Cisco-folkene i fuld gang med at køre gydegrus til Ejby Å i det fantastiske samarbejde vi havde i torsdags mellem Cisco, TØS og Grusbanden.
Da Jørn-Tore Skogstad fra den danske afdeling af den verdensomspændende virksomhed, Cisco og jeg talte sammen sidste år under restaureringen af Ejby Å i Lejre Kommune, blev et lille frø sået i det, jeg absolut anser for ualmindelig frugtbar jord.
Sagen er den, at Jørn-Tore er ansat i en virksomhed, der netop lægger vægt på engagement i ”den gode sags tjeneste”, som vi nok vil kalde det, når alle medarbejdere på verdensplan får 10 dages frihed til at lave frivilligt arbejde. Virksomheden tæller på verdensplan 77.000 medarbejdere!!!!
Jeg elektrofiskede en lille del af projektstrækningen, der gudskelov viste sig at have en bestand af ørreder. Ikke tilstrækkelig til opnåelse af god økologisk tilstand, men vi er på vej…..!!!
I Danmark er Jørn-Tore en del af 165 kollegaer, der sidder i København og Århus, og arbejder med udvikling af telefoni, it og online kommunikation. Heriblandt også nogle af verdens bedste routere, som et af mine Grusbandemedlemmer fortalte mig undervejs i torsdags, da vi mødtes til endnu et projekt i Grusbanden.
Projektet i torsdags var netop blomsten af det frø, Jørn-Tore og jeg havde sået sidste efterår. Vi talte nemlig om, at medarbejdere fra Cisco en dag i 2022 skulle hjælpe os med at lave et restaureringsprojekt: Et samarbejde, hvor Grusbanden og Cisco stillede op ”i den gode sags tjeneste” for at gøre noget godt for naturen i fællesskab.
Ydermere fik jeg arrangeret det således, at projektet også indbefattede Tuse Å’s Ørredsammenslutning, der stillede med to mand, da projektet fandt sted i ét af TØS’ vande.
Jeg er fuldstændig vild med konceptet, når virksomheder prioriterer frivillighed på den måde, at medarbejderne kan lægge arbejdstimer til glæde for ikke blot nærmeste nabo, men også for naturen og de værdier, der ligger lige udenfor døren.
Det hedder i øvrigt CSR (Corporate Social Responsibility), også kaldet samfundsansvar, -social ansvarlighed, bæredygtighed og tredobbelt bundlinje, -og uanset hvilken betegnelse man bruger, handler CSR om, at virksomheder udviser ansvarlighed i forhold til det omgivende samfund.
Det handler om at drive forretning på en måde, der minimerer negative påvirkninger og maksimerer positiv værdi for mennesker, miljø og økonomi, -kan man læse sig frem til på Dansk Erhvervs hjemmeside.
Karen Marie Ritnagel fra Cisco og Lars Høpfner fra TØS i færd med at rette en af gydebankerne til, alt imens vi andre kørte grus til duoen.
Det betyder noget, -også for medarbejderne i Cisco, som stillede op sammen med os i torsdags.
I alt deltog otte medarbejdere, der var med til at afslutte projektet i Ejby Å. Vi manglede nemlig at lægge små 4-5 tons gydegrus i vandløbet, som vi måtte lade ligge på brinken af Ejby Å sidste år.
Uden mad og drikke……-dagen igennem var der rig lejlighed til hyggesnak, samhørighed og lækkerier til ganen. Nogle havde pølsehorn med, andre chokoladebarer, jeg havde cola, og Jørn-Tore bidrog med fjeldkaffe fra primus.
Uden at skulle lægge mere i det, er jeg sikker på, Cisco-folkene i torsdags fik mere teambuilding ud af det, end hvad flere timers samarbejdsøvelser med dyre rådgivere og konsulenter kunne have givet dem. Det var råhygge, sved på panden og samarbejde i yderste potens. Præcis nogle af de ingredienser jeg har prøvet flere gange på kurser i teambuilding, men desværre ofte, -uden andet formål end netop teambuilding.
