Projektstrækningen sidste år efter restaureringen, hvor der ikke var skyggen af vand. Askehaveløbet var tørlagt og ørredynglen gået tabt. Det skulle projektet gerne lave om på, idet vi ville sikre, at selv i de mest tørre perioder, ville der være små pytter som ørredynglen kunne overleve i.
Igennem mange år er Askehaveløbet næsten hvert år tørret ud om sommeren, når den værste hede og manglende nedbør, har ramt Falster. Mega ærgerligt, for netop Askehaveløbet har et stort potentiale, idet der vandrer mange havørreder op i det lille vandløb på Østfalster. Det kunne vi godt tænke os at lave om på.
Regndans og aftaler med de højere magter, herunder Vorherre, synes ikke rigtig at have hjulpet det store, for i en længere og næsten ubrudt årrække, har Askehaveløbet været tørlagt i sensommeren. Derfor gik Lystfiskeriforeningen for Nykøbing Falster og Omegn, samt Grusbanden i gang med at planlægge et projekt i foråret 2023, der blandt andet kunne imødekomme disse tørre perioder om sommeren.
Med udlægning af store sten og masser af gydesubstrat mente vi, at vi kunne skabe så stor variation, at ørredynglen kunne overleve selv de mest tørre perioder i sensommeren. Der ville nemlig blive skabt en masse små lunker, eller pytter, hvor ynglen kunne overleve.
I mange andre vandløb giver det ikke mening at lave disse små pytter, da vandet på de varme dage ganske enkelt bliver for varmt til, at ørrederne kan overleve. Men netop i Askehaveløbet, som har sit løb dybt inde i Corselitze Skovdistrikt, bliver vandløbet skygget, hvilket holder temperaturen nede.
Vi lagde i alt 80 tons sten og gydesubstrat i Askehaveløbet sidste efterår i et knastørt vandløb, hvor der ikke var skyggen af vand og dermed heller ikke én eneste levende ørred. Men jeg skal da lige love for, vi fik lavet variation og Askehaveløbet blev brolagt med sten i forskellige størrelser af de knapt 30 deltagere.
Min forestilling var, at når vinterens store afstrømninger ramte Falster, ville der skabes mange små høller, som kunne holde vand om sommeren i de varme perioder.
Dagens elektrofiskeri skulle snart vise, at vores projekt sidste år lykkedes til fulde, idet der var yngel, der havde overlevet selv et tørlagt vandløb. (Billed taget af Jan Andersen, formand for Lystfiskeriforeningen for Nykøbing Falster og Omegn).
Hvad jeg ikke vidste var, at netop i vinter ramte århundredets stormflod Falsters østkyst og sendte havvand langt op i skoven og møblerede om på den ellers så fine kyststrækning. Askehaveløbets udmunding var spærret i måneder efter stormfloden, -forlød det og just i gydetiden.
Måske det havde været umuligt for Østersøens ørreder at vandre op i Askehaveløbet for at gyde i vinter?
Samtidig fortalte Jan Andersen, nyvalgt formand for Lystfiskeriforeningen, at Askehaveløbet havde været tørlagt for få uger siden, og mine forventninger til den bestandsanalyse, jeg havde planlagt i mandags i Askehaveløbet, var dermed ikke store.
Mit håb var naturligvis, at projektet sidste år havde haft effekt, og at ørrederne, -trods et tørlagt vandløb, alligevel havde overlevet. Det skulle vise sig, når jeg dukkede op med elektroderne.
Med på sidelinjen var Jan Andersen fra LNF og Lyndsey Samantha Craft fra Guldborgsund Kommunes vandløbsafdeling, samt Søren, som på eget initiativ og nærmest ud af det blå, stod ved broen i skoven ved underføringen af Askehaveløbet iført waders for at hjælpe til.
Så blev der registreret ørreder fra Askehaveløbet af Lyndsey og Søren, mens Jan Andersen fra LNF forestod ”bogføringen”. 53 ørreder pr. 100 m² vandløbsbund, eller godt 96 ørreder pr. 100 meter vandløb. Det er godt, men ikke helt nok til god økologisk tilstand. Mon ikke, det kommer næste år!!!!???
