I går aftes var der byrådsmøde i Gribskov kommune og her blev det besluttet at sandsugning til kystsikring IKKE må foregå fra Øresund eller Natura 2000 områder.
Efter at Gribskov og flere nordsjællandske kommuner har meldt ud at de har planer om at kystsikre ved hjælp af sandfodring, blev mange bekymrede. Frygten er at de 1,7 millioner kubikmeter sand skal hentes fra de sårbare områder i Øresund. Flere steder har der været skarp kritik og TV 2 Lorry bragte bl.a. dette indslag hvor lystfisker Jesper Larsen er med til at fortælle om de seriøse negative konsekvenser som sandsugning kan have for havbunden og dyrelivet i Øresund. Jesper havde også taget initiativ til en demonstration foran kommunen inden byrådsmødet i går aftes, hvor bl.a. repræsentanter fra Helsinge og Omegns Sportsfiskerklub deltog.
I går var der således byrådsmøde og på forslag fra byrådsmedlem Brian Lyck Jørgensen blev der vedtaget følgende tilføjelse i punktet om Gribskovs planer for kystsikring:
“Sandsugningen må ikke foregå i Øresund og i Natura 2000 områder”, og dermed er det sikret at sandet ikke vil blive hentet fra disse sårbare områder til det nordsjællandske kystsikringsprojekt.
Brian Lyck Jørgensen er med i Fishing Zealands politiske styregruppe som repræsentant for Gribskov Kommune og holdt bl.a. åbningstalen til sidste års FZ-konference i Tisvilde. Han forklarer: ”I de nordsjællandske kommuner arbejder vi meget med at sikre de gode forhold for både erhvervs- og rekreativt fiskeri bl.a. pga. potentialet i lystfiskerturisme. Men vi er nødt til at tænke bæredygtigheden ind i alle beslutninger og så nytter det ikke hvis kommunerne samtidig tager beslutninger der kan ødelægge havbunden og plante- og dyrelivet på de vigtigste fiskepladser i Øresund. Derfor glæder det mig meget at vi nu har sikret at dette ikke vil ske i forbindelsen med kystsikringen af Nordsjælland. Desværre sker der stadig et omfattende sandsugning i Øresund til bl.a. byggeprojekter i hovedstaden og vi håber at der kommer mere fokus på dette alvorlige problem så vi kan få det stoppet. Omkostninger er selvfølgelig højere når sandet skal hentes længere væk og fra større dybder, men det må være en høj prioritet at man henter sandet hvor det har de mindste biologiske konsekvenser for havmiljøet. ”
I Fishing Zealand er vi udmærket klar over hvor vigtigt det er at sikre miljøet og fiskebestandene i bl.a. Øresund. Beskyttelse af Øresund var således genstand for debat til Fishing Zealand konference i november hvor der blev afholdt en workshop om dette emne. Derudover sidder Gordon P. Henriksen fra Fishing Zealand og Kaare Manniche Ebert fra Danmarks Sportsfiskeforbund med i en arbejdsgruppe som skal komme med anbefalinger, fælles mål og løsninger for beskyttelse af Øresund. Der sidder bl.a. også repræsentanter fra bl.a. Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, Friluftsrådet, WWF, Øresundsakvariet, Foreningen for skånsomt fiskeri, og Oceana i denne gruppe. Vi ser frem til at fortælle mere om udviklingerne på dette område.
”Sildefiskeri er ikke de vilde spektakulære hug og kæmpestore trofæfangster. Til gengæld er der masser af action, og det er noget hvor alle kan være med.”
Sådan beskriver Gordon P. Henriksen sildefiskeriet i det nyeste afsnit af FISKEguiden, som forklarer dig alt det du skal vide for at fange massere af sild på din næste tur.
Gordon og Niels Vestergaard er taget på Øresund med skibet Arresø og Gordon gennemgår de basale teknikker til sildefiskeri med både spinne- og pirkegrejet, og der er mange små fif og nyttige detaljer. En gennemgang af regler og lidt tips til madlavningen og brug af sild til agn, bliver også dækket.
Den hyggelig stemning på en turbåd skinner igennem, og det hele er bl.a krydret med Niels Vestergaards flotte undervandsoptagelser nede i sildestimerne.
