Det er sommer, det er sol og det er onsdag den 5. juli, hvor vi mødes og fisker i Voldgraven i Vordingborg Kommune.
Onsdag den 5. juli i tidsrummet kl. 11.00 – 14.00 inviterer Vordingborg Kommune, Sportsfiskerforeningen Storstrømmen og Fishing Zealand til fiskeri i Voldgraven ved Gåsetårnet. I voldgraven findes flere forskellige spændende fiskearter. Der er bl.a. skaller, aborrer og karper, og det er netop dem, som vi skal fiske efter. Fiskeoplevelsen er omdrejningspunktet for denne dag, men det handler også om at komme ud i naturen, opleve sommeren og hygge sig, mens man venter på, at fisken skal bide.
Måske har man aldrig prøvet at fiske før, men det er ingen hindring for at deltage. Fishing Zealand medbringer alt det nødvendige fiskegrej, og erfarne guider vil hjælpe med at rigge grejet til samt assistere under fiskeriet. Selvom man aldrig har prøvet at fiske tidligere, så er der oplagte muligheder for at fange sin første fisk netop denne dag. Man er naturligvis også velkommen til at medbringe sit eget fiskeudstyr og få et par tips til at overliste voldgravens fisk.
Arrangementet er gratis og henvender sig særligt til børn og unge, men voksne er naturligvis også velkomne. Er man mellem 18 år og pensionsalderen, skal man huske at indløse det statslige Fisketegn. Unge over 13 år, kan deltage på egen hånd.
Bliver du efter dagens fisketur bidt af lystfiskeriet, så er et medlemskab af Sportsfiskerforeningen Storstrømmen et rigtig godt afsæt for at sætte skub i en lystfisker karriere.
Til Havnens Dag i Stubbekøbing havde Fishing Zealand i år fået plads på midtermolen i Stubbekøbing havn lige uden for fredningszonen.
Pladsen og forholdene så rigtig godt ud indtil selve dagen oprandt. Der havde vi nemlig 12/14 sekundmeter fra nordøst – og i Stubbekøbing havn er det pålandsvind, hvilket betyder store bølger og grumset vand med masser af drivende ålegræs. Derfor kom der kun ganske få deltagere ud på molen.
De fiskede kun kort tid, da forholdene var virkelig hårde – og derfor lykkedes det trods ihærdig indsats ikke at få fisk på land fra ydermolen.
I stedet for kunne de fremmødte nyde godt af Guldborgsund Lystfiskerforenings fine grejudstilling i klubhuset, hvor man kunne lave sit eget grej samt fiske efter ålekvabber, kutlinger og krabber i bassinerne foran GSLF klubhuset. Der var også en del af deltagerne, der fik øvet deres kasteteknik på GSLFs kastebane – og nogle fik fine præmier for deres talenter.
Så på trods af at de fremmødte ikke fik fanget fisk, gik alle alligevel hjem med glimrende oplevelser.
Frederikssund Kommune og Fishing Zealand inviterede på hornfisketur søndag d. 4. juni ved Tandstumperne i Roskilde fjord.
Godt og vel en uge inden turen skulle afvikles, var turen fuldt booket. Vejret så også lovende ud med masser sol og knap så meget vind. Blandt deltagerne var alle aldre repræsenteret lige fra barnebarnet på 6 år og til Mormor på 75, som havde meldt sig til aktivt fiskeri.
Det skulle vise sig at blive en lærerig dag for deltagerne med levende fisk, som ikke ville af krogen, samt til forståelsen af, hvorfor linen kludrer sig ind i top øjet, når man drejer stangen i kastet.
Klokken 10:45 meldte de første fiskere sig på P-pladsen, og de blev guidet ud til enden af Tandstumperne, hvor der er dybest, og hvor strømmen er kraftigst. Her vurderedes chancerne størst, da der var meget lavvandet i fjorden denne dag. Strømmen var indadgående, hvilket gjorde at vi kun kunne fiske på sydsiden, da der langs nordsiden flød en masse løsrevet tang i overfladen.
Der var flere, som ikke havde fået købt det statslige fisketegn, men det blev også klaret inde på P-pladsen, inden vi gik i gang med fiskeriet.
Da alle var nået ud til de sidste 100 meter af Tandstumperne, gik vi i gang med kasterundervisning. Her fik deltagerne forklaret, hvad man skal holde øje med, når man fisker. Herunder hvor der er andre mennesker, og hvad man skal gøre, når man lige pludselig mærker fisk for enden af linen.
Jeg fik en travl dag – og der blev fanget ca. 20 hornfisk. Flere havde ikke prøvet at fiske før, så der skulle hjælpes til med afkrogning, montage af nye blink samt lidt linekludder. Alt sammen noget, som vi er vant til at assistere med.
