I oktober sidste år havde min båd og jeg besøg af Morten Stamm Mikkelsen og Tv-programmet Fangstgaranti.
Vi havde en skøn tur på Stege Nor i blæsevejr og solskin. Morten hyggede sig gevaldigt med gedderne og fik vist hurtigt forståelse for hvorfor jeg er så vild med dette fiskeri. Jeg brugte til gengæld muligheden for at sætte fokus på den store socioøkonomiske værdi i brakvandsgedderne og en chance for at fortælle om Fishing Zealands indsats på dette område.
Programmet vises på størstedelen af TV2’s lokalkanaler og har også en hel del seere på nettet, så det er op mod 100.000 som får lidt forståelse for hvorfor brakvandsgedderne er så værdifulde og bør prioriteres.
Derudover var det bare en skøn dag på vandet. Mortens glæde og begejstring er så smittende og er for mig essensen af det det hele handler om. Hele programmet kan ses her:
Medier danner meninger. – Og Fishing Zealand udnytter gerne disse muligheder for at udbrede forståelse for vores synspunkter og budskaber. Siden lanceringen i efteråret 2013 har vi været en hel del i medierne i bl.a. Børsen, Politiken, TV2 Fri, Nat Geo Channel, P4 of flere andre steder. Du kan se flere eksempler på Fishing Zealand i medierne her.
Hvis vi vil have flere havørreder på kysterne, så er det en forudsætning, at vandløbene producerer flere smolt. Vi kan naturligvis supplere med udsætninger, men udsatte smolt overlever langt dårligere end vilde smolt, hvorfor det er den naturlige produktion, som virkeligt batter noget. Viden om havørredernes gydemuligheder i vandløbene er grundlaget for en målrettet indsats for en bedre vandløbskvalitet og dermed en bedre smoltproduktion. Derfor gik Fishing Zealand-kommunerne Odsherred og Vordingborg ind i arbejdet med at registrere gydeområder og gydegravninger, spærringer mm. i alle deres vandløb i gydesæsonen 2012/13. Desuden foretog Faxe Kommune og Slagelse Kommune samt frivillige i bl.a. Isefjordsområdet tilsvarende undersøgelser. I alt ca. 75 frivillige fra foreningerne udførte størstedelen af feltarbejdet. Et arbejde der bestod i (ofte i bidende vinterkulde) at gå langs i alt 51 vandløb på samlet knapt 200 km på Sjælland og Møn og notere gydegravninger og bundforhold. Jeg var projektleder og instruerede og skrev efterfølgende materialet sammen for kommunerne. Slagelse Kommunes data er endnu ikke offentlige, men her følger et kort resume af resultaterne i de andre.
Tabte bestande er på vej tilbage
Peter W. Henriksen med elektrode i gang med at elfiske.
Vores nye viden kan sammenlignes med data, som blev indsamlet af statsbiolog Knud Larsen frem til 1960. Han beretter om, at der indtil midten af 1900 tallet var havørredbestande i flertallet af de undersøgte vandløb. Der var sågar målrettet erhvervsfiskeri med garn, ruser og laksekister i nogle af dem. Han fortæller, at man fangede op til flere tons havørreder om året i nogle vandløb i Fakse Kommune, hvilket må have drejet sig om tusindvis af havørreder. Og her er vel at mærke refereret til officielle indberettede tal – hvor mange mon der ikke blev tyvfisket? Og det var vel at mærke uden udsætninger, idet systematisk udsætningsarbejde først startede for alvor i 1960´erne for at råde bod på de ødelagte bestande. Her er virkeligt nogle tal, som siger noget om, hvor store naturværdier, vi har tabt, men også om det store potentiale, der ligger i vore vandløb. Det skal tilmed understreges, at bestandene allerede på det tidspunkt var påvirkede af menneskelig aktivitet og dermed næppe havde deres oprindelige størrelse.
Det var ved at være slut omkring 1960, hvor bestandene af havørreder nåede et lavpunkt. Mange var helt eller delvist udryddede af forurening, regulering, spærringer og overfiskeri. Der var nu kun opgang og gydning i ca. 12 af de undersøgte 51 vandløb og antallet af havørreder var mange steder så lille, at Knud Larsen antog, at de fleste bestande var tæt på at forsvinde. Det gjorde de formentlig også i det følgende årti, før naturbevaring kom på den politiske dagsorden, men i den periode mangler vi data.
