Jeg beskrev i et tidligere blog-indlæg de foreløbige resultater af Næstved Kommunes arbejde med en gedde-eng på 2,8 ha ved Fladsåen. Nu har jeg samlet erfaringerne, resultaterne og ikke mindst perspektiverne i en rapport.
Yngelrusen i afløbet tømmes.
Arbejdet blev større end forventet Vi måtte se i øjnene, at det praktiske arbejde med fangst af modergedder blev meget stort – ikke mindst da vi fik en stor flom i åen i april. Herefter fulgte en ekstremt tør og varm periode, hvor det var nødvendigt at lukke afløbet fra gedde-engen i en måned for at forhindre kritisk lav vandstand. Uden stor hjælp af frivillige fra bl.a. Fladså Sportsfiskerforening havde det ikke været muligt at gennemføre projektet.
Palle elfisker efter geddeyngel – noget der dog har vist sig yderst vanskelig.
Det lykkedes dog efter en ihærdig indsats med fælder og el-fiskeri at fange og overføre 7 store gedder (4 hunner og 3 hanner) til engen. Ved at sammenholde resultaterne med andre undersøgelser i området, så ser det ud til, at opgang og gydning hovedsageligt finder sted fra slutningen af marts til slutningen af april ved en vandtemperatur på omkring 8 grader C, hvilket betyder at vi fremover kan forkorte fiskeperioden.
Succes – men geddebestanden er kritisk lille Men vi fandt også ud af, at gydebestanden nu er så lille, at den langt fra er tilstrækkelig til at sikre en genetisk varieret og sund bestand, uden indavl og tab af genetisk variation. Det er derfor meget vigtigt, at den hurtigt kommer op på et større antal med bidrag fra så mange moderfisk som muligt. Og desværre er situationen den samme i en række andre vandløb, som vi har data fra. Kort sagt så er der faktisk opgang af gedder i en række vandløb, men de er meget få.
For at holde vandstanden i geddeengen under tørken, var vi nødt til at lukke afløbet indtil ca. en måned efter, at ynglen var klækket og begyndt at svømme. Herefter åbnede vi igen og straks startede en udvandring af store geddeunger, som på bare en måned havde haft en enorm vækst fra ca. 1,5 cm til op til 11 cm. Nedvandringen fulgte vi i en spærrende fælde i afløbet og den fandt sted i ugen efter afløbet blev åbent igen indtil gedde-engen var tømt for vand. Der blev fanget i alt 1.266 stk. (452 stk. pr. ha), hvilket undervurderer, da fælden kun var opsat i de perioder, hvor vi formodede, at udvandringen var størst.
Vi kunne knapt nok få armene ned, da vi så de mange store geddeunger på vej til Karrebæk Fjord, men de sank dog noget, da jeg sammenlignede med resultater fra svenske gedde-enge, hvor der er målt helt op til 33.000 stk. pr. ha. Det er voldsomt mange og betyder, at potentialet fra vores gedde-eng er knapt 100.000 stk. Antallet havde sikkert været større, hvis geddeynglen havde haft mulighed for at udvandre tidligere, idet svenskerne har fundet ud af, at udvandringen starter umiddelbart efter at ynglen er klar til at svømme og finder sted i de første uger, hvor ynglen blot er få centimeter. Det kunne de jo ikke hos os, fordi vi var nødt til at lukke afløbet i en måned pga. tørken. Denne vigtige erfaring medtages ved et nyt forsøg.
Store geddeunger på vej til Karrebæk fjord.
Vi vurderer dog, at et antal store geddeyngel på mindst 1.260 stk. vil give et værdifuldt bidrag til geddebestanden i Karrebæk Fjord og Fladsåen, og de første kønsmodne fisk forventes at vende tilbage til gedde-engen på deres første gydning i foråret 2025 – 2026.
Indsatser i 2024 Gedde-engen er nu blevet forbedret og har fået et nyt afløb og Næstved Kommune satser på at arbejde videre med projektet i 2024.
I forbindelse med projektet tog vi vævsprøver til DTU Aqua, som laver DNA undersøgelser for bl.a. at undersøge, om gedderne er opdelt i lokale, genetisk unikke bestande med hver deres særpræg, ligesom vi kender det hos havørred og laks. Det har bl.a. stor betydning for forvaltningen og et muligt kommende avlsarbejde. Yderligere er der tanker om, at DTU Aqua måske vil samarbejde med Næstved om en undersøgelse af omfanget af skarvernes predation på unge gedder ved at pit-mærke geddeunger fra engen til foråret.
