Det blev en bøvlet affære at fange moderfisk i Elverdamsåen i november-december. Stormen i efteråret havde lukket vandløbet flere steder, men de unge mennesker, der hjalp til med fiskeriet, gjorde en fantastisk indsats. Marie Brandt fra Københavns Fiskeklub havde taget Oliver (længst til højre) og Marco (længst til venstre) med på den første tur, og de to knægte knoklede dagen igennem med at få fisk i baljen, -det hele overvåget af Buster i båden, der er sønnike af forbundsbestyrelsesmedlem i DSF, Morten Jacobsen. Billede taget af Jesper Vang Skærbæk Jensen.
Det er nemlig således, at Fiskeplejen i Danmark langt henad vejen udføres af de frivillige i foreningerne, -det drejer sig primært om indfangning af de store moderfisk, strygning og i sidste ende også udsætning af tusindvis af ørreder rundt omkring i landet.
Opdræt af ørrederne foregår efterhånden udelukkende på de større opdrætsanlæg og i meget ringe grad i dag i de enkelte foreninger. Sådan var det ikke i gamle dage, hvor blandt andet Tuse Å’s Ørredsammenslutning selv havde deres eget klækkeri og opdrætsanlæg. Nu sendes æg og sæd til Fyn, hvor fiskemester, Linda Bollerup Høeg tager sig kærligt af begge dele.
Afkommet fra de moderfisk, vi i fællesskab med de to foreninger omkring Isefjorden, fangede over to dage i november og december ved hjælp af elektrofiskeri, skal udsættes i Isefjorden i foråret 2025.
Smuk hanfisk på 74 cm fra førstedagens fiskeri i Elverdamsåen. Han fik friheden umiddelbart efter fotografering, da de store hanner ofte er svære at holde liv i over længere tid. Det er Henrik M. Jensen, -elektrofisker, der stolt fremviser den smukke hanfisk. Billede taget af Marie Brandt.
Selve elektrofiskeriet efter moderfisk blev igen i år en bøvlet affære.
Vi måtte trække elektrofiskeriet så længe som muligt, grundet det iltfattige og sivende sø-vand fra Tempelkrogen Syd, der satte en kemisk barriere af iltfrit vand for optræk af gydemodne havørreder fra Fjorden. Dernæst måtte vi udskyde en ellers planlagt weekend på grund af alt for store vandmasser, da Vorherre åbnede for adskillige sluser i begyndelsen og midten af november. Derfor kom vi først afsted den 26. november på årets første tur med elektroderne, og mere end tre uger senere end sædvanligt.
Vi har et fantastisk samarbejde med lodsejerne omkring Elverdamsåen i Lejre Kommune, hvor fiskeriet efter moderfisk foregår, og støtter os på alle mulige måder, -således også i år, hvor der var meget vand og deraf flere udsættelser af elektrofiskeriet.
Der mødte ikke mindre end tyve frivillige, fra primært Grusbanden, op til dagens fiskeri. Vi kæmpede os opstrøms, og længe så vi ikke en fisk.
Det var svære forhold, og trods krydsede fingrer, fangede vi ikke en fisk på de først 2-300 meter. Det har vi aldrig prøvet før. Til gengæld var der gydt på nærmest hver en lille gydebanke i vandløbet, der er et af de bedste ørredvandløb på Sjælland. Fiskene havde altså været der.
Jeg startede fiskeriet med elektroderne, men efter de vildeste våger, overtog Henrik M. Jensen, de 220 volt i elektroderne. Henrik fik sit certifikat til opfiskning af moderfisk sidste år, -i efteråret 2022. Det skal bruges, og Henrik arbejdede sig støt og roligt opstrøms i sin søgen efter gydevandrende havørreder.
Fiskene begyndte så småt at dukke op efterhånden som vi arbejdede os opstrøms. Først én fisk, derefter flere. 300, 400, 500 meter og baljen i båden fik kontinuerligt nye indvånere for en stund.
I alt blev det til fangst af 29 havørreder, nogenlunde lige fordelt på køn. Vi kunne hjemtage 22 havørreder til strygning, 6 var udlegede hunner og blev nænsomt genudsat, og en større han på 74 cm blev ikke hjemtaget, da Henrik vurderede, han (altså ørreden) ville blive for svær at håndtere over lang tid. Jeg var enig.
Der kom en del fisk i baljen på førstedagen, hvor Oliver (th) slipper endnu en fin ørred ned i baljen. (billede af Jesper Vang Skærbæk Jensen.