Siden dengang er der sket mange forbedringer efter en stor indsats i kommunerne for renere vand, restaurering, miljøvenlig vedligeholdelse og fjernelse af spærringer. Dertil kommer de årlige udsætninger, som nu udføres med afkom af lokale havørreder fra de få vandløb, hvor der er oprindelige bestande tilbage.
Flere vandløb med havørreder og bedre adgang til gydeområderne
Det var derfor glædeligt at kunne konstatere, at der i dag igen blev fundet opgang og gydning i 28 af de 51 vandløb. Men det var ikke kun antallet af gydende bestande, der var gået frem. I dag er der også betydeligt bedre adgang til hele vandløbenes længde de fleste steder. Således var der ofte gydegravninger helt op i vandløbenes spidser med gydning på i alt 170 km vandløb mod 89, altså en opgang i dag på ca. dobbelt så mange kilometer vandløb sammenlignet med 1960. Det var tydeligt, at der havde været de største fremskridt, der hvor kommuner og frivillige havde gjort en indsats med restaurering og bedre passage.
Gydeområder og gydetæthed
Gydegravning opmåles i et lille gydevandløb.
En forudsætning for gydning er naturligvis, at der er tilstrækkeligt med egnet bund at gyde på. Det vil sige banker med frisk strøm og småstenet bund. Det viste sig, at der var stor variation vandløbene imellem. Nogle vandløb havde tilstrækkeligt eller endog rigeligt med gydebund, mens andre havde så lidt, at det i sig selv hæmmede gydning og dermed senere forekomst af yngel. Samlet set så havde omkring halvdelen af de undersøgte delstrækninger tilstrækkeligt med gydebund.
Tilstrækkeligt med gydebund er ikke i sig selv garanti for, at der så også gydes på livet løs. Det så vi nogle steder, hvor store gydearealer lå mere eller mindre ubenyttede hen. Andre steder var der gydt så tæt med store gydegravninger, at delstrækninger lignede ”pukkelpister”. En interessant delundersøgelse med daglige besøg i et vandløb med et lille areal med gydebund viste, at der blev gydt op til 4 – 6 gange i den samme gydegravning. Det bliver der næppe mere yngel ud af, idet de tidligere lagte æg bliver ødelagt af den næste fisk. Da yngelen desuden ikke flytter sig langt fra gydegravningen, er der god grund til at sikre tilstrækkelige arealer til at fordele gydningen på. Nu ved vi, hvor der mangler gydegrus.
Fremgang for havørrederne og et stort potentiale
Vi lavede en skønsmæssig beregning af antallet af gydende havørreder ud fra antallet af gydegravninger. I alt var der omkring et tusinde gydende havørreder i de 3 kommuner, hvilket formentlig er mange gange flere sammenlignet med 1960. Hvis vi imidlertid ser på bl.a. de historiske beretninger om årlige fangster i fælder på flere tons, så er det tydeligt, at vi ikke endnu har fået genskabt tidligere tiders bestande.
Vi kan give et bud på mulighederne, hvis alle forhold mht. smoltproduktion og havoverlevelse er bedst mulige. Øvelsen er at overføre den kendte smoltproduktion og gydebestand i de bedste vandløb til alle vandløb med et realistisk potentiale og den rette indsats. Med gode miljøforhold og en fornuftig fiskeriforvaltning er der mulighed for en samlet bestand på skønsmæssigt 4.000 gydende havørreder i de 3 kommuner – altså ca. 4 gange så mange, som der er i dag. Kun 6 vandløb havde sådanne tilfredsstillende bestande, mens omkring 1/3 var ca. halvvejs med at få tilfredsstillende bestande.
Det er et forhold, der er værd at bemærke, idet antallet af havørreder langs kysterne står i forhold til antallet af gydere i vandløbene. Det er desuden interessant, at den store fremgang er skabt igennem de sidste ca. 20 års investeringer i bedre vandløbskvalitet samt udsætninger. Muligheden for et stort gennembrud for rigtigt store bestande er inden for rækkevidde med en fortsat indsats.
Oplysningerne er allerede i brug
Det er naturligvis tanken, at de indsamlede data skal bidrage til det videre arbejde. På den måde forstået, at der nu er peget på steder, hvor yderligere indsatser er nødvendige. I nogle kommuner er man da også allerede ved at planlægge yderligere tiltag. Det sker ofte i et godt samarbejde med de lokale lystfiskere, som har etableret gode samarbejder med kommunerne og som, ikke mindst, har fået et stort kendskab til deres lokale vandløb igennem det store feltarbejde.
