Kategorier

Bloggere

Masser af “nyklækkede” lystfiskere under årets “Put i påsken”

Vesterled P&T

Påskedagene bød på rigtig flot vejr, med både komfortabel varme og tilmed kun svage vinde fra østlige retninger. Måske var det lige netop det milde vejr, der fik rigtig mange til at melde sig til et af påskearrangementerne? Tilslutningen var i hvert fald til at få øje på, og således var der rigtig mange, som havde valgt at benytte de ekstra fridage på fisketur, hos en af de samarbejdende put & take søer.

Som altid var “Put-arrangementerne” tilrettelagt i øjenhøjde på de børn og unge, som kunne nyde ferien fra skoler og daginstitutioner. Derfor var der både mulighed for at låne alt tænkeligt fiskeudstyr og endvidere få instruktion fra en fiskeguide, der kunne hjælpe dem, der aldrig havde prøvet at fiske tidligere eller dem, som blot havde brug for et par tips

Iglekærsø P&T

til deres eget medbragte udstyr.

Selvom det varme forårsvejr måske nok lagde en dæmper på fiskenes bidelyst, så blev der alligevel landet rigtig mange ørreder under arrangementerne. Faktisk var der rigtig mange børn og unge, der stolt kunne prale af, at de nu havde fanget deres første fisk. En oplevelse de forhåbenligt vil huske rigtig mange år ud i fremtiden. Smilene fra de unge “nyklækkede” lystfiskere kan i hvert fald give håb om, at nogle af dem, får lyst til at drage på flere fisketure. Frisk luft, natur og socialt samvær virkede i hvert fald til at være netop dén opskrift, der gjorde at mobiltelefonerne blev i lommerne hos både børn, unge, forældre og bedsteforældre :)

Slutteligt skal der lyde en stor og varm tak til de venlige og fremsynede kræfter bag put & take søerne! Jeres lyst til at

Ørsted Fisk & Golf

samarbejde omkring påskearrangementerne har givet en masse børn og unge grundlaget for at træde ind i meningsfyldte fællesskaber omkring lystfiskeri :)

Find flere billeder på Fishing Zealands Facebookside

Brynshøj P&T