Ny rapport kaster lys over havørredernes overlevelse i havet
- 19. november 2015
Ny viden om de sjællandske havørreder
Fishing Zealand udgav i 2014 statusrapport 1 for de sjællandske havørreder. Her blev det konkluderet, at vi er nået er godt stykke med at genskabe vandløbenes miljø og fiskeproduktion, men at der er et stykke vej, før de store tabte bestande er tilbage i fuld styrke.
Rapporten konkluderede bl.a., at der var tegn på, at dødeligheden i havet mange steder var meget stor. Disse observationer førte til ønsket om at gøre et forsøg på at vurdere udvalgte havørredbestandes skæbne i havet. Desuden var det ønsket at udvikle et program for overvågning af bestandene. Kun med mere viden kan vi vide præcis, hvad der evt. er galt, og hvor der bedst sættes ind med nye tiltag.
Dette arbejde er nu afsluttet. Der blev set nærmere på udvalgte havørredbestande i 5 af de 6 fiskeplejeregioner: Isefjorden, Kattegat/Øresund, Køge Bugt, Smålandshavet, og Storebælt. Resultaterne præsenteres i statusrapport for havørrederne 2.
Data indsamlet med stor hjælp fra foreningerne
I samarbejde med en lang række frivillige i foreningerne var der allerede igennem mange år indsamlet viden i form af gydebanketællinger, smoltundersøgelser og data om moderfisk. I tilknytning til undersøgelsen blev der endvidere udtaget skælprøver fra havørreder i alle de betydende vandløb, hvor der opfiskes moderfisk. Desuden hjalp Dtu Aqua med baggrundsdata.
Hele dette puslespil af data er blevet bearbejdet og præsenteres samlet i rapporten, der lægger vægt på udvalgte indikatorer så som: Udvikling i havørredernes gennemsnitslængde, antal gydninger, alder i havet og havoverlevelse.
Overraskende store forskelle mellem bestandene
Det var imødeset med spænding, om det overhovedet var muligt at sige noget entydigt om bestandens skæbne i havet ud fra de indsamlede data.
Det var der i den grad. De udvalgte indikatorer pegede alle i samme retning og gav et godt billede af situationen for bestandene:
I Tuse Å, Esrum Å og til dels Køge Å pegede alting på en god havoverlevelse. Der var mange havørreder, som havde gydt mere end 1 gang (nogle op til 5 gange), gennemsnitsstørrelsen hos fiskene var stor og overlevelsen i havet var god eller nogenlunde god.
Omvendt forholdt det sig i Tude Å (til Storebælt) og Fladså (Karrebæk Fjord) samt bestande i Præstø Fjord. Her var der meget få havørreder med flere gydninger og havoverlevelsen var lille.
Den bedste overlevelse i havet blev fundet i vandløb med udvidede fredningsbælter i Isefjorden og i åers udløb på mere åbne havområder. Omvendt blev den ringeste overlevelse fundet hos bestande i de beskyttede fjorde med snævre passager som Karrebæk Fjord og Præstø Fjord. Lange tidsserier af gydedata viste en stor effekt af udvidede fredningsbælter i Isefjorden, mens mindre fredningsbælter i Karrebæk Fjord og Roskilde Fjord ikke havde nogen tydelig effekt.
Konklusionen er, at der er behov for yderligere beskyttelse af bestandene i Fladså, Krobæk og Herredsbæk (Karrebæk Fjord og Præstø Fjord). Det er muligt, at der også er behov for bedre beskyttelse af bestandene i Tude Å (Storebælt) og Køge Å (Køge Bugt), men det kunne ikke entydigt konkluderes i denne undersøgelse.
Der er således være meget stor forskel på havoverlevelsen og forvaltning med udvidede fredningsbælter spiller en stor rolle, hvis de er lavet rigtigt. Erfaringerne kan givetvis overføres på andre vandløb i lignende farvandsområder.
Rapportens konklusioner skal nu ”ud og arbejde”. I første omgang har de allerede været en del af grundlaget for Fishing Zealands nyligt færdiggjorte ”Havørredstrategi”.
Arbejdet viste også hvilke indikatorer, der bedst beskriver tilstanden, og det danner derfor grundlag for forslag til et overvågningsprogram, som bl.a. vil involvere frivillige med gydebanketællinger og registreringer af moderfisk samt skælprøver. Fishing Zealand arbejder på at få et program op at køre allerede i denne sæson.
Læs mere i rapporten.
Peter W. Henriksen