Et tilbageblik på FZ konferencen

• Niels Lagergaard Pedersen
• 21. november 2014
• Arrangement, Debat, Lystfisketurisme, Miljøarbejde, Nyheder, Oplevelser, Social indsats

Jeg deltog i den velbesøgte Fishing Zealand konference på Frederiksminde Hotel i Præstø. Grundet det særdeles store fremmøde blev der ivrigt netværket, snakket og diskuteret fra start af. Dejligt at deltage på en konference med så mange engagerede og motiverede folk med et fælles formål.

Der var på konferencen indlagt små workshops. Om formiddagen hørte jeg Arne Kvist Rønnest, Esrum Kloster & Møllegård tale om ”Hvordan taler vi lystfiskeriets sag – og opnår resultater”, mens jeg om eftermiddagen hørte Kaare Manniche Ebert, Danmarks Sportsfiskerforbund tale om ”Den frivillige indsats”. Herunder er ridset op, hvad der blev talt om og ikke mindst de værdifulde kommentarer, der kom fra tilhørerne. Begge oplæg ligger i deres fulde længde her.

Arne Kvist Rønnest tog udgangspunkt i en case fra Varde Å. Arne og tre tidligere gymnasievenner satte sig sammen i 1992 og dannede projektgruppen ”Frit løb Varde Å”. Kort efter skrev de den første kronik i en lokal avis og derefter fulgte en flerårig kamp for til sidst at få gennemført restaureringen af Varde Å. Varde Å blev sat fri i sommeren 2010.

Her var tale om et meget inspirerende oplæg og en historie om et fantastisk stykke lobby arbejde af frivillighedens vej. Så alle med interesse i frivillige projekter vil jeg gerne opfordre til at bladre Arnes oplæg igennem. Her nævnes en række gode punkter og ideer, man kan bruge fremadrettet i frivilligt arbejde. Arne sluttede af med at nævne de vigtigste arbejdspunkter, som erfaringsmæssigt virkede i deres projekt: definere problemstillingen, have en klar vision, masser af tålmodighed, kend lokalområdet bedre end andre, inkluder lokalbefolkningen og medierne, vær foran (have løsninger klar), vær positiv og venlig overfor myndighederne, grib chancen (vær rettidig) – og sidst men ikke mindst, husk at have det sjovt undervejs.

Efter oplægget kom der en række gode input, bl.a. fra kommunerne. De ser gerne at lokale frivillige og organisationer tager den første kontakt til lodsejere omkring miljø- og vandløbspleje. Bedre resultater og nemmere forhandlinger kan formodentlig opnås derigennem. Myndighederne vil så først indgå i projekterne på et senere tidspunkt.

I FZ-regi er det oplagt at samarbejde på tværs af kommunegrænser. Man kunne definere de enkelte projekter i de forskellige vandløb, og de tilhørende projektgrupper kunne efterfølgende mødes og brainstorme og udveksle erfaringer.

De sjællandske vandløb mangler ofte vand i sommerhalvåret. Her vil det være oplagt at samarbejde blandt de frivillige organisationer. Kommunerne er i disse år ved at udarbejde klimaplaner, og derfor er det muligt at påvirke disse beslutninger lige nu, for derigennem at tilgodese vandløb og fisk.

Kaare Manniche Ebert lagde ud med at kort at konstatere, at Fishing Zealand projektet er noget Danmarks Sportsfiskerforbund har drømt om i årevis og ser meget gerne noget tilsvarende udbredt over hele Danmark.

Den frivillige indsats er allerede nået langt, og Kaare nævnte følgende punkter, der er gennemført:

• Organisering af lystfiskere i seks oplande
• Rapport om brakvandsgedder og –aborre, november 2012
• Guidekursus
• 5 vandløbsrestaureringskurser
• Gydebanketællinger
• Rapport om ørrederne på Sjælland, og en ny er på vej
• FZ-hjemmeside, der om kort tid kan bruges af lystfiskere til at organisere aktiviteter
• Afholdt fisketure, fisketræf, konkurrencer, lavet tre film, omtale i mange medier, etc.
• Afholdelse af denne konference
• rredpatruljen
• 2 gydebankespulesæt
• Undersøgelse af (i regi af Fiskeplejen, men et resultat af FZ-møder med DTU:
  • Effekten af smoltudsætninger i Isefjorden
  • Hvor kommer ørrederne fra, der fanges langs Sjællands kyster

Kaare ønskede derefter at inddrage tilhørerne og stillede derfor tre opgaver, hvortil han ønskede feedback.

Opgave 1

Med nu syv kommuner i FZ kommer er der flere økonomiske resurser, som bruges til initiativer, der kan fremme formålene: gøre fiskebestandene større, øge kendskabet til bæredygtigt fiskeri, forbedre vandløbene og øge interessen for lystfiskeri, klubberne og miljøarbejde.

Tilhørerne skulle komme med forslag til projekter (uden at skele til økonomi), der kan fremme ét eller flere af formålene og dermed tilføre FZ stor værdi.

