Allan Christiansen
Allan Christiansen, 1975, har levet og åndet for fiskeri stort set hele livet, og lige fra starten har det hele drejet sig om geddefiskeriet. Alle metoder er blevet grundigt gennemprøvet igennem årene, men de sidste 10 år har han rendyrket spinnefiskeriet og især jerkbaitfiskeriet.
Ved siden af selve fiskeriet er det blevet en kæmpe hobby for Allan at fremstille fiskegrej i alle tænkelige afskygninger. Alt fra træ, metal, plastik og gummi omformer og transformerer han til lækre geddeagn.
Allan er stor fortaler for bæredygtigt fiskeri, og han håber, at der med tiden vil indføres nogle fornuftige restriktioner i de danske søer og brakke fjorde, så geddefiskeriet kan blomstre og udvikle sig i positiv retning.