Kategorier

Bloggere

Hyggelig aften med fluebinding i Holbæk Kommune

Hos Pro-Outdoor blev der i samarbejde med Easy Shrimp EyesFlyfish Europe og Fishing Zealand afholdt en hyggelig fluebindingsaften d. 24. februar.

Aftenen startede med et oplæg fra Søren Flarup om Ahrex Hooks. Søren gav en interessant fortælling om arbejdet bag facaden med at udvikle kroge, og hvordan det gribes an. Især var det interessant at høre, hvordan fluebindere fra hele verden har været involveret og har enten bidraget eller inspireret til rigtig mange af deres nuværende kroge.

Efterfølgende gav Niels Lagergaard et kort indblik i Fishing Zealands arbejde, herunder de mange forskelligartede fokusområder, som projektet gaber over.

Herefter var der fri leg bag fluestikkene, hvor den dygtige fluebinder Jesper Affeldt fra Easy Shrimp Eyes, gav tips og tricks til fluebindingen og viste et udvalg af deres lækre og super innovative produkter, som folk kunne anvende denne aften.

Pro-Outdoor var aftenen igennem vært for kaffe og kage samt øl & vand.

En rigtig hyggelig aften med masser af fiskesnak og fluebinding var til ende alt for hurtigt.