Tusinder af ørredyngel udsat i Isefjordens vandløb
- 5. juli 2025
Nogle undrede sig sikkert over, at en masse mennesker pludseligt myldrede rundt langs Isefjordens vandløb med en spand og et akvarienet – og tilmed i et rasende tempo. Det var såmænd frivillige fra Tuse Å´s Ørredsammenlutning (TØS) og Odsherred Sportsfiskerforening (OSF), der midt i juni satte omkring 70.000 stk. ørredyngel ud i en lang række vandløb med faglig bistand fra undertegnede. Samtidig har TØS og OSF besluttet af stoppe udsætningerne af smolt – hvordan hænger det sammen?
Udsætningerne af smolt stopper
Udsætninger af ørreder på Isefjorden har en lang historie og der er i mange år udsat knapt 100.000 stk. 1 år gamle smolt (ca. 15 cm) i vandløbenes mundinger. Smolten har i mange år været afkom af lokale havørreder opfisket i Tuse Å og (på det sidste udelukkende) i Elverdams Å. Smolten opdrættes hos Fyns Laksefisk ved Odense, som hvert år kommer med tankvogne med de mange fisk til en samlet værdi af omkring kr. 400.000, – som betales af Fiskeplejen. Arbejdet med at opfiske, opbevare og stryge moderfiskene udføres af TØS med stadig større hjælp fra OSF og i en periode fra Grusbanden. Det er et meget stort og bekosteligt arbejde, men udbyttet i form af flere fangster til lystfiskerne har været meget beskedent. Flere undersøgelser dokumenterer, at de opdrættede smolt har en ringe overlevelse og derfor bidrager lidt til fiskeriet. Hovedet blev slået på sømmet da DTU Aqua offentliggjorde den store undersøgelse i 2024, hvor det dokumenteres, at udsætningerne i Isefjorden kun bidrager til fiskeriet med omkring 20 % af fangsterne jævnfør 470-2024-Effekten-af-smoltudsaetninger-i-Isefjorden-paa-det-lokale-lystfiskeri-1.pdf. DTU Aqua konkluderede i samme undersøgelse, at en øget naturlig smoltproduktion fra vandløbene på blot 1.700 stk. smolt vil kunne modsvare bidraget fra alle mundingsudsætningerne.
Da der yderligere var udsigt til markant højere priser på smolt fra og med 2026, var beslutningen nem: Vi vil få betydeligt mere for de mange fisketegnsmidler, hvis vi konverterer dem til miljøforbedringer. Med andre ord så stopper vi nu smoltudsætningerne.
Restaurering og forsøg med yngel
Jeg har lavet en række undersøgelser på Sjælland af vandløbenes smoltproduktion, og herfra ved vi, at et rigtigt godt vandløb realistisk kan producere omkring 20 stk. smolt pr. 100 m2. Det betyder, at et 2 m bredt vandløb pr. km kan producere omkring 400 stk. smolt. Med andre ord, så kan de 1.700 stk. smolt, som ifølge DTU Aqua modsvarer bidraget fra udsætningen, produceres på 4 – 5 km godt ørredvandløb. Beregningen er et overslag, men trods det, så taler alt for, at det kun kan gå for langsomt med at få restaureret flere vandløb. TØS og OSF har derfor etableret et tættere samarbejde, hvor vi sammen med kommunerne og Grusbanden i de kommende år vil gennemføre en række restaureringsprojekter, som kan finansieres ved at konvertere fisketegnsmidlerne til gydebanker og sten. Allerede i år er der 2 – 3 projekter klar i Odsherred og 1 i Tuse Å systemet.
Og tilbage til yngeludsætningen. Ørredyngel hader synet af hinanden og er stærkt territoriale. Derfor er der grænser for hvor tæt de kan være i vandløbene uden, at overskydende yngel går til. Da der er pænt med yngel fra naturlig gydning i de fleste vandløb er der ikke pt. udsætninger, hvorfor udsætningen i juni blev gennemført i vandløb, hvor der af forskellige årsager var dokumenteret svigtende gydning i vinters og i andre som booster-udsætning efter restaurering. Enkelte andre steder var der tale om forsøg, som kan fortælle om potentialet for at sætte ind med restaurering. I alt blev der sat yngel ud i 11 vandløb på ca. 40 stationer hele vejen rundt om Isefjorden samt i enkelte til Kattegat. En vigtig pointe er, at yngel gennemlever næsten hele sin livscyklus i åen, hvorved den ved smoltificeringen har samme overlevelse som en vild smolt, hvilket jo ikke er tilfældet for en opdrættet smolt, som har levet hele sit liv i et kunstigt dambrugsmiljø. Jeg tænker, at vi vil lave opfølgende undersøgelser af effekterne til efteråret, så vi kan styrke vidensgrundlaget for kommende tiltag.