Som vanligt stod Fishing Zealand klar på havnen med traileren fuld af fiskegrej. Som noget nyt var vi til stede på lørdag og søndag.
Mange familier havde planlagt weekendens udflugt for at komme forbi og prøve at fiske – herunder rigtig mange gengangere, som det var hyggeligt at hilse på igen.
Modsat de tidligere år var fiskeriet meget sløvt, og om lørdagen blev der kun fanget krabber. Det skyldes desværre nok, at havnebassinet hele dagen blev afpatruljeret af 3-4 skarver, der konstant dykkede efter føde.
Om søndagen lykkedes det heldigvis for flere at fange kutlinger – men ærgerligt, at fiskeriet ikke var bedre. Dog skabte det liv på havnen, da en af skarverne svømmede ind i en fiskeline. Fuglen blev sat fri igen uden mén.
Igen i år havde den driftige arrangør i form af Odsherred Sportsfiskerforening medbragt deres store fisketank, hvor krabber og fisk blev sat ud, så børnene kunne betragte dyrene.
Mange spurgte os til råds om alt indenfor fiskeri, såsom det rette fiskegrej og fiskepladser i Odsherred. Så der blev givet mange gode råd i løbet af den hyggelige weekend med masser af glade ansigter og liv på havnen.
Udover at der selvfølgelig blev landet mange makreller af deltagerne til Makrelfestivalen, blev der også fanget enkelte havørreder ude fra bådene. Bl.a. fangede 5-årig Aksel fra Vejle en rigtig flot havørred, som han selv landede.
Projektstrækningen i Kohave Møllerende har nu fuldstændig ændret karaktér. Masser af variation, masser af sten og gydesubstrat. Ingen sand og slam og med udhængende vegetation. Et klasse 5-vandløb med fine tætheder af ørredyngel!!!!
13.august sidste år var en gloende hed affære, med temperaturer op imod 35 graders varme, da en snes frivillige fra Næstved Sportsfiskerforening og Den sjællandske Grusbande restaurerede en 800 meter lang strækning af Kohave Møllerende, der er et fint lille tilløb til Saltø Å i Næstved Kommune. Netop den dag blev den højeste temperatur i årtier målt i Danmark.
Vi lagde knapt 100 tons skjulesten og 35 tons gydesubstrat i vandløbet.
I vinterens løb er projektstrækningen blevet gennemgravet af gydende ørreder og derfor var det med stor spænding, Jacob Hald fra Næstved Kommunes Naturteam og jeg i tirsdags undersøgte, om der nu også var kommet noget ud af restaureringen.
Vi mødtes ved åen ud på eftermiddagen, idet jeg jo skulle passe mine elever i 7. og 9. klasse på Osted Skole. Disse bestandsanalyser, der udføres efter anvisninger fra DTU Aqua, er ualmindelig vigtige, da de giver et fint billede af ørredbestanden og dermed også, om vi er lykkes med at skabe forbedrede miljøforhold i vandløbene.
Jeg undersøgte Kohave Møllerende ved hjælp af elektrofiskeri for at følge op på projektet, der blev udført sidste år i august måned. På denne station blev der sidste år fanget 21 stk. ørredyngel pr. 100 m² vandløbsbund. I år på nøjagtig samme strækning blev der fundet 92 stk. pr. 100 m², eller godt fire gange så mange ørreder.
I sidste ende er netop disse bestandsanalyser med til at vurdere, om der er skabt god økologisk tilstand, hvilket kommunerne har pligt til i forhold til Vandrammedirektivet.
På den første station, hvor DTU Aqua også har en station i forbindelse med Fiskeplejen, blev elektroderne dyppet i det lave sommerklare vand. Stationen ligger øverst oppe på projektstrækningen og her var vi lidt fedtede med antallet af sten.
Strækningen havde ikke helt forandret sig som jeg havde håbet, idet profilet i virkeligheden stadig var lidt for bredt med en bundbredde omkring 2 meter. Derfor var der ikke sket så store ændringer i forhold til variationen, som vi nogle gange ser i de mindre vandløb, når vi lægger store skjulesten kombineret med gydesubstrat i vandløbet.
