Projektstrækningen, som vi restaurerede sidste år, var blevet gennemgravet af havørreder under vinterens gydning, og den klækkede yngel har med garanti haft stor glæde af den variation, de frivillige skabte sidste år på den 800 meter lange projektstrækning.
I forrige uge ringede Søren Koch Laursen, der er biolog i Roskilde Kommune til mig og fortalte, at Hove Å på den strækning, vi i fællesskab restaurerede sidste år, var blevet forurenet. Beskeden, som jeg i øvrigt satte stor pris på at få overleveret direkte, lød nogenlunde som nedenstående tekst, som er taget fra Roskilde Kommunes egen hjemmeside.
”Vi har på vandløbsbunden observeret en massiv forekomst af ”lammehaler”, der er hvidlige kolonier af svampe og bakterier, samt belægninger af svovlbakterier.
Udløbet af Hove Å som det så ud i forrige uge. Her, neden for sluseportene under A6’eren, var der liv i vandløbet, idet vandet fra Hove Å her er fortyndet af fjordvandet fra Roskilde Fjord. Men højere oppe, fra Gundsømagle og ned til hovedvejen mellem Frederikssund og Roskilde, så det ikke godt ud.
Det viser, at der er tale om en udledning med et højt indhold af iltforbrugende organisk stof, der har medført, at ilten i vandløbsvandet er blevet opbrugt og smådyr og fisk formentligt er døde.
Ved tilsynet blev der ikke fundet levende smådyr i Hove Å ca. 170 m nedstrøms for Hegnstrupvej.
Vi har ikke et præcist bud på kilden til forureningen endnu, men har den 21. september udtaget vandprøver til kemisk analyse en række steder i vandløbssystemet for at prøve at afgrænse udledningen.
Forureningen er ikke farlig for mennesker, så længe, at man undgår direkte kontakt med vandet.
Men som nævnt har forureningen formentligt ødelagt vandløbsfaunaen og ikke mindst fiskebestanden.
Kommunen har i dag informeret de lystfiskerinteresser, der i efteråret 2022 stod for en restaurering af Hove Å”……..
Sikke en trist nyhed!
Det er aldrig rart, når vandløbene bliver forurenet og da slet ikke når der er tale om et vandløb, der just er blevet restaureret og som følge deraf, har brug for at blive boostet i særlig grad.
Nu er det modsatte sket i Hove Å, og den yngel, der er dukket frem fra netop de gydebanker, vi lagde ud sidste år, -er gået tabt.
Det er næsten ikke til at bære.
Projektet blev jo netop realiseret i et større samarbejde mellem lodsejere, Gundsø Fiskeklub, Den sjællandske Grusbande, Skovskolen i Nøddebo, samt naturligvis Roskilde Kommune, der blandt andet stod for sten, gydesubstrat og maskinkraft.
Vi frivillige stod for at lægge det i vandløbet og sikre den rette udformning til størst mulig variation og dermed glæde for fiskebestanden og alle de vandlevende insekter.
I vinter var jeg nede for at registrere gydegravninger og talte mere end 30 gravninger på den restaurerede strækning.
Det betyder i runde tal, at mindst 60 havørreder har været oppe i Hove Å for at gyde på strækningen, der allerede i vinter, så djævelsk godt ud.
Ynglen fra denne gydesæson, -2022-2023- er gået tabt, og skulle der have været enkelte større ørreder, er de formentlig også gået tabt.
Til gengæld, og det er jo et lille plaster på såret, stopper det jo gudskelov her.
Forureningen, uanset om det er en gylleprop eller en prop af lokalt spildevand, har passeret ned igennem projektstrækningen.
Nu bliver det kun bedre.
For allerede om få uger, måske måneder, dukker nye fisk op på gydebankerne og forhåbentlig lægger deres æg i de gydebanker, vi anlagde sidste år.
Jeg vil i hvert fald gå en tur langs vandløbet og registrere antallet af gydegravninger i håb om at følge udviklingen fremadrettet i Hove Å.
Jeg havde faktisk planer om, i denne sensommer, at tage en tur til projektstrækningen for at lave en bestandsanalyse ved hjælp af elektrofiskeri.
Den oplevelse blev jeg heldigvis sparet for, idet den jo havde vist, at der ikke var én eneste fisk på projektstrækningen!
Det havde undret mig meget.
For den indsats, de frivillige lagde for dagen sidste år, ved jeg, har båret frugt.
Nu er det så op til ørrederne at vise, jeg har ret, når de dukker op på gydebankerne i den kommende gydesæson og endnu bedre, når ynglen kommer frem i foråret og finder skjul og føde på den restaurerede strækning, -og forhåbentlig slipper for endnu en forurening.