Her i torsdags, havde det jo netop et mål. Vi skulle supplere de eksisterende gydebanker med det gydegrus, der ikke var lagt i, og så skulle vi rive det til rette, så de kommende havørreder om føje tid, kan lægge deres æg i det gydegrus, vi netop havde lagt i.
Jeg er fuldstændig vild med konceptet, når det samtidig foregår i en opløftet stemning med glæde, smil og masser af small-talk. Jeg blev klogere, på virksomheden og på de tanker og holdninger, Cisco-folkene bidragede med, og jeg håber da inderligt, jeg har givet noget retur.
Det gjorde TØS-folkene i hvert fald, og Lars Høpfner fra TØS’ Styregruppe tog Karen Marie Ritnagel fra Cisco under armen og fortalte hende, hvordan det er med ørreder, gydebanker og det, vi laver i Grusbanden og TØS, alt imens de to rettede en gydebanke til.
Jeg blev helt glad om hjertet!
Vi brugte små fire timer, all inclusive.
Fællesfoto og -klap på skuldrene over dagens gode indsats. Hold op, hvor jeg er fuldstændig vild med konceptet CSR.
Jeg lagde i øvrigt ud med en gang elektrofiskeri for at se og ikke mindst vise Cisco-folkene, hvor mange ørreder, der var på den strækning, vi restaurerede sidste år. Derefter gik vi i gang med at køre grus til åen i trillebøre, og sluttelig rettede vi gydegruset til.
Akkompagneret med indlagte pauser med pølsehorn, wienerbrød, cola, og marsbar, foruden Jørn-Tore-primus-kaffe-som-var-vi-i-den-norske-vildmark, samt fællesfoto og -klap på skuldrene. Jo, der var ikke et øje tørt.
Evalueringen i bilen på vej hjem fra dette arrangement med Cisco, TØS, og Grusbanden fastholdt mit fokus på, at jeg vil drive dette meget længere, -meget meget længere.
Jeg vil så mange frø med mange virksomheder, for jeg tror på, ikke blot Grusbanden og dermed de vilde vandløb kan få glæde af denne form for samarbejde, -jeg tror også på, at virksomhederne kan få glæde af os. Jeg er nemlig ikke i tvivl om, at Cisco-folkene havde en forrygende dag. Det havde vi andre også.
Traditionen tro blev der afholdt fiskearrangementer for børn, unge og andre fiskeglade aldersgrupper i skolernes efterårsferie. Det var en god anledning til at møde op og fange sin allerførste fisk eller blot få tips til at komme i gang med sin lystfiskerkarriere.
I samarbejde med medlemskommunerne, de lokale lystfiskerforeninger og Fishing Zealand, var der lagt i kakkelovnen til 9 forskellige arrangementer, hvor målet var bl.a. at fange skalle, aborrer, karper, fladfisk og havørred.
Ugen startede i Odsherred Kommune med fiskeri i Lammefjordskanalerne.
Ca. 30 fiskeglade personer var mødt op for at prøve kræfter med kanalernes fisk. I løbet af 3 timer blev der fanget ca. 60 skaller og aborrer til stor glæde for dem, som fangede sin allerførste fisk. Det var en succes, selvom fiskene var svære at få i tale i starten.
Herefter gik turen til Roskilde kommune med fiskeri Lynghøjsøerne. Det var en lidt blæsende dag, men det afholdt ikke ca. 35 lystfiskere fra at møde op og prøve kræfter med søens fisk.
Det var især søens mindre aborrer, der gik til biddet på agnen, men der blev også fanget flotte skaller og en enkelt krebs.
Dagen var arrangeret i samarbejde med Roskilde kommune.
I Lejre kommune blev der afholdt arrangement i Skolesøen i Hvalsø.