Ugen efter, den 2. december, var vi afsted igen på endnu en tur for at skaffe flere moderfisk. Denne gang kunne vi fiske lidt længere nedstrøms, -på engene i Tempelkrogen Syd.
Det er på denne strækning, vi for år tilbage udlagde mere end 500 tons skjulesten. Siden har vandløbet udviklet sig, det er blevet beskygget af hundredvis af selvsåede elletræer, der lige nu danner en nærmest uigennemtrængelig tunnel af grønt ved om sommeren. Der kommer ikke meget lys ned i vandløbet, hvorfor stenene er eneste variation. Det er på denne strækning, vi ofte plejer at fange en del fisk.
Det er både sjovt og spændende at være på elektrofiskeri efter de store moderfisk. Oliver fra Københavns Fiskeklub ser i hvert fald ud som om, han hygger sig…….:-). Vi fangede også 29 havørreder på førstedagen, og det er jo ikke så tit, lystfiskere har så mange ørreder imellem hænderne. Foto af Marie Brandt.
Vejret var i løbet af ugen slået om, og vi havde haft flere nætter med frost og sne. Faktisk lå der omkring 10 cm sne langs bredden af Elverdamsåen.
Det forhindrede dog ikke de ti fremmødte frivillige fra de to foreninger, samt Grusbanden, at knokle på, -endnu engang for at skaffe æg og sæd nok til Fiskeplejen på Isefjorden.
Det var koldt, blot en enkelt grad over frysepunktet, så vi skulle hurtigt have fiskene i karret i båden for at drage omsorg for fiskenes øjne, der let tager skade ved frost.
Igen var Henrik ”master-elfisker”, og jeg kunne gå langs bredden og hyggesnakke.
Allerede efter få meter, fangede vi den første pæne havørred. Det var en udleget hun på 65 cm. Siden fulgte endnu en hun på 48 cm og endnu en på 68 cm, -alle hunner og alle udleget. Hmmm.
Ugen forinden havde vi set et hav af friske gydegravninger, -nu fangede vi så de fisk, der havde gravet dem. Udlegede hunner, hvoraf den største i løbet af dagen var 80 cm. Men vi fortsatte med oprejst pande, kolde fingrer og elektroderne i vandet. Vi fik fisk i baljen. Bevares.
Da dagen var gået, og vi skulle gøre status, viste det sig, vi havde fanget 34 ørreder. 14 af fiskene var udlegede og vi kunne dermed hjemtage 20 ørreder til strygning. I alt havde vi dermed fanget 63 ørreder over to dage, hvoraf de 42 var hjemtaget til strygning. Flest hunner, men dog lige i underkanten af, hvad vi skulle bruge til opfyldelse af Fiskeplejen i Isefjorden.
Så ramte kulden det ganske danske land, hvilket gjorde elfiskeriet efter moderfisk på andendagen, -ugen efter til en noget kold fornøjelse. Temperaturer omkring frysepunktet og 10 cm sne. Jo, -man skal bide tænderne sammen og stramme trusserne, når der skal indfanges moderfisk. Foto af Marie Brandt.Vejs ende for elektrofiskeriet for i år. Det blev til 34 ørreder på andendagen, og særligt på sidstedagen, den 2. december var det hårde odds. Igen var det Henrik M. Jensen, der måtte holde for som elfisker, med Valdemar fra Københavns Fiskeklub som perfekt ”Wing-man”. Valdemar kæmpede bravt, og jeg har den dybeste respekt for de unge drenge. I alt fangede vi over to dage i alt 63 ørreder og kunne hjemtage de 42 stk. Foto af Marie Brandt.
Da folkene fra Odsherred Sportsfiskerforening og Tuse Å’s Ørredsammenslutning siden strøg fiskene for æg og sæd, kunne vi samle i alt 1,8 liter rogn. Det giver en samlet mængde på omkring 15-18.000 smolt til udsætning i Isefjorden i 2025.
Det er en del under den mængde, vi kan sætte ud. Men vi er fortrøstningsfulde. Det giver os nemlig mulighed for at konvertere Fiskeplejemidlerne. Dermed kan vi lave flere restaureringsprojekter i 2025. Der er en lang række fine vandløb, der kan optimeres.
Vi har allerede restaureret adskillige strækninger af Grønnehavebækken, Annebjerg Sørende, Ejby Å, Ellerenden, Truelsbækken, Elverdamsåen og ikke mindst Tuse Å, der alle er selvreproducerende eller tæt derpå. Ikke desto mindre, kan de alle optimeres yderligere og vi vil prioritere en række restaureringsprojekter i de kommende år.