Der blev i den grad gået til den, da ti kollegaer fra Cisco ventilerede gydebanker i Tunderupløbet på Østfalster. Først blev grøden fjernet fra banken, og dernæst blev den gravet igennem med stengrebe, for til sidst at blive spulet med spulepumpen.
For lidt over fjorten dage siden blev jeg kontaktet af Jørn-Tore Skogstad fra Cisco, som vi lavede projekt sammen med sidste år i Ejby Å.
Cisco er en international virksomhed med mere end 80.000 medarbejdere på verdensplan, der laver IT løsninger og online-kommunikation for virksomheder – med hovedsæde i San Fransisco i Californien. I Norden har Cisco hovedsæde i Norge, idet de for en del år siden, overtog det gamle hæderkronede norske firma, Tandberg. I Danmark har Cisco to afdelinger, én i Århus og én i København.
Jørn-Tore er nordmand, lystfisker, og har været med i Grusbanden nogle år nu.
Han har deltaget i et par projekter og derfor var det også nærliggende sidste år, at han og en flok kollegaer stillede sig til rådighed en dag i oktober måned for at lægge sidste hånd på restaureringen af Ejby Å, som lige manglede den sidste finish. Det forholder sig nemlig således, at hver medarbejder i Cisco kan bruge 10 arbejdsdage om året på frivilligt arbejde, -vel at mærke lønnet af Cisco.
Jørn-Tore Skogstad spuler en af gydebankerne igennem med spulepumpen. Hårdt arbejde, men resultatet bliver helt vildt bagefter.
Sidste år deltog otte medarbejdere, foruden et par folk fra Tuse Å’s Ørredsammenslutning, Lars Høpfner og Jan Larsen, samt Jan Hornum fra Grusbanden. I fællesskab fik vi lagt ca. 6 tons gydegrus i Ejby Å. Naturgenopretning, CSR (Corporate Social Responsibility) og Teambuilding i forening. Vi hyggede os, og med et godt formål.
Så da Jørn-Tore skrev til mig for lidt over fjorten dage siden, var jeg naturligvis lutter øre. Kunne vi lave noget i fællesskab i næste weekend, var Jørn-Tores spørgsmål? Det forholdt sig nemlig således, at en halv snes medarbejdere fra Cisco havde lånt et sommerhus i Marienlyst for at hygge sig sammen.
Jørn-Tore havde foreslået de andre kollegaer, at når nu de skulle hygge en hel weekend, så kunne de jo udmærket gøre det med et godt formål samtidig. Se, jeg blev sgu helt rørt.
Ét var, at de ville lave et projekt sammen med mig fra Grusbanden, noget helt andet var, at medarbejderne fra Cisco tog på weekendophold sammen i et sommerhus, blot fordi de hyggede sig og havde det rart med hinanden som kollegaer. Det gjorde mig uendelig glad at høre, at der stadig er den slags arbejdspladser, hvor man ganske frivilligt tager på weekendophold sammen, -fordi man har lyst. Derfor var jeg ikke sen til at stable et projekt på benene, med meget kort varsel.
I dette område, på Falsters Østkyst, ligger Tunderupløbet, som vi restaurerede i samarbejde med Lystfiskeriforeningen for Nykøbing Falster og Omegn for efterhånden nogle år siden. Det var i 2017 og 2018, vi lagde omkring 60 tons gydesubstrat i Tunderupløbet, henholdsvis op- og nedstrøms broen ad Tunderup Strandvej.
Gydebankerne bliver brugt hvert år, men efterhånden er flere af dem fyldt med sediment, og enkelte er også blevet ”bunket op” af de gydende havørreder fra Østersøen. Af samme grund havde jeg tidligere talt med Guldborgsund Kommune om dette og havde egentlig denne opgave stående på min dosmerseddel over ting, jeg skulle følge op på. Ikke kun til glæde for ørrederne og deres gydesuccés, men også for at imødekomme lodsejeren, Anders Mondrup, der ikke har glæde af forøget vandstand i Tunderupløbet på sin matrikel. Derfor blev der hurtigt arrangeret en gang ventilering af de 10 gydebanker, vi lagde ud for 5-6 år siden.
Det fineste gydesubstrat ligger tilbage, og Jørn-Tore og Josephine Nelson er tydeligvis stolte af indsatsen, -og med god grund.
