Kategorier

Bloggere

Fishing Zealand Ugen 2024 – efterårsferien

Traditionen tro byder Fishing Zealand børn og unge velkommen til en række spændende natur- og fiskeoplevelser i løbet af uge 42 – skolernes efterårsferie. Fishing Zealand er dog ikke alene om at byde velkommen. Programmet er planlagt i et tæt samarbejde med en række lokale lyst- og sportsfiskerforeninger. Det er vi af mange grunde rigtig glade for. Ikke alene er deltagerne i selskab med foreningsfolk, der har et indgående lokalkendskab til fiskepladserne. Deltagerne vil samtidig også have mulighed for at høre mere om de lokale foreningers arbejde, faciliteter og muligheder for at blive en del af et aktivt foreningsliv.

Arrangementerne er sammensat, så der kan fiskes efter en lang række forskellige spændende fiskearter. Nogle fiskearter egner sig til godt til en spiseoplevelse ved middagsbordet, og andre egner sig bedre til selve fiskeoplevelsen i sig selv. Fiskeoplevelsen er under alle omstændigheder omdrejningspunktet for Fishing Zealand Ugen. Det handler om at komme ud i naturen, opleve efteråret og hygge sig, mens man venter på, at fisken skal bide.

Selvom arrangementerne primært henvender sig til børn og unge, så er Fishing Zealand Ugen naturligvis også en god anledning til at komme af sted med hele familien. Herunder kan du se, hvad der byder sig af muligheder i dit lokalområde.

For alle arrangementer gælder det, at deltagelse sker på eget ansvar. Ligeledes henviser vi til at lystfiskere mellem 18 år og op til pensionsalderen skal have indløst det lovpligtige Lystfiskertegn.

 

 

 

 

PROGRAM FOR UGEN

Lørdag d. 12. Oktober kl. 11.00 – 14.00
Skolesøen i Hvalsø (Lejre Kommune)

Søndag d. 13. Oktober kl. 11.00 – 14.00
Voldgraven i Vordingborg (Vordingborg Kommune)

Mandag den 14. Oktober kl. 13.00 – 18.00
Døllefjelde Musse Naturpark (Guldborgsund Kommune)

Tirsdag d. 15. Oktober kl. 11.00 – 14.00
Streetfishing i Susåen (Næstved Kommune)

Onsdag d. 16. Oktober kl. 11.00 – 14.00 – FULDT BOOKET
Lynghøjsøerne (Roskilde Kommune)

Torsdag d. 17. Oktober kl. 11.00 – 14.00
Streetfishing i Kalundborg Havn (Kalundborg Kommune)

Fredag den 18. Oktober kl. 09.00 – 12.00
Grønlien Sø (Frederikssund Kommune)

Lørdag den 19. Oktober kl. 11.00 – 14.00
Streetfishing i Holbæk Havn (Holbæk Kommune)

Søndag den 20. Oktober kl. 11.00 – 14.00
Brynshøj Put & Take Sø (Odsherred Kommune)