Pjotr og Peter – kulturkrig ved søbredden
- 22. august 2013
Jeg husker den vanligt velafviklede Lystfiskeriets Dag, hvor Søerne i København blev invaderet af friske sportsfiskere fra hele landet. Solen stod højt – og gedderne ligeså. Hundredevis af gedder blev kroget, fightet, afkroget og nænsomt genudsat. Ingen slim- blodspor på grusstierne. Ingen bunker af skæl og halvrådne fiskeindvolde i vandkanten. Stort set ingen skrald efterladt af fiskerne. Kun smil og rygklap og i det hele taget go’ stil og sund fiskekultur fra samtlige glade fiskere på denne flotte majdag. (Se mere om arrangementet her)
Men så begyndte det at rygtes rundt om søerne, at en journalist var blandt de aktivt fiskende. Og snart kom de mørkere sider af det moderne lystfiskerliv op til overfladen. En ung gut fra Vejle prikkede mig på skulderen med et undskyldende ”altså jeg er jo ikke racist eller noget, men”… ”De polakker ødelægger alt for os – kan du ikke skrive noget om det?”.
Samme eftermiddag kom flere digre fortællinger fra det ganske land for mine øren. Fra Herning. Fra Odense. Fra Vordingborg. Fortalt i skingre vendinger, krydret med rødblussede kinder, skældsord og vilde fagter. Fortællinger om barndommens fiskesø, som blev tømt på en eftermiddag af kyniske madfiskere med store net – angiveligt aldeles uden for pædagogisk, endsige sproglig, rækkevidde. Fortællinger om polske håndværkersjak, der efter fyraften indtager lokale søer og bogstaveligt tømmer dem for fisk for næsen af de lokale, unge fiskedrenge. Beretninger om vodka-induceret hærgen, bjerge af skrald, slagtede karper og storgedder, trusler om vold kulminerende i harmdirrende ønsker om mere effektiv selvtægt og dannelse af tæskehold til at konfrontere madfiskeriet i den lokale sø eller å.
Sikkert sandfærdige beretninger – der desværre lynhurtigt bliver til opskrifter på et generel mistro og unfair fordomme over for alle polakker i Danmark – en voksende gruppe i vores samfund, som ellers i store opinions-undersøgelser fx fejres for deres prisbillige og oftest særdeles gedigne arbejde og høje arbejdsmoral. En gruppe, der geografisk udgør nogle af vore allernærmeste naboer. En gruppe som kulturelt er rundet af livet i et tidligere østblok-land, hvor hverken sportsfiske-opdragelse og skolegang har budt på formaninger om genudsætning af overskydende fisk, om generel naturpleje eller respekt for bæredygtighed.
Burde vi – alt taget i betragtning – måske have forudset dette clash of civilizations ved de danske fiskevande for mange år siden? Måske. Men det er svært at gardere sig 100 pct. mod tyvfiskeri og uopdragne individer.
Som mange andre seriøse sportsfiskere er undertegnede medlem af en såkaldt konsortie-sø hvor vi har lejet fiskeretten hundedyrt af den lokale godsejer. Og selvfølgelig sørget for, at det er umuligt at fiske fra bredden og aflåst alle både forsvarligt. Men en forårsdag var en af bådene væk og låsen brudt op. Ude i søen padlede tre glade polakker rundt i en af jollerne med et gammelt bræt som enlig åre. Der lå fem store, velnærede gedder i båden. Stendøde. Polakkerne fattede slet ikke, at de havde gjort noget galt ved at trodse ”fiskeri forbudt” skiltet og ”låne” en af vore både. I deres virkelighed er det tydeligvis aldeles unaturligt at genudsætte en fisk. Og omvendt aldeles naturligt at tage på fisketur i den nærmeste, første og bedste sø efter fyraften. Det viste sig så senere, at det var godsejeren selv som havde hyret gruppen af polske håndværkere…
Hvad står uden for enhver tvivl er, at polakker præcis ligesom danskere er rigtig glade for at fiske. Og naturligt nok glade for at spise fiskene. Men hvor de mest attraktive fiskevande i det enorme Polen bevogtes skarpt (og ofte korporligt), ligger 99 pct. af de danske fiskevande ”forsvarsløse” over for madfiskeri og asocial opførsel. Sådan ligger landet bare – og vandet, om man så må sige. Debatten må nu gå sin gang i erkendelse af, at frustrationerne i det ganske land er reelle, oftest forståelige, men også farlige i den forstand, at østarbejdere med hang til lystfiskeri er et fænomen, der ser ud til at være kommet for at blive i Danmark.
Hvordan ændrer vi den onde cirkel, så både Pjotr og Peter kan stå skulder ved skulder og nyde lystfiskeriets glæder – vel at mærke i gensidig respekt og under fælles spilleregler? Fiskeri forbudt-skilte og opdragende pamfletter på polsk til alle polske håndværkere i landet? Mere dyr kontrol fra myndighederne?
Forslag modtages, tak. – Boris Gullev
– De forskellige indlæg her på fishingzealand.dk repræsenterer bloggernes egne personlige holdninger og synspunkter. Vi vil meget gerne høre din mening og opfordrer til at deltage i debatten på vores facebookside her.