Jeg har lige haft en snak med biolog i Vordingborg Kommune, Jimmi Spur Olsen, som – er medlem af Fishing Zealand projektgruppen samt specialist i brakvandsaborrer og -gedder. Jimmi har på det seneste hørt spredte rygter om, at der skulle være observeret døde brakvandsgedder i Vordingborg-området.
Han fortæller, at der torsdag d. 15 januar kom to helt konkrete henvendelser om, at der var set døde gedder to forskellige steder på Møns vestkyst ud mod det lavvandede område som kaldes Letten.
“Trods tusmørke og grumset vand afslørede en gennemgang af 350 meter af kysten og de bagvedliggende strandenge ikke mindre end 45 døde brakvandsgedder. Et rigtigt trist syn, ikke mindst når man bruger meget tid og energi på arbejdet med at skabe større bestande af brakvandsgedder. Der var tale om smågedder, med kun en enkelt op mod de 2,5 kg. Gedderne lå helt op til 30 meter inde på strandengen, hvor højvandet havde været inde i forbindelse med den sidste tids højvande. Jeg kan kun frygte at der også ligger rigtigt mange døde gedder rundt omkring på bunden i brakvandsområderne.
Hvad årsagen til, at gedder i så stort antal dør, kan vi kun gætte på. Den mest oplagte forklaring er selvfølgelig indstrømning af vand med højere saltkoncentration, end hvad brakvandsgedderne kan tåle, men vi kan ikke udelukke andre årsager.
For at få det bedst mulige grundlag for at vurdere omfanget og årsagssammenhængen, vil jeg appellere til alle, som har observeret døde gedder indenfor de sidste 4 uger, om at sende mig deres observationer. Har man ikke været ude på det sidste, ville det være en god gerning at bruge et par timer i den kommende weekend til tjekke de områder/kyster, hvor I plejer at fiske brakvandsgedder. Har man fanget gedder i et område inden for de sidste 4 uger, modtages oplysninger herom også gerne, idet dette også kan være med til at afdække, hvor og hvornår gedderne er begyndt at dø”.
Observationerne af døde gedder må meget gerne indeholde, området eller kyststrækningen, antal og størrelse, foto, dato og alt hvad man kan forstille sig kan have betydning.
Jeg håber at jeres observationer kan være med til at styrke og målrette den fremtidige forvaltning af områdets brakvandsgedder”.
Har du gjort nogle relevante observationer, så sørg endelig for at sende dem til Jimmy: jso@vordingborg.dk
Vi følger situationen med et vågent øje den kommende tid. Trist.
Danmark har alle muligheder for at få et lystfiskeri i europæisk topklasse. Vi har flere tusinde km højproduktive vandløb, i hundredvis af større søer og mange tusinde km kyststrækning, hvor en lang række attraktive arter kan fanges. Forudsætningen er dog, at der skal være nok fisk og store fisk tilstede. Og det halter desværre ret meget. Derfor har Danmarks Sportsfiskerforbund og medlemsforeningerne i efterhånden mange år arbejdet med at gøre åer og bække til velfungerende levesteder, ligesom sportsfiskerne gennem Fisketegnet siden 2012 årligt har bidraget med mere end 10 millioner kr til vandløbsrestaurering.
Men godt vandmiljø alene gør det ikke. Fiskeriforvaltningen skal også være gearet til, at de – for lystfiskerne – vigtigste fiskearter ikke udsættes for en for stor fiskeridødelighed. Det gælder selvfølgelig alle former for fiskeri, men i de fleste tilfælde er det garnfiskeriet, som har potentialet til at skabe problemer i især de snævre farvande, hvor fiskene trækker mellem gydeområderne og ædepladserne.
Disse to udfordringer – en ikke altid lige hensigtsmæssig fiskeriforvaltning og for dårligt vandmiljø – har stået øverst på forbundets dagsorden i mange år. I 2014 kom gennembruddet, og så ovenikøbet på begge områder.
Først blev Fynbekendtgørelsen ændret, sådan at havørrederne nu har en meget større mulighed for at overleve frem til gydning. Og siden kom Dan Jørgensens forslag til en bæredygtig forvaltning af fiskebestandene, som blandt andet indebærer stop for salg af havørred på Bornholm og forbud mod at hjemtage gedder i fire områder i det sydsjællandske. Læs mere om Dan Jørgensens spændende visioner om lystfiskeriet fra side 4.
Der er penge i eksempelvis gedder. De evner nemlig i høj grad at lokke lystfiskerturister til Danmark.
