Kystfiskeri
Sjælland er omringet af saltholdigt havvand, og langs hele Sjælland og øernes over 2000 kilometer lange kystlinjer kan man opleve et spændende kystfiskeri. Her kan man finde fladfisk såsom rødspætte, skrubbe, ising og pighvar, men også torsk – og i løbet af sommersæsonen hornfisk, multer og makrel. Det er dog først og fremmest havørreden, som lokker de sjællandske lystfiskere på kysten, og det er ikke uden grund, at sjællænderne var blandt de allerførste til at opdyrke det danske kystfiskeri efter havørred. Mange taler endda om, at pladserne i bunden af Isefjorden samt Nordkystens barske og vindeksponerede pladser var der, hvor kystfluefiskeriet blev udviklet.
Sjælland råder ikke blot over nogle af landets allerbedste havørredfjorde – Isefjorden, Lammefjorden, Roskilde Fjord og Kalundborg Fjord – men også en særdeles foranderlig og alsidig kystlinje. Her er mere eller mindre alt, hvad hjertet kan begære af pladser – fra Møns massive kridtklinter og Nordkystens barske saltslåede rullestenskyster til Lolland og Falsters vindafskærmede brakvande og Vestsjællands blæretangsjungler. Og uanset årstid og vind og vejr er der altid fiskbare pladser med chance for at lande noget af havets eftertragtede sølvtøj.
Sæsonen
Der kan bedrives fiskeri langs de sjællandske kyster året rundt, men fiskeriet ændrer karaktér i løbet af året. Typisk taler man om forårs-, sommer, efterårs- og vinterfiskeri, og skal man tale om deciderede højsæsoner må det være perioderne fra marts – maj og igen fra august til oktober.
December/Januar/Februar
Vinterfiskeriet i december, januar og februar er som regel karakteriseret ved kuldegrader og lave vandtemperaturer, som medfører at havørreden ikke jager i samme omfang som ellers. Den kan desuden have problemer med at fordøje alt for store fødeemner, og derfor kan det ofte betale sig at skalere agnene ned i størrelse og eksempelvis fiske med helt små blink og fluer. Særligt små tangloppeimitationer, agn i provokationsfarver såsom pink og chartreuse samt kompakte kystwoblere er anbefalelsesværdige i denne periode. Ellers gælder det i høj grad om at finde de pladser, hvor vandet relativt set er varmest og mindst saltholdigt. Det kan være i brakke farvande, inderfjorde og på lavvandede pladser med mørk bund, der særligt effektivt absorberer den ellers sparsomme varme fra sollyset. Opsving i temperaturerne og mildt vejr, kan være netop det, der får fiskeriet til at blomstre op, men ellers er det bare med at klø på. Vinterfiskeriet kan være vanskeligt, men med lidt held kan man rende ind i små flokke af mindre fisk eller en stor overspringer (en helt sølvblank fisk, der har sprunget gydningen over).
Marts/April/Maj
Forårsfiskeriet kan være særligt hektisk, for med de stigende temperaturer begynder havørrederne for alvor at tage føde til sig. De er skrupsultne efter en lang vinter, og de kan lokkes til at tage stort set hvad som helst. Særligt dage med høj sol og stigende temperaturer kan byde på godt fiskeri, og både på den åbne kyst og i fjordene kan man nu finde stimer af fisk, der søger føde helt inde over lavt vand. På denne tid af året er det godt at fiske især i bugter, vige, fjordbunde og pladser i nær tilknytning til åudløb, men i takt med at varmen for alvor trænger sig på, fordeler fiskene sig langs med de åbne kyster, hvor især vidtstrakte rev, blæretangskove og muslingebanker med rigelige fødeforekomster har en stærk tiltrækningskraft på havørrederne.
Juni/Juli/August
Sommermånederne kan byde på et fint havørredfiskeri, men man skal kende sin besøgstid. Vandtemperaturerne begynder at nå niveauer, der gør, at havørreden søger ud over dybere vand i dagtimerne, og med mindre man har tilgang til pladser med god dybde og fine strømforhold, kan det bedst betale sig at fiske i skumringsperioderne samt i nattetimerne, hvor havørreden søger ind over lavere vand for at jage.