Søren havde været med til at lave projektet sidste år og var egentlig blot mega nysgerrig. Nu var vi dermed fire par øjne til at bevidne, om vores projekt havde haft effekt.
Jeg ville lave undersøgelsen på præcis den strækning, hvor DTU Aqua i sensommeren 2020 blot havde fanget 8 ørreder, hvilket svarer til en bestand på 9 stk/100 m² vandløbsbund (15 stk. pr. 100 meter vandløb). Det var netop nedstrøms broen, midt i skoven, hvor adgangsforholdene synes fornuftige.
Lyndsey, Jan, Søren og jeg delte hurtigt opgaverne imellem os, og Søren blev min wingman i dagens anledning.
Vi fangede 47 små stykker yngel, samt én lidt større ørred, der muligvis kunne betegnes som 1+er. Altså 48 stk. ørreder, -eller hvad der svarer til 96 pr. 100 meter vandløb (53,3 stk/100 m²).
Seks gange så mange, som DTU Aqua havde fanget i 2020.
Det var da helt fantastisk, og jeg blev sgu nærmest helt rørt over den effekt, vores projekt havde haft. Tænk engang.
Nu er der skabt basis for, at selv i de mest tørre perioder i sensommeren, kan ørredynglen i Askehaveløbet finde vand under bugen og dermed overleve til (forhåbentlig) smoltstadiet for at kunne vandre til havs i Østersøen.
Du kan se en lille film fra strækningen ved at følge linket på Den sjællandske Grusbandes Youtube-kanal:
Eneste lille skvæt malurt i bægeret er dog, at 53 stk/100 m² ikke helt er nok til betegnelsen, god økologisk tilstand.
Det kan være, det ser anderledes ud til næste år. For med til historien hører nemlig også, at netop den pool, hvor der er størst chance for, at ørrederne opholder sig i tørre perioder, næsten dagligt besøges af en velnæret fiskehejre, fortalte Jan Andersen, der bor lige i nærheden og ofte besøger åen.
Jeg glæder mig dog over, at vi har gjort en kæmpe forskel, og at der er skabt grundlag for en stor gydesæson og med deraf følgende store tætheder af yngel også næste år. Så kommer jeg retur med elektroderne og undersøger bestanden i år 2 efter restaurering. Det bliver uhyre spændende.
Da Miljøministeriet var på Grusbandebesøg i Himmelev Bæk sidste mandag, var der særlig stor interesse for bestandsanalysen, hvor jeg elektrofiskede. Mikkel Frey Damgaard var min ”wingman” og Jan fra Grusbanden, som her viser nettet frem, agerede ”dødemandsknap”. (Billede taget af Kathrine Jul Hammer fra Roskilde Kommune).
Vi har efterhånden været sammen en del gange, Mikkel Frey Damgaard og jeg i forskellige sammenhænge.
Første gang var ved Elverdamsåen og Truelsbækken, hvor Mikkel var wingman, da han og jeg undersøgte bestanden af ørredyngel ved hjælp af elektrofiskeri.
Mikkel blev så henrykt over al den yngel, der piblede frem, at han ”var nødt til ” at nævne både mig og fiskeriet i sin bog ”Fiskejournal”, der udkom et lille års tid efter.
Siden fulgte blandt andet en gang moderfiskeri efter de store gydemodne havørreder og så vidt jeg husker, -også et restaureringsprojekt, uden at jeg skal lægge hovedet på blokken.
Interessant var det også, da Mikkel fik stablet en gang sofa-fiskeri på benene i Det kongelige Teater, -Skuespilhuset i Københavns Havn, hvor jeg blandt andet sad i panel med Irina Mathiasen, -jydsk pige-lystfisker af Guds nåde og uendelig pragtfuld. Arrangementet blev afholdt i foyen og jeg skulle fortælle om min tilgang til fiskeriet og baggrunden for Den sjællandske Grusbande, som jeg tog initiativ til i 2016.
Siden har vi perifert været i kontakt, Mikkel og jeg, så det var med stor gensynsglæde fra min side, da Mikkel i forsommeren ringede til mig og spurgte, om vi kunne finde ud af en dag, hvor jeg fortalte lidt om Grusbandens arbejde og udfordringer.