Anders blev kontaktet, ligeså Guldborgsund Kommune, LNF og de sidste aftaler blev lavet med Cisco og Jørn-Tore. Vi mødtes derfor i sidste weekend, klokken halv elleve for at ventilere gydebankerne. Ventilering er både ”at løsne gydebankerne” med stengrebe og spule dem godt igennem med spulepumpe.
Det er yderst effektivt, og gør gydebankerne brugbare for havørrederne. Samtidig, når vi bruger spulepumpen, får vi fjernet en masse sand fra bankerne, som naturligt nok, ikke er så høje bagefter, når vi har fjernet en del af de små partikler fra banken. Typisk falder højden 5-7 cm efter en gang spuling med spulepumpen.
Fællesfoto i frokostpausen. Det blev en mega hyggelig dag og som et særsyn i november måned i år, skinnede solen. Jørn-Tore (bagerst midt i billedet) og jeg, aftalte at vi naturligvis også skal lave et projekt sammen i 2024.
Ulempen er, at det kræver vand og tålmodighed, for hver gydebanke kan let tage en time at spule ren for sediment.
Nogle gik i gang med at spule, og nogle gik i gang med at løsne gydebankerne. Halvanden time senere holdt vi pause, og som traditionen byder, lavede Jørn-Tore kaffe på primus, samtidig med, vi kunne nyde nærmest den eneste dag med solskin hidtil i november måned. Det var pragtfuldt.
Fællesbillede og så tog vi lige halvanden time mere bagefter.
Vi fik spulet to gydebanker godt igennem.
Jeg havde valgt de to, der tilsyneladende stuvede vandet mest, mens resten af gydebankerne blev cleanet for grødevækst og derefter løsnet med stengrebe. Havørrederne vil, hvis de vel at mærke vandrer op på gydebankerne, baske sand og slam ud af de gydebanker, vi løsnede. Vi tog også lige lidt grødevækst, når vi nu var her med håndredskaber.
Efter fire timers indsats, var der kommet lidt gang i strømmen, gydegruset lå ventileret og klar til ørredernes gydning, samtidig med, at de nu ikke længere var bunket så højt op på Anders Mondrups jord.
Mega hyggeligt havde det været, og Jørn-Tore og jeg aftalte, at næste år, i 2024, laver vi endnu et projekt sammen.
Billede: Per Gade Gyldenkærne (åbningsbilledet på forsiden er også fra Per).
Næstved Kommune og Fishing Zealand afholdt søndag den 12. november 2023 arrangementet: “Introduktion til vinterfiskeri”. Målet var at klæde de ca. 40 fremmødte på til at takle den, til tider, svære havørred periode, som vi er på vej ind i. Havørreden kan være svær at få i tale om vinteren – dels er der færre havørreder langs kysterne, da mange af havørrederne er vandret i åerne for at udfylde et meget vigtigt hverv, nemlig at sikre artens overlevelse – men også fordi man skal lave et stykke hjemmearbejde, inden man tager afsted på fisketur for at få de bedste muligheder for at fange en overspringer.
De fremmødte blev budt velkommen af Fishing Zealand-guiderne Niels, Mikael og Mark og tilbudt en frisklavet kop bålkaffe. Efter en introduktion til vinterfiskeriet, blev folk sendt ud langs kysten for at afprøve teknikkerne. Der var stor spørgelyst blandt flere af deltagerne – så guiderne gav masser af gode fif og råd fra sig i løbet af dagen. Kystgrejet og kasteteknikken blev også finpudset hos flere af deltagerne.
Hen over dagen blev der fanget ca. 20 havørreder og et par af de løsslupne regnbueørreder, som huserer på kysterne på Sydsjælland og øerne. Regnbueørrederne var svære at få i tale, men de kunne ses i stimer over rev og i badekarrene.
Hele dagen blev der budt på frisklavet bålkaffe, så deltagerne kunne træde op ad vandet, varme sig ved bålet og få tørsten slukket. Næstved Kommune var vært ved et stykke kage til kaffen.
***
Vinterfiskeriet handler i høj grad om at studere vind og vejr og finde frem til de bedste spots ud fra brug af fcoo.dk eller app’en Fishing In Denmark. Her kan du nemt se, hvor der fx er varmtvands lommer og lav salinitet. Dette er vigtigt om vinteren, da havørreden helst opholder sig steder, hvor saltindholdet er lavt, og vandet er “varmt”. På app’en Fishing In Denmark er det ligeledes nemt at se vandskifte for de enkelte fiskepladser, og netop i vandskiftet kan man ofte få ørrederne i tale.