På denne tid af året er fødemængderne rigelige, og havørrederne kan lokkes til at hugge på et væld af forskellige blink, woblere og fluer. De kan dog også udvise selektiv adfærd, og det kan derfor være en god idé at holde nært øje med vandet. Er der eksempelvis mange tobis eller kutlinger på din kystplads, så er der en god chance for, at havørreden på denne kystplads har en forkærlighed for netop disse byttedyr.
September/Oktober/November
Efterårsmånederne markerer en overgangstid i havørredfiskeriet. Her vil der både være undermålere, overspringere og farvede trækfisk på kysten. På denne tid af året kan der fiskes hele døgnet igennem, eftersom vandtemperaturerne igen når optimalniveauer, og særligt fjordene kan fiske godt. Det samme kan pladser i nær tilknytning til gydevandløb, for her stimler havørrederne ofte sammen i mindre stimer. Husk dog på, at det at finde en stime fisk på denne årstid, ikke nødvendigvis er det samme som at fange fisk. I takt med, at havørrederne bliver farvede, mister de nemlig deres umiddelbare huginstinkt, og nøglen til at fange en fisk kan derfor være agn i hidsige farver, der kan fremprovokere et hug. Prøv eksempelvis blink i orange/gule eller pink farver, en kradsbørstig fluoroscerende flue eller en støjende spinner.
Grejet
Som kystfluefisker er en 9’ #6/7 fluestang, en flydende eller intermediate WF flueline, 100meter backing samt et 4 meter langt forfang med en 0.25mm fluorocarbon spids en god allround udrustning. Nogle af de mest populære fluer på Sjælland er Pattegrisen, Grå Frede, Kobberbassen, Juletræet, Cutthroat Kutling, Aura Rejen, Glimmerrejen, STF Baitfish, Honey Shrimp, Flatwing Tobis, Fyggi og Brenda.
Som spinnefisker vil man have gavn af en 8-9’ spinnestang med en kastevægt på 15-20gram eller en bombardastang på 10-11’ med en tilsvarende kastevægt samt et solidt bygget spinnehjul med rigelige mængder frisk 0.15-0.20mm fletline. Langtkastende agn såsom Snurrebassen, Sølvpilen, Stripperen, Sømmet, Herring Inline og Gladsax wobbleren er bare nogle af de agn, som Sjællandske kystfiskere har taget til sig, og som fanger masser af fisk på de åbne kyster.
Andre kystnære arter
I løbet af sommersæsonen kan man støde på en del spændende gæster fra sydligere himmelstrøg. Hornfiskene er de første sommerbebudere, og de kommer talstærkt til landet fra begyndelsen af maj og frem til slutningen af juni. Her kan man opleve et hektisk fiskeri på åbne kystpladser med spredte tang- og ålegræsbælter, og særligt agnfiskede sildestykker, små blink og fluer er effektive.
Fra slutningen af maj og frem til september kan man desuden finde multer langs kysterne. De kan være både vanskelige at spotte og fange, men de er ukuelige fightere, og en spændende udfordring for selv den mest erfarne fisker. Multerne finder man helt inde langs land, hvor de går og græsser friske alger og grøde på sten, og nogle af de mest sikre pladser er stensætninger, moler og havneområder. De kan fanges på små grønne fluer, men agnfiskeri med brød er den måske mest effektive metode.
Makrellerne kommer til Sjælland i slutningen af juli, og særligt i august kan man opleve et forrygende fiskeri. Vil man have held med makrellerne, skal man finde nogle pladser med god dybde, og ser man bort fra de større havne, er pladser såsom Røsnæs, Asnæs, Sjællands Odde, Nakke Hage og Helsingør tange pladser, som er værd at opsøge. Makrellen er mere eller mindre altædende, men særligt små sølvskinnende blink og mindre ophængerfluer er gode til at få makrellen i tale.