Foto: Andreas Findling-Rottem, Danmarks Sportsfiskerforbund.
Elektrofiskeri er altid forbundet med en vis spænding. Nemlig 220 volt og en masse flotte gydevandrende havørreder på vej opstrøms for at videreføre bestanden!
Det er en stor oplevelse at fange disse moderfisk, der skal sikre Fiskeplejen i Isefjorden og der var da også stor tilslutning fra Grusbanden, da Tuse Å’s Ørredsammenslutning sammen med bandemedlemmerne skulle elektrofiske i Elverdamsåen i november måned.
Af flere omgange skulle det vise sig, for på den første tur, i midten af november, mødtes vi en råkold lørdag formiddag klokken 11.11 for at påbegynde elektrofiskeriet umiddelbart opstrøms Motorvejsbroen mellem Holbæk-Roskilde.
Foto: Andreas Findling-Rottem, Danmarks Sportsfiskerforbund.
Temperaturen havde i nattens løb sneget sig langt under frysepunktet, men op ad formiddagen var det blevet tø-vejr, idet solen varmede herligt fra en blå himmel. Det var lige til at blive i godt humør af.
Mon fiskeriet var tilsvarende glædeligt? Ikke helt, men de 15 personer fra Grusbanden, samt en lille håndfuld fra TØS, fik dog til fulde opfyldt drømmene om store havørreder på gydevandring.
På den knapt 1200 meter lange strækning, fangede vi ca. 70 havørreder, hvoraf der var et par ordentlige klepperter imellem.
Den største havørredhan var en dyb og hidsig mastodont på 80 cm. Han var garnskadet, arret, og med en ordentlig kæbekrog til at gøre indtryk på både attråværdige hunner og små irriterende hanner.
Den største havørredhun stod under en række siv, og det kan nok være, der gik et sug igennem både folkene i vandet og på bredden, da hun kom til syne i det lave vand. 89 cm lang og med rogn nok til en halv mundingsudsætning!!! Hun vejede i nærheden af de ti kilo.
Ikke desto mindre, fangede vi ikke helt nok fisk til at dække udsætningsbehovet for Fiskeplejen i Isefjorden i 2018.
Derfor måtte Grusbanden og TØS afsted igen i slutningen af november. Her mødte i alt 15 deltagere op, idet også Fiskerikontrollen lagde sin vej forbi for at se, om alting foregik efter bogen, og velsagtens også fordi det plejer at være en hyggelig dag, når TØS elektrofisker i Elverdamsåen.
Både TØS og Grusbanden samarbejder med Fiskerikontrollen på mange planer, og derfor er det også rart, når de dukker op for at ”kontrollere”, hvilket på ingen måde skal opfattes negativt, tværtimod, for det giver også vores frivillige og meget vigtige miljøarbejde et større perspektiv, også overfor lodsejerne, der fulgte med på bredden. Lodsejerne bliver bevidste om, at vi ikke kun elektrofisker for sjov, men at vores arbejde faktisk også har et større sigte.
Foto: Andreas Findling-Rottem, Danmarks Sportsfiskerforbund.
På denne tur i lørdags, -to uger senere end det første raid, var forventningerne ikke helt på højde med den første tur, idet vandstanden var faldet og vi jo havde ”tømt” strækningen nogle uger tidligere.
Vi blev dog glædeligt overraskede, idet vi på denne tur, igen i strålende solskin og med temperaturer på den positive side af 5 plusgrader, fangede mere end 40 havørreder.
Denne gang var der naturligvis flere udlegede fisk end på den første tur, men specielt de vigtige havørredhunner var større og dermed også med mere rogn.
Det er godt, for så kan vi være nogenlunde sikre på, at der er rogn nok til Linda Bollerup fra Fyns Laksefisk, som står for klækning og opdræt af ”vores” små ørreder frem mod udsætningen i april 2018.
Specielt tre havørredhunner gjorde sig bemærkede, idet vi fangede tre flotte fisk på henholdsvis 75-78-80 cm, hvilket giver en stor mængde rogn.
