Kalundborgfolkene talte ørreder, målte dem og siden noterede antallet på data-bladet, alt imens jeg kunne læne mig tilbage og blot nyde den iver, de frivillige fra foreningen lagde for dagen. Ejerskab er essentielt for de projekter, vi sætter i søen.
Det var med en vis spænding, jeg kørte til Tranemosegrøften i Kalundborg Kommune for at undersøge, om det projekt, vi udførte sidste efterår i silende regn i samarbejde med Kalundborg Sportsfiskerforening, Kommune og lodsejere havde givet den ønskede effekt. Havde vi med projektet sørget for god økologisk tilstand?
I bagagerummet lå elektrofiske-udstyret, som netop skulle bruges til bestandsundersøgelsen, og undervejs mod Kalundborg ringede Fiskerikontrollen for at fortælle, de kom på besøg under denne monitering af Tranemosegrøften. Det lød hyggeligt, og jeg har altid været glad for besøg af folkene fra Fiskerikontrollen. Udover det rent formelle, -altså kontrolinstansen, er Fiskerikontrollen jo også min garanti for, at det jeg gør, også bliver gjort under ordnede forhold.
Ligeså havde jeg forinden haft en god snak med Peder Høpfner fra Kalundborg Sportsfiskerforening for at sikre mig, der var et par hjælpere til at styre net, ledning og den slags genvordigheder, som for mit vedkommende er irritationsmomenter, når jeg samtidig skal ”svinge elektroden”.
Vel ankommet til Kåstrup Holmevej, holdt de første biler parkeret ude langs vejen og den lille parkeringsplads var stuvende fuld. Elleve frivillige fra Kalundborg-foreningen var mødt op, foruden Fiskerikontrollen! Vildt og mega dejligt, der var så stor interesse for at følge op på det projekt, der gerne skulle have givet ørredbestanden i Tranemosegrøften et boost. Det ville vise sig…
Nede ved åen, på den nederste station gennemgik jeg lige regler, formål og sikkerhed omkring dét, vi skulle i gang med, -nemlig at elektrofiske på netop den strækning, jeg også befiskede sidste år.
Det var 9. august 2021, halvanden måned tidligere end i år og ved den lejlighed blev der blot fanget 15 ørreder, hvoraf 2/3 var årsyngel og 1/3 af ørrederne var 1½-års fisk.
Bestandsanalysen i 2021 på den del af projektstrækningen, jeg anså for at være repræsentativ. Undersøgelsen sidste år den 9. august var pauver, men vigtig som reference for dette års analyse.
Resultatet sidste år var pauvert, idet der på den pågældende strækning blot var 30 ørreder/100 m² vandløbsbund: Ikke nok til at opfylde ørredindekset i Vandrammedirektivet, idet der skal være 80 stk/100 m² for at nå Miljømålet for god økologisk tilstand. -Og det var jo netop derfor, vi restaurerede strækningen sidste efterår.
Da udstyret var lagt ud, og vi var klar til at begynde undersøgelsen, blev der fordelt roller. Det er vigtigt, både af sikkerhedsmæssige årsager, men også fordi vi har med levende væsener at gøre og de små ”ørred-basser” skal helst ikke lide overlast. Derfor er det vigtigt, de opholder sig i baljen kortest muligt, inden de igen sættes ud for at fortsætte deres ørredliv i åen.
Om det var første eller anden gang, jeg dyppede elektroden inden den første lille ørred lå og sprællede i nettet, kan jeg ikke huske. Men under alle omstændigheder, var linjen lagt for en god eftermiddag i det vestlige hjørne af Sjælland.
Jeg var som sagt mega spændt på denne bestandsanalyse, for der ligger alt andet lige altid et lille element af nervøsitet, når jeg skal undersøge effekterne af vores indsats. Det er trods alt den uforudsigelige natur, vi ”piller ved” og da også dette projekt var kommet fra min hånd, er det som udgangspunkt mig, der står med ansvaret for et vellykket projekt og opnåelse af god økologisk tilstand.