Allerede torsdag dukkede de første deltagere op på Møn og begyndte at indtage campen i Jydelejet. Ganske kort efter blev de første fluer badet, og flere gode fisk blev både landet og mistet torsdag aften.
Fredag morgen var deltagerne hurtigt ude af teltene og afsted mod kysten, hvor der igen blev landet flere gode fisk. Det var generelt billedet for weekenden, at dem som kom afsted tidligt, fandt ofte fisk, inden solen fik for meget fat.
I løbet af fredagen dukkede flere og flere deltagere op og satte deres telte op på campen. På trods af afstanden fra p-pladsen til campen, kom alle frem med godt humør. Ellers blev fredagen brugt på kysten eller til hyggesnak i campen.
Fredag eftermiddag var den officielle start men netop pga. det sommerlige vejr, udskød vi velkomsten til kl. 19.00, så deltagerne kunne nå lidt mere fiskeri. Maden var klar med militærpræcision kl. 19.00, hvor kokken Thomas Justiniano havde strikket en fantastisk menu sammen. Det hele blev skyllet ned med lækker øl fra det lokale Bryghuset Møn.
Under den officielle velkomst blev weekendens program gennemgået, og de små sjove konkurrencer blev nævnt – bl.a. Bedste Fisk og Piscatore Maximus. Derudover blev der uddelt mange af de gode poser fra Clean Coast Anglers til at samle affald i.
Resten af aftenen foregik med højt humør om bålet, mens bålkaffen blev nydt med kig til den imponerende stjernehimmel på Møn. Der blev også lavet fluekast med selvlysende line…..hvilket så flot ud med den mørke skov som baggrund.
Da lørdag morgen oprandt var det ikke nemt for alle at komme tidligt op. Flere af dem som kom op, fik dog kontakt til fisk. Dagen bød igen på sol fra en næsten skyfri himmel….så der skulle virkelig arbejdes for at få fisk i de forhold, men det lykkedes heldigvis for flere.
Lørdag middag var der fælles frokost på den hyggelige Cafe Borre, hvor menuen var deres lækre sandwich. Fantastisk at se så mange mennesker på cafe i waders – et smukt syn. Efter frokost stod den på mere fiskeri resten af dagen.
Lørdag aften samledes vi atter ved bålet, hvor weekendens konkurrencer skulle afgøres. Her var præmierne sponsoreret af Ahrex Hooks. Her gik prisen for Bedste Fisk til Niklas, som havde fanget en rigtig flot havørred. Kåringen af Piscatore Maximus kræver lidt fortælling. Begrundelse for at kåre Jesper var, at han nåede at passe børn, besøge sine forældre, have fødselsdag og ikke mindst at miste en god fisk – alt dette på én og samme dag. Så Jesper modtog prisen med højt bifald. Endelig var der også en pris fra Clean Coast Anglers for at samle affald på kysten. Præmien gik til Jonathan, der havde samlet en kæmpe sæk affald – tak for indsatsen!
Søndag morgen var flere igen morgenfriske og fandt flere gode fisk – denne gang på sydkysten. Efterfølgende stod den på oprydning af campen, og der blev sagt tak for denne gang.
Fra arrangørerne skal der lyde en kæmpe tak – fantastisk at få lov til at afholde den første Trutta Conventus. Et sted mellem 35-40 personer deltog. Med den feedback som vi modtog i løbet af weekenden, vil vi vende tilbage næste år med endnu en udgave Trutta Conventus. Så følg endelig eventets Facebook-side, som du finder her – samt instagram som du finder her.
Kæmpe tak for alle billederne fra bl.a. Frederik Lorentzen, Marie Brandt, Jesper Roholm med flere.
Allerede tirsdagen inden projektet, dukkede gydesubstratet op. Det var den lokale vognmand, Preben Andersen, der kom med det og som det fremgår af billedet, var gydegruset præcist så tørt som Askehaveløbet som skulle modtage det.
Da vi i 2018 restaurerede en længere strækning af Askehaveløbet på Østfalster i Guldborgsund Kommune, lagde vi en masse gydesubstrat og håndsten i vandløbet for at skabe gode gydeforhold for havørrederne i denne del af Fishing Zealand og ligeså skjul for den yngel, der ville klække i de nyanlagte gydebanker. Projektet var som sådan rigtig fint, men vi havde overset en lille detalje. Askehaveløbet render fra tid til anden tør for vand, så det er ikke hvert år, der kommer yngel ud af det.