Vi hjemtog fra denne tur 22 havørredhunner, samt 8 hanner. Hannerne er voldsomt underrepræsenterede af flere årsager. Først og fremmest fordi der generelt går fire havørredhunner for hver han-fisk, men også fordi hannerne er på gydestrækningerne på nuværende tidspunkt, hvor de håber på at kunne befrugte de kontinuerligt nyankomne hunner.
Vi stoppede fiskeriet efter knapt en kilometers fiskeri, idet vi mente, vi havde fisk nok til vores strygning i nærmeste fremtid.
To fantastiske elektrofiske-dage med TØS og Grusbanden er vel overstået, og mon ikke de ca. 25 grusbandemedlemmer, der deltog på de to ture, har fået spænding nok for resten af året?
Ikke snyd, ikke klippet, ikke noget, -kun den rene oplevelse og lige foran næsen på os.
Det var fantastisk, -intet mindre, da Grusbanden var på havørredsafari i Lejre Kommune i midten af november.
Ti Grusbandemedlemmer, og en vildfaren elvte mand fra IØ, havde meldt sig til denne enestående mulighed for at se det ypperste ”National Geografic-sceneri”, når havørrederne gyder.
Vi mødtes på parkeringspladsen ved Lindenborg og kørte derefter i samlet flok til et ørredvandløb i Lejre Kommune, hvor der ofte plejer at være gydende havørreder. Det var der også denne sene eftermiddag.
Vi kunne høre havørrederne plaske på gydebankerne, allerede da vi steg ud af bilerne.
Iført et bredt sortiment af lygter og pandelamper, vandrede vi lidt op- og nedstrøms for at få et overblik over, hvor mange havørreder, der var i gang på gydebankerne.
Vi nåede vidst op på en snes fisk, der stod enten på selve gydebankerne, eller i umiddelbar nærhed, -ofte lige foran banken, klar til at gå i lag med grusbunden.
Enkelte fisk blev skræmt af lyskeglen, men få øjeblikke senere, var de samme fisk at finde på de samme pladser, -og klar igen.
Der var store fisk imellem, men det er altid svært at bedømme i brydningen af overfladen.
Et par af Grusbandemedlemmerne stod ved en mindre gydebanke, hvor der stod et par mindre kilo-fisk. Hunnen stod forrest og hannen lidt bag ved for at sikre sig, at han havde hende for sig selv. Det havde han, -ja lige bortset fra grusbandemedlemmerne, der var med på en kigger!
Lidt senere og lidt opstrøms på én af de store banker, stod adskillige fisk.
På selve gydebanken stod en mindre hun, sammen med en han. De havde fundet sig et fint spot, og pludselig begyndte hun at grave i banken. Hun lagde sig ned på siden og baskede i grusbunden med halen. I lyskeglens skær så det fuldstændig fantastisk ud, og vi stod som fortryllede til dette enestående skue lige foran fødderne på os.
På samme banke stod også en havørredhun på 3-4 kg, og hun var årsag til en del postyr. Hun trak lidt rundt på banken, og forstyrrede det par, der var i gang med at gyde. Så trak hun ned i høllet foran banken. Nærmest som om, hun lige ville trække et par hanner op til sig på selve banken.
Fortryllende! Den slags oplevelser kan man leve længe på, og man behøver såmænd ikke rejse hele kloden rundt for at opleve ét af naturens vidundere. Det foregår såmænd lige uden for døren i den danske natur, -vel at mærke, når vi passer på den! Tænk engang en værdi. Naturværdi!
Senere samme aften smuttede jeg lige forbi åen en gang mere. Jeg havde ikke helt fået nok. Den store hun var der stadig og i lidt mere dæmpede omgivelser, kunne jeg sætte mig ved siden af hende, og stak mit lille vandtætte pocketkamera ned til hende i vandet og fik taget et par fine billeder af hende, imens hun stod der og ventede på ”ørredselskab”. Bjergtagende, fuldstændig Amazing, at få lov til at opleve.
ÅRETS FISHING ZEALAND KONFERENCE blev åbnet af Grethe Nørtoft Saabye, formand for Udvalget for Erhverv og Turisme i Lejre Kommune.