Det blev afspejlet i antallet af små stykker ørredyngel, idet jeg sidste år fangede 16 stk. yngel pr. 100 m² vandløbsbund. I år fangede jeg 21 stk. på præcis den samme strækning. Måske lige i underkanten af, hvad jeg havde forventet, men dog omkring 30 % mere end sidste år.
På den næste station, der lå en lille halv kilometer nedstrøms, skal jeg til gengæld lige love for, der var sket forbedringer. Her var det nærmest ikke til at få armene ned, og allerede ved det første dyp med elektroden, væltede det frem med små ørreder.
De næste knapt 50 meters elektrofiskeri blev én stor jubelseance, hvor jeg i en lind strøm kunne bytte ketcher med Jacob Hald, der gik bagved og samlede ørreder sammen i vores lille spand.
Strækningen var nu meget varieret og skjulestenene havde sørget for, at bunden var blevet skyllet ren for sand og slam, -og det fineste gydesubstrat var nu dukket frem fra vandløbsbunden.
Der var høller og stryg, og der var udhængende vegetation, der sammen med de mange sten gav perfekte forhold for den spæde yngel, der var kommet frem af gydebankerne. Det var fantastisk.
På kun én vinter, havde vandløbet ændret karaktér og jeg havde i mine noter fra sidste års befiskning givet strækningen karakteren 3 (ud af 5 mulige). Nu kunne jeg med god samvittighed give strækningen karakteren 5, -altså topkaraktér.
Flere steder var bunden blevet skyllet helt ren for sand og slam, hvorved der tilbage lå den fineste gydebund og andre steder ditto lerbund. Vi har ikke chalk-streams i Danmark, men det her, var meget tæt på.
Jeg optog en lille film fra strækningen, som du kan se her:
Sidste år fangede jeg 21 stk. ørredyngel pr. 100 m² vandløbsbund på strækningen. I år kunne nøjagtig den samme strækning levere ikke mindre end 92 stk.ørredyngel pr. 100 m², -eller på godt dansk, mere end fire gange så store tætheder. Det er vildt at tænke sig, og min forudsigelse med 250-300 stk. ørredsmolt på hele projektstrækningen, der kan vandre ud i Karrebæksminde Fjord, tror jeg ikke holder.
Der var nemlig masser af skjul for de små bette kræ, så jeg er sikker på, de også får en god vinteroverlevelse. Jacob Hald og jeg var lutter smil.
Eneste hævede øjenbryn var i virkeligheden en mindre sensation.
Den sortmundede kutling er en invasiv fiske-art og hører ikke til i den danske natur. Fundet af yngel i vandløbet 10 km fra udløbet sandsynliggør, at der faktisk kan være tale om yngel, der er født i vandløbet. Lidt af en sensation, hvis det skulle være tilfældet, hvilket meget tyder på.
Vi fandt yngel fra sortmundet kutling på samme strækning. Meget små, 2-3 cm lange var de mindste kutlinger, og ifølge Henrik Carl, -Statens Naturhistoriske Museum og manden bag Det danske Fiskeatlas, er det første gang, der er fundet så små kutlinger i vandløbene.
Den sortmundede kutling er en invasiv fiske-art og hører ikke til i den danske natur. Det var bemærkelsesværdigt, at de steder, hvor der stod en større sortmundet kutling i vandløbet, -dér var der ingen ørredyngel. Hmm!
Jeg har desværre ikke bevis for, at den kutlinge-yngel, jeg fangede under bestandsanalysen, er født i ferskvand. Men at dømme på størrelsen af dem, synes jeg, det virker utænkeligt, de skulle være vandret 10 km op i vandløbet. Ifølge Henrik Carl, skulle de også kunne gyde i ferskvand.
Se det var en streg i regningen, -desværre lidt af en sensation, at kunne påvise yngel af den størrelse i ferskvand. Fundet af yngel fra den sortmundede kutling på projektstrækningen, kan dog ikke forhindre mig i at være ovenud lykkelig over fremgangen af ørredbestanden.
Se, når vi har fire-doblet ørredforekomsterne på projektstrækningen, så ved vi også, vi har gjort det godt.