Den variation, vi havde skabt tilbage i 2018, var ikke tilstrækkelig til at holde på vandet. End ikke i middeltørre sommerperioder. Nu er vi blevet klogere. Derfor gik Lystfiskeriforeningen for Nykøbing Falster og Omegn og jeg fra Grusbanden, sammen om at lave et projekt, hvor vi i højere grad havde fokus på at skabe større variation end tidligere og dermed større sten end en flok små håndsten kan udrette i et vandløb med 3 ‰ fald og store svingninger i vandføringen.
Der skulle mange flere og meget større sten til. Blandt andet med afsæt i, at Askehaveløbet på projektstrækningen løber beskygget i et tæt skovområde med deraf følgende alt for brede profil. Netop ovenstående faktorer, -faldet, beskygningen og de store udsving i vandføringen, har forårsaget en forøgelse af profilet med op til 5-7 gange den regulativmæssige strømrendebredde.Sand aflejres dermed og Askehaveløbet har ikke kunne holde den ørredbestand, man kunne forvente.
Når vandløbet tillige tørrer ud med jævne, -årlige mellemrum, så tænkte vi, det kan vi gøre bedre.
Vi ville skabe dybe høller, dybe render og i det hele taget snævre vandløbet ind således, at vandløbet passer bedre til vandføringen året igennem.
Corzelitze Gods, der er lodsejer, var med på idéen og projektet blev godkendt af Guldborgsund Kommune i foråret og vi manglede nu kun midler til det via Gruspuljen, som alle lystfiskere i Danmark betaler til via Fisketegnsmidlerne.
Benjamin Niebuhr, kone og mindste datter, Sophia i gang med at rive gydebanke til rette sammen med et par af de øvrige børn, der deltog i projektet. Michael Berents og datteren, Emma samler skjulesten på brinken.
Vi fik gudskelov også grønt lys til projektet fra DTU Aqua, der administrerer fisketegnsmidlerne og vi kunne derfor sætte hinanden stævne i sidste weekend.
Jeg havde bestilt lidt gydesubstrat til en håndfuld nye gydebanker som erstatning for de ”tilsandede”, samt en ordentlig flok skjulesten i en anseelig størrelse. I alt godt 10 tons gydesubstrat og 70 tons skjulesten!!!!
Således så en del af projektstrækningen ud inden vi restaurerede Askehaveløbet. Billedet er taget i januar 2023, og gydebanken i forgrunden var netop blevet brugt af et par havørreder under gydning.
I dagene inden dukkede gydesubstratet op, og vi kunne gudskelov lægge det direkte ned i vandløbet til etablering af fem flotte gydebanker.
Skjulestenene blev lagt langs brinken, -mere eller mindre tæt på vandløbet. Derfor bestod vores første indsats i sidste weekend, at rive gydesubstratet til rette således, at ørrederne kan få glæde af det.
Vi mødtes klokken 10.10 ved P-pladsen på Tunderup Strandvej og kørte dernæst ind i skoven til Askehaveløbet. Vi var en ordentlig flok i alle aldre.
29 deltagere, heraf mere end en håndfuld børn, der var meget ivrige for at komme i gang.
Lyndsey Samantha Craft, vandløbsmedarbejder i Guldborgsund Kommune havde taget både mand og børn med, og ligeledes havde Michael Berents, -også fra Guldborgsund Kommune. Michael havde både taget sin voksne datter Emma med sig, samt to børnebørn, samt svigersøn.
Benjamin Niebuhr, der tidligere har deltaget med både kone og børn var også blandt deltagerne, og i det hele taget, havde vi skruet op for den store familieskovtur til stor glæde for alle, ikke mindst børnene.
Tænk engang at kunne få lov til at samles med et godt formål, knokle en vis legemsdel ud af bukserne og så samtidig høre glade barnestemmer, der kaster sten i vandet!!!!
Sidstnævnte er dog en sandhed med visse modifikationer, -for der var ikke noget vand!
Askehaveløbet var løbet tør for vand for anden gang i denne sommer-sensommer.
Lyndsey fortalte, at for en lille måned siden, havde der været 10 cm vand i Askehaveløbet. Det var der til gengæld ikke længere. Men det kommer der. Og når det kommer, vil de mange sten gøre en kæmpe forskel! For vi lagde (næsten) alle 70 tons i vandløbet. Kun en lille rest på knapt 5 m³ måtte vi lade være på brinken, fordi vi henad klokken 15.00 var godt trætte i armene og ved Gud havde gjort det godt.
Samme motiv, blot med den lille forskel, at vi nu den 23. september har udlagt nyt gydegrus og en masse skjulesten for netop at skabe større variation.
