Kategorier

Bloggere

En isfugl får evigt liv!!!!

Isfuglen var desværre fløjet ind i en rude hjemme hos Mark og var omkommet ved kollisionen. Mark var snarrådig nok til at fryse den ned, således, at den kunne få ”evigt liv”.

I grunden handler dette blogindlæg slet ikke om vandpleje……og dog alligevel, for på mine mange ture rundt omkring på Sjælland møder jeg ofte min lille yndling. Jeg hører den som regel længe før, jeg ser den. Isfuglen.

Med sit metalliske skrig, når den kommer flyvende i lav højde over vandløbet, stryger den forbi mig med høj hastighed. Op til 70 km/t. Isblå og vidunderlig smuk.

Enkelte gange har jeg været så heldig at se den fiske, -præcis som jeg, men dog en kende mere effektiv. Blandt andet har jeg set den fiske adskillige gange i Tuse Å, og ligeså i Varde Å, -i ”isfugle-svinget”, som er et af mine yndlingsstræk i Varde Å.

”Min signaturfugl” står nu hjemme på skrivebordet på mit kontor og giver mig glæde hver dag og i øvrigt også minder mig om, at Grusbandens arbejde er godt for andet end fiskene nede i vandløbet. Isfuglen har i høj grad også glæde af den yngel, der klækker i de gydebanker, vi har lagt ud.

Hver gang, jeg møder den lille utroligt smukke fugl, føler jeg mig privilegeret og ualmindelig heldig. Tænk at få lov til at se en af de smukkeste fugle i verden, lige uden for døren. Jeg bliver salig og fuld af ærefrygt, hver eneste gang. Og så kan jeg endda få lov til at sikre, at der er fødegrundlag for den, da Grusbandens arbejde i de små, såvel som store vandløb er med til at give isfuglen en masse ørredyngel at leve af!!! Det er i grunden meget rart at vide.

Isfuglen er så at sige blevet ”min” signaturfugl. Det var åbenbart rygtedes iblandt mine samarbejdspartnere. Blandt andet i Kalundborg Kommune i vandløbsafdelingen, hvor Mark Holm er én af biologerne, der til daglig håndterer mine projektbeskrivelser og sørger for at sagsbehandle dem.

Mark bor ikke langt fra mig, blot en håndfuld kilometer i naturskønne omgivelser. Her dukker isfuglen såmænd også op, og i juni måned tikkede der en sms ind på min telefon. Det var fra Mark. ”Vil du have en isfugl?” Lød den korte besked.

Svar tilbage……! ”Ja, for pokker!!!!!”

Det hang således sammen, at en isfugl var fløjet på en af ruderne i Marks hus og var død ved kollisionen. Desværre og hold op, hvor sørgeligt. Men når det nu skulle være, blev jeg da mega glad for, at Mark skrev til mig, for historien fik en ekstra dimension efterfølgende. Mark har nemlig begrundet, hvorfor netop jeg skulle have isfuglen.

”Da isfuglen ramte ruden en stille juni morgen – vidste jeg straks, hvem den skulle gives til.

Det var passende, at du, -Rune skulle have den, fordi denne smukke ikoniske fugl på en eller anden måde både repræsenterer naturen og de lystfiskere, som nyder stor glæde af de mange projekter, som du og de frivillige udfører rundt om på Sjælland. Og dermed bliver gaven også en evig anerkendelse af det store arbejde, der bliver udført til glæde for os alle. Fuglen symboliserer på sin helt egen måde det fine samspil mellem natur, vand og liv – og netop den ånd som du, og Grusbanden formår at fremme i fælles forståelse mellem lodsejere, landbruget og naturinteresserede. Det er derfor en fornøjelse at samarbejde med dig og Grusbanden – og ikke mindst at se, hvordan du og de frivillige formår at skabe denne fælles forståelse for alle parter, når I udfører restaureringsprojekter i Fishing Zealand”, lød det efterfølgende fra Mark.

Se, den begrundelse blev jeg da både glad og stolt over, og foræringen gav mig nu mulighed for at give netop denne lille isfugl ”nyt liv”.

Jeg bliver betaget af den rustrøde brystfarve og det darwinistiske næb, der igennem tusinder af år er udviklet til netop at kunne fange de små ørreder, den lever af.

Jeg ville udstoppe den smukke fugl. Ikke mig, naturligvis, men én, der havde forstand på den slags og som kunne give den ”evigt liv”. Som sagt, så gjort, og derefter fik jeg fat i zoologisk konservator, Brian Filipsen i Ledøje. Han skulle udstoppe isfuglen og fik den ind på ”værkstedet” i juni måned. Nedfrosset.

Det viste sig, at netop Brian tidligere havde været en endog meget aktiv del af fluefiske-butikken, Salmon Fly og vi havde mange fælles fiskevenner. Heriblandt Kim, som nu har lukket butikken på Frederiksundsvej efter han i en halv menneskealder, har serviceret fluefiskere, heriblandt jeg selv. Brian fik til opgave at udstoppe den lille isfugl, og kunne i øvrigt fortælle mig, at der var tale om en ungfugl. Det kunne han se på fjerdragten.

Nogle måneder senere, i oktober måned, kunne jeg så hente isfuglen igen. Brian havde udstoppet den, og sat den på en lille fin træklods. Den var præcis, som jeg har set isfuglen mange gange i naturen, langs vandløbene.

Nu står den hjemme på mit arbejdsbord på kontoret og giver mig glæde, hver dag.

Samtidig er det også en påmindelse om, at alt det vandplejearbejde, Grusbanden udfører hvert eneste år, ikke kun hjælper fiskene nede i vandet, men også fuglene, insekterne, vandplanterne, og hele miljøet omkring vandløbene.

Bandeleder, Rune Hylby,

Mobil, 2536 4280,

runehylby@gmail.com,