Du kan se sildeafsnittet her:
Programmet er det niende i rækken, der bl.a. også dækker fiskeri efter torsk og fladfisk. Du kan få det fulde overblik over samtlige programmer der er udkommet indtil videre på www.fiskeguiden.info
Det er rigtig dejligt at se, at programmerne bliver set flittigt (pt. over 175.000 visninger på youtube), og vi får rigtig mange positive tilkendegivelser, forklarer en tilfreds Gordon. – Vi håber folk vil blive ved med at bruge dem og opfordrer alle til dele dem på Facebook osv. så endnu flere kan få glæde af programmerne og lære om de forskellige fiskeformer. Det er jo hele pointen med at lave dem på denne gratis måde, fastslår Gordon.
Vi mangler desværre fortsat det afsnit, der skal handle om fiskeri efter aborre, tilstår Niels Vestergaard. – Kombinationen af dårligt vejr, sløje fangster og adskillige aflyste fisketure har gjort, at vi ikke har kommet i mål tilfredsstillende optagelser til aborreafsnittet. Sådan er det bare nogle gange, når der skal laves fiskeprogrammer! Vi vil derfor hellere tage os den tid, det kræver, og seerne må altså vente til foråret eller sommeren, til vi får det i kassen, vi skal bruge.
Og så håber vi da også på, at FISKEguiden ikke slutter derefter, men at vi skal lave endnu flere programmer, hvis både seere og sponsorer efterspørger det, slutter Gordon og Niels.
Elektrofiskeri er altid forbundet med en vis spænding. Nemlig 220 volt og en masse flotte gydevandrende havørreder på vej opstrøms for at videreføre bestanden!
Det er en stor oplevelse at fange disse moderfisk, der skal sikre Fiskeplejen i Isefjorden og der var da også stor tilslutning fra Grusbanden, da Tuse Å’s Ørredsammenslutning sammen med bandemedlemmerne skulle elektrofiske i Elverdamsåen i november måned.
Af flere omgange skulle det vise sig, for på den første tur, i midten af november, mødtes vi en råkold lørdag formiddag klokken 11.11 for at påbegynde elektrofiskeriet umiddelbart opstrøms Motorvejsbroen mellem Holbæk-Roskilde.
Temperaturen havde i nattens løb sneget sig langt under frysepunktet, men op ad formiddagen var det blevet tø-vejr, idet solen varmede herligt fra en blå himmel. Det var lige til at blive i godt humør af.
Mon fiskeriet var tilsvarende glædeligt? Ikke helt, men de 15 personer fra Grusbanden, samt en lille håndfuld fra TØS, fik dog til fulde opfyldt drømmene om store havørreder på gydevandring.
På den knapt 1200 meter lange strækning, fangede vi ca. 70 havørreder, hvoraf der var et par ordentlige klepperter imellem.
Den største havørredhan var en dyb og hidsig mastodont på 80 cm. Han var garnskadet, arret, og med en ordentlig kæbekrog til at gøre indtryk på både attråværdige hunner og små irriterende hanner.
Den største havørredhun stod under en række siv, og det kan nok være, der gik et sug igennem både folkene i vandet og på bredden, da hun kom til syne i det lave vand. 89 cm lang og med rogn nok til en halv mundingsudsætning!!! Hun vejede i nærheden af de ti kilo.
Ikke desto mindre, fangede vi ikke helt nok fisk til at dække udsætningsbehovet for Fiskeplejen i Isefjorden i 2018.
Derfor måtte Grusbanden og TØS afsted igen i slutningen af november. Her mødte i alt 15 deltagere op, idet også Fiskerikontrollen lagde sin vej forbi for at se, om alting foregik efter bogen, og velsagtens også fordi det plejer at være en hyggelig dag, når TØS elektrofisker i Elverdamsåen.
Både TØS og Grusbanden samarbejder med Fiskerikontrollen på mange planer, og derfor er det også rart, når de dukker op for at ”kontrollere”, hvilket på ingen måde skal opfattes negativt, tværtimod, for det giver også vores frivillige og meget vigtige miljøarbejde et større perspektiv, også overfor lodsejerne, der fulgte med på bredden. Lodsejerne bliver bevidste om, at vi ikke kun elektrofisker for sjov, men at vores arbejde faktisk også har et større sigte.