Efterhånden som vi fik arbejdet os opstrøms med elektroden, -50 meter i alt, blev spanden med ørreder kontinuerligt mere og mere fyldt med fisk. Ørreder, ål, aborre, skaller og hundestejler, var at finde i spanden.
Bestandsanalysen, som den så ud i torsdags. Resultatet havde formegentlig været endnu bedre, hvis vi havde elektrofisket i begyndelsen af august i stedet for midten af september, men med en bestand, der er næsten fire gange så stor som året før, -lever vi med det!
Da vi var færdige med 1. befiskning, blev der talt og målt ørreder til den store guldmedalje af folkene fra Kalundborg-foreningen. 70 ørreder på 1. befiskning!
Det var noget og da 2. befiskning samtidig gav 11 ørreder i samme størrelse, må vi altså konstatere, at der i alt var 81 ørreder på den 50 meter lange reference-strækning. Det giver en bestand på 107 ørreder/100 m², eller mere end halvanden ørred pr. løbende meter vandløb.
Vi havde med andre ord sikret god økologisk tilstand lige her og nu, og vi har forhåbentlig samtidig sikret en fortløbende succés, når ynglen i Tranemosegrøften vokser sig store nok til at vandre i havet. Her vil havørrederne blive rigtig store, så de efterfølgende kan komme retur og fortsætte denne gode cirkel.
Det er svært at få armene ned, når vores undersøgelse af effekten af vores restaureringsprojekt viser, at ørredbestanden er næsten firedoblet. Jubel-historien blev i øvrigt delt med en repræsentant fra Kalundborg Kommune, der også nåede at deltage undervejs.
Det må også for Kalundborg Kommune være en glædelig nyhed, at det lille vandløb, ingen kendte til for blot få år siden, pludselig kunne fremvise store ørredtætheder og opfyldelse af Vandrammedirektivet.
Jeg vil lade vandløbet være de næste par år, for så at vende tilbage endnu engang med elektrofiske-udstyret og kigge på langtidsvirkningen. Kan Tranemosegrøften fastholde den gode cirkel, vi startede sidste efterår?
Det bliver mindst lige så spændende at følge op på.
Tilbage ved bilerne på parkeringspladsen, blev der fortalt historier, klappet hinanden på skuldrene og talt om alle de gode initiativer, vi gerne vil sætte i gang fremadrettet i Kalundborg Kommune. Når det virker så eftertrykkeligt, skal vi fortsætte det gode samarbejde med lodsejere, kommune og den lokale forening. Hvor er livet dog herligt!
Vintersbølle Bæk, som det lille vandløb så ud i vinter, da Jimmi Spur Olsen fra Vordingborg Kommune og jeg lagde planer for udførelse af det kommende projekt i det lille fine gyde- og opvækstvandløb ved Nyråd. Det var netop her, på strækningen på billedet, jeg elektrofiskede i tirsdags.
Ad flere omgange har jeg besøgt Vintersbølle Bæk ved Nyråd i Vordingborg Kommune. Både sammen med Birgitte Apel Jacobsen og Jimmi Spur Olsen, begge fra Vordingborg kommunes Vandløbsafdeling. Første gang var for nogle år siden, hvor Vintersbølle Bæk stadig gnavede sig ned igennem dyndet i en gammel og nu tørlagt mølledam, og hvor der var en meget stor mængde sediment, der kontinuerligt driftede nedstrøms, mens bækken fandt sit nye leje i det bløde materiale.
Dengang var det ikke på tale, at der skulle gøres noget ved det lille fine skovvandløb, da bunden endnu var blød og hvor restaurering med sten og grus havde haft meget lidt effekt.
Siden har Vintersbølle Bæk fundet sit nye leje, og bunden er nu skyllet mere eller mindre ren for sand og slam, idet der er et meget stort gennemsnitligt fald ned igennem skoven, der ejes af Petersgaard Gods.
Derfor mødtes Jimmi og jeg i vinterens løb og fik snakket et projekt igennem, der vil give stor variation, stor biodiversitet og en stor ørredbestand.
Samtidig vil projektet også give brugerne af den omkransende ”Hjertesti” musik i ørerne, når bækken klukkende løber mod Storstrømmen, idet den har sit udløb umiddelbart øst for Vordingborg mellem de to broer, der forbinder Sjælland med Falster.