Der er nemlig nu skabt det, der med et fint ord hedder….- godøkologisktilstand, hvilket er miljømålet for vandrammedirektivet for de udpegede vandløb og vi kan nu sætte flueben ved Kohave Møllerende på den pågældende strækning.
Trods en sensommer med omskifteligt vejr, så havde vejrguderne alligevel forbarmet sig over deltagerne, ved de to arrangementer, som Fishing Zealand netop har afholdt i Lejre Kommune. Ved breden af Skolesøen kunne deltagerne hygge sig i græsset, mens sol og drivende skyer, spejlede sig i den blanke overflade.
Ved begge arrangementer var der på forhånd “fuldt hus” med tilmeldingerne, men de mange deltagere fik også lokket flere nysgerrige gæster til, som heldigvis også kunne låne et par af de ekstra stangsæt, som stod klar ved den mobile grejbase.
Deltagerne var en skøn blanding af tre generationer. Glædeligt nok, så var der nogenlunde lige mange af begge køn og tillige flere teenagere, som deltog i jagten på Skolesøens fine bestand af rudskaller og karusser. Karperne så vi ikke meget til. Eller rettere, vi så dem faktisk mange gange, men de havde dog ikke lyst til at spise af de majs, som blev brugt som agn. De store spring og plask fra karperne, fik dog prikket lidt ekstra til spændingen, mens der blev holdt øje med penneflådenes forsigtige bevægelser.
Flere af de yngste deltagere fik fanget deres allerførste fisk og derfor var der også stor spørgelyst til, om der snart ville være flere tilsvarende arrangementer omkring den hyggelige og gavmilde sø. Svaret er heldigvis positivt, for i uge 42 inviterer Lejre Kommune og Fishing Zealand atter til medefiskeri, hvor alle kan være med, uanset alder eller erfaringsniveau. Hold derfor godt øje med Fishing Zealands Facebookside.
Mødet afholdes som led i en indsats, der sætter fokus på forbedring af havnatur og biodiversitet i kystvandene omkring Møn og de omkringliggende øer. Målet med mødet er afsøge muligheden for at etablere en forening, hvis primære formål er naturgenopretning gennem at genskabe tidligere stenrev omkring Møn. I første omgang er der fokus på genetablering af et stenrev, der lå kystnært imellem Lægehuk og Fanefjord.
Rundt omkring i Danmark ser vi i disse år fremkomsten af lokale stenrevsforeninger (bl.a. v. Køge Bugt, Als og Gribskov) som arbejder for at etablere forgangne tiders stenrev for at forbedre forholdene for havmiljøet. Eller ligefrem naturparker, som Naturpark Lillebælt.
Danmarks Sportsfiskerforbund ser genetableringen af de store lavvandede rev ud for Møns sydvestlige hjørne som en kæmpe chance til at genetablere et unik stykke havmiljø i Danmark. Området har været et kæmpe strømsted, hvor Østersøen løber ud i Grønsund. Et sådant strømvand er en naturlig magnet på alle typer liv, lige fra de mindste krebsdyr til havpatterdyr som marsvin og sæler. Vores vision indbefatter både formidling af naturværdien og monitorering af tilstanden før og efter. Danmark er geografisk placeret som et strømsted imellem Østersøen og Skagerak, og et af de steder hvor det tydeligst ses er netop ved Vestmøn og Nordfalster.
I Vordingborg Kommune og Møn UNESCO Biosfære ønsker vi at samarbejde med lokale foreninger, virksomheder og borgere om sådanne indsatser, og støtter derfor op om etableringen af sådan en forening.
Møn UNESCO Biosfære deltager i et netværk af 8 biosfæreområder rundt om Østersøen Biosphere for Baltic, hvor vi har ansøgt EU Interreg Baltic Sea om midler til at arbejde med etablering af stenrev. Og vi har netop fået godkendt projekt ”Supported by Nature’, hvor der er bevilget 4,5 mio. kr. til at etablere et lærings- og demonstrationsstenrev i kystvandene omkring Møn.
Tilmelding til arrangementet på følgende mailadresse: biosfaere@vordingborg.dk
Vi glæder os til at se jer.
