Overlever smolt bedre ved udsætning om aftenen?
- 9. april 2019
Det er et ekstremt relevant spørgsmål, da mundingsudsatte smolt giver få genfangster og har en overlevelse, der er mange gange mindre sammenlignet med natursmolt.
Spørgsmålet bliver måske besvaret i 2019, hvor DTU Aqua sætter fokus på smoltoverlevelsen i Roskilde Fjord i samarbejde med Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord og ROLK.
Mærkning og udsætning finder sted i denne uge. Fishing Zealand var med til at løbe undersøgelserne i 2018 i gang, men er ikke med i denne undersøgelse bortset fra, at undertegnede fiskenørd naturligvis ikke kunne lade være med at give en hånd med på den første mærkedag.
Et hold af biologistuderende med forsker Jon Svendsen fra DTU Aqua i spidsen implanterer i disse dage små sendere i havørredsmolt, som udsættes i mundingen af Langvad Å.
Forud er gået et stort arbejde for de lokale ildsjæle med at klargøre bassiner og modtage en stor portion 1 år gamle smolt fra opdrætteren på Hvilested Dambrug ved Kolding. Her har de levet, siden de blev “født” af Langvad Å-havørreder ved strygningen for 1½ år siden.
Smolten går i bassinerne, indtil de får indopereret en sender og er klar til at blive sat ud. Arbejdet og udsætningen foregår over en uges tid, hvor mindre portioner udsættes både morgen og aften for netop at kunne teste hypotesen, at udsætning om aftenen øger overlevelsen, fordi smolten så har fred til natten over at luske ud i fjorden – forbi skarver og andre rovdyr.
Metoden med sendere og lyttebøjer er den samme som for nedfaldsfisk beskrevet i flere blogindlæg om 2018-undersøgelsen, omend det er betydeligt mindre fisk og sendere, vi arbejder med. Dvs. smolt på 15 cm i modsætning til nedfaldsfisk på 55 cm.
I fjorden registrerer de samme lyttebøjer smoltens færden og ikke mindst, hvor og hvornår de dør – dvs. ved det sidste signal. Data indsamles løbende, men en færdig rapport foreligger først ved årets udgang.
Der kom et kort indslag på TV2 Lorry ud af det (ca. 1:33 minut inde i klippet):
https://www.tv2lorry.dk/
// Peter W. Henriksen