Forslagene fra tilhørerne var mange og interessante. De er listet herunder:

• Inkludere og indsluse nye lystfiskere gennem FZ-events (børn og unge)
• Optimere udsætninger (Harrestrup Å nævnes som eksempel)
• Lave fysiske lærings- og formidlingssteder hvor de konkrete tiltag i FZ-regi præsenteres for børn og unge, og den øvrige befolkning.
• Åbent hus arrangementer – f.eks. på lystfiskeriets dag, igen møntet på børn og unge.
• Sikre vand i Sjællandske vandløb.
• Forsøg med at lade sportsfiskere tage den første kontakt til lodsejere med henblik på vandløbspleje i stedet for de vanlige myndigheder, da kommunerne selv mener, at de ofte har svært ved at vinde tillid blandt lodsejere.
• Invitere og inkludere lokale borgere (ikke kun lystfiskere) i vandløbs- og miljøarbejde, da lokalbefolkningen formodentlig gerne vil deltage i lokale projekter til fælles gavn. Her tænkes meget konkrete tiltag som vandløbsrestaureringskurser og udsætning af fisk, hvor man kan se et resultat med det samme.
• Uddanne ungdomskonsulenter i FZ-regi til at tage ud og undervise på skoler og lign.
• Lave målrettede skoleprojekter.
• Lav populærvidenskabelig kommunikation over f.eks. Peter W. Henriksens kommende rapport – og lav noget i retning af ”Se hvor langt vi er nået” på FZs hjemmeside.
• Udnævn ”Årets kommune” i FZ-regi. Den kommune der har lavet flest tiltag for at imødekomme formålene i FZ-projektet.
• Inkluder den lokale presse. Det nævnes, at DN har god erfaring hermed.
• Forbedre samarbejdet med fritidsfiskere. De kender deres vand og område særdeles godt og skaber liv på havnene rundt omkring. Fritidsfiskere udfører og er ligeledes fortalere for bæredygtigt fiskeri.
• Indsats mod rykfiskeri, som åbenbart stadig forekommer enkelte steder efter brakvandsfisk.

Opgave 2

Den nye rapport fra FZ viser, at der er et stort uudnyttet ørred-potentiale i vandløbene.

Tilhørerne skulle komme med deres bud på, hvad der skal til for at tilføre flere frivillige til arbejdet med fiske- og vandløbspleje?

Igen kom der en masse gode forslag og ideer fra salen:

• Aktivitetskalender på FZs hjemmeside.
• Skabe kontakt til efterskoler, der efterlyser naturrelaterede projekter.
• Få børn og unge med via skoleordninger.
• Skele til Tuse Å-projektet, her var også ikke-lystfiskere involveret i projektet. Derudover var DN også en medspiller i projektet, hvilket også kan tænkes ind i fremtidige FZ-projekter.
• Lav en event ud af de frivillige projekter, f.eks. ”Store restaurerings dag”. Hvilket kan tiltrække stor opmærksomhed i lokale medier.
• Skabe ejerskabsfornemmelse for lokalbefolkningen. Lokale vil gerne passe på den natur, de bevæger sig i til daglig.
• Udarbejd fælles merchandise såsom tøj og kasketter, hvilket giver en fællesskabsfølelse hos især børn og unge.

Opgave 3

FZ fokuserer generelt meget på bæredygtighed, ungdom og miljø. Frivillighedsdelen indeholder alle disse værdier. En lang række firmaer burde derfor have et ønske om at blive en del af FZ i form af sponsorater og lignende. Pengene skal i givet fald benyttes til at fremme de fire beskrevne formål: gøre fiskebestandene større, øge kendskabet til bæredygtigt fiskeri, forbedre vandløbene og øge interessen for lystfiskeri, klubberne og miljøarbejde.

Lav en liste med firmaer der er relevante at kontakte med henblik på samarbejde, sponsorater eller lignende. Angiv gerne begrundelse ud for hvert firma.

Her kom mange interessante forslag fra salen, og der blev virkeligt tænkt ud af boksen:

• Carlsberg (Grønne koncerter er i tråd med grønne projekter i FZ)
• Fiskegrejsgrossister
• HedeDanmark og andre mindre entreprenører (der burde være interesse fra lokale entreprenører)
• Elforsyningsselskaber (er interesseret i klimaforbedringer, formidling, grøn profil m.m.)
• DSB (lokale fiskehotspots kunne nævnes i togene)
• GoMore (dele-bil firma, der har en grøn profil)
• Havmølleparker selskaber (DONG m.fl. der er interesseret i grønne projekter)
• Medicinalfirmaer (slå på sundheden i at fiske og være aktiv i naturen)
• RGS90 (har en grøn profil)

Tak for de fremragende kommentarer, forslag og ideer, der blev luftet på konferencens workshops. Der er mange spændende fremtidsperspektiver, som kan og skal udforskes.

Som nævnt i indledningen var denne konference særdeles interessant, og alle jeg har talte med var yderst begejstrede.

Jeg ser derfor frem til en lignende konference om nogle år, hvor jeg er sikker på, at projektet er endnu mere flyvende end i dag. Projektet har i hvert fald fået en flyvende start.

Mange hilsner

Niels