Fyraftensfiskeri i Odsherred
- 1. juli 2019
Fyraftensfiskeri i Odsherred blev en succes.
Forleden aften blev Fyraftensfiskeri afholdt for første gang på Skansehagen i Odsherred – og foregik i et samarbejde mellem Odsherred Sportsfiskerforening, VisitOdsherred og Fishing Zealand. Der kom i løbet af den sene eftermidag og aften godt med deltagere forbi vores camp, hvor vi stillede op med alt tænkeligt fiskegrej samt waders. Samtidigt blev der også fanget godt med fisk – et sted mellem 15-20 makreller blev landet samt en håndfuld hornfisk – så det var en særdeles succesfuld aften.
Vi sluttede af med at smide en makrel i rygeovnen, hvilket tiltrak sig stor opmærksomhed – og der blev lavet små “hapser” med røget makrel på rugbrød, der blev spist med stor fornøjelse. Fyraftensfiskeri er et nyt Fishing Zealand koncept, og det vil helt sikkert blive gentaget i andre FZ-kommuner fremover.