Skolesøen ligger i smukke omgivelser og indbød til naturskønt efterårsfiskeri efter søens skaller. De var bidelystne og frembragte store smil på læberne af de fremmødte.
Dagen var arrangeret i samarbejde i Lejre kommune.
I Næstved kommune var der stort fremmøde ved bredden af Susåen, hvor der var inviteret til Streetfishing. I samarbejde med Fladså Sportsfiskerforening og Næstved kommune samt Dansk Amatørfiskerforening Sydsjælland kunne de ca. 100 fremmødte fiskere få assistance til at overliste åens fisk.
Det var en stor succes, og den største aborre blev indvejet til 625 gram. Herudover blev der fanget kutlinger og skaller samt et par enkelte ørreder.
I Kalundborg inviterede Kalundborg kommune, Kalundborg Sportsfiskerforening og Fishing Zealand til streetfishing ved Kalundborg Havnepark. Målet for denne tur var at fange fladfisk, da der i havnebassinnet er både skrubber og rødspætter. Fiskestængerne var agnet med børsteorm, og kort efter start var de første flade hevet op på kajkanten til stor glæde for de nye unge lystfiskere. Der var nogle ordentlige krabater imellem, og tilsammen blev der fanget omkring 45 fladfisk på dagen.
I Grønlien Sø i Frederikssund Kommune blev de fremmødte budt op til fangst af søens fisk. Der var flere af de ca. 20 fremmødte lystfiskere, der fangede deres første fisk netop den dag.
At se smilet på ansigtet af en, der fanger sin første fisk, kan altså noget.
I Guldborgsund kommune var der inviteret til grusgravene ved Bavnehøj Naturområde. Målet var at overliste en af søens mindre karper på majs, brød eller orm. Størstedelen af de ca. 30 fremmødte var førstegangsfiskere og udsigten til bid på krogen medførte hastige skridt med agnet stang til fiskepladserne. Karperne ønskede ikke at lege med denne dag, men der blev landet omkring 100 skaller og aborrer – og det var mere end en god trøstepræmie.
Gåsetårnet var baggrund til fiskeriet i Voldgraven i Vordingborg Kommune. I samarbejde med Sportsfiskerforeningen Storstrømmen blev de ca. 45 fremmødte guidet til fiskene, der viste sig at være i hopla denne dag. Det var ikke til at nå at tælle fiskene, da det til tider gik meget stærkt. En ungersvend udstyret med en polestang, mistede en ca. 4 kilos karpe, der faldt for majsen. Ellers bestod fangsten af skaller, aborrer og enkelte kutlinger.
Rosinen i pølseenden for dette års Fishing Zealand Uge, var endnu et arrangement i Kalundborg Kommune, arrangeret af Gørlev Sportsfiskerforening. Der var inviteret til fiskeri efter fladfisk på Reersø. De ca. 20 fremmødte blev udstyret med stang agnet med fladfiskeforfang og blev assisteret af Gørlev Sportsfiskerforening til at overliste fladfiskene. Det endte med en dejlig dag og godt med fisk til alle.
Sidste års projekt blev udført efter alle kunstens regler og blot få dage efter udførelsen, stod de første havørreder på gydebankerne.Det kan man da kalde et succéskriterie.
Sidste år restaurerede vi en længere strækning af Ejby Å i Lejre Kommune til stor tilfredshed fra både lodsejere, Lejre Kommune og ikke mindst ørrederne. Allerede få dage efter vi havde lagt gydegrus i det lille vandløb, der løber til Isefjorden lidt nord for Munkholmbroen, stod de første havørreder på gydebankerne i færd med at mangfoldiggøre netop de gener, der er lokalt tilpassede de lidt anderledes forhold for netop dette vandløb.
Som ét af de få vandløb i den sydlige del af Isefjorden, løber Ejby Å nemlig ud over en svært passabel strand-kant for at blande sig med det saltholdige vand i Fjorden.