Registreringsarbejdet fortsætter i nogle kommuner og mange foreninger er i gang med egne registreringer. Et arbejde der er ekstremt vigtigt for at kunne målrette indsatsen i de kommende år.
Som et led i den fortløbende sociale indsats for at vække interesse for lystfiskeri blandt børn og unge – og formidle spændende og lærerige oplevelser ved fiskevandene, er det fantastisk at have en samarbejdspartner som Fishing Zealand. For at kunne værne effektivt om vores fælles interesse for fiskeriet og – ikke mindst – vores dyrebare fiskevande, er det vigtigt, at nye lystfiskere står klar i kulissen til at yde en indsats og bidrage med en røst og en stemme.
I Hove Put & Take er man også bevidst om det sociale ansvar, og her er der masser af fint initiativ og samarbejdsvilje i forhold til Fishing Zealands målsætning om at sætte lystfiskeri på dagsordenen i det sjællandske.
Mandag d.21.april – 2.påske dag – byder Hove Put and Take og Fishing Zealand på gratis fiskeri for børn op til 12 år. Her kan alle de yngste være med, uanset om de er nybegyndere eller hærdede lystfiskere. Det eneste, der kræves, er ledsagelse af en voksen.
Fiskeriet foregår fra klokken 10.00 – 14.00 i børnesøen, og der vil på denne dag være udsat ekstra mange fisk til børnene. For at alle får mest muligt ud af dagen, stiller jeg frivilligt som guide for Fishing Zealand. Der vil derfor være rig mulighed for at suge til sig af tips og tricks i forhold til put and take fiskeri – og fiskeri generelt.
Denne dag med gratis fiskeri i Hove Put and Take giver børnene en rigtig god mulighed for at komme ud og fiske og prøve kræfter med de stærke regnbueørreder. Det er ikke alle, der har prøvet put and take fiskeri eller har råd til at tage en tur. Det giver vi dem så mulighed for denne dag.
Jeg synes personligt, at det er godt, at vi kan få børnene ud i naturen, og så lære dem at fiske på samme tid. Der er ikke noget som at nyde en fisketur med familie og venner. Denne dag giver også børnene en mulighed for at møde andre med samme interesse og eventuelt få nogle nye fiskekammerater.
Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at tilmelde dig senest fredag d.18 april og så medbringe fiskegrej og godt humør om mandagen. Har du ikke fiskeudstyr i forvejen kan dette lejes for 50kr (med et depositum på 100kr). Ellers er der også børnefiskesæt til salg til en særpris på 150k.
Der er et loft på 40 børn til dette arrangement, så tøv endelig ikke for længe med tilmeldingen. Tilmelding kan gøres ved søen eller på fisketelefonen: 40203475.
Når klubhuset er udskiftet med en Facebook-side, og fiskestangen med en smart-phone, kan man så lade være med at undre sig over, hvor vi som lystfiskere er på vej hen?
Lystfiskeri er for mange mennesker en måde at komme lidt væk fra hverdagens stress og jag, hvilket ofte indebærer, at man afskærer sig fra omverdenen, i den tid man er ude med stangen, så man uforstyrret kan suge naturens mange indtryk til sig. Andre, især den yngre generation, forbinder gerne en fisketur med musik, mobil og internet. Det betyder ikke, at de ikke nyder fisketuren lige så meget som den, der vælger at fordybe sig i naturens stilhed, men snarere, at den digitale revolution nu også har vundet indpas i lystfiskeriet. Og om man kan lide det eller ej; så er den kommet for at blive.
Nogle vil nok ryste undrende på hovedet. Den klassiske lystfisketur har jo siden tidernes morgen handlet om at komme væk fra hverdagen og fordybe sig i naturen, hvorimod disse nye digitale apparater og deres funktioner henleder tankerne på det stik modsatte. Men er det nu virkelig så galt, som det umiddelbart lyder?
De sidste 20 års udvikling af Internettet har åbnet op for mange muligheder – især når man tænker på, hvor let det pludselig er blevet at dele et hav af oplysninger, nyheder og viden med hele verden. Disse muligheder er utrolig vigtige at drage nytte af, hvis man gerne vil gøre en forskel – og at de kan række langt, er der vist ingen tvivl om; bare tag Fishing Zealand som eksempel.