Det kunne være super sjovt.
Mikkel fortalte kort om dagens muligheder, -nemlig at vise sine kollegaer et vandløb som er restaureret og på den måde gøre det helt konkret, hvad arbejdet med vandplaner og grøn trepart gik ud på. Måske endda elektrofiske, lød det fra Mikkel.
Mikkel var nemlig i mellemtiden blevet ansat i Miljøministeriet i ”minister og ledelsessekretariatet”, hvor Mikkels kontor betjener ministeren med alt fra at holde styr på kalenderen, håndtere pressehenvendelser, skrive taler og transportere ministeren rundt i landet.
Der blev fanget mange og ikke mindst pæne ørreder over tre aldersklasser. Flere fisk var det, vi betegner som ældre, hvilket vil sige, de på nuværende tidspunkt har levet i Himmelev Bæk i mere end 2½ år. Alle fisk, der blev fanget under elektrofiskeri, er klækket på de gydebanker, vi har etableret. (Billede taget af Kathrine Jul Hammer fra Roskilde Kommune).
”På sådan en dag (kontorseminaret) skal der være noget fagligt og noget socialt”, som Mikkel udtrykker det.
Mit forslag lød på at vise Ministeriet et vandløb i Roskilde Kommune, -Himmelev Bæk, idet vi dels har restaureret vandløbet over et par gange i samarbejde med ROLK og dels har lavet bestandsanalyser over en længere årrække, idet jeg har elektrofisket samme repræsentative strækning i årene fra 2021-2023.
Vi kunne dermed både se et ”vaskeægte” restaureret vandløb ikke så langt fra København, og vi kunne følge op på Himmelev-restaureringen med endnu en bestandsanalyse, -denne gang for 2024 og dermed forfølge endnu et år i rækken af undersøgelser for at vurdere om vores projekter havde båret frugt.
I forbindelse med besøget og bestandsanalysen, inviterede jeg Roskilde Kommune ud for at se med, når vi elektrofiskede.
Mikkel kunne være wingman (as usual) og Jan fra Grusbanden, kunne være ”dødemandsknap”, hvis noget gik galt.
Vi skulle mødes klokken 9.45 og jeg var meget tidligt på den for at forberede gearet, så vi slap for unødvendigt tidsspilde.
Jeg ved egentlig ikke, hvad jeg havde forestillet mig, men jeg blev meget overrasket, da Mikkel dukkede op sammen med alle sine kollegaer fra Miljøministeriet i en kæmpe turistbus!!!!
Set i bakspejlet kunne jeg jo have regnet ud, at 25-30 deltagere ikke kunne køre rundt i privatbiler (haha)!
Jeg havde forinden arrangeret ”fri passage” langs åen på Hofors arealer således, at bussen kunne køre lige til døren!
Efter en briefing og snak om projekter, vandplaner, restaurering, Grusbanden og mit arbejde, samt Roskilde Kommunes indsatser, som Søren Kock Laursen fortalte om, kunne vi kaste os over selve bestandsanalysen.
Jeg fortalte naturligvis om sikkerheden omkring elektrofiskeriet inden vi startede, hvorefter vi begyndte selve fiskeriet.
Straks som elektroden blev dyppet i Himmelev Bæk, piblede det frem med årets yngel.
Der var såmænd også ældre fisk i spændingsfeltet, og som årene er gået, er det blevet sværere og sværere at befiske den 50 meter lange strækning.
Variationen er blevet større år for år.
Der blev fanget et hav af ørredyngel, ditto 1½ års fisk og såmænd også en lille håndfuld ældre.
De største fisk var 19 cm, og mindste fisk var små 4 cm yngel, der ikke helt har fundet sig en ”næringsrig” standplads sommeren over.
Vi fangede ikke mindre end 119 ørreder på den 50 meter lange befiskede strækning.
Det svarer med korrektion for min (manglende) effektivitet til 204 stk. ørreder på 100 m² vandløbsbund!!!!!
Fuldstændig fantastisk og 2½ gange god økologisk tilstand.
