Kategorier

Bloggere

Nu må I gerne komme, små ørredbasser

Charlie på 4 år havde taget sin far med til Grusbande-projektet i Dammevandløbet. Charlie var meget nysgerrig på de tre ørreder, vi fangede under bestandsanalysen. (Foto: Christian Skotte)

Det er svært ikke at blive begejstret en tidlig søndag morgen på vej til Møn, -til Dammevandløbet, når 15 frivillige Grusbande-medlemmer dukker op for at hjælpe til og gøre det godt for ørrederne i denne del af regionen: I Vordingborg Kommune, som selv har gjort en masse.

Dammevandløbet er dog ét af de små, lettere oversete vandløb, der end ikke fik plads i vandplanerne. Det blev taget ud, på trods af blandt andet de frivilliges kamp. Ikke desto mindre, har Dammevandløbet potentielt mulighed for at opnå god økologisk tilstand med blot en lille indsats. Den indsats, skulle vi tage hul på ad frivillighedens vej, idet vi ville lægge grus og skjulesten ud i den just forgangne weekend.

Projektet var forberedt i et samarbejde mellem Christian Skotte fra Møn Sportsfiskerforening, lodsejeren, Vordingborg Kommune og Den sjællandske Grusbande.

Christian Skotte, der er koordinator for miljø-team Sydsjælland under Danmarks Sportsfiskerforbund, huserer i området og var med, også for mange år siden, da Dammevandløbet var blevet fritlagt, og nu strømmer lettere lystigt mod Grønsund.

Frontlæsseren som lodsejeren helt fantastisk stillede til rådighed, var guld værd og gjorde arbejdet med de 10 tons gydegrus meget nemmere. (Foto: Christian Skotte)

Forud for dette projekt, var der blevet købt og leveret 6 kubikmeter gydegrus og i omegnen af 3-4 kubikmeter skjulesten. Gydegruset betalt af Fisketegnsmidlerne via Gruspuljen, og i min snak med Peter Geertz Hansen, der administrerer gruspuljen, lagde han stor vægt på, at jeg skulle se, om der var gammarus i vandløbet under udlægning af gydegruset. Det var der, skal jeg hilse at sige, Peter Geertz. Masser endda!

Tilstedeværelsen af ferskvands-tanglopperne, som de også kaldes på dansk, er en vigtig indikator for, om vandløbet er (skal vi sige), rimelig rent. Ikke prangende, for slørvinger og andre af de mere rentvandskrævende arter fandt vi ikke. Men tilstedeværelsen af gammarus er vigtig, for disse små krebsdyr er en vigtig fødekilde til de små ørreder, der under opvæksten jo både skal have skjul og noget at vokse sig store på.

Vi fandt såmænd også ørreder, for jeg kunne ikke dy mig for, lige at dyppe elektroderne i vandløbet, når jeg nu var der i forvejen og havde mit eget elfiskeudstyr med mig, idet jeg har fået sponsoreret et sæt af FFFI og Danmarks Sportsfiskerforbund. Det gør bestandsanalyserne noget nemmere at gå til.

Sidste år ved samme tid, fandt vi ingen ørreder, da jeg elektrofiskede, -men det gjorde vi i søndags. Tre små fine halvårsørreder på en knapt 30 meter lang strækning. Slet ikke nok til at kategorisere vandløbet som tilfredsstillende, men dog nok til, at det giver løfter om flere ørreder i de kommende år.

Netop på baggrund af vores indsats, er der nu skabt forhold for en langt større ørredbestand end tidligere. Små midler, stor effekt, -håber jeg!

Emil Haslund Larsen meldte sig til projektet samme morgen og tog sin søn med for at hjælpe ørrederne i Dammevandløbet. Emil knoklede med riven, som alle de øvrige deltagere. (Foto: Christian Skotte)

Efter bestandsanalysen, dukkede pressen op, SN fra Vordingborg, og vi begyndte at lægge grus i vandløbet. Lodsejeren Jesper havde stillet sin frontlæsser til rådighed, hvilket jo var fuldstændig fantastisk og gjorde arbejdet ualmindeligt meget lettere. Vi skulle derfor kun rette gruset til, og med 15 frivillige par hænder gik det meget stærkt. Et dusin voksne par hænder og tre par små barnehænder, der lagde kræfter i.

Charlie på 4 år synes dog, det var mere spændende at kigge på fiskene, men han hjalp dog også til med sin lille skovl. Frida var også med, og det er nu anden gang, hun er på Grusbande-arbejde. Frida var også med i Tunderupløbet i Guldborgsund Kommune sidste efterår. Wilhelm var sidste barn, der knoklede på og hurtigt fik vi lagt bunken med gydegrus i vandløbet.

Christian Skotte, Kim Kelborg og jeg havde markeret dræn inden udlægning og i forbindelse med første gydebanke, fortalte jeg om stokkemetoden, og satte et par landmålerstokke i vandløbet, så vi kunne være helt sikre på, ikke at stuve vandet mere end det, der var godkendt i forbindelse med projektet.

Det gik, og efter en drikkepause, røverhistorier og udsætning af de tre fine små ørreder, kunne vi give os i kast med skjulestenene, som var ”sponseret” af Vordingborg Kommune. Igen fik vi stor glæde af Jespers frontlæsser og kunne på en lille halv times tid, lægge det meste af de tre kubikmeter sten ud i vandløbet. Ikke alle, for det viste sig, på trods af et fald på tre promille, at de store sten stuvede vandet en lille smule. Derfor lagde vi ikke alle sten på projektstrækningen, men lod en lille kubikmeter være til strækningen nedstrøms, der i den grad også trænger. Inden vi lægger disse sten ud, skal vi dog lige have sagsbehandlet det i Vordingborg Kommune, så alle ved, hvad der foregår.

Da de sidste sten var lagt i vandløbet, -bilerne pakket med river, skovle etc. kunne vi sige pænt farvel til hinanden og med et smil om munden byde havørrederne fra Grønsund og omegn velkommen til Dammevandløbet.

Nu er vandløbet forberedt på, at de små havbasser kommer et smut forbi til vinter for at gyde.

Bandeleder, Rune Hylby.