Lodsejeren var imødekommende, hvilket i høj grad skyldes stor tillid til Vordingborg Kommunes vandløbsafdeling, så jeg fik hurtigt skrevet en projektbeskrivelse, der siden er godkendt af både kommune og Miljøstyrelse.
Projektet fik sin endelige godkendelse i mandags, den 12. september. Nu kan vi derfor udføre projektet inden den forestående gydesæson, og det vil gøre en stor forskel i det lille fine vandløb.
På en 400 meter lang strækning skal der udlægges 36 tons skjulesten og i omegnen af 20 tons gydegrus.
En del af gydebankerne og skjulestenene skal placeres på engen, hvor kreaturer har sørget for græsslåningen, så de små ørredbasser i fremtiden får den fineste udsigt ud over Storstrømmen.
Projektstrækningen løber lige forbi Beværterhuset, som har sin helt egen historie i det lokale samfund omkring Nyråd.
Det er renoveret af Vordingborg Kommune og bruges i dag som lokal natur- og kulturbase for blandt andet Lokalhistorisk Forening Vintersbølle/Nyråd, der formidler Beværterhusets historie og bibeholder husets funktion i skoven som mødested og historisk oplevelse.
En del af projektstrækningen ligger dybt nedskåret i skoven, og skjulesten og gydegrus vil gøre underværker for variationen, idet der ikke er skyggen af vegetation i vandløbet.
Netop det lokale fundament er vigtigt, -også for dette projekt, og derfor har jeg lovet Birgitte Apel, der er født og opvokset på egnen, at holde foredrag i Beværterhuset om det projekt, vi skal udføre i Vintersbølle Bæk.
Det gør jeg med glæde, for den lokale opbakning, er præcis lige så vigtig som selve projektet og forståelsen af værdien omkring den natur, der omgiver os, -også under vandoverfladen!
Forberedelsen til projektet har stået på et stykke tid, og derfor var jeg i tirsdags i bækken ved Vordingborg for at lave en bestandsanalyse inden udlægning af sten og grus.
Det var en pauver fornøjelse.
Sølle 4 stk. ørreder på en 50 meter lang strækning af bækken, hvilket giver en bestandstæthed på 8 stk/100 m².
Der er på ingen måde God Økologisk Tilstand i bækken, og vores engagement med restaureringen vil i den grad gøre en forskel.
Eneste lyspunkt under bestandsanalysen var, at én af de 4 ørreder, var en flot 2½ års ørred på 23 cm, der stod i ét af Vintersbølle-Bækkens lidt dybere høller.
Denne fisk har klaret både sommeren 2020 og 2022, der begge var varme og tørre.
Beværterhuset, som er samlingspunkt for Lokalhistorisk Forening Vintersbølle/Nyråd, og som blandt andet bruges som mødested i skoven. Det vil vi også gerne bruge det til.
Nu stod den i en af de pools, der er dannet af gnaverierne i mølledammen.
Inden projektet løber af stablen, vil Vordingborg Kommune sørge for, sten og grus er lagt enten i vandløbet, eller i hvert fald i nærheden af vandløbet, så vores arbejde, bliver så let og smertefrit som muligt.
Til gengæld er det det jo indlysende, at jo flere folk, der deltager, jo hurtigere bliver vi også færdige.
Derfor håber jeg, der er så mange som muligt i dette hjørne af Sjælland, der melder sig til projektet, så vi kan få etableret en masse mindre gydebanker, samt lægge skjulesten ud til stor variation og dermed glæde for ørredbestanden.
Vi har brug for netop din hjælp, lørdag den 24. september kl. 10.10!
Vi mødes ved Beværterhuset på Vintersbølle Skovvej.
Du kan melde dig til projektet ved at skrive en sms til bandeleder, Rune Hylby på nummer: 2536 4280, eller ved at sende en mail til adressen: runehylby@gmail.com.
Du kan også tilmelde dig ved at skrive i ”kommertar-feltet” på Facebooksiden: Den sjællandske Grusbande, når projektet offentliggøres på denne side.