Det blev en rigtig hyggelig dag på Tandstumperne med en masse dejlige snakke og spørgsmål om grejindkøb, tips til selve fiskeriet, om fremtidige fisketure på egen hånd, egnede fiskepladser og hvilke love og regler man skal være opmærksomme på, når man bevæger sig ud i den dejlige danske sommer. Jeg er ikke i tvivl om, at mange gik hjem med masser af ny inspiration, og der blev født nogle nye lystfiskere denne dag.
Til alle jer deltagere skal der lyde tak for en super dag – hvor I gjorde, hvad I kunne for at holde guiden i arbejde, og sørgede for at han fik sved på panden.
Dages bedste bemærkning må næsten være, ”Hvornår kommer Jesper og hjælper mig mor, de andre fanger jo fisk, når han hjælper dem”.
Søndag den 7. maj var 20 mennesker mødt op ved den gamle jernbanedæming på Hornsherred-siden. Frederikssund kommune og Fishing Zealand havde nemlig inviteret til fiskeri efter hornfisk. Efter instruktion blev der fisket med blink-silkekrog og bobleflåd-sild.
På dagen var det tydeligt, at blink var topscoreren. Der blev fanget fisk periodevis, når stimerne kom forbi, og langt de fleste familier lykkedes med at fange én eller flere hornfisk.
I løbet af dagen blev der givet lidt tips og tricks til fiskeriet, når folk efterfølgende skal ud på egen hånd.
Kl. 15 sluttede fiskeriet for denne gang. Der blev sagt farvel – og alle var glade for arrangementet.
Den gamle jernebanedæmning er et godt udflugtsmål med en fiskestang i hånden – da det ikke kræver waders, som mange af fjordens andre kendte fiskepladser. Derfor er stedet oplagt til en familietur, så de mindste også kan prøve at fiske og fange en hornfisk. Husk hornfiskene er her hele sommeren!
Her er beretningen om et projekt, hvor vi, som i eventyrene, måtte gå grueligt meget igennem før anstrengelserne til sidst endte med succes. Stor hjælp fra de frivillige lystfiskere var en væsentlig del af årsagen til, at det lykkedes.
Den lille bestand af ferskvandsgydende brakvandsgedder i bl.a. Fladsåen er i akut fare for helt at forsvinde. Derfor iværksatte Næstved Kommune med Palle Myssen, Jacob Hald og Søren Madsen i spidsen i foråret et forsøg med at oversvømme en græsset eng ved åen i håb om at brakvandsgedder ville gyde her med succes. Der var faglig sparring med Vordingborg kommune, FGU Ringsted og Fishing Zealand, mens undertegnede var rådgiver. Der var endnu ikke lavet en optimal adgang til engen, hvilket betød, at vi var nødt til at opfiske gydemodne gedder med fælder og el-fiskeri i åen for derefter at overflytte dem til engen.
Sådan! Geddeunger på vej til Karrebæk fjord
Vi ved fra en række undersøgelser, at brakvandgedderne syd for Sjælland er genetisk unikke, og at bestandene nu er så små, at der er fare for, at de helt forsvinder. Én genetisk type gyder i brakvand, mens en anden kommer til verden i ferskvand, hvorfra den så vandrer ud i brakvandet efter nogle måneder. Til gydningen foretrækker den ferskvandsgydende lavvandede områder som småsøer eller oversvømmede enge (gedde-enge) med adgang fra vandløbene. En væsentlig årsag til geddernes forsvinden er netop mangel på sådanne gydeområder. Opvæksten til ofte anseelige størrelse på 10-15 kg sker i brakvandet og som havørreden, vender den efter 2-3 år tilbage til sin føde-å og eng for at gyde første gang.
Hvis brakvandsgedderne først er væk, vil de ikke kunne genskabes med afkom fra ferskvandsgedder, som jo er almindelige og ikke tilpasset brakvandet. Yderligere vil lokale tilpasninger til de forskellige områder være tabt for altid. Men der er dog stadig opgang i flere vandløb, om end den er meget lille. Det gælder også i Fladsåen, hvor vi for 2 år siden kunne registrere en opgang på bare knapt 20 brakvandsgedder.
Derfor iværksatte Næstved Kommune i foråret et projekt med etablering af en stor lavvandet geddeeng på ca. 2,8 ha. Og det lyder jo meget nemt at stemme noget vand op i en eng. Men i marts måned fik vi voldsomt med regn og flere gange, gik der hul på de nye dæmninger. Og jeg skal hilse at sige, at når der først går hul, så slider strømmen lynhurtigt et større hul, hvor vandet vælter ud. Flere gange måtte kommunens åmænd kæmpe med at lukke disse brud på digerne med håndkraft, fordi der ikke kunne køre maskiner i den bløde eng.