Formand for Erhverv og Turisme i Lejre Kommune, Grethe Saabye, og Fishing Zealand projektleder, Gordon P. Henriksen, foran ét af Svend Saabyes mesterlige malerier, som Grethe havde taget med fra sin stue. Svend Saabyes kærlighed til og omtanke for miljøet stod centralt i Grethes åbningstale.
I sin åbningstale citerede Grethe Nørtoft Saabye en af dansk lystfiskeris grand old men, Svend Saabye, som hun har haft et nært og familiært forhold til. Citatet, der stammer fra Svend Saabyes bog ”Om Fluefiskeri” fra 1958, udtrykte hans inderlige ønske og håb om, at man igennem kultivering af interessen og forståelsen for den danske natur kunne komme den “menneskelig uforstand” til livs og bevare de skønne vandløb.
Netop den menneskelige uforstand har for så vidt lige så gode eksistensvilkår nu som dengang, men som åbningstaleren også pointerede, så er der i dag flere interessenter, projekter, kommuner, institutioner og frivillige, som trækker i fornuftens retning.
Kodeordet i denne forbindelse er bæredygtighed: Altså balancen mellem benyttelse og beskyttelse – og netop denne balance mellem lystfiskerturismeudvikling på den ene side og udbedring og bevarelse af de naturlige ressourcer på den anden var hovedomdrejningspunktet i dagens aktiviteter, indlæg og debatter.
Rune Hylby høstede store bifald for sit oplæg om Den Sjællandske Grusbande, som allerede efter et år har stået bag og assisteret under 40 vandløbsrestaureringsprojekter.
Det er nu tredje gang, at den gratis Fishing Zealand Konferencen afholdes, og i år var den henlagt til det atmosfæriske Sonnerup Gods, som ligger i Lejre Kommune – i Nationalpark Skjoldungernes Land. Og med150 deltagere fra ind- og udland, herunder kommunerne, virksomheder, fiskeforeningererne, DTU Aqua, Danmarks Sportsfiskerforbund, CATCH, Naturerhvervsstyrelsen, Nationalpark Vadehavet, Nationalpark Skjoldungernes Land, Niras, Oceana og Danmarks Naturfredningsforening – for blot at nævne nogle, cementerede konferencen sin position som et overordentlig vigtigt debatforum, networkingsted og tænketank for bæredygtig udvikling af lystfiskeri.
Dagen igennem blev der holdt spændende taler og debatindlæg, afløst af paneldebatter og workshops, hvor de fremmødte havde mulighed for at networke, debattere og diskutere.
Paneldebatten handlede om naturbeskyttelse of benyttelse samt fordele og ulemper ved forskellige tilgange.
Temaerne favnede bredt, og i løbet af dagen blev der sat fokus på Fishing Zealands mange og bredtfavnende tiltag, bl.a. det EU-støttede CATCH- projekt, Grusbanden, events som branding, Brakvandsprojektgruppen, fiskefilm som virkemiddel, kampen om adgangen til molerne, digital markedsføring, bæredygtig vækst og lystfiskere som målgruppe.
En paneldebat satte fokus på forskellige beskyttelsesformer, og repræsentanter fra Danmarks Naturfredningsforening, flere nationalparker, biosfæreprojekt Møn og Stevn Klint Unesco verdensarv debatterede fordele og ulemper ved de forskellige designationer og balancen mellem benyttelse og beskyttelse. Der vil løbende blive fulgt op på emnerne og debatterne på www.fishingzealand.dk
Den nye film, Fishing Zealand i konstant udvikling, havde premiere på konferencen og kan ses her:
Da dagens ordinære program var slut, og den sidste time med networking, kaffe og kage blev nydt, var det tid til at tage afsked med Sonnerup Gods. Efter en lang, engageret dag med inspirerende og tankevækkende input, drog en stor del af deltagerne videre til Restaurant Herthadalen, hvor en speed networking-session blev afløst af en forrygende middag, som satte et perfekt punktum for dagen.