60 tons sten havde vi håndteret med arme og ben og et par trillebøre, der kørte i pendulfart mellem bunkerne af sten og Askehaveløbet. Kors, hvor gjorde alle de frivillige det godt.
Allan Hansen, der er formand for Nykøbingforeningen og jeg var dybt taknemmelige over den fantastiske indsats, deltagerne havde bidraget med.
Askehaveløbet var forvandlet, og det så nærmest komisk ud med de mange sten i et vandløb uden vand. Men jeg ved, det bliver godt.
Jeg ved, vi kan holde vand i Askehaveløbet, de fleste år frem i tiden, om ikke andet i små pytter, som vi har sikret gennem de mange sten.
Jeg måtte dog lige, for god ordens skyld, ringe til skovfogeden for at tale med ham om, at når man nærmest brolægger et vandløb med sten, ser det meget voldsomt ud, -når der vel at mærke ikke er vand. Det tog han nu meget stille og roligt, velsagtens også set i lyset af, at skoven præcis som Askehaveløbet mangler vand.
Der blev knoklet med trillebøre, de bare næver og en masse knofedt. 60 tons skjulesten blev lagt i vandløbet med håndkraft.
Den sidste rest sten har Lystfiskeriforeningen for Nykøbing Falster og Omegn, i et nydannet samarbejde med Guldborgsund Lystfiskerforening lovet at klare en dag ved lejlighed inden de gydemodne havørreder fra Østersøen dukker op i slutningen af november måned.
Jeg er mega spændt på, hvordan den kommende gydesæson kommer til at forløbe.
Sidste år registrerede man 9 gydegravninger, og jeg er nærmest ved at sprænges af nysgerrighed på, hvordan havørrederne tager imod vores nye tiltag.
Askehaveløbet blev nærmest brolagt og det ser voldsomt ud, når der ikke er en dråbe vand i åen. Det tog skovfogeden stille og roligt, velsagtens set i lyset af, at også skoven mangler vand.
Da jeg i sin tid læste til nationaløkonom på polit-studiet i København, sad vi i studiegrupper og beregnede, hvor stor værdi Storebæltsbroen ville få for samfundet.
Det var i 1988-89 just som det første spadestik skulle tages på Sprogø. Vores vurderinger var, for at gøre det simpelt, -at én plus én faktisk ville give tre!!!
Hmm. Hvad har det så med dette blogindlæg at gøre?
Jo, ser du. Projektet i sidste weekend i Græse Å i Frederiksund Kommune kan betegnes som en vandløbsmæssig Storebæltsbro.
Restaureringen af den strækning, vi påbegyndte sidste år, blev nemlig så godt som færdig i søndags, da mere end en snes frivillige dukkede op for at hjælpe til med at lægge gydesubstrat og skjulesten i Græse Å, der i de seneste år, blot er blevet bedre og bedre takket være den indsats, Havelse Å Vandplejegruppe og Den Sjællandske Grusbande sammen har stået for.
Forud for søndagens indsats havde Christian Lund Petersen fra Vandplejegruppen og jeg talt sammen mange gange.
Planlægning og rollefordeling er jo det halve arbejde, når projekter af den størrelse, skal udføres.
Én af de større gydebanker i Græse Å rettes til af de frivillige fra Havelse Å Vandplejegruppe og Den sjællandske Grusbande. Denne banke er mere end ti meter lang og tre meter bred. Den skal nok blive brugt til vinter.
Vi var godt klar over, at den mængde gydesubstrat, der skulle lægges i Græse Å, var en kende for omfattende til en tur eller to med trillebør. 40 tons gydesubstrat og knapt 10 tons skjulesten skulle lægges i åen.
Det kunne vi såmænd godt have gjort med almindelige køretøjer under normale omstændigheder, men da projektstrækningen lå langs paragraf 3-arealer under Naturbeskyttelsesloven, skulle det gøres forsigtigt og uden at ødelægge den værdifulde natur langs vandløbet.
Vi måtte have ekspertbistand, -og det koster! Heldigvis trådte Kristian Søndergaard Thorsen fra fiskegrejsforretningen, GrejXperten til og donerede et større beløb til Grusbanden, der sikrede, at vi kunne leje en dumper på larvefødder.
Nogle af skjulestenene vejede op imod 400 kg, og der skulle både knofedt og mande-sved til at få lagt disse sten til rette. Det er Kristian fra GrejXperten længst til venstre.
