Kategorier

Bloggere

Sagnlandet går i Fisk!

sagnlandet

‘Sagnlandet går i fisk’ er et formidlingsarrangement om fiskeri af lyst og livsnødvendighed i fortid og nutid, arrangeret i fællesskab med Fishing Zealand.

I Sagnlandet Lejre boltrer store og små karper sig i vandet ved Videsø. Det har de har de faktisk gjort siden 1700-tallet, hvor Ledreborg Gods bedrev et stort karpeopdræt i søen. I dag bliver karperne dog ikke længere brugt som spisefisk, og derfor får karperne lov til at svømme rundt i fred.

I weekenden den 27. – 28. maj er der imidlertid mulighed for at se nærmere på karperne, for der går Sagnlandet bogstavelig talt i fisk! Via fortælling og fiskeformidling kan gæsterne opleve ferskvandfiskeriets historie fra jæger-samler-fisker – stenalderen til vore moderne tiders højt avancerede sportsfiskeri, og i den forbindelse kan du også den certificerede Fishing Zealand-guide, Henrik Larsen, der har stor forstand på fiskeri efter netop karper.

 

Kl. 10.30 – 16.30 – CAMP CARP og KÆLEKARPER

Ved ”Karpekajen” kan du møde sportsfiskere i ”Camp Carp”, se udstyret, høre om lystfiskeriet og naturligvis lytte til et par vilde fiskehistorier! Samtidig er der mulighed for at klappe Sagnlandets tamme ”kælekarper” i Videsø, købe foder og fodre de ivrige fisk eller lade dem sutte på dine fingre, hvis du tør (pst… bare rolig, de har ingen tænder)

 

Kl. 13.00 – 13.30 og Kl. 15.30 – 16.00 – EN KARPE PÅ KROGEN!

Sagnlandets fiskeformidler fortæller om fiskeriets historie gennem 10.000 år og viser historiske fiskeredskaber frem. Sportsfiskeren fisker et par af karperne op og viser de levede fisk frem, fortæller om fiskens historie, adfærd, biologi  og slipper den siden løs igen i søen.

 

Kl. 14.00 – 15.00  – SMAG RØGET FISK

Er det rigtigt, at ferskvandsfisk smager af mudder? Eller er det en himmerigsmundfuld? Find selv ud af det kom og smag frisk røget fisk direkte fra oldtidsovnen!

Programmet kører begge dage og der er naturligvis mulighed for at kombinere oplevelsen med en tur rundt i resten af området omkring Sagnlandet.

Skulle du selv få mod på at prøve fiskeriet efter karpefisk, så er der masser af god grundlæggende information at finde i videoklippet her, hvor Sagnlandets karper faktisk også bliver udfordret.