Restaureringsprojekterne vil give forbedrede vilkår for naturlig reproduktion af ørreder i en lang årrække fremover. Særligt Svinninge Å, der er en lettere overset perle, trænger til et løft. Der har i årevis været en vis reproduktion, men den trænger i den grad til at få løftet miljøforholdene. Her vil vi lægge en del kræfter for at skabe større variation, større ørredbestand.
Målet er, at alle vandløb i Isefjorden indenfor en overskuelig fremtid bliver selvreproducerende, -altså opnår god økologisk tilstand og i fremtiden leverer et hav af ørredsmolt til Isefjorden. Til glæde for lystfiskerne og til glæde for kommunerne, der således kan opfylde Vandrammedirektivet.
Sted: Restaurant Store Børs – Havnevej 43 – 4000 Roskilde
Lars Broberg er en alsidig herre, som ud over kurser i fluebinding og fluekast har været instruktør på en lang række fiskerejser. Bl.a. for Danmarks Sportsfiskerforbund, til Sverige, Island og Grønland. På denne aften vil Lars fortælle om sin store glæde ved fluefiskeri og sine erfaringer, samt dele ud af sin oplevelser.
Lars siger: Min store passion er fluefiskeri og inden for denne kategori er jeg meget alsidig med hensyn til arter og metoder, dog støver jeg også spinnestangen af med jævne mellemrum.
Det primære fiskeri jeg dyrker er efter Havørred fra kysten omkring Roskilde Fjord og Isefjorden samt Nordkysten, laksefiskeri med 2-hånds stang, tørflue, Geddefluefiskeri. Jeg har desuden i en del år været en del i Grønland efter de helt vanvittige stærke og smukke Fjeldørreder.
Lars er certificeret kasteinstruktør i gennem Fly Fishers International, og er desuden bestyrelsesmedlem og kasteinstruktør i Copenhagen Fly Casting Club (CFCC), samt bestyrelsesmedlem i Roskilde og Omegns Lysterfisker Klub (ROLK).
ROLK medlemmer: Pris: 200,- kr. Ikke ROLK medlemmer 240 kr. Junior 100,- kr.+ gebyr. Inklusiv i prisen er en lækker anretning serveret af Restaurant Store Børs samt kaffe. Drikkevarer kan købes særskilt.
Nu skal vi have mange flere grumme gedder i Sydsjælland!
Sydsjællandske borgmestre mødtes med miljøminister Magnus Heunicke og fiskeriminister Jacob Jensen ved bredden af Tubækken lidt uden for Præstø. Ministrene udsatte to gedder af den unikke Tubæk å stamme – og sagde ja til et samspil mellem staten og kommunerne. I dagens anledning blev de to gedder navngivet Magnus og Jacob!
Kan man lave et rovfiske-eventyr i Sydsjælland? Hvor man genskaber de store bestande af gedder og aborrer som både lever i kystvandet og i de ferske vande? Ja, mener borgmestrene i Næstved, Faxe, Vordingborg, Køge, Stevns og Guldborgsund Kommuner, som 4. december 2023 havde besøg af Fiskeriminister Jacob Jensen og Miljøminister Magnus Heunicke.
På Beldringe Gods, i et smukt snedækket landskab, var 40 repræsentanter for forskning, kommuner og organisationer samlet. De vandrede ned til Tubækken, hvor der blev udsat gedder, og bagefter var der faglige oplæg og positive ord fra ministrene.
Et langt sejt træk venter forude. 30 konkrete projekter er blevet udpeget, og når de er gennemført vil forholdene for rovfiskene og vandnaturen være meget bedre. Visionen er at skabe ’en europæisk rovfiske-region’ med høj biodiversitet.
En ny ven af projektet meldte sig på banen, da Verdensnaturfondens generalsekretær Bo Øksnebjerg, på dagen tilkendegav at fonden er klar til at indgå i et partnerskab om at få fiskene tilbage.
Vordingborg Kommunes borgmester Mikael Smed var derfor en glad mand da han afrundede dagens arrangement, og sagde at der nu er opnået en meget bred opbakning til sagen.
BAGGRUND Verdens mest saltstærke og unikke bestande af gedder og aborrer svømmer rundt i farvandet omkring Sydsjælland, Møn, Falster og Lolland. Det er fisk som egentlig er ferskvandsfisk, men som gennem de seneste 10.000 år har tilpasset sig livet i brakvand.