Med venlig hilsen
Danmarks Sportsfiskerforbund i samarbejde med Vordingborg Kommune og Møn UNESCO Biosfære
Michael Holm fra DTU Aqua i færd med at forberede tælleri af de mange små ørreder, der endte i baljen ved én af Elverdamsåens stationer. Det var netop her, gydningen i vinter var ekstrem intens, og gudskelov kom der også en masse yngel ud af det. Næsten 4 stk. pr. løbende meter vandløb.Det kan være hårdt at skulle i felten en hel dag. Men der er dog også både smukt og ikke mindst fredfyldt i naturen, langs den klukkende bæk.
I torsdags havde jeg, trods en MR-scanning af mit knæ ud på eftermiddagen, mulighed for at hjælpe Michael Holm fra DTU Aqua med at undersøge Elverdamsåen i forbindelse med de tilbagevendende undersøgelser til revurdering af Fiskeplejen på Isefjorden. Disse undersøgelser finder sted over alt i landet og giver et fint billede af, hvordan vores ørredbestande har det i det hele taget.
I år er turen kommet til Roskilde Fjord, Isefjorden og den sydlige del af Kattegat i Vestsjælland.
Netop Elverdamsåen i Isefjorden er mit pastorat, -både i forbindelse med Tuse Å’s Ørredsammenslutnings engagement i åen, ligeså har jeg de senere år lavet efterhånden nogle projekter i det lille vandløb og sidst, men ikke mindst, ligger det i Lejre Kommune, der som bekendt, er en aktiv spiller i Fishing Zealand.
Kort sagt, havde jeg al mulig grund til at bistå Michael Holm i undersøgelsen af Elverdamsåen fordelt på fire stationer.
Michael hentede mig på gården tidlig morgen, hvorefter vi kørte til Dumpedalen, hvor første station skulle undersøges.
Jeg var mega spændt på at se, om ørredynglen havde klaret sig hen over forsommeren, der både var meget varm og meget tør.
To negative faktorer for ørredbestande rundt omkring i landet (-ja i hele verden).
Jeg vidste, der var blevet gydt i vinter i området omkring Dumpedalen, for jeg var selv ude at kigge på gydende havørreder og fik ovenikøbet optaget en lille film derfra (som du kan se på Youtube via linket nedenfor:)
Undersøgelserne af ørredbestanden foregår via elektrofiskeri, og modsat mit eget ”udstyr”, havde Michael det rygbårne batteri-drevne elektrofiskeapparat med sig.
Det larmer ikke som mit eget, men giver blot en lav summen, når der sættes strøm til vandløbet.
Straks som elektroden blev dyppet i vandet, dukkede de første små stykker ørredyngel frem. Det var dejligt at se, for det betød jo, at ynglen har klaret de voldsomt høje temperaturer i slutningen af maj-først i juni.
Michael Holm er dygtig og meget erfaren med el-udstyret og da vi havde været igennem første befiskning på en 45 meter lang strækning af åen, gik vi straks i gang med anden befiskning.
Derefter blev der talt og noteret antallet af ørredyngel og hele seancen blev afsluttet med genudsætning af fiskene og Michael Holms notater for vandløbets udseende og struktur.
På strækningen ved Dumpedalen noterede vi 19 styk ørredyngel på den 45 meter lange strækning eller 0,42 stk. yngel pr løbende meter vandløb.
Til sammenligning blev der fundet 2,29 stk. yngel i august 2013, da DTU Aqua sidst var forbi med elektroderne.
Dermed var forekomsten af ørredyngel ikke helt som i 2013, men med tanke på den varme forsommer, er det nu meget naturligt i denne del af Elverdamsåen, hvor vandet er lavt og kommer fra et større område med fuld sol.
Til gengæld for de manglende tætheder af yngel, fangede vi også 8 ældre ørreder op til 17 cm. Disse ældre fisk tæller ikke med i bestandsundersøgelsen, men er for mig at se, absolut lige så værdifulde, om end ikke mere, end ynglen, der jo ikke har vist, at de kan overleve en vinter. Det har disse ældre fisk, der i øvrigt også spiser ynglen, hvilket jo tolder på forekomsten og dermed også resultatet af undersøgelsen, der er helt essentielle for en sund bestand.