Bruger man fcoo.dk og Fishing In Denmark, har man nogle rigtige gode redskaber til at finde de pladser, hvor der er størst mulighed for at fange en havørred.
Elektrofiskeri i Elverdamsåen er altid spændende. Du kan nemlig komme helt tæt på, så tæt, at det er dig, der netter de fisk, der rammes af strømmen i vandet (foto, Andreas Finding-Rottem)
Igennem de seneste 15 år har vi, hvert år i november måned, været afsted til Elverdamsåen for at fange moderfisk til Fiskeplejen i Isefjorden.
Det foregår ved hjælp af elektrofiskeri og det er særdeles spændende både at være med til, og ligeså at kigge på.
Jeg får ”immer alles” en lille smule indre uro i kroppen, når det er ved at være den tid på året. Det er jo ikke altid, fiskene lige opfører sig, som de plejer. Det afhænger helt af vind og vejr, genetik, geografi og mange andre faktorer, jeg egentlig aldrig bliver helt klog på. Havørrederne er vidunderlige skabninger.
Jeg havde en drøftelse med Marie Brandt, der er formand (m/k) for Københavns Fiskeklub for nylig om, hvilken fisk, der med rette kunne kaldes Danmarks Nationalfisk. Måske er det havørreden. Jeg bliver i hvert fald en kende andægtig, hver gang jeg holder denne smukke fisk i hånden.
-Om det er en blankfisk på kysten, eller en havørred i gydedragt er egentlig lige gyldigt.
Én af Elverdamsåens smukke hunfisk bliver fanget under elektrofiskeri og vist frem. En hun som denne kan snilt have en halv liter rogn under bugen, og bidrager dermed til en masse ørredsmolt, når hun er strøget for æg.
Igennem et langt lystfiskerliv, med en masse erfaring, empiri og uendelig litteratur, har jeg forsøgt at lære havørreden at kende. Det er ikke lykkes endnu. Hver eneste gang, jeg er blevet klogere, må jeg konstatere, at der er tusind gange mere, jeg ikke ved.
Havørreden er mytisk. Netop derfor er det hvert år særdeles spændende, at pakke bilen med elektrofiske-grejet, båden og alt det andet gear, der er nødvendigt, når moderfiskene skal fanges i Elverdamsåen.
Er der mange fisk i åen er det jo ingen sag at fange dem, men er der få fisk, skal jeg måske ud igen for at fange den mængde fisk, der kræves for at kunne imødekomme behovet for en vis mængde rogn og sæd til sikring af udsætningen på Isefjorden.
Ét år fangede vi over hundrede fisk, mens sidste år var ”so to speak” en katastrofe, hvor vi slet ikke fik fanget tilstrækkelig fisk til at opfylde udsætningsbehovet. Derfor har vi i år lagt den første befiskning noget senere end vi plejer, -faktisk fjorten dage senere. Det sker på søndag den 19. november.
Jeg tør derfor godt love, at der er fisk i åen, -og jeg har i sinde at fange dem med elektroden.
Ikke ufarligt, og derfor er der også strenge regler for dette elektrofiskeri, der kontrolleres af både DTU Aqua og af Fiskerikontrollen således, at hverken fiskene eller jeg, lider overlast.
Elverdamsåen har én af Sjællands største ørredbestande, målt i forhold til antal kilometer vandløb, og hvert år vandrer fisk på op til 10 kg op i det lille vandløb for at gyde.
Det er ”combat fishing”, når hanfisk af den størrelse fanges under elektrofiskeri. Vi hjemtager dog ikke disse store hanner, da de dels er for store at håndtere og dels ikke har samme livsgejst, som de yngre og mindre hanner.
De store hunner kan have op til en liter rogn i sig og er naturligvis mere end velkomne, når jeg kommer gående i vandløbet med elektroderne.
De store hanner er nærmest frygtindgydende med deres store kæbekrog og et udtryk i øjnene, der er en arrig bokser værdig. Den slags fisk er ikke lige til at håndtere. Derfor er der brug for hjælp.
Du kan endog deltage, -helt tæt på. Nede i vandet sammen med mig, hvor et par waders og lidt is i maven, ofte rækker.
Du kan også deltage på brinken, hvor du kan se med, når vi vandrer i vandløbet og kontinuerligt (håber jeg), fanger disse fantastiske havørreder med elektroden.