På denne tur i lørdags, -to uger senere end det første raid, var forventningerne ikke helt på højde med den første tur, idet vandstanden var faldet og vi jo havde ”tømt” strækningen nogle uger tidligere.
Vi blev dog glædeligt overraskede, idet vi på denne tur, igen i strålende solskin og med temperaturer på den positive side af 5 plusgrader, fangede mere end 40 havørreder.
Denne gang var der naturligvis flere udlegede fisk end på den første tur, men specielt de vigtige havørredhunner var større og dermed også med mere rogn.
Det er godt, for så kan vi være nogenlunde sikre på, at der er rogn nok til Linda Bollerup fra Fyns Laksefisk, som står for klækning og opdræt af ”vores” små ørreder frem mod udsætningen i april 2018.
Specielt tre havørredhunner gjorde sig bemærkede, idet vi fangede tre flotte fisk på henholdsvis 75-78-80 cm, hvilket giver en stor mængde rogn.
Vi hjemtog fra denne tur 22 havørredhunner, samt 8 hanner. Hannerne er voldsomt underrepræsenterede af flere årsager. Først og fremmest fordi der generelt går fire havørredhunner for hver han-fisk, men også fordi hannerne er på gydestrækningerne på nuværende tidspunkt, hvor de håber på at kunne befrugte de kontinuerligt nyankomne hunner.
Vi stoppede fiskeriet efter knapt en kilometers fiskeri, idet vi mente, vi havde fisk nok til vores strygning i nærmeste fremtid.
To fantastiske elektrofiske-dage med TØS og Grusbanden er vel overstået, og mon ikke de ca. 25 grusbandemedlemmer, der deltog på de to ture, har fået spænding nok for resten af året?
Ikke snyd, ikke klippet, ikke noget, -kun den rene oplevelse og lige foran næsen på os.
Det var fantastisk, -intet mindre, da Grusbanden var på havørredsafari i Lejre Kommune i midten af november.
Ti Grusbandemedlemmer, og en vildfaren elvte mand fra IØ, havde meldt sig til denne enestående mulighed for at se det ypperste ”National Geografic-sceneri”, når havørrederne gyder.
Vi mødtes på parkeringspladsen ved Lindenborg og kørte derefter i samlet flok til et ørredvandløb i Lejre Kommune, hvor der ofte plejer at være gydende havørreder. Det var der også denne sene eftermiddag.
Vi kunne høre havørrederne plaske på gydebankerne, allerede da vi steg ud af bilerne.
Iført et bredt sortiment af lygter og pandelamper, vandrede vi lidt op- og nedstrøms for at få et overblik over, hvor mange havørreder, der var i gang på gydebankerne.
Vi nåede vidst op på en snes fisk, der stod enten på selve gydebankerne, eller i umiddelbar nærhed, -ofte lige foran banken, klar til at gå i lag med grusbunden.
Enkelte fisk blev skræmt af lyskeglen, men få øjeblikke senere, var de samme fisk at finde på de samme pladser, -og klar igen.
Der var store fisk imellem, men det er altid svært at bedømme i brydningen af overfladen.
Et par af Grusbandemedlemmerne stod ved en mindre gydebanke, hvor der stod et par mindre kilo-fisk. Hunnen stod forrest og hannen lidt bag ved for at sikre sig, at han havde hende for sig selv. Det havde han, -ja lige bortset fra grusbandemedlemmerne, der var med på en kigger!
Lidt senere og lidt opstrøms på én af de store banker, stod adskillige fisk.
På selve gydebanken stod en mindre hun, sammen med en han. De havde fundet sig et fint spot, og pludselig begyndte hun at grave i banken. Hun lagde sig ned på siden og baskede i grusbunden med halen. I lyskeglens skær så det fuldstændig fantastisk ud, og vi stod som fortryllede til dette enestående skue lige foran fødderne på os.
På samme banke stod også en havørredhun på 3-4 kg, og hun var årsag til en del postyr. Hun trak lidt rundt på banken, og forstyrrede det par, der var i gang med at gyde. Så trak hun ned i høllet foran banken. Nærmest som om, hun lige ville trække et par hanner op til sig på selve banken.
Fortryllende! Den slags oplevelser kan man leve længe på, og man behøver såmænd ikke rejse hele kloden rundt for at opleve ét af naturens vidundere. Det foregår såmænd lige uden for døren i den danske natur, -vel at mærke, når vi passer på den! Tænk engang en værdi. Naturværdi!