Du skal medbringe støvler/skridtstøvler og i øvrigt fornuftigt tøj. Derudover må du gerne tage lidt haveredskaber med, -rive, skovl, mm.
Det er vigtigt, du melder dig til, idet jeg vil sørge for drikkevarer i dagens anledning.
En regulær spærring i et fint lille gyde- og opvækstvandløb til Isefjorden. Denne spærring blev opdaget for sent, -under registrering af gydegravninger efter gydesæsonen. Mega ærgerligt, for der var ikke en eneste gydegravning opstrøms for denne spærring. Dermed blev der ikke produceret ørreder opstrøms, hvor der kunne have været store tætheder.
I fredags dannede Krobækkens snirklede løb gennem skoven på Bækkeskov Gods’ jorde i Næstved Kommune rammen om et, lad os kalde det, netværksmøde om erfaringer med mindre spærringer i vandløb.
Initiativet til dette sammenskudsgilde af yderst kompetente vandløbsfolk var HedeDanmark, der i samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforbund og DTU Aqua, afholdt denne temadag i felten. Det var Frederik Stegler Bjerrum fra HedeDanmark, der oprindeligt havde haft en snak med Kaare M. Ebert fra DSF, og i fællesskab var fokus på mindre spærringer blevet til denne temadag, hvor også Bjarke Dehli fra DTU Aqua, stillede sin ekspertise og mangeårige erfaringer med mindre spærringer til rådighed. Det er vi glade for. Mest af alt fordi spærringer i mindre vandløb kan betyde manglende målopfyldelse for fisk, da ørrederne i så tilfælde, ikke kan vandre op til gydestrækningerne, og dermed ikke får udnyttet vandløbenes potentiale -no matter what- hvis de ikke kan komme forbi disse spærringer.
Vi kender alle Tangeværket ved Gudenåen, der på trods af underskud, stadig sætter en stopper for fiskenes muligheder for at svømme frit i Danmarks længste vandløb og forhindrer fiskene at vandre længere opstrøms end et par kilometer opstrøms Bjerringbro.
Dagens første spærring, der gav anledning til store drøftelser om der reelt var tale om en spærring. Lokale folk fortalte, at fiskene gyder opstrøms spærringen, der har set ud som på billedet i årevis. Man kan se, at stenene er skyllet rene på modsatte bred, og det indikerer, at når vandstanden er høj, kan fiskene sandsynligvis passere. Omvendt ville de fleste af deltagerne lave hul igennem for at sikre passage fremadrettet. Eksemplet viser med al tydelighed, der er tale om en vurdering og dermed bevæger vi os ind i en ”gråzone” mellem reelle spærringer vs. fantastisk variation.
I mindre målestok er spærringer i mindre vandløb præcis så ødelæggende som Tangeværket. Lad mig give et eksempel, hvor flere spærringer i Truelsbækken i Holbæk Kommune, forhindrede havørreder fra Isefjorden at udnytte hele bækkens potentiale, da blandt andet en svellebro var styrtet sammen og havde opstemmet åen således, at fiskene ikke kunne passere på gydevandring opstrøms. Dermed blev Truelsbækkens potentiale ikke udnyttet og dermed blev produktionen af ørredyngel og -smolt mindre det år (inden vi fjernede spærringen sammen med bl.a. Maria Reumert Gjerding fra DN).
Men, hvorfor holde en hel temadag om spærringer, -for de skal vel bare fjernes kunne man med god ret sige? Jo, men spærringer er jo ikke blot spærringer. Ved lave vandføringer kan en gren være impassabel, men ved høje vandføringer passerer fiskene blot forbi. Ligeså kan en flok kviste, blade være en spærring for ørredsmolten, der vandrer mod havet i april, men ikke for en gydefisk på vej opstrøms i november.
Ligeså ved alle, der laver bestandsanalyser, at netop ved grene, kviste og andet kvas i vandløbet, -lad os kalde det ”dødt ved”, der står ørredynglen i tætte koncentrationer og giver dermed større tætheder end i vandløb, hvor der ikke ligger den slags ”rod”. Derfor var dagens tema primært rettet mod den gråzone af ”uordentlighed” i vandløbene, der på den ene side kan forårsage en spærring, men i andre tilfælde kan give vandløbet større diversitet, mere variation og dermed også større bestande.