Det sker som sagt på søndag, den 19. november klokken 09.09.
Du kan melde dig til elektrofiskeriet ved at skrive en sms til bandeleder, Rune Hylby på nummer: 2536 4280, eller ved at sende en mail til adressen: runehylby@gmail.com.
Du kan også tilmelde dig ved at skrive i ”kommertar-feltet” på Facebooksiden: Den sjællandske Grusbande, når det offentliggøres på denne side.
Du skal medbringe fornuftigt tøj, eventuelt waders, hvis du vil helt tæt på.
Varm kaffe, og frokost vil også være en god idé, da vi regner med at fiske igennem.
Vi plejer at slutte fiskeriet omkring klokken 14.00, men lad os se.
Det afhænger af, hvor mange fisk, vi kan og skal bruge som moderfisk.
Hver gang jeg møder denne ikoniske sten i Taderød Bæk bliver mit liv en smule mere lykkeligt. Bregner, mos og en mytisk fortælling med alfer og trolde fra en svunden tid. Jeg har kun ærefrygt til overs for denne sten.
Torsdag i sidste uge havde jeg lige et par timer, jeg kunne bruge i de nærliggende mindre vandløb for at se, om der var spærringer som følge af den storm, der ramte os i efterårsferien.
Der skal nemlig ikke mange grene til at stoppe for passage i bækkene rundt omkring i det ganske land, og særligt de små skov-vandløb er udsat, da de sjældent vedligeholdes helt så intenst som de vandløb, der løber ude i agerlandet.
Det er der flere grunde til.
De små skov-vandløb har sædvanligvis et godt fald og løber ofte i større eller mindre slugter, hvor de igennem århundreder har gravet sig ned i muldjorden, hvorfor der tit er plantet skov, da landbrugsmaskiner trods alt har sin begrænsning på stejle skrænter.
Vandløbene er kraftigt beskygget af træer, hvilket yderligere mindsker behovet for vedligeholdelse.
Derfor ligger mange små bække i skovområder øde hen og det er sjældent, kommunernes vandløbsfolk kommer på de strækninger.
Naturligvis, for der er sjældent grund til vedligeholdelse.
Til gengæld er der ofte små eller store spærringer i form af grene og stammer, der vælter ned i vandløbet, og med efterårsstorme og det sæsonbetingede løvfald, skal der ikke meget til.
Enkelte kommuner fører alligevel tilsyn med vandløbene således, at ørrederne kan finde vej opstrøms på gydevandring. Det har en stor betydning, for i sidste ende er det jo kommunerne, der skal sikre god økologisk tilstand, og kan ørrederne ikke vandre op på grund af spærringer, får man jo ikke målopfyldelse. Mission impossible!
Taderød Bæk I Lejre Kommune er netop ét af de små skov-vandløb, der ofte er impassable som følge af nedfaldne grene og væltede stammer. Bækken er et tilløb til et af de fineste ørredvandløb på hele Sjælland, -nemlig Elverdamsåen, som har en solid selvreproducerende ørredbestand.
Elverdamsåen hører under Tuse Å’s Ørredsammenslutning, idet folkene derfra tager sig af alle vandløbene i den sydlige del af Isefjorden, herunder også Elverdamsåen og tilløbene dertil.
Som formand for TØS og bandeleder i Grusbanden havde jeg dermed to kasketter på i torsdags, da jeg havde mulighed for at vandre Taderød Bæk igennem for at sikre passage og dermed sikre, at ørreder fra Isefjorden kan vandre op og bruge de mange fine gydebanker i det lille skov-vandløb. Ét af de smukkeste af slagsen.
Med et fald på 40 cm er dette en af de spærringer, der skulle fjernes. Ørrederne kan nok passere nu med dybde nok i bagvandet, men det er ikke svært at forestille sig, hvad der ville ske, hvis der kommer mere kvas og flere grene til.
Nu må man jo ikke bare drøne rundt langs vandløbene, for den private ejendomsret gælder også langs vandløbene.
Derfor havde jeg forinden talt med lodsejeren, -og i øvrigt også med Lejre Kommune.
Taderød Bæk tager altid pusten fra mig, dels over vandløbets skønhed, højlydte rislen og den uordentlighed, der hersker i strømmen, og dels over faldet i bækken, der giver åndenød, når man, som jeg, bevæger sig opstrøms.
