Af hjertet tak, Norman Nelson
- 21. august 2024
Dette blogindlæg tager egentlig sin begyndelse længe før Den sjællandske Grusbande blev opfundet. Ikke desto mindre er det en hyldest til alle jer frivillige, til mig og til alle vores samarbejdspartnere, der gør en kæmpe indsats i Grusbanden. En hyldest, der ad snørklede veje begynder ”i de gode gamle dage” det Herrens år 2006.
Jeg var, hvor utroligt det end lyder, noget yngre end i dag (!!!!!) og det var min kone og børn også. Men også dengang var vi eventyrlystne og havde byttet hus med to familier fra USA, hvilket vi havde gjort både før og siden med andre husejere ude i den store verden.
De boede i vores hus i Tølløse, -dog ikke samtidig, og vi boede i deres huse. Det ene hus var i Boise, Idaho og det andet var i San Francisco, Californien.
Arrangementet gjorde, at vi kunne holde ferie en hel måned i USA og stadig have råd til afdrag på hus, bil, skole og alle de andre kedelige hverdagsudgifter. Men den helt store fordel ved ”Home-Exchange” er, at man jo havner i det lokale kvarter, hvor man pludselig er nabo med de mennesker, der kender alle, ved hvor man skal spise, hvilke forretninger man skal handle i, og megen anden god lokal viden.
Da jeg er født nysgerrig, tog jeg en flaske vin under armen og ringede på hos vores ”nye” naboer en af de første dage, vi boede i Boise.
”Goddag, -jeg hedder Rune og kommer fra Danmark. Min familie og jeg er jeres nye naboer de næste uger”!!! Vores nye naboer viste sig at være Maryann og Norman Nelson. Norman er naturfotograf, kunstmaler, forfatter og frem for alt, friluftsmenneske.
Det havde han ikke fra fremmede, idet Normans far, Morley Nelson var en berømt Disney-fotograf, der har været med til at etablere et center for truede rovfugle i Boise. Han var ekspert i rovfugle og lavede blandt andet en Disney-film om en hvid vandrefalk. Vandrefalken var ved at uddø i USA pga. DDT og bestanden var nede på sølle 22 fugle. Centret blev derfor etableret med det formål, at opdrætte og derefter genudsætte vandrefalke. Birds of Prey-centeret ligger der endnu, og vi var naturligvis også på besøg.
Normans far, Morley er for længst død, men til ære for hans store arbejde for rovfugle, blev et stort beskyttet område syd for Boise, omdøbt af præsident Barack Obama i 2009 til ”Morley Nelson Snake River Birds of Prey National Conservation Area” (https://en.wikipedia.org/wiki/Morley_Nelson).
Mere end flere gange over de tre uger, besøgte vi Maryann og Norman og ligeledes omvendt. Vi havde det hyggeligt sammen, talte om forskelle mellem det amerikanske samfund vs. det danske, talte om naturen, miljø og alle de andre spændende ting, man kan tale om, når man bor på hver sit kontinent.
Da vores veje skiltes og vi rejste videre til San Francisco, måtte vi -no matter what- købe et meget fint lille oliemaleri, som Norman havde malet i Sawtooth Mountain i Idaho, hvor vi blandt andet var på Horseback-riding.
Lyset i bjergene er så betagende smukt, floderne ligeså og ikke mindst de fantastisk smukke tinder, der knejser mod den ”Rocky-Mountainske” himmel.
Idaho er ved Gud et pragtfuldt sted, og jeg har lige siden, haft et stort ønske om at vende tilbage. Sagen er også den, at Norman og jeg har holdt fast i vores oversøiske venskab lige siden. På mail, på Facebook, og ikke mindst, når Norman har udstillet sine malerier.
Jeg er vild med Normans billeder (https://www.normannelsonarts.com/). Omvendt har Norman været betaget af de flotte fisk, jeg har fanget i tidens løb og ikke mindst, arbejdet med at restaurere vandløbene og gøre en særlig indsats for ørrederne i de sjællandske vandløb. Norman har derfor siden starten af Grusbanden, kommenteret opslag, anerkendt vores indsats og i det hele taget har han fulgt med på sidelinjen.
Han har, -so to speak, været vores største amerikanske heppekor (skarpt forfulgt de senere år af Douglas Ray, der jo selv er amerikaner og aktiv i Grusbanden). Derfor tilbød Norman i dette forår at male et maleri af én af mine fisk i respekt for mit (og jeres) arbejde i Grusbanden!!!
Ja tak!!!!
Jeg sendte derfor en snes billeder af mine fisk til Norman, der herefter valgte ét ud, som han syntes, gav bedst mening og som passede i farver og motiv.
Valget faldt på en fisk, som havde en særlig historie. Det var en fisk, der blev fotograferet af Martin Kielland i Elverdamsåen en sen aften omkring midnat for nogle år siden, da Martin og jeg var ude for at fotografere havørreder på gydebankerne i yngledragt og under vandet. Den vejede omkring 6-7 kg og stod ”lænet” op af en række sten ved Taderød Bæks udløb i Elverdamsåen.
Martin og jeg brugte adskillige timer den vinter ved Elverdamsåen, -jeg havde lokalkendskabet, når havørrederne stod massivt på gydebankerne og Martin havde grejet til at fotografere dem.
De billeder Martin tog, blev siden ”bog-ført” og han udgav bogen ”Livet under overfladen” sammen med et par andre undervandsfotografer. Undervejs i ”maleri-processen” havde Norman og jeg daglige samtaler på messenger og jeg fulgte nysgerrigt med i maleriet. -Og en skønne dag var det færdigt, skulle lige tørre og var derefter klar til afsendelse fra Boise, Idaho til Snekkerup, Jystrup.
Jeg ventede og ventede…….!
Endelig, små tre uger efter Norman havde sendt billedet fra Idaho, kunne jeg hente det efter en runde hos toldmyndighederne. Hold op, hvor var det godt, og straks kørte jeg til Roskilde for at få det indrammet hos Karl E.
Det endelige resultat af maleri, indramning og den særlige historie omkring motivet, -både i direkte forstand, men også i overført betydning, er jeg bare lykkelig for.
En stor anerkendelse af vores arbejde.
Tak af hele mit hjerte, Norman.
Bandeleder, Rune Hylby,
Mobil, 2536 4280,