Vi var omkring 25 deltagere fra nær og fjern, -udover de to jyske oplægsholdere, Bjarke og Kaare, deltog en lang række kommuner. Både Fishing Zealand-kommunerne, Vordingborg, Næstved, Lejre og Kalundborg, foruden eks-FZ-kommunen Faxe, samt et par frivillige fra det sydsjællandske, Natur- og Miljøkoordinator, Christian Skotte som repræsentant for DSF og Søren Jensen fra PIV. Derudover var der et par stykker fra rådgivende firmaer, og så rosinen i pølse-enden, -bandelederen fra Grusbanden (mig, sagde hunden).
Et af de helt store fokus-områder var desuden tidspunktet for eventuel fjernelse af spærringer i mindre vandløb.
Netop sjællanske vandløb kan være vandlidende i sommerens varme måneder, og netop i denne periode, kan det være super fint, at lade kvas og andet godt ligge i vandløbet. Ligeså skal man være yderst forsigtig med at fjerne mindre spærringer, når ørredæggene ligger i gydebankerne, da sediment og andet opslemmet materiale kan drive nedstrøms og lægge sig som en dyne over gydebankerne, -omvendt skal man også sikre smoltudvandringen i april, og det fortæller blot, at man nogle gange er nødt til at vælge mellem pest eller kolera!
Alle disse gråzoner blev vendt i fredags, og da der ikke er et entydigt facit, var der delte meninger om flere af de mere eller mindre spærrende eksempler, Frederik havde udvalgt på ”tema-dag-strækningen”.
Endnu et eksempel fra tema-dag-strækningen, der gav anledning til tvivl, om dette var en spærring eller blot uordentlighed. Der er klart passage, men på sigt kan denne bunke kvas mm. udmærket udvikle sig til en regulær spærring, der forhindrer fisk i at vandre opstrøms. Bjarke Dehli fra DTU Aqua peger på mulige konsekvenser og gør os klogere på, hvordan man skal tackle den slags ”biodiversitet”.
Pointen med dagen var ikke blot at blive klogere, eller skulle jeg sige, -mere opmærksomme på de gode, såvel som mindre gode sider ved mindre spærringer/uordentlighed i vandløbene.
Fremadrettet lovede Kaare at følge op på netop disse ”gråzoner” og i den forbindelse deltage aktivt for at uddanne de frivillige til en større forståelse af både positive og negative sider af denne uordentlighed.
I Grusbanden har frivillige i stadigt flere kommuner de senere år, vandret særligt sårbare vandløb igennem i oktober-november måned for netop at observere og i nogle tilfælde også fjerne mindre spærringer inden gydesæsonen.
Det er netop her, vi kan gøre den helt store forskel, da vi dels kender vandløbene indgående og ved, hvor der opstår problemer, og dels gøre det på netop de tidspunkter, der giver bedst mening.
En indsats, jeg meget gerne vil være med til at udbrede overalt på Sjælland, Lolland, Falster og Møn.
Det kræver nemlig tilladelse fra kommunerne at vandre langs vandløbene, men det er min klare overbevisning, at langt de fleste kommuner vil se netop denne indsats som et kæmpe aktiv for fortsat målopfyldelse i de mindre vandløb, der er så foruroligende sårbare for disse mindre spærringer.
Projektstrækningen umiddelbart inden Græse Å løber under vejen og ”ud over fisketrappen” ved Græse Mølle. Netop her er der faktisk sten til skjul, men sådan ser resten af projektstrækningen ikke ud.
Græse Å i Frederikssund Kommune er et af de vandløb, vi i samarbejde med de lokale frivillige kræfter, har restaureret over flere omgange.
Kaj Larsen fra Havelse Å Vandplejegruppe og efterhånden også et par fantastiske prospects, har jeg flere gange lavet projekter sammen med og det er lige hyggeligt hver gang. Nu har vi igen kastet os over en fantastisk lovende strækning af Græse Å.