’Rovfiskene tilbage til brakvandet’ Den faglige anbefaling ’Rovfiskene tilbage til brakvandet’ indeholder en appel om en fælles national og lokal redningsaktion for de truede brakvandsrovfisk i Sydsjælland, Falster, Møn og omkring øerne. Den faglige anbefaling er udarbejdet af kommuner, forskere, organisationer og frivillige i 2023. Den dokumenterer historien, problemerne og potentialerne for rovfiskene i det sydsjællandske brakvandsområde.
De rige fiskebestande kan genskabes – det kræver en fælles indsats Langt op i 1960’erne var der imponerende bestande af begge disse rovfisk i brakvandet. I dag er de næsten helt forsvundet i alle vore kystnære områder. Men sådan behøver det ikke at være.
Man kan bl.a. sikre gydetræk og øge gyde- og opvækstområder, så bestandene af rovfisk igen har mulighed for at komme på fode igen.
En tabt ressource – som skal genfindes- til glæde for fiskeri og biodiversitet
Der blev i årene 1950-1969 i gennemsnit handlet 66,3 tons gedder per år i regionen, svarende til cirka 15.000 årligt fangede gedder fra Østersøområdet. De erhvervsmæssige landinger af aborrer lå tidligere på omkring 35-40 tons/år. Det svarer til op mod 100.000 aborrer. Om året!
Et stort nationalt og lokalt samarbejde er nødvendigt
I den fælles henvendelse skriver seks borgmestre bl.a.: ’Med denne henvendelse beder vi om, at det næste skridt tages. Det bør være i form af et nationalt-lokalt samarbejde for at gennemføre de tiltag, som er identificeret i den faglige anbefaling. Lokalt gøres der allerede en del – der er stolthed og engagement – men som det fremgår af den faglige anbefaling, er det nu nødvendigt at få en samlet plan for hele området. Derfor står de seks kommuner sammen om henvendelsen’.
De seks borgmestre er:
Mikael Smed, borgmester, Vordingborg Kommune
Simon Hansen, borgmester, Guldborgsund Kommune
Henning Urban Dam, borgmester, Stevns Kommune
Carsten Rasmussen, borgmester, Næstved Kommune
Marie Stærke, borgmester, Køge Kommune
Ole Vive, borgmester, Faxe Kommune
Jeg beskrev i et tidligere blog-indlæg de foreløbige resultater af Næstved Kommunes arbejde med en gedde-eng på 2,8 ha ved Fladsåen. Nu har jeg samlet erfaringerne, resultaterne og ikke mindst perspektiverne i en rapport.
Yngelrusen i afløbet tømmes.
Arbejdet blev større end forventet Vi måtte se i øjnene, at det praktiske arbejde med fangst af modergedder blev meget stort – ikke mindst da vi fik en stor flom i åen i april. Herefter fulgte en ekstremt tør og varm periode, hvor det var nødvendigt at lukke afløbet fra gedde-engen i en måned for at forhindre kritisk lav vandstand. Uden stor hjælp af frivillige fra bl.a. Fladså Sportsfiskerforening havde det ikke været muligt at gennemføre projektet.
Palle elfisker efter geddeyngel – noget der dog har vist sig yderst vanskelig.
Det lykkedes dog efter en ihærdig indsats med fælder og el-fiskeri at fange og overføre 7 store gedder (4 hunner og 3 hanner) til engen. Ved at sammenholde resultaterne med andre undersøgelser i området, så ser det ud til, at opgang og gydning hovedsageligt finder sted fra slutningen af marts til slutningen af april ved en vandtemperatur på omkring 8 grader C, hvilket betyder at vi fremover kan forkorte fiskeperioden.
Succes – men geddebestanden er kritisk lille Men vi fandt også ud af, at gydebestanden nu er så lille, at den langt fra er tilstrækkelig til at sikre en genetisk varieret og sund bestand, uden indavl og tab af genetisk variation. Det er derfor meget vigtigt, at den hurtigt kommer op på et større antal med bidrag fra så mange moderfisk som muligt. Og desværre er situationen den samme i en række andre vandløb, som vi har data fra. Kort sagt så er der faktisk opgang af gedder i en række vandløb, men de er meget få.