Selve registreringen stod Miljøministeriets folk for, idet de fik love til at forestå det hårde, men også sjove arbejde. Der var nemlig rekord-mange ørreder i Himmelev Bæk i år. Ikke mindre end 204 stk/100 m².
Folkene fra Miljøministeriet sørgede for ”tælleriet” og alle, der havde lyst til at deltage i selve registreringen af ørreder, tog afsted med hænder, der lugtede lidt af fisk, da hver fisk blev håndteret, målt og registreret i det samlede regnskab.
Afslutningsvis havde vi en lille snak om det formålstjenstlige ved at lade 10 millioner Fiskeplejemidler blive i Fiskeplejen, fremfor at sende pengene til ministeriet, -men det er en helt anden og langt mere alvorlig snak.
Til gengæld skrev Mikkel tilbage nogle dage efter.
Ikke uden stolthed kan folkene i Miljøministeriet nu prale af, at de har været med til en videnskabelig undersøgelse af Himmelev Bæk, idet vi nu har en fire-årig lang periode at sammenligne med.
”Med en minister, der er optaget af havet, vandmiljøet og fiskene, var det oplagt at se på, hvordan man passer på et vandløb og møde dig. I vores arbejde er der rigtig meget, der handler om, hvordan man begrænser kvælstofudledningen og genopretter natur, men det er sjældent, vi rent faktisk kommer ud og ser, hvad der sker.
Det var en fantastisk oplevelse at se, hvordan I arbejder og opleve de mange fisk. Vi fik en bedre og bredere forståelse af, hvordan vandløbsplejen foregår – og at se de spil-levende ørreder er ikke noget man glemmer lige med det første. Stor tak fra os alle sammen”, -hilsen Mikkel.
Vi takker på vegne af Grusbanden for den store ros og som afslutning på dagens bestandsanalyse kan jeg fortælle, at bestanden i Himmelev Bæk kun er blevet bedre og bedre år for år, hvilket diagrammet indikerer.
Det var rekord-mange ørreder i denne omgang, og det mest glædelige er i den forbindelse, at den sidste rest af Himmelev Bæk, -vi endnu ikke har ”fået lov” til at restaurere, nu er blevet solgt til Naturstyrelsen som vi immer alles har haft et forrygende samarbejde med tidligere.
Så mon ikke, vi skal i gang igen næste år med de sidste 400 meter af Himmelev Bæk…..?
Godt og vel 30 børn mødte op ved søen disse to dage mellem kl. 16 og 22, hvor der var planlagt aftenfiskeri efter søens mange arter og grillhygge med pølser og sodavand.
Ved arrangementets begyndelse gennemgik instruktørerne fra Fishing Zealand og GSLF Guldborgsund Lystfiskerforening søens mange fiskearter, grej, madding og fisketeknik. Nogle få nybegyndere fik også kastekurser, hvorefter børnene blev udstyret med grej og madding og delt ud i mindre grupper på forskellige pladser med hver deres instruktør.
Begge dage var vejrguderne med os og søens fisk meget bidevillige, så det blev til et helt forrygende fiskeri.
Marielyst fiskesø holder rigtig gode bestande af både Regnbueørred og Sunshine Bass med nogle gevaldige eksemplarer imellem, der er meget tæt på Danmarksrekorden.
Især Sunshine Bass var disse dage i ekstra bidehumør på regnorm så stort set alle de fremmødte børn fik prøvet kræfter med fisk, dog skulle alle Sunshine Bass genudsættes for at bevare bestanden i søen.
Der blev ialt fanget omkring 50 Sunshine Bass, 7 regnbueørreder og en enkelt lille aborre.
Børnene hyggede sig, nogle endda så meget, at der næsten ikke var tid til at hygge med grillpølser og sodavand: Nogle få måtte med stor ærgrelse pakke grejet sammen kl. 22 ved arrangementets slutning, da de havde mod på meget mere og var blevet helt bidt af lystfiskeri.
Alle gik derfra en stor oplevelse rigere – mange nye lystfiskere var skabt og samtlige fremmødte takkede for et rigtig godt arrangement.
