Kategorier

Bloggere

Put i Påsken – regnbuer og nyklækkede lystfiskere

I løbet af påsken var der igen rigtig gode muligheder for at give børn og unge muligheden, for at få nogle friske naturoplevelser med lystfiskeri. Initiativet “Put i Påsken”, er som navnet antyder, arrangementer, som tager afsæt i de oplevelser, som findes omkring lystfiskeriet ved en Put & Take sø. Dét var netop hvad der skete i Ørsted Ørrredvand og Iglekær P&T, hvor mange forældre med børn og unge, havde mulighed for selv at fange en ørred, der efterfølgende kunne nydes til påskefrokosten.

Ved begge arrangementer var der kompetent instruktion og vejledning til alle, der havde brug for hjælp. Ligeledes havde Fishing Zealand stillet alt det nødvendige fiskeudstyr til rådighed for deltagerne. Med andre ord, så var der grundlag for nogle hyggelige og lærerige timer i naturen.

Hygget blev der både i Iglekær P&T på Lolland og ved Ørsted Ørredvand på Sjælland. Heldigvis var påskeørrederne også i godt bidehumør, så der var samtidig mange børn og unge, der fangede der første fisk og “klækkede” som nye lystfiskere.