For at holde vandstanden i geddeengen under tørken, var vi nødt til at lukke afløbet indtil ca. en måned efter, at ynglen var klækket og begyndt at svømme. Herefter åbnede vi igen og straks startede en udvandring af store geddeunger, som på bare en måned havde haft en enorm vækst fra ca. 1,5 cm til op til 11 cm. Nedvandringen fulgte vi i en spærrende fælde i afløbet og den fandt sted i ugen efter afløbet blev åbent igen indtil gedde-engen var tømt for vand. Der blev fanget i alt 1.266 stk. (452 stk. pr. ha), hvilket undervurderer, da fælden kun var opsat i de perioder, hvor vi formodede, at udvandringen var størst.
Vi kunne knapt nok få armene ned, da vi så de mange store geddeunger på vej til Karrebæk Fjord, men de sank dog noget, da jeg sammenlignede med resultater fra svenske gedde-enge, hvor der er målt helt op til 33.000 stk. pr. ha. Det er voldsomt mange og betyder, at potentialet fra vores gedde-eng er knapt 100.000 stk. Antallet havde sikkert været større, hvis geddeynglen havde haft mulighed for at udvandre tidligere, idet svenskerne har fundet ud af, at udvandringen starter umiddelbart efter at ynglen er klar til at svømme og finder sted i de første uger, hvor ynglen blot er få centimeter. Det kunne de jo ikke hos os, fordi vi var nødt til at lukke afløbet i en måned pga. tørken. Denne vigtige erfaring medtages ved et nyt forsøg.
Store geddeunger på vej til Karrebæk fjord.
Vi vurderer dog, at et antal store geddeyngel på mindst 1.260 stk. vil give et værdifuldt bidrag til geddebestanden i Karrebæk Fjord og Fladsåen, og de første kønsmodne fisk forventes at vende tilbage til gedde-engen på deres første gydning i foråret 2025 – 2026.
Indsatser i 2024 Gedde-engen er nu blevet forbedret og har fået et nyt afløb og Næstved Kommune satser på at arbejde videre med projektet i 2024.
I forbindelse med projektet tog vi vævsprøver til DTU Aqua, som laver DNA undersøgelser for bl.a. at undersøge, om gedderne er opdelt i lokale, genetisk unikke bestande med hver deres særpræg, ligesom vi kender det hos havørred og laks. Det har bl.a. stor betydning for forvaltningen og et muligt kommende avlsarbejde. Yderligere er der tanker om, at DTU Aqua måske vil samarbejde med Næstved om en undersøgelse af omfanget af skarvernes predation på unge gedder ved at pit-mærke geddeunger fra engen til foråret.
Der blev i den grad gået til den, da ti kollegaer fra Cisco ventilerede gydebanker i Tunderupløbet på Østfalster. Først blev grøden fjernet fra banken, og dernæst blev den gravet igennem med stengrebe, for til sidst at blive spulet med spulepumpen.
For lidt over fjorten dage siden blev jeg kontaktet af Jørn-Tore Skogstad fra Cisco, som vi lavede projekt sammen med sidste år i Ejby Å.
Cisco er en international virksomhed med mere end 80.000 medarbejdere på verdensplan, der laver IT løsninger og online-kommunikation for virksomheder – med hovedsæde i San Fransisco i Californien. I Norden har Cisco hovedsæde i Norge, idet de for en del år siden, overtog det gamle hæderkronede norske firma, Tandberg. I Danmark har Cisco to afdelinger, én i Århus og én i København.
Jørn-Tore er nordmand, lystfisker, og har været med i Grusbanden nogle år nu.
Han har deltaget i et par projekter og derfor var det også nærliggende sidste år, at han og en flok kollegaer stillede sig til rådighed en dag i oktober måned for at lægge sidste hånd på restaureringen af Ejby Å, som lige manglede den sidste finish. Det forholder sig nemlig således, at hver medarbejder i Cisco kan bruge 10 arbejdsdage om året på frivilligt arbejde, -vel at mærke lønnet af Cisco.
Jørn-Tore Skogstad spuler en af gydebankerne igennem med spulepumpen. Hårdt arbejde, men resultatet bliver helt vildt bagefter.
Sidste år deltog otte medarbejdere, foruden et par folk fra Tuse Å’s Ørredsammenslutning, Lars Høpfner og Jan Larsen, samt Jan Hornum fra Grusbanden. I fællesskab fik vi lagt ca. 6 tons gydegrus i Ejby Å. Naturgenopretning, CSR (Corporate Social Responsibility) og Teambuilding i forening. Vi hyggede os, og med et godt formål.