Da Marie Brandt og jeg mødtes med en repræsentant for lodsejeren ved Helligrenden i februar måned, var vejret ikke just med os. En kold og blæsende dag med lettere slud kunne dog på ingen måde sætte en stopper for aftaler om et fantastisk samarbejde mellem lodsejeren, Fiskeklub København og Den sjællandske Grusbande. Dagen blev faktsik markeret med både smil og glæde over nye ”ringe i vandet”. Marie er i færd med at tage et billede af en af de få gydebanker, der ligger på projektstrækningen.
I mine lidt yngre dage bed jeg i den grad på ”Lystfiskerliv” af Svend Saabye og fandt et hav af små anekdoter at blive klog på. Metaforer, der dels fortalte om livet som lystfisker, -men også metaforer, der kunne bruges i ”det virkelige liv”.
Jeg fandt glæde i Svend Saabyes poetiske univers, -og jeg har vidst, ved en tidligere lejlighed, fortalt om Svend’s lignelse ”om at bide i et slåenbær”. Måske netop derfor, holder jeg uendelig meget af udtrykket ”ringe i vandet”, der netop beskriver det, vi har gang i sammen i Grusbanden.
Fællesskabet, når vi kaster sten i vandet, -højlydt, uimodståeligt og med en masse larm. Så breder ”ringene sig i vandet” i bogstaveligste forstand. ”Ringe i vandet” er tillige en elskelig metafor for Grusbandens arbejde. For alle, der har været med, fortæller den gode historie videre. Fortæller om den gode historie over middagsbordet, på arbejdspladsen, til kæresten, i foreningen, og hvor som helst, fortæller de frivillige den gode historie, der således breder sig som ”ringe i vandet”.
Det vi gør, betyder noget, -det giver mening. Derfor glæder det mig uendelig meget, at vi nu har en ny samarbejdspartner til et projekt.
Helligrenden løber på den øverste del af projektstrækningen igennem et skovområde, og i øvrigt i en dyb kløft, hvor der ikke er skyggen af fare for at opstuve vandet. Her kan vi derfor både udlægge gydesubstrat, skjulesten og ”dødt ved” i store mængder for at gøre forholdene så fantastiske som muligt.
Det er Fiskeklub København, der gerne vil være med til et projekt i Helligrenden i Lejre Kommune sammen med Den sjællandske Grusbande og Fishing Zealand. So to speak, bliver Fiskeklub København endnu ”en ring i vandet”. Hvor er det pragtfuldt!
Faktisk begyndte samarbejdet allerede sidste efterår, hvor Marie Brandt, forperson i Fiskeklub København, havde taget et par juniorer med til opfiskning af moderfisk i Elverdamsåen, da vi elektrofiskede i november-december måned. De unge gutter gjorde en kæmpe indsats, og det var her, -på brinken, Marie og jeg talte om at lave et projekt sammen.
Siden mødtes vi ved Helligrenden med en repræsentant for lodsejeren og blev hurtigt enige om et godt samarbejde, -dels sammen med lodsejeren og dels mellem Fiskeklub København og Grusbanden.
Marie og jeg udarbejdede derefter en projektbeskrivelse, hvorefter jeg var til foreningens generalforsamling i Indre København for at præsentere projektet for en bred skare af medlemmer. Det blev taget godt imod, og vi kunne derefter sende projektet til sagsbehandling i Lejre Kommune.
Undervejs i processen havde jeg møde med lodsejer, vandløbsmedarbejdere i Lejre Kommune, samt kommunens vedligeholdelsesfolk for at drøfte, hvordan vi i fællesskab og til glæde for naturen, kunne gribe projektet an på bedst mulig måde. Marie og jeg havde nemlig indskrevet et sandfang i projektet således, at vi kunne få bugt med en lidt for ”ivrig” sedimenttransport i Helligrenden.
Aftalen blev, under dette møde, at Lejre Kommune etablerede sandfanget efter mine beregninger i forhold til oplandets størrelse og på et tidspunkt, hvor det generede lodsejeren mindst muligt. Samtidig var der et par stenbunker med marksten i nærheden af projektstrækningen, vi med fordel kunne lægge langs vandløbet forlods.