Responsen fra de mange deltagere var igen i år særdeles positiv, og der er var bred enighed om, at Fishing Zealand Konferencen har stor betydning og berettigelse. Vi ser derfor allerede frem til den næste konference i november 2017.
En flot havørred er ved at bane sig opefter i vandssystemet for at føre arten videre.
Umiddelbart lyder det en kende eksotisk, –havørred-safari! Smag lige på ordet én gang til. Havørred-safari!
Ordet lyder nærmest som en drink, du kan bestille i SAS’ lounge-bar i Kastrup, eller en udflugt med ranke Masai-krigere på savannen i Tanzania inkluderet en frokost med bushmeal!
Af frygt for at blive for flyvsk, så dækker Havørred-safari over noget så simpelt som en tur ud i det danske ørred-landskab for at opleve havørreder på gydebankerne, og følge op på de mange projekter, vi har gennemført i Lejre Kommune i år. Det skal du selvfølgelig være med til. Derfor inviteres medlemmer af Grusbanden til at deltage i dette spændende arrangement den 19. november klokken 15.15.
På denne vaskeægte safari-tur, vil jeg tage jer med ud på et par lokaliteter, hvor vi kan være heldige at se havørreder på gydebankerne, og hvis vi på indianer-manér (vi lister os afsted på tå), nærmer os gydestrækningerne, kan vi være heldige at se havørreder i færd med at gyde. Alt dette kan vi se, hvis vejret arter sig og der kommer nedbør i dagene inden. Da vandrer havørrederne op på gydebankerne for at gyde. I værste fald, kommer der ikke regn, og så må vi nøjes med at se, hvad havørrederne allerede har udrettet på bankerne. For de har allerede været i gang med at gyde i denne uge.
Jeg var selv afsted i mandags for at se, om der var gydeaktivitet, -og i ét af de mindre vandløb, netop i Lejre Kommune, så jeg på en ganske kort strækning op imod 30 havørreder, der var i færd med at gyde, eller stod og ventede på en fælle af modsat køn.
Flot ser det ud, når en enkelt større hun har følgeskab af op til en håndfuld hanner i variabel størrelse på gydebankerne. Hannerne venter kun på, havørred-hunnen er klar til at lægge sine æg, for derefter at befrugte dem i sekunderne efter. Det er hårdt arbejde for både hunner og hanner.
Hunnerne graver nemlig selve gydegravningen, hvor hun efterfølgende lægger æggene. Efter befrugtningen, dækker hun dem sirligt til, så de ligger godt beskyttet inde i selve gydebanken. Hannerne derimod deltager ikke i graveriet, men bruger kræfter på at forsvare sig og forsøge at være netop den han, som i sidste ende befrugter æggene. Det koster kræfter at skulle kæmpe om pladserne, og mange hanner lider da også døden af stress over at skulle forsvare sig over for andre hanner.
Det er naturens lov, og netop dette fantastiske ”National Geographic-sceneri”, kan du være med til at overvære på tætteste hånd.
Vi mødes på Pendlerpladsen (den røde prik) ved afkørsel 15 (Gevninge) på Holbækmotorvejen, i T-krydset ved Lindenborgvej-Hornsherredvej, hvorfra vi kører i kortege på havørred-safari til én eller flere lokaliteter, afhængig af, hvor vi kan finde ørreder i færd med at gyde.
Du kan melde dig til arrangementet ved at skrive en sms til bandeleder, Rune Hylby på mobil-nummer: 2536 4280, eller skrive en mail på : hylby@mail.dk.
Endelig kan du melde dig ved at skrive en kommentar på Facebook-siden: den sjællandske grusbande, nedenfor arrangementet, når det bliver slået op.
Der er begrænsede pladser, og vi er nødt til at bevare et godt forhold til vores lodsejere. Derfor bliver der lukket for tilmeldingen, når der er 10 deltagere.
Du skal medbringe gummistøvler, en lygte og fornuftigt (varmt) tøj.
Smil kan du også medbringe, men ved den første havørred på gydebankerne, kan du slet ikke lade være med at tage også dem frem. Knæk og bræk, -vi ses derude.