Og sidst i november kunne Miljøminister Kirsten Brosbøl så løfte sløret for den kommende generation af vandplaner, der kommer til at medføre mange positive forandringer i vandløb og søer. Et meget positivt element i planen er, at fisk er kommet med som et kvalitetselement. Det betyder nemlig, at investeringen i vandmiljøet SKAL udmønte sig i større bestande af vildfisk. Og det vil med garanti give flere fisk i vandløb, søer og langs kysterne.
Udsigterne til bedre lystfiskeri er således lyse, men der er stadig behov for nytænkning og flere bæredygtige løsninger. De fiskerimæssige udfordringer er nu løst i nogle geografisk begrænsede områder, men hvis de positive ringe skal brede sig til hele landet, så skal der gennemføres ændringer i den generelle fiskerilovgivning. Danmarks Sportsfiskerforbund har et bud på, hvad der skal til. Læs mere om det fra side 36.
Den store politiske interesse for miljø og lystfiskeri skyldes ikke kun lystfiskernes blå øjne. Muligheden for at skabe et en øget omsætning i udkantkommuner er også et validt argument, som forhåbentligt vil sikre, at de bæredygtige løsninger vil være langtidsholdbare. Hvis Danmark for alvor skal profitere på fiskeriet, er det vigtigt at kende målgrupperne. Arne Kvist Rønnest serverer i sin artikel en række vigtige facts, som alle i turistbranchen bør kende.
Fishing Zealand har i løbet af meget kort tid formået at skabe stor opmærksomhed. På mindre end 1½ år er projektet for eksempel gået fra to kommuner til syv. Den positive modtagelse skyldes blandt andet, at projektets bærende element er bæredygtighed. Hvad Fishing Zealand mere konkret går ud på, kan du læse i Paul Debois’ og Jimmi Olsens artikel fra side 22.
At laksefiskeri ikke er billigt, ved alle, der bare én gang har smidt krogen i et laksevand. Men hvor meget er fiskeriet og lystfiskerenes forbrug egentligt værd i det område, hvor fiskevandet ligger? Det får du svaret på i Koeds, Aarestrups, Skovs, Jordal-Jørgensens, Kvist Rønnests og Ladenburgs artikel fra side 16, der er lavet med udgangspunkt i en helt ny undersøgelse fra Skjern Å.
Hvis man tror, at godt fiskeri er nok til at skabe nye lystfiskere, så tro om. Selv om lystfiskeriet i dag er markant bedre end for 30 år siden, så er der i dag færre unge lystfiskere. Det lyder umiddelbart ulogisk. Jon Fuglsang giver i sin artikel fra side 16 nogle velbegrundede bud på, hvorfor det er sådan, og hvordan de unge skal lokkes ud i naturen med fiskestangen i hånden.
Danmarks Sportsfiskerforbund er stolte af at kunne præsentere så mange spændende og velskrevne artikler. Vi har derfor valgt at trykke et oplag af udgaven – normalt udgives det kun digitalt på www.sportsfiskeren – i håbet om, at det vil blive læst af mange flere. God læselyst!
Claus Eklundh Christensen fortæller om fiskeri med gennemløbsagn.
Roskilde og Omegns Lystfiskerklub (ROLK) inviterede i samarbejde med Fishing Zealand til en aften i havørredens tegn på restaurant Store Børs i Roskilde d. 13. januar.
Der var totalt udsolgt til arrangementet og dermed fuldt hus på restauranten. Hyggen og snakken var i højsædet, og der blev ivrigt diskuteret fiskeri ved bordene og udvekslet fif og ideer til at fange havørreden.
Foreningens formand Uffe Clemmensen lagde ud med at fortælle og vise filmen om det spændende projekt, som han har lagt mange timer i, nemlig ”Ørredpatruljen”. Det kan i den grad anbefales at se den meget flotte film, der beskriver projektet. Filmen kan ses her.
Efterfølgende blev der serveret en rigtig lækker fiskeanretning, hvortil man kunne købe øl og vand. Efter middagen gik vi i gang med vores foredrag ”Genveje til havørred-succes på kysten”. Interessen var overvældende, og spørgelysten fra tilhørerne var stor, så jeg tror, at alle tidsrammer blev sprængt. Midtvejs i foredraget holdt vi en kort pause, hvor der blev serveret gratis te og kaffe, og til sidst sluttede vi af med at kigge på det grej, som vi typisk går med på kysten. Det var der ganske overvældende interesse for.
Vi vil meget gerne takke for det særdeles flotte fremmøde, og en særlig tak skal lyde til Uffe Clemmensen for at have stablet det hyggelige arrangement på benene.
