Kategorier

Bloggere

Put & Take-konkurrence i Brynshøj Sø

foto 2
Fishing Zealand guide Jonas Kærlin vil være til stede under konkurrencen og dele ud af tips og tricks til fiskeriet i Put & Take.

Så er der igen et godt arrangement at glæde sig til når VisitOdsherred og Fishing Zealand i samarbejde arrangerer Brynshøj Sø arrangerer en familiekonkurrence. Det sker søndag den 12. oktober 2014 fra kl. 10 til 15.

Til konkurrencen vil der være en præmie på den størst fangede ørred til konkurrencen. Kåre, som ejer søen, udlover simpelthen en ægte guldklump til en værdi af 1000kr til brug i Sommerland Sjælland. Da det er en familiekonkurrence kan man kun melde sig til hvis man er i selvskab med et barn under 15 år.

Det vigtigste ved dagen er at vi hygger os sammen og der er fiskeri fra klokken 10-12 og igen fra klokken 13-15. Der er en times pause, hvor der er tid til at spise frokost, hygge med de andre deltagere og få tips til fiskeriet. Jeg vil også være tilstede under konkurrencen og komme med tips og trick til fiskeriet efter regnbueørrederne. Klokken 15 er der indvejning og præmieoverrækkelse.

Hele arrangementet koster 200 kr. pr. person.

Så kom til dejlige Odsherred i efterårsferien, nyd en god dag i naturen og fang en fisk.

Jonas Kærlin,
Fiskeguide Fishing Zealand