Dernæst gik turen til Elverdamsåen ved Taderød Bæk, hvor jeg i vinter ligeledes optog en film af de gydende havørreder.
Aldrig har jeg set så vild en gydning på en enkelt gydebanke, hvor 5-6-7….havørreder var i færd med at gyde.
Nu skulle det blive spændende, om den voldsomme gydning også havde givet bonus i form af tilfredsstillende yngelforekomster.
Dagens absolut største ørred, var denne smuk-sak på 26 cm fanget i åen, hvor der kun var omtrent 20 cm dybt i snit. Det er den slags ørreder, der er så værdifulde for en bestand, da de, alene med deres størrelse viser, at de kan overleve flere års vekslende forhold.
På de to befiskninger af den 40 meter lange strækning, fangede vi 152 stk. yngel, eller hvad der svarer til 3,8 stk. pr. løbende meter vandløb. Sammenlignet med undersøgelsen i 2013, hvor der blev fundet 3,1 stk. ørredyngel, havde denne strækning større tætheder end for ti år siden.
Næste station var Åstrup Kloster, hvor der for ti år siden blev fanget 1,9 stk. yngel pr. løbende meter vandløb.
Igen var vi yderst effektive og på to befiskninger, fangede vi 85 stk. yngel på den 50 meter lange strækning, hvilket svarer til 1,7 stk. yngel pr. løbende meter vandløb. Tilfredsstillende tætheder i et vandløb, der på denne strækning er 2,7 meter bredt og 20 cm dybt i gennemsnit. Også her fangede vi ældre ørreder med den største på 26 cm, med de smukkeste røde prikker på siden. I alt blev det til 9 ældre ørreder.
På den sidste station under dagens bestandsanalyser, gik turen til Elverdamsåen ved Roskildevej/Kragemosen.
Her skulle det vise sig, at tæthederne langt oversteg sidste besøg fra DTU Aqua for ti år siden. Dengang fangede DTU Aqua 2,4 stk. ørredyngel pr. løbende meter vandløb. Dette tal var nu steget til 4,7 stk. ørredyngel under dette års besøg af Michael Holm, eller knapt dobbelt så mange som ved det seneste besøg.
Alt i alt var det en dejlig oplevelse at se de fine yngelforekomster i Elverdamsåen, og særligt med tanke på, at det nu er fire år siden, vi sidst satte ørreder ud i det fine vandløb.
Undersøgelserne i Elverdamsåen har dermed vist, at vi ikke behøver sætte fisk ud og at åen dermed er selvreproducerende. På trods af predation fra skarver, hejrer og fjordens lystfiskere, er det lykkes, ikke blot at fastholde bestanden, men ovenikøbet få bestanden til at stige.
Det skyldes naturligvis flere ting, men Lejre Kommunes vedligeholdelse af åen, er én af faktorerne og vores arbejde med bl.a. det store projekt med udlægning af store skjulesten, er en anden positiv faktor.
Jeg glæder mig til næste gang, DTU Aqua kommer på besøg, og gerne Michael Holm, der udover at være en erfaren elektrofisker, -også er et rart menneske at være sammen med.
Vi fik i hvert fald ”vendt flere sten” i løbet af dagen, -både af fiskeripolitisk og fiskefaglig karaktér.
Michael Holm på dagens sidste station, hvor han er i færd med at beskrive vandløbet således, at DTU Aqua får brugbare oplysninger om vandløbets fysiske forhold. Senere skal oplysningerne bruges til vurderingen af Fiskeplejen og naturligvis skal værdierne også lægges ind i Ørredkortet, så både du og jeg kan kigge ”Ørredlandskabet” igennem.
Trods en sensommer med omskifteligt vejr, så havde vejrguderne alligevel forbarmet sig over deltagerne, ved de to arrangementer, som Fishing Zealand netop har afholdt i Lejre Kommune. Ved breden af Skolesøen kunne deltagerne hygge sig i græsset, mens sol og drivende skyer, spejlede sig i den blanke overflade.