Interesseren har som nævnt været enorm, og derfor er det lykkedes at gentage arrangementet d. 27. januar på restaurant Store Børs i Roskilde kl. 18.30. Hvis du er interesseret, så skynd dig at tilmelde dig via ROLK’s hjemmeside, der er rift om de sidste pladser.
Peter W Henriksen går i spidsen for elfiskeriet i Tuse Å, hvor årets kvote blev opfyldt.
Vi tog hul på dette års opfiskning af moderfisk til avlsarbejdet i Tuse Å’s Ørredsammenslutning den 1. november. I strålende sol, og nærmest sensommertemperaturer, startede vi generatoren til elektrofiskeriet nedenfor den nye omfartsvej ved Tuse Kirke. I alt skal vi fange ca. 120-130 fisk for at opfylde udsætningsplanen for Isefjorden. Der mødte en del tilskuere op, og de fik sig noget af en oplevelse, da de mange fisk blev tiltrukket af strømmen.
På en blot 900 meter lang strækning opstrøms ”Pumpestationen” fangede vi 74 havørreder med de største på 80-85 cm. Der var en stor del af havørrederne, der havde krøllede finner, og det vidner om, at mundingsudsætningerne i åen, er en stor succés. Der var tillige to små ”snigerhanner”, der var fedtfinne-klippede, hvilket dermed er fisk fra dette års udsætning den 12. april.
Der blev også fanget 4 laks. Det er ikke unormalt at fange laks i Tuse Å, men antallet er en kende over ”normalen”.
Der er naturligvis tale om strejfende laks, og vi har ingen forventning om, at det kan udvikle sig til en egentlig bestand. Limno Consult udfører jo hvert år bestandsanalyser for Holbæk Kommune i åen, og Peter W. Henriksen har endnu ikke set lakse-yngel.
I Tuse Å blev der fanget 5 laks under elfiskeriet – inklusive denne hanfisk på 74 centimeter.
Også på anden tur til Tuse Å, tre uger senere, blev der fanget laks. Denne gang kun en enkelt, men til gengæld også den største. En flot han på 74 cm.
Denne tur til Tuse Å gav yderligere 65 havørreder, på kun knapt 700 meter befiskning. Størrelsesmæssigt var havørrederne på anden tur til Tuse meget lig den første, og vi fangede fisk lige fra små ”snigerhanner” på 27 cm, til store flotte hunner, med den største på 77 cm. I alt blev de to ture til Tuse Å en stor succes, med 139 flotte havørreder ”på tavlen” og 5 laks.
Det flotte resultat vidner jo om, at TØS’ arbejde igennem 30 år, har båret frugt, hvilket vi er meget stolte af.
I Tuse Å blev der i alt hjemtaget 40 hunner og 30 hanner til årets opdræt. Det er en kende mere end normalt, men vi frygtede, at Elverdamsåen ikke ville kaste så mange fisk af sig, da vandstanden har været lav, og opgangen derfor måtte forventes at være minimal.
En stor del af fiskene i Elverdamsåen havde store betændte sår. Noget der vagte bekymring hos de deltagende elfiskere.
Forventningen viste sig at holde stik, for allerede under den første tur til Elverdamsåen den 8. november, blev elektrofiskeriet en lettere frustrerende oplevelse. Kun 35 stk. havørreder blev det til på den første tur. Der var dog et par bemærkelsesværdige detaljer omkring elektrofiskeriet i år i Elverdamsåen. En stor del af fiskene havde store åbne og betændte sår på kroppen.
Rigtig grimt så det ud. Vi kontaktede allerede efter første befiskning DTU Aqua, for at høre om de kendte noget til fænoménet. Fiskeplejekonsulent, Finn Sivebæk mener, der er tale om furunkler, som forårsages af en bakterie, og symptomerne er ofte bylder og sår. Muligvis pga. den varme sommer og dermed varmt fjordvand. Vi vil i TØS naturligvis forfølge dette yderligere.
Vi er dog glade for, der ikke var flere fisk med sår, og ikke mindst, at det er begrænset til Elverdamsåen, idet vi ikke fangede nogle fisk i Tuse Å med sår.
Gudskelov fangede vi også et par rigtig gode fisk, og den største af dem alle, var en flot og meget tung dame på 84 cm. Hun vejede på den gode side af 7 kg.
TV2 Lorry var med under elfiskeriet i Elverdamsåen.
Sidst, men ikke mindst, havde vi besøg af TV2 Lorry, Søndagsmagasinet, som var med hele den første dag i Elverdamsåen. Det var helt fint at have en kamera-mand med på en kigger. Det var Close-Up og vand på linsen ved flere lejligheder, da han blandt andet var helt nede i åen i waders for at følge ”spændingen” på tæt hold i ”strømmen”!