Senere samme aften smuttede jeg lige forbi åen en gang mere. Jeg havde ikke helt fået nok. Den store hun var der stadig og i lidt mere dæmpede omgivelser, kunne jeg sætte mig ved siden af hende, og stak mit lille vandtætte pocketkamera ned til hende i vandet og fik taget et par fine billeder af hende, imens hun stod der og ventede på ”ørredselskab”. Bjergtagende, fuldstændig Amazing, at få lov til at opleve.
ÅRETS FISHING ZEALAND KONFERENCE blev åbnet af Grethe Nørtoft Saabye, formand for Udvalget for Erhverv og Turisme i Lejre Kommune.
I sin åbningstale citerede Grethe Nørtoft Saabye en af dansk lystfiskeris grand old men, Svend Saabye, som hun har haft et nært og familiært forhold til. Citatet, der stammer fra Svend Saabyes bog ”Om Fluefiskeri” fra 1958, udtrykte hans inderlige ønske og håb om, at man igennem kultivering af interessen og forståelsen for den danske natur kunne komme den “menneskelig uforstand” til livs og bevare de skønne vandløb.
Netop den menneskelige uforstand har for så vidt lige så gode eksistensvilkår nu som dengang, men som åbningstaleren også pointerede, så er der i dag flere interessenter, projekter, kommuner, institutioner og frivillige, som trækker i fornuftens retning.
Kodeordet i denne forbindelse er bæredygtighed: Altså balancen mellem benyttelse og beskyttelse – og netop denne balance mellem lystfiskerturismeudvikling på den ene side og udbedring og bevarelse af de naturlige ressourcer på den anden var hovedomdrejningspunktet i dagens aktiviteter, indlæg og debatter.
Det er nu tredje gang, at den gratis Fishing Zealand Konferencen afholdes, og i år var den henlagt til det atmosfæriske Sonnerup Gods, som ligger i Lejre Kommune – i Nationalpark Skjoldungernes Land. Og med150 deltagere fra ind- og udland, herunder kommunerne, virksomheder, fiskeforeningererne, DTU Aqua, Danmarks Sportsfiskerforbund, CATCH, Naturerhvervsstyrelsen, Nationalpark Vadehavet, Nationalpark Skjoldungernes Land, Niras, Oceana og Danmarks Naturfredningsforening – for blot at nævne nogle, cementerede konferencen sin position som et overordentlig vigtigt debatforum, networkingsted og tænketank for bæredygtig udvikling af lystfiskeri.
Dagen igennem blev der holdt spændende taler og debatindlæg, afløst af paneldebatter og workshops, hvor de fremmødte havde mulighed for at networke, debattere og diskutere.
Temaerne favnede bredt, og i løbet af dagen blev der sat fokus på Fishing Zealands mange og bredtfavnende tiltag, bl.a. det EU-støttede CATCH- projekt, Grusbanden, events som branding, Brakvandsprojektgruppen, fiskefilm som virkemiddel, kampen om adgangen til molerne, digital markedsføring, bæredygtig vækst og lystfiskere som målgruppe.
En paneldebat satte fokus på forskellige beskyttelsesformer, og repræsentanter fra Danmarks Naturfredningsforening, flere nationalparker, biosfæreprojekt Møn og Stevn Klint Unesco verdensarv debatterede fordele og ulemper ved de forskellige designationer og balancen mellem benyttelse og beskyttelse. Der vil løbende blive fulgt op på emnerne og debatterne på www.fishingzealand.dk
Den nye film, Fishing Zealand i konstant udvikling, havde premiere på konferencen og kan ses her:
Da dagens ordinære program var slut, og den sidste time med networking, kaffe og kage blev nydt, var det tid til at tage afsked med Sonnerup Gods. Efter en lang, engageret dag med inspirerende og tankevækkende input, drog en stor del af deltagerne videre til Restaurant Herthadalen, hvor en speed networking-session blev afløst af en forrygende middag, som satte et perfekt punktum for dagen.
Responsen fra de mange deltagere var igen i år særdeles positiv, og der er var bred enighed om, at Fishing Zealand Konferencen har stor betydning og berettigelse. Vi ser derfor allerede frem til den næste konference i november 2017.