Regnen stod ned i stænger, da Grusbanden i samarbejde med Christian Skotte, der er miljøkoordinator for Danmarks Sportsfiskerforbund, lagde vejen forbi Møn i Vordingborg Kommune i weekenden.
Vi havde sat hinanden stævne klokken 10.10 lørdag morgen ved Fanefjord Kirke, der knejsede mod den mørke, ugæstfrie himmel.
Det var tagrørene ved Hårbølle Bæk, som var dagens primære mål. Og de fik en ordentlig overhaling.
En håndfuld medlemmer af Den sjællandske Grusbande var dukket op for at sikre passagen for ørreder fra Fanefjord til gydebankerne opstrøms i det lille produktive vandløb, Hårbølle Bæk. Et lille privat vandløb, som Christian Skotte og Jimmi Spur Olsen fra Vordingborg Kommune ved tidligere lejligheder har forbedret blandt andet ved at plante elletræer langs brinkerne. Elletræerne er nu blevet store, og beskygger over lange strækninger, vandløbet til glæde for ørredbestanden.
Men de nederste 200 meter af Hårbølle Bæk løber ud over et hegnet engareal, og er vokset slemt til af tagrør.
Det var disse tagrør, der var det primære mål for dagens indsats.
Vi gik straks i krig med at få et overblik over ”kampen mod sivene”, og det viste sig hurtigt, at vi havde brug for kraftige hjælpemidler. Hæk-klipper og gammeldags le, samt masser af knofedt.
Christoffer Søndergaard, Dan Christiansen, Bjarne Hemmingsen var blandt deltagerne, og de kæmpede en kamp i det stride vejr med at skabe en passabel strømrende igennem sivskoven. Christoffer førte hæk-klipperen, og de øvrige deltagere skovlede de afklippede sivstængler op på bredden.
Det så fantastisk godt ud, og efter knapt fire timers hårdt arbejde, var der igen ”hul igennem” for ørrederne i Storstrømmen til at vandre op i Hårbølle Bæk for at gyde.
Imens dette arbejde stod på, gik Christian Skotte og jeg længere opstrøms for at sikre passagen igennem fastgroede due-urt, brombær, brændenælder og andre arter, der hurtigt kan lukke et lille og sårbart ørredvandløb.
Der skal ikke meget til, før disse planter lægger sig ned, og skaber en impassabel spærring.
Vi nåede en god kilometer op i vandløbet, og kunne sikre adgangen til adskillige gydebanker. Den sidste lille rest af sammenkittet due-urt på gydestrækningerne, vil Christian tage sig af en dag ved lejlighed på en lille ”adspredelsestur”, frem for at løbetræne!!!
Jeg har en idé om, at dette forehavende bliver betydeligt mere fysisk krævende, end blot en tur i de bløde løbesko.
4 timers arbejde skulle der til for at rydde tilstrækkeligt mange tagrør i Håbølle Bæk til at havørrederne nu kan nå gydepladserne.
Efter fire timer mødtes vi igen ved bilerne, på p-pladsen ved Fanefjord Kirke, der (trods det man i håndværkerkredse kalder ”vejrlig”), stadig knejsede mod himlen og den silende regn. Jeg var selv våd helt ind til undertøjet, trods vadejakke, uldsweater, hættetrøje mm. Det var ekstra kolde øl, Christian takkede på, imens vi snakkede af.
Endnu engang havde Grusbanden taget fra, og havde sikret flere ørreder i vandløbene på Sjælland.
På dagen havde vi besøg af både TVeast, og af Sjællandske, der efterfølgende bragte en fin artikel i mandagsudgaven. Sjællandske havde sendt både en journalist og en fotograf, og gudskelov fik vi hurtigt klaret seancen, så de kunne komme ind i den varme bil igen på vej til næste opgave.
Vi mødes på Pendlerpladsen (den røde prik) ved afkørsel 15 (Gevninge) på Holbækmotorvejen, i T-krydset ved Lindenborgvej-Hornsherredvej, hvorfra vi kører i kortege på havørred-safari til én eller flere lokaliteter, afhængig af, hvor vi kan finde ørreder i færd med at gyde.
Regnen stod ned i stænger, da 