Ikke sjældent er det ganske enkelt umuligt for ørreder at vandre op i Ejby Å. Men som regel finder de ud af det, de små kræ, vi kærrer os så meget om.
På den knapt 500 meter lange projektstrækning blev der etableret fem flotte gydebanker, samt udlagt en masse gode skjulesten, der sikrer variationen i det lille vandløb.
Det syntes ørrederne godt om, og da jeg dukkede op på projektstrækningen få dage efter projektet, stod der en havørredhun på ca. 2½ kg, flankeret af adskillige mindre hanner.
Just som jeg stod og kiggede på hende, gravede hun i gydebanken efter alle kunstens regler. Du kan se klippet her:
Det er fantastisk at se, -hver gang.
Projektet blev udført i et større samarbejde med lodsejere, Lejre Kommune og de frivillige fra Tuse Å’s Ørredsammenslutning og Den sjællandske Grusbande.
Finansieringen af skjulesten og gydegrus blev afholdt af ”gruspuljen”, der er en del af den danske Fiskepleje, og betalt gennem lystfiskeres indbetaling til Fisketegnet.
En snes gode folk dukkede ved den lejlighed op for at give en hånd med. Men, men, men, -vi nåede ikke at blive helt færdige med projektet, idet vi måtte efterlade ”et par håndfulde grus” på brinken, da vi sluttede dagen af kl. 15.15.
Samme gydebanke i år, hvor det har vist sig, at banken godt kunne være en kende større. Det råder vi nu bod på ved at supplere med gydegrus til torsdags-træf den 3. november.
Den sidste rest, -omtrent 3-4 m³, vil vi gerne have lagt ned i Ejby Å således, at der er endnu bedre gydeforhold for bestanden. Det vil vi gøre ved at supplere de to øverste gydebanker med det overskydende grus, idet specielt den ene gydebanke (den på filmen), mangler lidt i længden.
Den blev lidt kort sidste år, mest af alt fordi det viste sig, at vandløbet er noget bredere, end beregnet ift. strømrendebredderne. Sådan kan det jo gå, men i tilfældet, -Ejby Å, gør det ikke så meget, for vi har tre års deadline for at udføre projekter af den karaktér. Derfor giver det også mening at kigge på projektstrækningen netop i denne tid for at se, om der er noget, vi kan gøre bedre.
Der er der som regel, -også i dette tilfælde, hvor ørrederne har præference for netop den korte gydebanke, der blev endevendt af havørred-hunner.
Det er en mindre bunke grus (og sten), der skal lægges i vandløbet, og jeg forventer, vi kan klare det på 3-4 timer maks.
Projektet udføres torsdag den 3. november, -blandt andet i samarbejde med virksomheden Cisco, der har sin beliggenhed i København.
Her arbejder Jørn-Tore Skogstad, der deltog sidste år med ”gode hænder”.
Undervejs i udførelsen af projektet kom Jørn-Tore over og spurgte, om vi kunne være interesserede i at indgå i en form for kompagni-skab med Cisco, idet medarbejderne kan bruge op til 10 dage af deres arbejdstid om året på frivilligt arbejde. Det synes jeg var en fantastisk idé, og Jørn-Tore og jeg har fastholdt forbindelsen siden, og derfor passede det som fod i hose, at Cisco-medarbejdere nu deltager med opfølgningen af sidste år projekt og stiller med 5-6 mand i nogle timer for at hjælpe os med den sidste rest af det gydegrus, vi ikke nåede sidste år.
Ligeså er der også lidt hænder fra Tuse Å’s Ørredsammenslutning, der jo også var med sidste år. Men vi kan stadig godt bruge lidt ekstra hjælp. Derfor må du meget gerne melde dig til i det omfang, du kan.
Projektet løber af stablen torsdag den 3. november, hvor vi mødes ved Elverdamsvej 256, 4070 Kirke Hyllinge, klokken 10.10.