På den anden tur til Elverdamsåen fangede vi endnu færre fisk end under den første tur. Kun 26 havørreder blev det til, og der var langt imellem dem. Gudskelov fangede vi et par store hunner, som giver en god mængde æg til klækkeriet.
I alt hjemtog vi 30 havørred-hunner og 16 hanner fra årets elektrofiskeri i Elverdamsåen.
Også i Elverdamsåen fangede vi laks. Men kun en enkelt på en halv meter, men det er da også her en sjov historie. Laksen blev naturligvis ikke hjemtaget, og vi håber, den svømmer til Tuse Å, hvor den kan lege med de 5 laks, vi beviseligt ved, opholder sig der.
Thomas Bachmann stod for vores interne fotosession i både Elverdamsåen og Tuse Å, og i det hele taget, havde vi stor støtte under dette års elektrofiskeri. Også fra lodsejerne i Elverdamsåen, der havde henlagt spadsere-turen til åen for at følge vores indsats. En stor tak til både dem, og ikke mindst til de medlemmer af TØS, der har hjulpet med at få logistikken til at flaske sig. Uden denne hjælp, kunne det ikke lade sig gøre. Tak for denne frivillige indsats!
En lille bid klippes af fedtfinnen til DNA analyse.
Her i november og december opfiskes der moderfisk på livet løs i de 6 regioner på Sjælland og Lolland-Falster. I weekenderne ses grupper af frivillige fra foreningerne og folkene fra Ringsted Produktionsskole vade rundt i 9 udvalgte vandløb, som leverer moderfiskene. Folkene er bevæbnede med ketsjere, el-fiskeudstyr, båd til grejet og opbevaringsbassiner til fangsten. Sidst i november svømmer der i alt 300 – 400 havørreder rundt hos foreningerne og venter på at blive strøget. Resultatet skulle gerne blive knapt 1 million yngel i forskellige aldre som udsættes rundt omkring i landsdelens vandløb.
Fangsten af moderfisk er samtidig en slags eksamen for foreningerne, fordi opgangen er et udtryk for resultatet af de foregående års arbejde med miljøforbedringer og udsætninger. Desuden fortæller antallet af havørreder og deres alder noget om overlevelsen i havet. Vi kan med andre ord lære en masse om havørredernes livsbetingelser ved at se nærmere på opgangsfiskene.
Derfor har jeg inddraget opdrætsprojekterne i indsamlingen af viden til brug i delrapport 2 om de sjællandske havørreder. Jeg tager rundt hos alle projekterne og tager skælprøver fra alle moderfiskene. Her kan man, efter samme princip som årringe i et træ, se hvor gammel fisken er, hvor hurtigt den er vokset og hvor mange gange, den har gydt. Vi er særligt interesserede i at vurdere alderen og antal gydninger, fordi det fortæller om dødeligheden i havet. Hvis der er mange unge fisk på deres første gydning i bestanden, så indikerer det en høj dødelighed, mens mange ældre fisk med flere gydninger tyder på en god overlevelse. Jeg har allerede set på en del skæl og kan afsløre, at der er meget stor forskel mellem bestandene. En viden der bliver meget vigtig for det fremtidige arbejde.
Desuden har Fishing Zealand indledt et samarbejde med fiskegenetikerne på DTU Aqua. Her er man i gang med at indsamle oplysninger om de danske havørreders genetik til en stor database. Da jeg jo alligevel har fat i rigtigt mange havørreder i år, så kan jeg samtidig tage vævsprøver til DTU fra 4 udvalgte bestande, som man endnu mangler. Prøven består af en lille bid af fedtfinnen, som puttes i et rør med sprit. Det sendes til DTU, som efter analyser kan vurdere, om fiskene er indavlede, om der ser ud til at være et stort bidrag af arvemateriale fra dambrugsfisk, hvor bestanden stammer fra mm. Igen en masse viden, som både er af videnskabelig interesse, men som også har en direkte anvendelighed for projekterne. Jeg formoder, at der kommer oplysninger om genetikken hos en lang række sjællandske bestande i løbet af næste år.
Al den ny viden vil blive rapporteret i statusrapportens del 2, som udkommer i løbet af 2015.
Hvad årsagen til, at gedder i så stort antal dør, kan vi kun gætte på. Den mest oplagte forklaring er selvfølgelig indstrømning af vand med højere saltkoncentration, end hvad brakvandsgedderne kan tåle, men vi kan ikke udelukke andre årsager.