Strækningen ligger umiddelbart opstrøms Græse Mølle, og udpegningen af netop den strækning, er egentlig foranlediget af lodsejeren på møllegården, der gerne vil gøre noget godt for vandløbet langs sin matrikel, samt det faktum, at denne strækning af Græse Å ikke er udpeget i Vandhandleplanerne for Vandrammedirektivet. Det betyder i korte træk, at Græse Å på denne strækning ikke kan restaureres for de EU-støttede statslige midler, men at Frederikssund Kommune selv skal punge ud, hvis der ikke er målopfyldelse på denne del af Græse Å.
Vi kunne godt tænke os, der er God Økologisk Tilstand i hele Græse Å og dermed også på denne strækning. Derfor satte vi hinanden stævne i vinter, en kold januardag, hvor både lodsejer, de frivillige fra Havelse Å Vandplejegruppe, Frederikssund Kommune og jeg, gik en tur langs vandløbet for at finde muligheder for at gøre det endnu bedre.
Vi kunne i høj grad se potentiale i strækningen opstrøms møllen, og da lodsejeren ovenikøbet selv havde nogle sten liggende, synes vi projektet ville give endnu bedre mening. Yderligere er en anden lodsejer på projektstrækningen vognmand, og kan sandsynligvis skaffe resten af stenene, samt levere det gydegrus, vi også kunne se, ville gøre underværker på strækningen.
Tilbage i ”Tegnestuen” gik jeg i gang med projektbeskrivelsen, VVM-screening, og alle de andre ting, der hører med til projekter af den karaktér, alt imens Kaj Larsen og Christian Lund Petersen fra Havelse Å-gruppen, talte med lodsejerne langs Græse Å på den 800 meter lange projektstrækning, vi havde i tankerne.
Forløbet af åen ligger for en stor dels vedkommende i skov, og derfor er grødevæksten meget sparsom, selv om sommeren, og der er ingen nævneværdige varige skjul i form af sten og ”dødt ved”. Dermed ingen variation af samme årsag. Samtidig er sandtransporten på strækningen begrænsende for gydesucces på de gydebanker, Kaj og Co. har lagt ud tidligere og lidt længere nedstrøms. To begrænsende faktorer for et velfungerende ørredvandløb.
Det var netop det, vi talte om under vinterens gennemgang af projektstrækningen. Tre tiltag, -skjul, gydegrus og etablering af et sandfang (etableres af Frederikssund Kommune), vil sammen med udlægning af ”dødt ved” give strækningen et kæmpe boost!
Nu har projektet været i høring uden påtale og vi kan gå i gang med næste fase. Den første del af udførelsen. Vi har nemlig delt udførelsen i to faser, idet vi i første omgang vil lægge sten og ”dødt ved” i vandløbet og så næste år følge disse tiltag op med udlægning af gydegrus.
Projektstrækningen set fra oven, -og du skulle tage at melde dig til. Det bliver hyggeligt, samtidig med, du kan gøre en kæmpe indsats for ørredbestanden i vandløb til Roskilde Fjord.
Fordelen ved at dele projektet i to faser er, at der på projektstrækningen ligger en masse sediment, som vi gerne vil have skyllet væk inden udlægning af gydegrus. Ellers sander det bare til! DTU Aqua, der finansierer projektet via Gruspuljen, var med på strategien, og vi kan derfor glæde os over, at første del af projektet kan udføres allerede den 17. september. Det er udlægning af sten og udlægning af ”dødt ved”.
Frederikssund Kommune har lovet at stille maskinkraft til rådighed, og vi håber derfor, projektet vil være rimelig overkommeligt.
Vi skal i alt lægge 50 m³ skjulesten, eller knapt 100 tons i vandløbet på den 800 meter lange strækning, -og de kommer til at gøre en kæmpe forskel!!!!
Selve udlægningen finder sted den 17. september, hvor vi mødes ved Græse Mølle klokken 10.10.
Du kan melde dig til projektet ved at skrive en sms til bandeleder, Rune Hylby på nummer: 2536 4280, eller ved at sende en mail til adressen: runehylby@gmail.com.
