Frisk fisk på din T-shirt
- 2. december 2013
Fishing Zealand og Lakor har netop indgået et såkaldt ”Collab” projekt hvor de har slået kræfterne sammen for at støtte en god sag – nemlig Fishing Zealands indsats for at give børn, unge og udsatte unikke succesoplevelser ved hjælp af lystfiskeri. Du kan bakke op om sagen og få en fed fiske T-shirt med i købet…
Kunstneren og Lakors grafiske designer, Lasse Kornum, har lavet en frisk fortolkning på Fishing Zealands logo, som vil blive trykt på et begrænset antal T-shirts. For hver solgte T-shirt donerer Lakor 50 kr. til Fishing Zealand til en særlig pulje som udelukkende skal bruges i forbindelse med arrangementer for børn, unge og udsatte.
Lakor Soulwear er et mindre livsstilstøjmærke med rødder i surf, skate og fiskekulturen og en stor kærlighed til udkants/vandkants Danmark. Det er muligt du kender deres ”Fish or Die”, ”I <3 Udkanstdanmark” eller ”Pointing pipe” T-shirts.
Trøjerne forventes på lager omkring årsskiftet, men du kan allerede forhåndsbestille nu her. Fishing Zealand T-shirten fås i str. S-XXL i hvid eller blå, så længe lager haves. Den koster 250,00 kr. og der går en halvtredser til en god sag hvor hver solgte trøje.Køb den før din fiskekammerat – eller bedre endnu – køb to og giv ham den ene.