10-15-20 ‰ eller mere over lange strækninger.
Frisk gydegravning i Taderød Bæk. Én af Isefjordens havørreder har taget turen tidligt op til én af bækkens mange gydebanker og har lagt sine æg i banken allerede i oktober måned.
Allerede efter få hundrede meter mødte jeg først en helt frisk gydegravning, -sandsynligvis fra en havørred, for den var i den pænere ende med et areal på omkring en kvadratmeter, og umiddelbart opstrøms denne gravning, mødte jeg den første spærring.
En stamme havde lagt sig på tværs og grene og kviste havde derefter samlet sig i en mur, der stuvede vandet omkring 30-40 cm. Der var dog et fint afsæt umiddelbart nedstrøms, men der skulle ikke meget mere kvas til, at det var spærret helt.
Havde denne spærring ligget uberørt hen, havde kilometervis af gyde- og opvækstvandløb, ligget ubeboet hen.
Det havde været mega ærgerligt, for der er jo analogi mellem vandløbets længde og den produktion af ørreder, der kommer ud af det.
Jeg bevægede mig opstrøms, og et par timer blev hurtigt til tre, idet der var adskillige små og store spærringer.
Ét sted havde Taderød Bæk fundet vej udenom en spærring og løb ved siden af vandløbsprofilet.
En spærring var der ikke tale om lige nu med en anseelig mængde vand i bækken, men ved lavere vandføringer, var der bestemt ingen garanti for, at ørrederne ville kunne passere.
Den fik jeg bugt med, -den spærring.
Jeg havde gudskelov taget en møghakker med, som er ualmindelig fantastisk til at fjerne grenspærringer med.
Et par kilometer fik jeg vandret igennem, og stoppede på en strækning, hvor Taderød Bæk længere opstrøms bliver bredere og løber i et noget mere adstadigt tempo.
Det er sjældent, der her er spærringer, ved jeg.
Jeg har nemlig været igennem Taderød Bæk en del gange, og jeg nyder hver eneste gang, for der er så smukt.
Ikke mindst i denne tid, hvor løvet på træerne nu skifter farve og efterlader skoven i en pragt, der ikke findes lige på noget andet tidspunkt af året.
Samme sted, men nu med passage. Vandet skulle gerne holde bækken fri, men på sigt er det ikke holdbart og stammen bør fjernes helt. Så er der lukket.
Nu venter jeg blot på, at ørrederne vandrer op i Taderød Bæk for at gyde.
Det gør de om få uger, -måske de allerede er i gang, og så må jeg ellers vende tilbage i februar måned, hvor registreringen af gydegravninger finder sted.
Så vil det vise sig, om ørrederne også har haft mod på at tage turen opstrøms, -op ad bakke til de mange gydebanker i Taderød Bæk.
Jeg krydser fingrer.
Da jeg igen havde fast grund under fødderne…..-fik Anne-Marie fra Lejre Kommunes vandløbsafdeling en kort briefing om de spærringer, jeg havde fundet.
Der var nemlig enkelte, som fremadrettet kan ”stoppe til” igen.
Ligeså blev lodsejeren også orienteret, hvilket naturligvis giver goodwill og lov til en anden gang at sikre passage.
Endnu en spærring, hvor Taderød Bæk lige nu har fundet vej udenom vandløbsprofilet. Denne spærring er en halv meter høj, og vil kun være passabel ved meget store vandføringer, som nu. Falder vandstanden vil vandet kun risle udenom stammen og fiskene vil ikke kunne passere.Samme sted, men nu med passage, og som man kan se, er vandstanden faldet med en halv meter og strømmer nu igennem passagen.Jeg krydser fingrer for, passagen holder sig fri.
Taderød Bæk er et af de smukkeste vandløb med en masse variation, uordentlighed og et hav af skjulesteder for ynglen, når den kommer frem om foråret efter vinterens gydning. Skovens glødende nuancer giver blot yderligere kolorit på en, i forvejen, smuk oplevelse.
De fremmødte blev budt velkommen af Fishing Zealand-guiderne Niels, Mikael og Mark og tilbudt en frisklavet kop bålkaffe. Efter en introduktion til vinterfiskeriet, blev folk sendt ud langs kysten for at afprøve teknikkerne. Der var stor spørgelyst blandt flere af deltagerne – så guiderne gav masser af gode fif og råd fra sig i løbet af dagen. Kystgrejet og kasteteknikken blev også finpudset hos flere af deltagerne.
