Kategorier

Bloggere

Familiefiskeri i havnen under årets Makrelfestival.

Årets Makrelfestival løber af stablen d. 20.-22. august – og her vil Fishing Zealand være til stede om lørdagen kl. 10-16 med vores fisketrailer. Her kan familier samt børn og unge stifte bekendtskab med medefiskeri efter forskellige fiskearter i havnen.

 

Vi har masser af lånegrej og madding med, så kom gerne forbi vores stand ved havnekajen, hvor både børn og voksne har mulighed for at fange deres livs første fisk.

Sidste gang var der super fiskeri i havnen efter fortrinsvist kutlinger men også flere pæne fladfisk blev landet samt en del krabber. Fjæsinger er også en gæst ved vores vande på denne årstid, og skulle man få en sådan på krogen, vil FZ-guiden nemt kunne hjælpe med det.

Igen i år laver den driftige Odsherred Sportsfiskerforening et stort rørebassin, hvor man kan studere og se fiskene på nært hold.

Du kan læse mere om Makrelfestivalen her.

Herunder kan du læse mere om, hvordan det gik sidste gang:

https://fishingzealand.dk/nyheder/boern-og-unge-arrangement-paa-odden-makrelfestivalen/