Du må meget gerne medbringe en trillebør, samt naturligvis fornuftigt tøj, samt et par arbejdshandsker.
Du kan melde dig til projektet ved at skrive en sms til bandeleder, Rune Hylby på nummer: 2536 4280, eller ved at sende en mail til adressen: runehylby@gmail.com.
Du kan også tilmelde dig ved at skrive i ”kommertar-feltet” på Facebooksiden: Den sjællandske Grusbande, når projektet offentliggøres på denne side.
Det er vigtigt, du melder dig til, idet jeg vil sørge for drikkevarer i dagens anledning.
Elverdamsåen leverer gang på gang gode fisk, selvom vandløbet ikke er meget dybere sine steder end 10-20 cm. Her er der Jan Larsen fra Tuse Å’s Ørredsammenslutning og Peter fra Grusbanden, der hjælper mig med fiskeriet efter moderfisk.
Én af årets ”most wanted” begivenheder, er elektrofiskeriet efter moderfisk m/k i Elverdamsåen, der har sit udløb i bunden af Tempelkrogen.
I mange år har jeg elektrofisket netop dette vandløb for at fange de gydemodne havørreder til avlsarbejdet således, at vi i april måned, næsten halvandet år senere, har kunnet sætte i omegnen af 100.000 stk. ørredsmolt ud i mundingen af vandløb, der løber til Isefjorden.
Udsætningen er betalt af lystfiskerne selv via Fisketegnet, som administreres af DTU Aqua i Silkeborg.
Det er noget særligt, at fange de store havørreder i det lille sjællandske vandløb, der knapt nok er dyb nok til, at fiskene har vand under bugen. Men fisk, -det har vi bestemt fanget!
Enkelte år er det blevet til over hundrede havørreder på en halv dags elektrofiskeri. Så bliver det ikke bedre!
Sidste år fangede vi knapt så mange moderfisk, men skyldtes måske først og fremmest min fejlvurdering af, hvor højt op i vandløbet, fiskene var trukket op. Den fejl begår jeg ikke igen (håber jeg)! Derfor kan du være sikker på, at der er mange og store fisk i vente, når vi i næste weekend tager første (og forhåbentlig) eneste tur med elektroderne for at fange moderfisk.
Det er fisk som denne, vi bruger i avlsarbejdet i forbindelse med Fiskeplejen på Isefjorden. De største hanner må dog blive tilbage i åen, da de ofte er for sårbare, men fisk i denne størrelse går an.
Når det er sagt, hører det nemlig med til historien, at behovet for moderfisk de senere år er faldet i takt med, vores vandløb er blevet stadigt mere selvreproducerende.
Der sættes ikke længere fisk ud i Elverdamsåen, og i Tuse Å, hvor vi også er kommet i årevis med elektroderne, elektrofisker vi ikke længere for at fange moderfisk, da vi stopper udsætningerne fra 2023.
Så vidt går vi ikke i Elverdamsåen, idet vi stadig sætter lidt fisk ud i Ejby Å i Lejre Kommune, der stadig trænger til et mindre ørredboost på trods af vores restaurering sidste år. Men vi leverer stadig smolt til den nordlige del af Isefjorden, hvor Odsherred Sportsfiskerforening har sine udsætninger af ørredsmolt, hvis genetiske ophav netop stammer fra Elverdamsåen.
Men det betyder naturligvis, at vi ikke behøver fange så mange moderfisk som vi har gjort i årevis og kan derfor nøjes med omkring 8-9 liter rogn.
Du skal derfor slå til på denne tur, hvis du vil opleve og komme helt tæt på havørreder på 8-10 kg, der bliver ramt af elektroden (!!!!!). Det sker lørdag den 5. november med mødetid klokken 09.09.
Vi mødes ved P-pladsen, Ordrup Gade 1, 4060 Kr. Såby.
Hvis du har lyst til at deltage, skal du melde dig til denne begivenhed ved at skrive en sms til bandeleder, Rune Hylby på nummer: 2536 4280, eller ved at sende en mail til adressen: runehylby@gmail.com.
