturen, -læs ørrederne, i den grad kvitterer for det (til tider) hårde arbejde.
Registreringen af gydegravninger har Christian Lund Petersen og Jan Hornum stået for i Græse Å. Fantastisk flot resultat, og ikke noget at sige til, folkene i Havelse Å Vandplejegruppe, og Den sjællandske Grusbande er glade for ørredernes kvittering for det hårde arbejde i åen med grus og sten.
Jeg tør nærmest ikke tænke på, hvordan fremtiden kommer til at forme sig for Græse Å, idet vi allerede i efteråret igen kommer på besøg, -Havelse Å Vandplejegruppe og Grusbanden, når de sidste sten og nyt gydegrus skal udlægges på strækningen ved Græse Mølle. Et projekt, vi kun blev delvis færdige med i efteråret.
Christian Lund Petersen og Jan Hornums registrering fortæller os jo egentlig blot det, vi hele tiden har vidst, -at der er et kæmpe potentiale i, ikke blot Græse Å, men også i de øvrige vandløb til Roskilde Fjord.
Gravninger på de forskellige delstrækninger af Græse Å. Fantastisk brugbart at lægge tallene ind i et regneark, som Christian har gjort det her.
Sillebro Å, -ligeledes i Frederikssund Kommune, har nemlig også givet folkene i Havelse Å Vandplejegruppe en ualmindelig kærkommen gestus, idet også Sillebro Å har kvitteret for den indsats, der er lagt i dette vandløb.
I Sillebro Å er der også her rekordmange gravninger. 68 gravninger i år, mod 46 gravninger sidste år og 58 gravninger forrige år. Tænk engang, at Sillebro Å kan mønstre op imod 136 gydefisk!!!! Jeg fattes ord!
Sillebro Å vil ikke stå tilbage for fremgangen i Græse Å, -også selvom indsatsen har været knapt så omfangsrig som i Græse Å. Rekordmange gravninger også her.
Buttom line er, at vi har fået et kæmpe klap på skulderen af de ørreder, som vi krydser fingrer for, tager imod vores miljøforbedringer.
Ikke blot ørrederne, har glæde af vores indsats, -det har naturen hele vejen rundt om et sundt reproducerende vandløb. Insekter, isfugl, vandstær, -ja sågar fiskehejrerne nyder godt af vores indsats. Biodiversitet på øverste hylde.
-Og det kan godt være, man kører speedway lidt nord for Græse Å på ét af de stræk, vi har restaureret, men nede i åen er forholdene (nu) til formel 1 for ørrederne.
Nu står registreringerne af havørredernes gydegravninger for døren. Igen i år organiserer jeg for Fishing Zealand tællinger i alle medlemskommuner over det meste af Sjælland og Lolland-Falster med i alt omkring 50 frivillige, som gennemgår i alt ca. 400 km vandløb. Jeg startede de systematiske registreringer for 30 år siden, hvilket betyder, at vi i nogle vandløb har nogle dejlige lange tidsserier, som virkeligt fortæller om udviklingen hos bestandene. Vores årlige registreringer er ret enestående, da vi mig bekendt er de eneste i kongeriget, som systematisk hvert år udfører det store arbejde.Det er en stor fornøjelse at samarbejde med de frivillige om at skaffe viden, som fortæller om effekterne af forskellige indsatser, og som bidrager til indsatser for at sikre en god udvikling hos bestandene.
Frivillige fra Lolland-Falster får instruktion i registrering ved Askehaveløbet.
