Svære odds på gydebankerne i Højbro Å
- 24. oktober 2019
Inden jeg kørte mod Højbro Å i Gribskov Kommune, hvor John Christensen og Co. fra Helsinge og Omegns Lystfiskerforening samt et par bandemedlemmer ventede på at ventilere gydebanker sammen med mig klokken 11.11, hørte jeg i TV, at vi i september og oktober måned havde fået et helt års nedbør….. Voldsomt, og med tanke på, at vi skulle ned i vandløbet med spulepumpe og stengrebe, havde jeg mine bange anelser.
Ville det kunne lade sig gøre at styre disse ”have-redskaber” i den hårde strøm og i vanddybder, der langt overstiger vanlig ventilering?
På vej mod Vejby, hvor Højbro Å har sit forløb forbi, kørte jeg over den nye bro ved Frederikssund, over Sillebro og Havelse Å, hvor jeg stoppede op for at være bare lidt forberedt på, hvad der ventede os i Højbro Å. Det så flot ud, men hold op, hvor var der meget vand i de to små vandløb i Frederikssund Kommune.
Da jeg nåede til Højbro Å, ved Stokkebrovej, stod John, Peter, Flemming, Morten, Emil og ventede på, at nu skulle vi i gang med at ventilere gydebanker. Nede ved åen kunne vi godt se, der var meget vand, og det lille vandløb, som jeg i foråret havde besøgt sammen med John, var nu en rivende strøm.
Vandstanden var 50-60 cm over ”daglig vande” og jeg fornemmede, at det ville blive endog meget svært at spule med pumpen, der i forvejen ikke altid er helt nem at styre. Vi lagde derfor ud med at vandre i åen, for at spotte gydebanker, der skulle ventileres. Vi kunne kun føle os frem med stengrebe, for sigtbarheden var lig nul.
Bundforholdene afslørede dog gydebankerne, som vi kunne mærke under støvlerne. Ligeledes var vandstanden også lavere på bankerne, end både foran og bag ved banken.
Mange af gydebankerne stammer fra en række storstilede projekter udført for omkring 30 år siden af Frederiksborg Amt under ledelse af Michael Cueto og Hanne Christensen, der i sin tid var meget engagerede og i øvrigt nogle af de første, der i det hele taget lavede restaurering af vandløb.
Michael stod faktisk bag min første introduktion til alle de initiativer, der siden har ført til bl.a. oprettelsen af Den sjællandske Grusbande, idet han skrev den første bog (velsagtens) om vandløbsrestaurering. Lad mig blot kalde den, ”-Det gamle Testamente”, om vandløbspleje og restaurering. Den kastede jeg mig over. Det var en mindre bog, holdt i sort-hvid (hæfte er vel nærmere sandheden), trykt på A4 papir, og indeholdt emner som gydegrus og skjulesten, variation mm.
Siden er der kommet langt mere kulørte bøger om emnet, men for mig, var Michael Cuetos bog dog begyndelsen til mange tusinde timers fornøjelse med vandløbsrestaurering.
Jeg skylder Michael en stor tak. Hvad skulle jeg dog have brugt al min fritid på, hvis det ikke havde været for hans bog om vandløbsrestaurering!
Efterhånden som vi arbejdede os opstrøms, fik vi brugt stengrebene i gydebankerne, og fik dermed løsnet det hårde lag, som sammenkittede gydebanker ofte er ”begunstiget” med.
Vi kunne mærke, der var meget sand i nogle af gydebankerne, og vi kunne såmænd også mærke, at nogle af gydebankerne var mere porøse end andre. Nogle af gydebankerne bliver brugt og er blevet brugt i årevis, mens andre ikke er. Sådan er det!
Derfor er det også vigtigt på en gydestrækning, der er flere gydebanker, for det er desværre således, at selvom vi gør det så godt som muligt, er det i sidste ende havørrederne, der selv bestemmer, hvor attraktiv en gydebanke er, -eller ikke er.
Når vi løsner gydegruset, gør vi gydebanken attraktiv, idet havørrederne er mere tilbøjelige til at gyde i disse, fremfor de gydebanker, hvor de selv skal løsne al grus og alle sten. Ikke desto mindre, er havørrederne absolut de bedste til at ventilere gydebankerne, når de gyder og hunnerne slår sandet ud af banken under gravningen.
Da vi havde løsnet gydegruset på 13-15 gydebanker, tog vi spulepumpen i brug. En enkelt gydebanke fik vi spulet godt igennem. Det stod Morten Hansen og jeg for, alt imens resten af flokken fulgte med fra brinken. Det var hårdt arbejde, men Morten kunne glædeligt fortælle, at der var gevaldig stor forskel på banken før spuling og efter spuling. Men vi måtte opgive at spule mere. Det var for tungt!
Vi aftalte dog, at næste år, når vandstanden er knapt så voldsom, tager vi en tur mere på strækningen. Højbro Å er nemlig et potentielt fantastisk vandløb med mulighed for en stor bestand af ørreder. Det kræver dog lidt mere end blot ventilering. Det kræver sten til skjul og brinksikring, hvis Højbro Å skal leve op til sit fulde potentiale. Det håber jeg, vi får lov til at supplere åen med, og måske indgangsvinklen til dette er, at invitere lodsejerne ned til en kop kaffe til sommer, når alt ånder fred og idyl.
Lige nu er der ikke fred og ingen idyl, -der er vand i stride strømme.
Bandeleder, Rune Hylby.