Når A-Catch tager på fisketur, er kameraet mindst lige så vigtig en del af grejet som fiskestangen. Dette er ikke tilfældigt, for vores erfaring siger os, at de unge browser nettet næsten uafbrudt, og vi kan derfor holde dem opdateret med fisketure og informationer, uden at de behøver at være fysisk til stede. Kameraet tilbyder desuden også en måde, hvorpå man kan forevige en fangst uden at skade den, og derfor spiller det også en vigtig rolle i genudsætning og bevarelsen af fiskebestandene.
De film og billeder vi tager, deler vi med andre medlemmer af klubben ved brug af sociale medier som Facebook og YouTube – primært for at opretholde de unge menneskers interesse. Samtidig er det også en god måde, hvorpå man kan dele viden, sprede budskaber eller bare reklamere lidt for klubbens arrangementer. For medlemmerne er det også en mulighed for at dele fisketuren med venner og familie – for en smule blær skal der da også være plads til, og hvem ved, måske resulterer dette i nye lystfiskere. Der findes ikke umiddelbart en opskrift på god ”lystfiskerpropaganda”, så det er bare med at prøve sig frem.
I A-Catch har vi efterhånden lavet et væld af videoer og billeder, hvoraf de fleste er tilgængelige over nettet. Især videoerne er et hit blandt de unge mennesker, og selv om deres kvalitet er meget svingende, har tilbagemeldingerne været rigtig gode. Når det nu er sagt, kommer vi tilbage til det indledende spørgsmål; hvor er vi lystfiskere på vej hen? I fremtiden vil vi med stor sikkerhed i meget større grad bruge den digitale teknologi inden for lystfiskeri, men allerede nu er den efterhånden så udbredt, (især blandt de unge), at man ikke bare kan ignorere den. A-Catch vil derfor gerne opfordre andre klubber og arrangører, som har svært ved at få fat på de unge lystfiskere, til at udnytte de digitale medier til deres egen fordel.
Brug de sociale medier – gerne så ofte som muligt – og vær ikke bange for at eksperimentere lidt.
De bedste hilsener/
Rami Al Khumisi og A-Catch’s medlemmer og bestyrelse
Findes der en bedre måde at tage hul på weekenden, end med en fisketur, en kold øl og lidt god mad?
Fishing Zealand og fiskeklubben ROLK (Roskilde og Omegns Fiskeklub) giver dig muligheder for det hele fredag d. 25. april i Simons Put & Take, hvor vi holder ”Fyraftens Fisketur” og Jan Gildam, kendt fra ”Storrygeren” på DR2, vil være med og lave mad til os.
Jan tager turen fra Bornholm til Gundsømagle og står klar til at ryge de fisk, vi fanger. Herslev Bryghus byder på én af deres økologiske specialøl, Forårsbryg, og Simon sætter 400 kilo frisk fisk ud i søen denne dag. Så kan det ikke gå helt galt.
Folk kommer, når det passer dem, alt efter hvornår man har fri.
Vi står klar med en kold øl, og ellers er det bare at hygge sig med lidt fiskeri.
Ved 19 tiden er det spisetid. Jan Gildam står klar med grills, en masse lækre grøntsager og en hel del røg.
Hvis vi ikke fanger frisk ørred, ja så står den udelukkende på vegetarkost, så der er pres på!
Vi satser dog stærk på, at vi fanger nok til, at alle 30 mand kan blive mætte…
Der vil være lidt præmier fra Smoke It All Røgsmuld samt Herslev Bryghus til dem der skaffer mest mad til de andre!
Der er kun 30 ledige pladser til Fishing Zealands Fyraftens Fisketur, så tøv endelig ikke for længe – skynd dig at melde dig til.
Prisen er på 300,-*og inkluder:
Fisketegn i Simons P&T kl. gældende fra kl. 15:00. Fisketegnet udløber kl. 21:00
Et styk Forårsbryg sæsonbryg fra Herslev Bryghus
En tallerken røget regnbueørred med røget grønt, brød osv.
I oktober sidste år havde min båd og jeg besøg af Morten Stamm Mikkelsen og Tv-programmet Fangstgaranti. 
Som et led i den fortløbende sociale indsats for at vække interesse for lystfiskeri blandt børn og unge – og formidle spændende og lærerige oplevelser ved fiskevandene, er det fantastisk at have en samarbejdspartner som Fishing Zealand. For at kunne værne effektivt om vores fælles interesse for fiskeriet og – ikke mindst – vores dyrebare fiskevande, er det vigtigt, at nye lystfiskere står klar i kulissen til at yde en indsats og bidrage med en røst og en stemme.