Du kan også tilmelde dig ved at skrive i ”kommertar-feltet” på Facebooksiden: Den sjællandske Grusbande, når projektet offentliggøres på denne side.
Du skal medbringe støvler, skridtstøvler/waders og i øvrigt fornuftigt tøj, foruden arbejdshandsker, eventuelt trillebør/sækkevogn og det gode humør.
Meld dig endelig til, -dels er det hyggeligt og dels kan du virkelig hjælpe ørredbestanden i vandløbene omkring Roskilde Fjord.
Jeg glæder mig, og kan allerede nu i tankerne forestille mig, hvordan vandet vil finde vej imellem de mange sten og efterhånden skylle strækningen fri for sand og slam.
Jonn, Torben og Kim fra Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord deltog som altid, når der bliver samarbejdet om gode projekter i deres pastorat. Tre gæve gutter, der i mange mange år har gjort en kæmpe indsats for vand- og fiskeplejen i Lejre og Roskilde Kommune.
Normalt er det mig, der laver alle projekterne med idéfase, projektbeskrivelse, VVM-screening, finansiering og alle de andre nødvendige og mere eller mindre bureaukratiske overvejelser og papirer, der siden sagsbehandles og godkendes i kommunerne inden selve udførelse af projekterne, som jeg såmænd også har hånd i hanke med. I Tokkerup Å var det helt anderledes omvendt.
Det var nemlig et kommunalt vandplansprojekt, som Lejre Kommune i samarbejde med HedeDanmark havde planlagt skulle udføres i denne weekend, og først i den absolut sidste fase, blev vi koblet på for at hjælpe med udførelsen. Det er jo fantastisk nemt at have med at gøre. Derfor bekræftede jeg også over for Lejre Kommunes vandløbsmedarbejder, at vi bestemt gerne ville hjælpe med udlægning af 30 tons skjulesten på en 600 meter lang strækning, da hun og jeg talte om netop dette projekt for længe siden.
Oda på 7 år synes det var mægtig sjovt at være med far, Anders Krogdal Nielsen på Grusbandearbejde. Det synes vi også.
Derefter fik jeg materialet i hånden og tillod mig ovenikøbet at foreslå, at størrelsen på de udvalgte skjulesten, blev skruet lidt i vejret, så dimensionerne af de udlagte sten ville passe lidt bedre til Tokkerup Å, der sine steder er mere end 2 meter bred. Det blev rettet lidt til, om end jeg godt kunne have tænkt mig endnu større sten. Men sådan er det og i øvrigt lidt svært -generelt- at ændre på, når først beskrivelsen ligger klar til godkendelse.
30 tons skjulesten i størrelser fra 10-25 cm er trods alt også noget og vil helt sikkert gøre en forskel i det ellers noget fladbundede og ikke specielt varierede vandløb.
Grøden vokser livligt og dækker store dele af Tokkerup Å om sommeren og først på efteråret, men om vinteren og det tidlige forår, når fiskene har mest brug for varige skjul, er Tokkerup Å uden variation, uden skjul. Det vil projektet bestemt lave om på.
Anders krogdal Nielsen og Jan Hornum i færd med at ”tømme” en stenbunke, der giver bedre mening nede i åen end de fleste andre steder.
Jeg havde dog gjort vært uden regning (eller, hvad det nu hedder, når man takker ja til noget på vegne af andre). Derfor fik jeg heldigvis talt med folkene fra ”Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord”, som jeg altid og mange gange har haft et fremragende samarbejde med, når projekterne ligger i deres pastorat.
Kim Jørgensen, Torben Trampe og Jonn Poulsen, der utrætteligt og af egen fri vilje har lavet så mange gode ting for Langvad Å-systemet, var gudskelov med på idéen (som altid), og vi kunne begynde at samle folk til projektet, da datoen var lagt.
Det gik over al forventning, og jeg kunne derfor i lørdags byde velkommen til endnu et projekt i Grusbanden i samarbejde med folkene fra Langvad Å. 18 deltagere til 30 tons skjulesten, som HedeDanmark havde lagt i fine og regelmæssige bunker langs vandløbet. Det ville blive en god og overkommelig dag.