Du kan også tilmelde dig ved at skrive i ”kommertar-feltet” på Facebooksiden: Den sjællandske Grusbande, når turen offentliggøres på denne side.
Du skal medbringe støvler, skridtstøvler og eventuelt waders, hvis du vil med ned i vandet som ”wing-man” for enten Henrik M. Jensen, der får sit elektrofiskecertifikat i den kommende weekend, eller mig, der nærmest ikke kan huske, hvornår jeg fik min tilladelse.
Behøver jeg sige fornuftigt tøj?
Det er vigtigt, du melder dig til, da selve fiskeriet foregår på private jorde og vi vil gerne beholde det gode samarbejde med lodsejerne, der som altid er meget velkomne og i øvrigt bliver inviteret særskilt.
Projektet i Kærby Å blev et af de overkommelige af slagsen, og kun få fik sved på panden. Et par af dem, var Jacob Risum i forgrunden og Flemming Biggas i baggrunden.
Ganske vidst har de lokale lystfiskere fra Kalundborg Sportsfiskerforening igennem en årrække haft kig på det lille vandløb, der munder ud i bunden af Kalundborg Fjord, og vidst har både de og jeg skrevet et projektforslag for en mindre strækning af åen.
Men det projekt, Kalundborg Kommune i sidste ende har udført for de nationale midler i forbindelse med Vandplanerne, er i en helt anden kaliber end det, vi kunne præstere.
Det er fantastisk.
Også Anders Werth fra Kalundborgforeningen tog del i ”tilrettelæggelsen” af stenene. De største sten på gydebankerne blev enten flyttet ind til brinken, eller flyttet foran gydebanken, hvor de gør bedst gavn.
Måske biolog Mark Holm fra vandløbsafdelingen har haft det samme lille fromme ønske som vi lystfiskere, da han tilbage i gymnasietiden på Kalundborg Gymnasium skrev den større skriftlige opgave om de ting, der kunne forbedre tilstanden i Kærby Å.
En kendsgerning er det i hvert fald, at Mark Holm og hans kollega Mikkel Jeppesen har ydet en kæmpe indsats for at realisere netop det vandplansprojekt, vi i fredags kunne afslutte sammen med blandt andet Mark, der havde taget en fridag fra efterårsferien og var mødt ind på arbejde.
I øvrigt sammen med datteren, Ida, der havde fået lov til at komme med far på arbejde.
Med på dagen var også direktør i Kalundborg Kommune, Michel van der Linden, der blandt andet roste det samarbejde, vi frivillige har haft med både Kalundborg Kommune og lodsejerne på projektstrækningen således, at vejen har været banet for en god dialog med landmænd og andet godtfolk, da projektet tog fart i Kalundborg Kommune.
Netop dialogen med lodsejerne er én af vores spidskompetencer, og her har ikke mindst Jens Risum og Peder Høpfner fra Kalundborgforeningen været helt oppe på beat’et for at skaffe den nødvendige forståelse og opbakning fra lodsejerne til at forbedre tilstanden i Kærby Å.
Men selve rugbrødsarbejdet har Kalundborg Kommune stået for, -også i form af de endelige aftaler med lodsejerne.
Ét af de to etablerede sandfang på projektstrækningen. Sandfang er i mange af de sjællandske vandløb vigtige for at forhindre sedimenttransport. Sand og slam i gydebankerne er skidt og ligeså på de langsomtflydende dele af vandløbene.
Kæmpe ros for den indsats, og som vi stod dér på broen over Kærby Å ved Ærtevangen og kunne kigge ned i vandløbet efter der var lagt gydegrus og skjulesten deri, var det ikke svært at finde superlativerne frem.
Det må vi have noget mere af, -altså projekter, hvor lodsejere, Kommune og de frivillige samarbejder om alle de gode ting, vi kan blive enige om.
