Oplevelser

Foredrag om eller kursus i rejestrygning

Jens Patrick Thiede kan bookes til et personligt kursus for enkeltpersoner eller grupper i kunsten af fange rejer ved fjorden i sommermånederne.

Kontakt ham for tider og priser, som er afhængig af, hvor mange I er. Kurset finder typisk sted på hverdagsaftener eller weekender ved Sølager i Hundested.

Jens Patrick Thiede afholder også et både lærerigt og underholdende foredrag om lidenskaben ved at fange sin egen føde, som urmennesket gjordet det for 10.000 år siden.

Han er desuden forfatter til Bogen “Fang friske fjordrejer” – sandsynligvis den eneste af sin slags i Nordeuropa – der over 40 illustrerede sider henvender til både familier med hang til leg og læring samt den mere seriøse rejejæger, der vil lære at fange mange rejer.

Se mere om kurser og bog på http://fjordrejeeksperten.simplesite.com/417490555 og https://www.facebook.com/fjordrejeeksperten/

 

Makrel Festival og DM i Makrelfiskeri

Makrellen er en fantastisk sommerbebuder med prangende farver, et iltert temperament og et utroligt velsmagende kød. Den fortjener at blive hædret som sportsfisk og kulinarisk objekt, og det bliver den nu med dens helt egen festival.

Fishing Zealand var den primære initiativtager til Makrelfestivalen, men videreføres fra 2017 af Odsherred Sportsfiskerforening. Udover at danne rammen om DM i Makrelfiskeri har Makrelfestivalen til formål at udbrede kendskabet til makrellen som mad- og sportsfisk, og ikke mindst at sætte Odsherred på landskortet som en spændende destination for lystfiskeri og lystfisketurisme.

Odsherred Sportsfiskerforening, Visit Odsherred, og Danmarks Sportsfiskerforbundsamt en lang række lokale aktører er desuden involveret i arbejdet med Festivalen, som har store ambitioner. 2014 markerede startskuddet for Makrel Festivalen, der var tænkt som en stor, årligt tilbagevendende begivenhed.

Målsætningen er at skabe en folkelig festival, der med udgangspunkt i makrellen skaber øget lokalturisme, spændende aktiviteter, hyggeligt samvær, medrivende og inspirerende oplevelser og ikke mindst liv og glade dage på Odden Havn og omegn.

Silva Danica Naturformidling

  • +45 59930216 / +45 20488916

I forbindelse med fx kystfiskeri tilbydes kurser eller blot guidede ture langs kysten om bl.a.:

  1. Indsamling af spiselige planter egnet til fiskeretter.
  2. Tilberedning af fangsten, eller friske fisk fra Kattegat, med brug af vilde planter. Bålmad, brug af rygekasser, plankestegning eller tilberedning i køkken.
  3. Bliv fortrolig med strandens sten og kyst. Det er en fin adspredelse hvis du fisker med agn fra kysten eller til dem fra familien, som ikke er interesseret i fiskeri
  4. Bliv fortrolig med kystens vilde blomster.

stranden udforskes