Forandring fryder
- 15. december 2025
Da Tuse Å’s Ørredsammenslutning og Grusbanden Fishing Zealand for en del år siden, -i 2019 og 2020, restaurerede Truelsbækken i bunden af Tempelkrogen over to gange, satte vi gang i en udvikling af vandløbet, der ganske vist var til at forudsige, men som også i første omgang gav panderynker på min skaldede isse.
Vi lagde knapt 500 tons sten af forskellig størrelse i Truelsbækken, der er delevandløb mellem Holbæk og Lejre Kommuner. Stenene havde vi fået foræret af et par lokale landmænd m/k, og klima-aftrykket var dermed minimalt. Desuden lagde vi en hel del gydesubstrat i vandløbet fordelt på 4-5 gydebanker.
Først så det rigtig fint ud, -gydebankerne blev gennemgravet af Isefjordens ørreder og jeg blev helt glad om hjertet. Derefter fulgte et par år, hvor jeg med jævne mellemrum var forbi for at kigge på det nye restaurerede vandløb som HedeDanmark havde gravet (og vi havde restaureret) for at lade Truelsbækken løbe ud i Elverdamsåen og ikke som tidligere direkte ud i bunden af Tempelkrogen.
Faldet var blevet taget af og Truelsbækken løb i store bugter, adstadigt mod øst langs Holbæk-motorvejen i det, der i daglig tale kaldes Tempelkrogen Nord, -netop mellem den store sø, der rummer et fantastisk fugleliv, og motorvejen mellem København og Holbæk (rute 21).
Med det nye og længere forløb, voksede vandløbet til i dunhammer, brøndkarse og andet vegetation, og på brinkerne var selvsåede elletræer begyndt at slå rod i stor stil.
Elletræerne var jo et gode, men det var svært at finde vandløbet, da vi sammen med Lystfisker Danmark med Arne Kvist Rønnest i spidsen, besøgte vandløbet under en temadag på Sjælland, hvor vi kørte rundt til forskellige restaurerede vandløb for at kigge på effekter og udfordringer i stil med den temadag, der blev afholdt i Jylland.
Under temadagen stod det klart, at vandløbet var udfordret. Forsumpet og med alt for stor grødevækst. Græsning langs, -og i vandløbet af en snes Galloway-kvier hjalp heller ikke på vandløbet, men var en del af et forsøg, som jeg selv synes, var meget spændende at undersøge. Køerne trampede rundt i det terrænnære vandløb, -fyldt med sten og fyldt med grøde. Dog havde vi i samarbejde med lodsejeren fået hegnet gydebankerne ind således, at køerne trods alt, ikke trampede rundt i gydebankerne.
Jeg har nu i et par år, forsømt at komme forbi vandløbet. Ikke af uvilje, men alene på grund af tidsnød og fordi der har været en hel masse andre spændende vandløb at kigge på. Men for et par uger siden, var jeg igen forbi Truelsbækken for at kigge på den vandløbsstrækning, vi havde restaureret.
Var bækken stadig fyldt med grøde og lettere forsumpet? Jeg var faktisk ved at revne af spænding og havde gode gammeldags sommerfugle i maven, da jeg kørte ned mod projektstrækningen……..!!!
Elletræerne var nu for alvor slået an, og var efterhånden blevet til små træer på 2-3 meters højde og stod nu ganske fint langs vandløbet og giver skygge for sommerens stærke sol. Samtidig er vandløbet snævret ind i takt med, at strømrenden har udviklet sig til at ligge mere fast end umiddelbart efter etableringen af vandløbet og den efterfølgende restaurering. Hold op, hvor så det godt ud!
Ude på engen var brøndkarsen decimeret, dunhammerne ligeså og nu bugtede Truelsbækken sig i mindre slyngninger i det større stor-slyngede forløb.
De mange tons sten, vi havde lagt ud, var ikke umiddelbart synlige, men jeg ved jo, de ligger i strømrenden og langs brinken således, at forholdene omkring vandløbet og kvaliteten er stabile året rundt og stadig under udvikling på den gode måde.
Når elletræerne for alvor får fat, vil de skygge grøden yderligere og dermed vil stenene komme til syne igen og sikre den variation, der er så vigtig for at sikre god økologisk tilstand. Det bliver helt vildt og jeg ser frem til at genbesøge Truelsbækken, -næste gang med en kortere frekvens.
Jeg er nemlig sikker på, Truelsbækken vil udvikle sig yderligere i de kommende år, og må konstatere, at forandring fryder.
Bandeleder, Rune Hylby,
Mobil, 2536 4280,