Svær gydesæson for havørrederne Gydesæsonen starter normalt først i november og slutter i januar men sæsonen har været meget atypisk på grund af den ekstremt lille vandføring frem til slutningen af december. Der kom kun få fisk på gydebankerne frem til juletid i de små vandløb, hvilket vakte nogen bekymring rundt omkring. Men der var mange steder kun få centimeter vand over strygene, hvilket betød, at især større fisk ikke kunne passere. Havørreder kan ellers ”kravle på brystfinnerne” over strygene, men der er altså grænser. Men kort før jul kom der lidt nedbør og igen først i januar, og så skal jeg lige love for at havørrederne rykkede. Yderligere kom der monsterregn i januar og så var der frit løb helt op i vandløbenes spidser. Overalt var der pludselig gang i gydningen, hvilket altid er et livsbekræftende skue og en belønning for det store arbejde, vi har udført igennem mange år. Ikke mindst er det fascinerende, at ørreder er så fleksible, at de kan vente mere end 2 måneder på en gunstig vandføring før de vandrer og gyder. Men det ligger naturligvis nedarvet hos arten, da det næppe er første gang i dens udviklingshistorie, at der har været tørke i gydeperioden.
Gydegravning opmåles.
Ud over stepperne Snart er havørrederne færdige med at gyde, og så er det tid til at få frisk luft på snuden og gå de mange kilometer langs vandløbene for at registrere gydegravninger, hvor ørrederne har vendt stenene og opbygget gravningen med et hul efterfuldt af en bunke småsten. Der gydes kun på områder med frisk strøm og småsten på størrelse med valnødder. Ofte kan man se gravningen på lang afstand som en top, der bryder vandoverfladen med lyse sten uden algevækst. Gravningerne kan have en betydelig størrelse med op til flere kvadratmeter og en højde på en halv meter. Sådanne gravninger er lavet af seriøst store havørreder eller evt. af flere efter hinanden på samme sted.
Det er vigtigt, at de mange frivillige er grundigt instrueret til at udføre arbejdet og at vi følger op på resultaterne. Derfor holder vi i flere kommuner hvert år en opsamlingsaften i december, hvor vi taler om det foregående års resultater og forbereder slagets gang i den kommende sæson. Nye folk bliver sat ind i tingene og vi afholder evt. en instruktion ved et vandløb for de nye. Det gjorde vi i år i Guldborgsund kommune med opsamlingsmøde hos kommunen i december og en felttur mellem jul og nytår ved Askehaveløbet. Registreringsarbejdet i Guldborgsund har hidtil været lidt løst organiseret, men nu har vi fået det i mere faste rammer i samarbejde med lokale ildsjæle. Også i Næstved og Vordingborg kommuner blev der holdt opsamlingsmøder. De frivillige får kortmateriale, instruktion og ikke mindst bemyndigelse fra kommunerne, som gør det muligt at færdes lovligt langs vandløbene.
Resultaterne af det store arbejde er uvurderlige, når vi skal vurdere om forskellige tiltag med f.eks. restaurering og fiskeriregulering virker efter hensigten samt ved bedømmelsen af resultater af fiskeundersøgelser i efteråret. Særligt er lange tidsserier gode, fordi der kan være ret store variationer fra år til år som bl.a. kan skyldes fejlkilder ved metoden.
Regnbuer og monsterregn besværliggør registrering Slutteligt skal jeg nævne, at der er to store udfordringer for registranterne i år. For det første så har vi i skrivende stund (medio januar) en enorm vandføring i åerne, som gør registrering umulig. Det vil kræve en måneds tid med tørvejr før vandstanden kommer så langt ned, at vi kan komme i gang i de større vandløb og så er det sent med registrering. Dertil kommer, at mange af de undslupne regnbueørreder i Storebælt vil gyde især i åerne i Vestsjælland. Vi ved, at regnbuerne laver en masse gydegravninger og med et ukendt bidrag fra dem, får vi svært ved at bruge resultaterne. Vi taler derfor også om at reducere indsatsen med optælling i år i nogle vandløb i det vestsjællandske, hvis der tydeligt har været mange regnbuer på spil.
Men nu håber vi bare på en lang periode med tørvejr og klart og ikke for dybt vand, som er forudsætningen for at kunne se bunden og gravningerne. Når det sker, så er det bare ud over stepperne.