Alting spillede og tidsfrister overholdt. Selv en VVM-screening, som skulle sagsbehandles, gik glat igennem, idet projektet ikke vil få negativ indvirkning på miljøet. Tværtimod.
Det opgravede materiale fra sandfanget kunne placeres udenfor den §3-beskyttede eng, hvor dele af projektstrækningen skærer igennem.
Hvor er det pragtfuldt, når kvartetten af samarbejdspartnere spiller sammen og får løst opgaverne sammen. Se, -det er også ”ringe i vandet”!!
Sandfanget, som blev etableret i slutningen af juni måned. Det skal netop fange sandet, så en ”ivrig” sedimenttransport ned igennem vandløbet stoppes her. Ikke kun til glæde for de mange gydebanker, der blandt andet er lagt ud af ”Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord” og Grusbanden, men også for at sikre en mere varieret bund til glæde for de vandinsekter, -invertebrater, der holder til på gruset og stenet bund i et skovvandløb.
Selve projektstrækningen er knapt 600 meter lang, og der skal udlægges knapt 31 tons gydesubstrat til etablering af 6 flotte gydebanker, samt 50 tons sten til skjul. I alt altså mere end 80 tons sten og gydesubstrat.
Det bliver vanvittig godt, og støtter op om den strækning lige opstrøms, vi restaurerede for en del år siden. -Og i øvrigt også den strækning, vi restaurerede tilbage i 2016, og var det første projekt i Grusbandens (nu) 8 årige historie, just efter offentliggørelsen af vores fællesskab. Se, -også det ”er ringe i vandet”.
I slutningen af juni måned blev sandfanget etableret, markstenene blev desuden lagt på dele af projektstrækningen langs brinken, og inden længe skal resten af stenene, samt gydesubstrat køres til projektstrækningen således, at det bliver nemt for os at lægge det hele til rette i vandløbet.
Det bliver fantastisk, og jeg glæder mig meget til at udføre dette projekt, hvor også udlægning af ”dødt ved” indgår som et miljøforbedrende tiltag.
”Dødt ved” er fabelagtigt til at sikre en høj biodiversitet, idet en masse invertebrater lever i dette ”kvas” i kanten af vandløbet.
Projektet løber af stablen søndag den 29. september klokken 10.10 i de skønneste omgivelser, der nærmest tænkes kan.
-Og du må meget gerne deltage!
Du kan melde dig til projektet ved at skrive en sms til bandeleder, Rune Hylby på nummer: 2536 4280, eller ved at sende en mail til adressen: runehylby@gmail.com.
Du kan også tilmelde dig ved at skrive i ”kommertar-feltet” på Facebooksiden: Den sjællandske Grusbande, når projektet offentliggøres på denne side.
Vi mødes som nævnt ovenfor, søndag den 29. september klokken 10.10 mellem Brobjergvej 2A og Brobjergvej 9, 4060 Kirke Såby.
Du skal medbringe støvler (helst skridtstøvler/waders) og i øvrigt fornuftigt tøj.
Jeg sørger for handsker til alle.
Det er vigtigt, du melder dig til, idet vi vil sørge for drikkevarer i dagens anledning.
Lyndsey og jeg var på besøg i Gundslev Å i januar måned, på den del af Gundslev Å, hvor der trods alt, er en lille smule variation. Her var der tillige en enkelt gydebanke, som ørrederne naturligvis havde brugt, når nu resten af åen er så sparsom for netop gydesubstrat.
Det bliver et projekt, hvor udkommet bliver fuldstændig fantastisk, idet der lige nu ikke er variation af nogen art. Derfor vil projektet virkelig gøre underværker, og bringe en 500 meter lang strækning tættere på god økologisk tilstand, og vil potentielt kunne producere mere end 100 ørredsmolt om året. I ved, -det er talemåden ”mange bække små”, giver en hel masse ørreder på kysten.
I februar var Thomas P. Jensen fra Guldborgsund Lystfiskerforening og jeg igen en tur ved åen. Denne gang med projektbeskrivelsen i hånden for det projekt, vi skal udføre sammen på næste søndag. Strækningen her har et rigtig godt fald, og der er plads til en masse sten, foruden gydesubstrat.