Geddeengen var 2,4 ha.
Den store vandføring i åen betød også, at fiskeriet i selve Fladså med fælder efter modergedder blev mere end almindeligt svært. I en kortere periode måtte vi opgive, fordi det var for farligt for de frivillige, og fordi fælderne blev overskyllet af de store vandmasser. I over en måned kæmpede vi med fælderne, og pga. svigtende fangster forsøgte vi også med el-fiskeri. På et tidspunkt midt i april så det ud til, at vi ikke kunne fange tilstrækkelig med modergedder til søen, men pludselig kom der skred i det, og vi endte med at få i alt 7 store brakvandsgedder op til over 94 cm (3 hunner og 4 hanner) sat i søen. Det var ikke mange, men nok til at få testet geddeengen. Stor var begejstringen, da vi dagen efter udsætningen kunne se 3 gedder gyde i det lave vand.
Herefter var det så bare at vente på, om der kom yngel og nu opstod den næste udfordring. Som bekendt så løb vi ind i en lang ekstremt tør og varm periode, og nu var der problemer med at holde vand i søen. Vi måtte lukke afløbet, og det lykkedes kun med nød og næppe at holde en tilpas vandstand indtil den store dag, hvor vi skulle tjekke, om der var yngel.
Stor jubel!
Sidst i maj rykkede vi ud med net og el-fiskeudstyr og stor var jublen, da de første små gedder kom i nettene. Eventuelle tilskuere må have undret sig såre over den flok voksne mænd, der løb rundt i gedde-engen og jublede over at finde små gedder på 6 – 11 cm, men det var jo netop det opløftende resultat af flere måneders bøvl og bekymringer. Samme dag satte vi en finmasket fælde i afløbet og åbnede for tømning af engen, og efter få timer var der allerede vandret 20 stk. ned i afløbet og ind i fælden. Men det skulle blive endnu vildere.
I de følgende dage (ofte om aftenen) var der et stort træk af op til mere end 200 små gedder på få timer. De mange detaljerede data om udvandringen kunne vi få med stor og uvurderlig hjælp fra Leif Hansen, som bor nær ved åen og har brugt mange timer på at tilse og tømme fælden. Og da vi efter at søen næsten var helt tømt endte på i alt 1.300 stk., var der ikke et øje tørt, og lærkens triller over engene lød endnu smukkere.
Det samlede antal har faktisk været noget større, da vi ikke fiskede konstant alle dage. Vi ved ikke hvor mange, der overlever og vender tilbage til engen for at gyde, men vi sikker på, at udvandring har været markant større end i mange år, og at det om 2 – 3 år vil betyde en væsentligt større opgang.
Erfaringerne med sådanne projekter i Danmark er sparsomme, hvorfor vi som Fishing Zealand kommune har gjort en del ud at samle viden undervejs til fælles brug. Bl.a. af tidspunktet for opgang og gydning, som kommer senere, end vi havde regnet med og af vækst og udvandring hos ynglen. Ynglen vokser ekstremt hurtigt fra ca. 1 cm til op til 11 cm på ca. 1½ måned. De ville måske udvandre, før vi kunne åbne for afløbet. Det vil vi se på til næste år og alle erfaringer og data vil indgå i det videre arbejde med denne og flere gedde-enge i de kommende år.
En stor Tak til de frivillige fra Fladså Sportsfiskerforening og Ørredfonden, uden deres hjælp havde projektet ikke været muligt.
Måske har man aldrig prøvet at fiske før, men det er ingen hindring for at deltage. Fishing Zealand medbringer alt det nødvendige fiskegrej, og erfarne guider vil hjælpe med at rigge grejet til samt assistere under fiskeriet. Selvom man aldrig har prøvet at fiske tidligere, så er der oplagte muligheder for at fange sin første fisk netop denne dag. Man er naturligvis også velkommen til at medbringe sit eget fiskeudstyr og få et par tips til at overliste voldgravens fisk.
Det skulle vise sig at blive en lærerig dag for deltagerne med levende fisk, som ikke ville af krogen, samt til forståelsen af, hvorfor linen kludrer sig ind i top øjet, når man drejer stangen i kastet.
Herefter var det så bare at vente på, om der kom yngel og nu opstod den næste udfordring. Som bekendt så løb vi ind i en lang ekstremt tør og varm periode, og nu var der problemer med at holde vand i søen. Vi måtte lukke afløbet, og det lykkedes kun med nød og næppe at holde en tilpas vandstand indtil den store dag, hvor vi skulle tjekke, om der var yngel.