Fishing Zealand bidrog til et skridt fremad for fiskeriforvaltningen

• Peter Henriksen
• 20. juni 2020
• Bæredygtighed, Fjordlandet, Foreninger & Klubber, Frederikssund Kommune, Frivillighed, Havørred, Lystfisketurisme, Miljøarbejde, Nyheder, Roskilde, Roskilde Kommune, Vandpleje

Nye regler for fiskeriet træder i kraft den 1.7.2020

Efter adskillige års arbejde træder to nye fiskeribekendtgørelser omsider i kraft den 1.7.2020. Der er én for farvandene omkring Sjælland https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/753) og én for farvandene omkring Lolland-Falster og Møn (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/754). Bekendtgørelserne beskriver hvor, hvornår og med hvilke redskaber, der må fiskes. Fishing Zealand har i et godt samarbejde med Kaare Ebert fra Danmarks Sportsfiskerforbund og en lang række foreninger, lokale ildsjæle og enkelte kommuner bidraget til den samlede indsats med at nå frem til nogle regler for fiskeriet, som sikrer en mere bæredygtig udnyttelse af de værdifulde fiskeressourcer. Med bæredygtighed mener vi både biologisk bæredygtighed, så fiskebestandene kan reproducere sig og blive større og stærke, men også en fiskerimæssig udnyttelse, som kommer alle fiskende grupper og samfundet mest muligt til gavn.

Om bekendtgørelserne så er tilstrækkelige til at nå disse mål, vil de kommende år vise, men det er de næppe alle steder og ej heller for alle fiskearter som f.eks. aborren. Det havde desuden været ønskeligt med mere generelle regler i stedet for særregler for hver enkelt fjord, sådan som ikke mindst Danmarks Sportsfiskerforbund argumenterede godt for. Men når det er sagt, så er der faktisk lokalt kommet fornuftige regler flere steder, som omfatter ret store arealer på især fjordene samt en lang række justeringer af fredningsbælter mm. Det vil nogle steder kunne bringe os nærmere målet.

De frivilliges hjælp med dataindsamling fik afgørende betydning

Faktisk så sikrede den gamle bekendtgørelse langt fra en bæredygtig fiskeriudnyttelse alle steder. Det kunne jeg dokumentere med det overvågningsprogram, som vi allerede ved Fishing Zealands start satte op for havørredbestandene, og som jeg har stået for i alle årene. Programmet måler bl.a., hvor mange havørreder, der gyder i vandløbene og det udføres af et stort antal frivillige, der gennemtraver hundredvis af kilometer vandløb hver vinter, hvor de tæller gydegravninger. Dertil kommer de årlige skælprøver fra opdrætsprojekternes moderfisk, som fortæller om overlevelsen i havet. Yderligere laves der andre undersøgelser af smoltproduktion, vandringerne i Roskilde Fjord, bestandsundersøgelser m.fl., som. På den måde havde vi et samlet billede af, hvor der var problemer med et for stort fiskeritryk. Uden disse gode data at skyde med, havde vi ikke kunnet pege på, og næppe heller kunnet opnå støtte til, en række reguleringer i fiskeriet. Jeg præsenterede bl.a. Fishing Zealands samlede datagrundlag på et opstartsmøde i foråret 2019 i Fiskeriministeriet. Særligt i tre fjordsystemer havde jeg dokumenteret et stort behov for bestandsbeskyttelse i form af regulering og det blev hertil, jeg målrettede Fishing Zealands største indsats.

Fishing Zealand hjalp især til i Roskilde Fjord, Karrebæk Fjord og Præstø Fjord

Og det lykkedes at sammenflikke nogle fornuftige regler i Karrebæk Fjord, Præstø Fjord og Roskilde Fjord. Faktisk er der det nok en af de mest omfattende og arealmæssigt største bekendtgørelser i Danmark med et samlet areal på ca. 103 km² fordelt med ca. 53 km² i den sydlige del af Roskilde Fjord (knapt halvdelen af fjorden) samt i hele Karrebæk Fjord med ca. 32 km² og Præstø Fjord med ca.18 km².

Udgangspunktet var lidt forskelligt i fjordene. I de mange fine tilløb til Karrebæk og Præstø Fjord viste de oprindelige havørredbestande alle tegn på overfiskning. Her tog Næstved Kommune initiativ til drøftelser vedr. Karrebæk Fjord med deltagelse af de lokale brugere af fjorden bl.a. erhvervs- og bierhvervsfiskere og lystfiskere med mig som rådgiver, og vi fandt frem til et oplæg, som i nogen grad blev fulgt mht. havørred, gedde og aborre. De mest afgørende regler er, at de garntyper, der anvendes til havørreder forbydes (for alle) i Karrebæk Fjord og i Præstø Fjord. I hele Karrebæk fjord kommer der desuden bag-limits for havørred og aborre (ikke for erhvervsfiskere), mens gedder totalfredes. I passagen mellem Præstø Fjord og Faxe Bugt er alt garnfiskeri helt forbudt, der tillades kun rusefiskeri og der indføres en bag-limit (ikke for erhvervsfiskere). At der yderligere kommer et stangforbud i passagen var ikke en del af vores anbefalinger. Aborrerne fik ikke den beskyttelse, vi havde håbet på og lagt op til. Se oversigt i tabel 1.

I Roskilde Fjord bliver afløbet fra Langvad Å snart flyttet fra Kattinge Vig til bunden af fjorden ved Skt. Hans, hvorfor der er behov for en bedre beskyttelse her. Der er behov for at sikre en stor havoverlevelse hos ikke mindst Langvad Å´s havørreder for at muliggøre tilstrækkelig gydning. Jeg var derfor med til at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af Danmarks Amatørfiskerforenings Kreds 2, bierhvervsfiskeren, Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord og ROLK. Efter talrige møder landede vi en aftale, som omfatter hele området syd for Eskilsø, hvor der fremover ikke må anvendes havørredgarn (gældende for alle). Dertil en baglimit på 3 havørreder pr. dag og udvidede fredningsbælter herunder et stort bælte med alt fiskeri forbudt ved det nye udløb. I Kattinge Vig fortsætter de nuværende regler med forbud mod garn. Da der var lokal enighed blandt alle fiskeriets parter, blev forslaget gennemført uden større ændringer.

Jeg har samlet nogle kerneelementer fra bekendtgørelsen for de tre fjorde i tabel 1, men det skal bemærkes, at der er betydeligt flere nye bestemmelser med nye fredningsbælter, regler for havnene, krav om spærrenet i ruser mm., som kan ses i bekendtgørelserne.

Tabel 1. Oversigt over et udpluk af de regler, der fremover gælder i 3 fjorde mht. redskabstyper og arter og hvilke typer fiskere, reglerne gælder for. Listen er ikke komplet, se derfor også selve bekendtgørelsen.

Giver bekendtgørelserne så bedre fiskebestande?

Jeg mener, at der er gode chancer for, at et lettet fiskeripres på bestandene af havørreder og gedder i nogle områder giver mulighed for større bestande, såfremt miljøforholdene fortsat beskyttes og forbedres. Det forudsætter naturligvis også, at reglerne bliver overholdt, hvilket yderligere forudsætter, at der informeres bredt om de nye regler og naturligvis i sidste ende også, at der udføres den nødvendige fiskerikontrol. Fishing Zealand vil fortsætte overvågningsprogrammet, som således nu går ind i en ny fase, hvor der tilføjes et mål om at dokumentere effekterne af reglerne på fiskebestanden. Det vil antageligt være muligt at se, om der er effekter i løbet af de kommende år.

Peter W. Henriksen