Første gang jeg var i nabolaget i området omkring Gundslev Å på Nordfalster, var en vinterdag, hvor der var en fin vandføring i åen. På broen i Tårup, kunne jeg skimte et par havørreder stå på en af de få gydebanker, der er på strækningen. De var i gang med at gyde. Det skrev jeg mig bag øret, og da jeg efterfølgende talte med Guldborgsund Kommune om det, viste det sig, at de havde samme opfattelse af det lille vandløb med det store potentiale. Her kunne man godt lave noget rigtig fornuftigt.
Siden har jeg været forbi flere gange, -som oftest sammen med vandløbsfolk fra Guldborgsund Kommune og hver gang har jeg haft et ønske om at komme i gang med at forbedre vandløbet. Nu er det nu. For i januar måned var jeg endnu engang forbi. Denne gang med Lyndsey fra vandløbsafdelingen.
Nu skulle det være.
Derefter havde jeg en rigtig god snak med Thomas P. Jensen, formanden for Guldborgsund Lystfiskerforening. Vi mødtes efterfølgende i februar måned langs åen med en færdig projektbeskrivelse i hånden som vi kunne tage en snak med lodsejerne om. Den skulle lige rettes lidt til så alle lodsejere kunne se sig selv i projektet, og allerede i midten af april, var vi klar til at sende projektbeskrivelsen til sagsbehandling. Siden kom projektet i høring, derefter klageperiode og nu er projektet klar til at blive udført.
Selve projektstrækningen er knapt 500 meter lang og med et gennemsnitligt fald på omtrent 3 ‰, er der rig lejlighed til at lave et rigtig fornuftigt projekt.
Finansieringen af projektet er fundet via Gruspuljen, som danske lystfiskere betaler til via Fiskeplejen, der administreres af DTU Aqua. Vi kan derfor købe både gydesubstrat og sten til skjul og til sikring af brink. I alt knapt 66 tons, fordelt på 13 m³ gydesubstrat og 22 m³ sten i passende størrelser.
Og der er i høj grad brug for variation.
Både i januar og i februar, da jeg var på besøg, var grøden i vandløbet visnet væk og der var ikke skyggen af skjul, ikke skyggen af variation på store dele af projektstrækningen. Det giver en ganske elendig vinteroverlevelse af den yngel, der -imod alle odds- trods alt overlever frem til denne årstid. Det skal vi lave om på. Derfor udfører vi projektet i samarbejde med lodsejerne, Guldborgsund Kommune, Guldborgsund Lystfiskerforening, samt naturligvis alle de frivillige fra både nær og fjern, der har lyst til at give et par timer til naturgenopretning på Falster den 15. september. Vi vil nemlig gerne have så mange med som overhovedet muligt.
Børn, familier, lystfiskere eller blot frivillige, der har lyst til at gøre noget godt for naturen. Alle kan være med, og kræver ikke de store forudsætninger. Man skal blot kunne bruge en rive, kaste med sten, eller være åben for en kort guidning, så kan alle bidrage.
På den øverste del af projektstrækningen skal man ikke have opfundet den dybe tallerken for at finde ud af, at der mangler i den grad variation. Her er ikke skyggen af skjul for de ørreder, der overlever hen over sommeren. Det skal der laves om på.
Projektet udføres søndag den 15. september kl. 10.10.
Du kan melde dig til projektet ved at skrive en sms til bandeleder, Rune Hylby på nummer: 2536 4280, eller ved at sende en mail til adressen: runehylby@gmail.com.
Du kan også tilmelde dig ved at skrive i ”kommertar-feltet” på Facebooksiden: Den sjællandske Grusbande, når projektet offentliggøres på denne side.
Vi mødes søndag den 15. september klokken 10.10 ved Tårup Skovvej 16, 4850 Stubbekøbing.
Du skal medbringe støvler (evt. skridtstøvler/waders) og i øvrigt fornuftigt tøj.
Jeg sørger for handsker til alle.
Det er vigtigt, du melder dig til, idet vi vil sørge for drikkevarer i dagens anledning.