Så da Jørn-Tore skrev til mig for lidt over fjorten dage siden, var jeg naturligvis lutter øre. Kunne vi lave noget i fællesskab i næste weekend, var Jørn-Tores spørgsmål? Det forholdt sig nemlig således, at en halv snes medarbejdere fra Cisco havde lånt et sommerhus i Marienlyst for at hygge sig sammen.
Jørn-Tore havde foreslået de andre kollegaer, at når nu de skulle hygge en hel weekend, så kunne de jo udmærket gøre det med et godt formål samtidig. Se, jeg blev sgu helt rørt.
Ét var, at de ville lave et projekt sammen med mig fra Grusbanden, noget helt andet var, at medarbejderne fra Cisco tog på weekendophold sammen i et sommerhus, blot fordi de hyggede sig og havde det rart med hinanden som kollegaer. Det gjorde mig uendelig glad at høre, at der stadig er den slags arbejdspladser, hvor man ganske frivilligt tager på weekendophold sammen, -fordi man har lyst. Derfor var jeg ikke sen til at stable et projekt på benene, med meget kort varsel.
I dette område, på Falsters Østkyst, ligger Tunderupløbet, som vi restaurerede i samarbejde med Lystfiskeriforeningen for Nykøbing Falster og Omegn for efterhånden nogle år siden. Det var i 2017 og 2018, vi lagde omkring 60 tons gydesubstrat i Tunderupløbet, henholdsvis op- og nedstrøms broen ad Tunderup Strandvej.
Gydebankerne bliver brugt hvert år, men efterhånden er flere af dem fyldt med sediment, og enkelte er også blevet ”bunket op” af de gydende havørreder fra Østersøen. Af samme grund havde jeg tidligere talt med Guldborgsund Kommune om dette og havde egentlig denne opgave stående på min dosmerseddel over ting, jeg skulle følge op på. Ikke kun til glæde for ørrederne og deres gydesuccés, men også for at imødekomme lodsejeren, Anders Mondrup, der ikke har glæde af forøget vandstand i Tunderupløbet på sin matrikel. Derfor blev der hurtigt arrangeret en gang ventilering af de 10 gydebanker, vi lagde ud for 5-6 år siden.
Det fineste gydesubstrat ligger tilbage, og Jørn-Tore og Josephine Nelson er tydeligvis stolte af indsatsen, -og med god grund.
Anders blev kontaktet, ligeså Guldborgsund Kommune, LNF og de sidste aftaler blev lavet med Cisco og Jørn-Tore. Vi mødtes derfor i sidste weekend, klokken halv elleve for at ventilere gydebankerne. Ventilering er både ”at løsne gydebankerne” med stengrebe og spule dem godt igennem med spulepumpe.
Det er yderst effektivt, og gør gydebankerne brugbare for havørrederne. Samtidig, når vi bruger spulepumpen, får vi fjernet en masse sand fra bankerne, som naturligt nok, ikke er så høje bagefter, når vi har fjernet en del af de små partikler fra banken. Typisk falder højden 5-7 cm efter en gang spuling med spulepumpen.
Fællesfoto i frokostpausen. Det blev en mega hyggelig dag og som et særsyn i november måned i år, skinnede solen. Jørn-Tore (bagerst midt i billedet) og jeg, aftalte at vi naturligvis også skal lave et projekt sammen i 2024.
Ulempen er, at det kræver vand og tålmodighed, for hver gydebanke kan let tage en time at spule ren for sediment.
Nogle gik i gang med at spule, og nogle gik i gang med at løsne gydebankerne. Halvanden time senere holdt vi pause, og som traditionen byder, lavede Jørn-Tore kaffe på primus, samtidig med, vi kunne nyde nærmest den eneste dag med solskin hidtil i november måned. Det var pragtfuldt.
Fællesbillede og så tog vi lige halvanden time mere bagefter.
Vi fik spulet to gydebanker godt igennem.
Jeg havde valgt de to, der tilsyneladende stuvede vandet mest, mens resten af gydebankerne blev cleanet for grødevækst og derefter løsnet med stengrebe. Havørrederne vil, hvis de vel at mærke vandrer op på gydebankerne, baske sand og slam ud af de gydebanker, vi løsnede. Vi tog også lige lidt grødevækst, når vi nu var her med håndredskaber.
Efter fire timers indsats, var der kommet lidt gang i strømmen, gydegruset lå ventileret og klar til ørredernes gydning, samtidig med, at de nu ikke længere var bunket så højt op på Anders Mondrups jord.
Mega hyggeligt havde det været, og Jørn-Tore og jeg aftalte, at næste år, i 2024, laver vi endnu et projekt sammen.