Selve projektudførelsen stod Leif Kongsgaard Sørensen fra WP Værktøj/Vandpleje for.
Leif har jeg tidligere samarbejdet med i forbindelse med andre projekter, og han gør det godt. I dette tilfælde skulle der både etableres sandfang, bunden skulle udskiftes og der skulle efterfølgende udlægges skjulesten og gydegrus.
Ikke mindre end 40-50 gydebanker er det blevet til på den ca. 1 kilometer lange projektstrækning, samt udlægning af et trecifret antal tons skjulesten. På et senere tidspunkt vil der blive plantet træer på en ca. 500 meter lang strækning nedstrøms gydebankerne.
Da vi snakkede af, blev der både drøftet kommende projekter til glæde for natur og lokalbefolkning, og der blev i høj grad også hyggesnakket om alt muligt andet. Jo, -den sociale del af vores mange projekter er vigtig og skaber ejerskab af Grusbanden og sammenhæng med foreningerne, kommune og lodsejere.
Vores opgave i fredags bestod i at lægge netop skjulestenene til rette således, at vi fik størst mulig glæde af dem. Det er nemlig stenene, der skaber den største variation i vandløbet ved at bryde det monotone snorlige vandløb.
Stenene kan sikre vandets meandrerende vej nede i profilet ved at skabe mindre strømrender.
Netop denne påvirkning er vigtig, da vandløbet ellers blot antager motorvej-status, og ikke sikrer variationen gennem forskellige dybder, bredder og hastigheder.
Tre variationer, der sikrer vandløbets potentiale.
I alt mødte et dusin frivillige op, og derfor blev vores opgave, -at rette stenene til, meget begrænset.
Leif havde taget sig af alt det rigtig tunge arbejde, og vi kunne som et hold japanske turister i indre København, nærmest spadsere projektstrækningen igennem og glæde os over resultatet.
Vel var Anders Werth, Jacob Risum og Flemming Biggas nede i vandløbet for at rette enkelte sten på plads, men det var såmænd ændringer i petitesse-størrelse. Men så var der tid til snak, grin, latter og en masse små-drillerier, deltagerne fra Kalundborg Sportsfiskerforening og Grusbanden imellem. Det skal- og var der også plads til i fredags, da Kærby Å-projektet afsluttedes.
Én ting er sikkert, og det er, at de havørreder, der står i mundingen af Kærby Å lige nu og venter på mere nedbør for at vandre op i Kærby Å for at gyde, -de vil blive mødt af et utal af gydemuligheder på de mange gydebanker i åen.
Skjulestenene vil efterfølgende give mulighed for en stor smolt-overlevelse, og dermed også flere havørreder i Fjorden, når de vandrer ud af åen i fremtiden.
Jeg talte med én af lodsejerne, da vi gik langs projektstrækningen. Hun havde aldrig set andet i Kærby Å end hundestejler, og jeg kunne derfor give hende et par gode råd til havørredsafari på hendes egen matrikel.
Skulle hun ikke selv være heldig at dukke op under gydetiden, hvor havørrederne står på de nyanlagte gydebanker, er jeg sikker på, de frivillige fra Kalundborg Sportsfiskerforening vil tage hende i hånden en dag ved lejlighed og tage hende med ned til åen for at vise hende nogle af de fisk, der i de kommende måneder vil takke for den indsats, både Kalundborg Kommune og de frivillige har ydet i forbindelse med projektet.
Da vi snakkedede af ved bilerne efter den sidste sten var lagt, blev der blandt andet snakket om flere projekter at samarbejde om og jeg skal gøre mit til, at det også vil ske.
Traditionen tro blev der afholdt fiskearrangementer for børn, unge og andre fiskeglade aldersgrupper i skolernes efterårsferie. Det var en god anledning til at møde op og fange sin allerførste fisk eller blot få tips til at komme i gang med sin lystfiskerkarriere.