Blandt deltagerne var flere debutanter, heriblandt Anders Krogdal Nielsen, der havde taget sin syvårige datter Oda med sig. Ligeså et par lokale lystfiskere, samt naturligvis en stor del garvede bandemedlemmer, der har været med mange gange.
Desuden dukkede Sif op sammen med sin mor, Lisbeth. De to gæve ”tøser”, der efterhånden har deltaget i mange projekter, havde taget Sif’ veninde og klassekammerat, Frederikke med, som ligeså havde sin mor, Maria med.
Frederikke og Sif fra min 9. klasse. De to veninder havde taget deres mødre med, og det foregik i højt humør. Blandt andet skulle ”tøse-kvartetten” til Store Hestedag efter Grusbandeprojektet.
Det er kæmpe hyggeligt, når mine elever fra Osted Skole deltager.
Agnete Vistar fra Roskilde Dagblad var også dukket op, og har efterhånden dækket en håndfuld af de mange projekter, vi har lavet i Lejre og Roskilde-området, hvilket vi er meget glade for.
Det sætter vores indsats i et godt lys, at medierne også støtter op om de gode projekter og ikke mindst de frivilliges kæmpe indsats og engagement.
Henrik M. Jensen fra Jyllinge var, som så mange gange før, naturligvis også kommet for at hjælpe. Henrik havde en ægte kastanje med til mig, -et træ, vi talte om på det seneste projekt i Kohave Møllerende i Næstved Kommune.
Jeg skylder også at fortælle, at Jesper Vang Skærbæk Jensen endnu engang deltog. Udover at kaste med sten, er Jesper også fantastisk med et kamera, og har leveret alle billederne til illustration af den gode indsats i Tokkerup Å.
Efter en kort præsentation af projektet, gik vi i gang med at kaste stenene i vandet efter tilfældighedernes princip. Det blev super godt og allerede efter få minutter, var de første stenbunker langs bredden ”tømt” og vi kunne gå videre til de næste.
Jan Hornum og Jens Vonger-Lauesen kunne efter projektet nyde den fælles indsats, og Jan var helt skuffet over, der ikke var flere sten at kaste i vandløbet.
På én af bunkerne, havde HedeDanmark, med projektleder, Thyge Bjerregaard Pedersen sat en pose med lidt drikkevarer og en hilsen til os. ”God fornøjelse”, havde han skrevet og jeg skal da lige love for, det var en fornøjelse.
Nu skal man jo tage alting med et gran salt, men det så ud til -over hele linjen- at bandemedlemmerne hyggede sig og snakken gik livligt. Ikke mindst Oda synes, det var fint at bære stenene helt ned i vandløbet, og blandt de fire ”Osted-tøser”, Sif, Frederikke fra 9.a og deres mødre, Lisbeth og Maria, var der ligefrem løssluppen stemning, -måske fordi ”Store Hestedag” på Dyrskuepladsen ventede efter Grusbandeprojektet senere denne lørdag.
Flot så det nu ud, da de 30 tons skjulesten var lagt i åen, og de mange sten vil med garanti gøre en forskel. Ellers må vi jo kaste lidt flere skjulesten i åen om nogle år.
Hold op, hvor gik det fremad, og hurtigt. Efter et par timers indsats, havde vi lagt de 30 tons skjulesten i vandløbet og strømmen var allerede i gang med at lave de fineste små finurlige veje mellem stenene. Vi kunne derfor allerede omkring middag afslutte dagen med både drikkepause og hyggesnak.
Jan Hornum, der både deltog i dag, og mange andre tidligere gange, spurgte lettere skuffet, om vi ikke kunne lave lidt mere, finde nogle flere sten til at gøre det endnu bedre med. Desværre, Jan. Du må melde dig igen til næste projekt, -og dem kommer der gudskelov mange flere af.
Da vandet var klaret op, lå den smukkeste mosaik af sten i Tokkerup Å og vi ved, det kommer til at gøre en forskel.
Senere kan vi under alle omstændigheder, optimere strækningen med yderligere sten, i størrelse large, hvis der ikke er opnået God Økologisk Tilstand i 2027.
