En blæsende dag i Roskilde Fjord
- 21. maj 2025
Scenen var sat søndag den 4. maj på Veddelev Havn i Roskilde Kommune. Byttet var hornfisk og fisketraileren med stænger og udstyr var klar til de ca. 20 fremmødte lystfiskere. Noget der ikke kan kontrolleres er vejret, som desværre viste sig fra sin hårde side. Der var kraftig vind fra nord og skum på bølgerne i gråvejret. Deltagerne kæmpede bravt, og der blev trods vejret fanget en håndfuld af den kærkomne sæsongæst. Det blev da besluttet at afholde endnu et arrangement samme sted, hvor vi håber på bedre vejr. Der er således mulighed for at deltage igen og indbydelsen kan ses her: Fang en hornfisk i Roskilde Kommune 24. Maj