Ørredyngel mere end fire-doblet på projektstrækning i Kohave Møllerende.
- 27. august 2023
13.august sidste år var en gloende hed affære, med temperaturer op imod 35 graders varme, da en snes frivillige fra Næstved Sportsfiskerforening og Den sjællandske Grusbande restaurerede en 800 meter lang strækning af Kohave Møllerende, der er et fint lille tilløb til Saltø Å i Næstved Kommune. Netop den dag blev den højeste temperatur i årtier målt i Danmark.
Vi lagde knapt 100 tons skjulesten og 35 tons gydesubstrat i vandløbet.
I vinterens løb er projektstrækningen blevet gennemgravet af gydende ørreder og derfor var det med stor spænding, Jacob Hald fra Næstved Kommunes Naturteam og jeg i tirsdags undersøgte, om der nu også var kommet noget ud af restaureringen.
Vi mødtes ved åen ud på eftermiddagen, idet jeg jo skulle passe mine elever i 7. og 9. klasse på Osted Skole. Disse bestandsanalyser, der udføres efter anvisninger fra DTU Aqua, er ualmindelig vigtige, da de giver et fint billede af ørredbestanden og dermed også, om vi er lykkes med at skabe forbedrede miljøforhold i vandløbene.
I sidste ende er netop disse bestandsanalyser med til at vurdere, om der er skabt god økologisk tilstand, hvilket kommunerne har pligt til i forhold til Vandrammedirektivet.
På den første station, hvor DTU Aqua også har en station i forbindelse med Fiskeplejen, blev elektroderne dyppet i det lave sommerklare vand. Stationen ligger øverst oppe på projektstrækningen og her var vi lidt fedtede med antallet af sten.
Strækningen havde ikke helt forandret sig som jeg havde håbet, idet profilet i virkeligheden stadig var lidt for bredt med en bundbredde omkring 2 meter. Derfor var der ikke sket så store ændringer i forhold til variationen, som vi nogle gange ser i de mindre vandløb, når vi lægger store skjulesten kombineret med gydesubstrat i vandløbet.
Det blev afspejlet i antallet af små stykker ørredyngel, idet jeg sidste år fangede 16 stk. yngel pr. 100 m² vandløbsbund. I år fangede jeg 21 stk. på præcis den samme strækning. Måske lige i underkanten af, hvad jeg havde forventet, men dog omkring 30 % mere end sidste år.
På den næste station, der lå en lille halv kilometer nedstrøms, skal jeg til gengæld lige love for, der var sket forbedringer. Her var det nærmest ikke til at få armene ned, og allerede ved det første dyp med elektroden, væltede det frem med små ørreder.
Jeg blev så overrasket, at de ”slap fra mig” og pilede ind under broen ved det, de kalder ”Fodsporet”, der er den gamle jernbanelinje mellem Næstved og Slagelse (https://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/fodsporet/historie/jernbanen/)
De næste knapt 50 meters elektrofiskeri blev én stor jubelseance, hvor jeg i en lind strøm kunne bytte ketcher med Jacob Hald, der gik bagved og samlede ørreder sammen i vores lille spand.
Strækningen var nu meget varieret og skjulestenene havde sørget for, at bunden var blevet skyllet ren for sand og slam, -og det fineste gydesubstrat var nu dukket frem fra vandløbsbunden.
Der var høller og stryg, og der var udhængende vegetation, der sammen med de mange sten gav perfekte forhold for den spæde yngel, der var kommet frem af gydebankerne. Det var fantastisk.
På kun én vinter, havde vandløbet ændret karaktér og jeg havde i mine noter fra sidste års befiskning givet strækningen karakteren 3 (ud af 5 mulige). Nu kunne jeg med god samvittighed give strækningen karakteren 5, -altså topkaraktér.
Flere steder var bunden blevet skyllet helt ren for sand og slam, hvorved der tilbage lå den fineste gydebund og andre steder ditto lerbund. Vi har ikke chalk-streams i Danmark, men det her, var meget tæt på.
Jeg optog en lille film fra strækningen, som du kan se her:
Sidste år fangede jeg 21 stk. ørredyngel pr. 100 m² vandløbsbund på strækningen. I år kunne nøjagtig den samme strækning levere ikke mindre end 92 stk. ørredyngel pr. 100 m², -eller på godt dansk, mere end fire gange så store tætheder. Det er vildt at tænke sig, og min forudsigelse med 250-300 stk. ørredsmolt på hele projektstrækningen, der kan vandre ud i Karrebæksminde Fjord, tror jeg ikke holder.
Der var nemlig masser af skjul for de små bette kræ, så jeg er sikker på, de også får en god vinteroverlevelse. Jacob Hald og jeg var lutter smil.
Eneste hævede øjenbryn var i virkeligheden en mindre sensation.
Vi fandt yngel fra sortmundet kutling på samme strækning. Meget små, 2-3 cm lange var de mindste kutlinger, og ifølge Henrik Carl, -Statens Naturhistoriske Museum og manden bag Det danske Fiskeatlas, er det første gang, der er fundet så små kutlinger i vandløbene.
Den sortmundede kutling er en invasiv fiske-art og hører ikke til i den danske natur. Det var bemærkelsesværdigt, at de steder, hvor der stod en større sortmundet kutling i vandløbet, -dér var der ingen ørredyngel. Hmm!
Jeg har desværre ikke bevis for, at den kutlinge-yngel, jeg fangede under bestandsanalysen, er født i ferskvand. Men at dømme på størrelsen af dem, synes jeg, det virker utænkeligt, de skulle være vandret 10 km op i vandløbet. Ifølge Henrik Carl, skulle de også kunne gyde i ferskvand.
Se det var en streg i regningen, -desværre lidt af en sensation, at kunne påvise yngel af den størrelse i ferskvand. Fundet af yngel fra den sortmundede kutling på projektstrækningen, kan dog ikke forhindre mig i at være ovenud lykkelig over fremgangen af ørredbestanden.
Se, når vi har fire-doblet ørredforekomsterne på projektstrækningen, så ved vi også, vi har gjort det godt.
Der er nemlig nu skabt det, der med et fint ord hedder….- godøkologisktilstand, hvilket er miljømålet for vandrammedirektivet for de udpegede vandløb og vi kan nu sætte flueben ved Kohave Møllerende på den pågældende strækning.
Bandeleder, Rune Hylby,
Mobil, 2536 4280,