Den kunne uden at trykke brinkerne og de våde arealer omkring åen lægge gydesubstrat og sten i vandløbet således, at vores arbejde ikke blev helt uoverskueligt. Se det var en fuldstændig vanvittig god gave til udførelsen af projektet!
Nu kunne vi både få lagt gydesubstrat i Græse Å, og vi kunne få lagt skjulesten samme sted til glæde for ørredbestanden allerede i dette efterår.
Men, hvor skaffer man lige en maskine til dette job? Jeg ringede til Flemming Søndergaard, der nu er pensioneret, men som i en menneskealder har arbejdet i HedeDanmark og lavet utallige projekter. Han fortalte, at Per Hyldahn fra firmaet Entreflex i Hedehusene, måske kunne hjælpe. Per var ualmindelig imødekommende, da jeg kontaktede ham i telefonen.
Christian Lund Petersen (tv) havde taget sine to energiske børn med, hvilket synes at passe Kaj Larsen (th) vældig fint. Hyggeligt ser det i hvert fald ud.
Det viste sig, at udover at kunne hjælpe os med dumperen, var Per også selv ivrig lystfisker og telefonsamtalen trak ud med lystfiskerhistorier fra nær og navnlig fjern. Per var ualmindelig positiv overfor projektet og havde kun rosende ord til overs for det frivillige arbejde, vi præsterer i Grusbanden i samarbejde med lokale foreninger.
Vi fik derfor en yderst favorabel pris på leje af dumper og såmænd også en læsser, når vi nu var i gang med at gøre gode ting i naturen. Se nu nærmer vi os ”Storebælske” proportioner!
Én og én kan give tre!!!!
Kristian fra GrejXperten og Per fra Entreflex, og pludselig øjnene vi et projekt, der ikke bare ville blive godt, -vi øjnene et projekt, der ville blive fantastisk godt.
Sten og gydesubstrat blev ”afleveret” tirsdag i sidste uge, hvorefter Entreflex i de to følgende dage lagde gydesubstrat og sten i vandløbet. Det lignede allerede torsdag sidst på eftermiddagen, en kæmpe succes.
Hvilket der blev sat en tyk streg under i søndags, på selve projektdagen, da 23 deltagere dukkede op og med det samme trak i arbejdstøjet, smøgede ærmerne op og kastede sig over de syv gydebanker, vi skulle rette til således, at vi fik det rette fald ned over banken og samtidig fik en fin ”nakke”, der sørgede for tilpas vandpres igennem de fine småsten, der udgør det materiale, ørrederne gyder i.
Hold op, hvor blev det godt.
Erfarne grusbandemedlemmer og ditto frivillige fra Havelse Å Vandplejegruppe instruerede de mindre erfarne og det hele foregik med et stort smil og klap på skuldrene.
Jeg blev sgu helt salig ved tanken om den know-how, -vi efterhånden kan præstere i fællesskab.
Kristian fra GrejXperten deltog også, og uden at skulle tage for store ord i min mund, havde jeg helt klart også en fornemmelse af, at han for det første hyggede sig gevaldigt i det gode selskab og samtidig havde det godt med, at donationen fra ham, øjeblikkelig synes meget synlig i form af rislende vand over gydebankerne og nye vandstrømninger omkring de store skjulesten!
Kaj Larsen, formanden for Havelse Å Vandplejegruppe deltog, og jeg fangede ham i et muntert øjeblik med ”løjtnanten” i HÅV, Christian Lund Petersen, der havde taget både kone og børn med sig.
Hvor er det herligt.
Enkelte sten var af dimensioner, hvor både to og tre mand, måtte knokle løs med dem nede i vandet for at få lagt dem ordentlig til rette.
Men hvor der er en vilje, er der som bekendt også en vej og med blandt andet Ole Vinjebo og Jan Hornums energiske tilgang til ”småsten”, så blev også disse 3-400 kg tunge sten lagt på plads til størst mulig variation i Græse Å.
Da vi var ved at være godt brugte, dukkede også lodsejer, Nikolaj op sammen med sin kone og sønnike i trækvogn med kaffe til stor glæde for alle, der nu kunne holde en tiltrængt pause inden sidste hånd på dagens projekt!
Så er der pause og lodsejerkaffe i trækvognen. Det var en kærkommen lejlighed til at klappe hinanden på skuldrene.
Tilbage står den sidste finpudsning, -lidt ekstra sten, som jeg håber, Frederiksund Kommune kan hjælpe med, etablering af et sandfang og udlægning af dødt ved.
Sidstnævnte får de lokale folk fra Havelse Å Vandplejegruppe lov til at muntre sig med.
Men hvis jeg kender dem ret, kan de slet ikke vente med at tage den handske op.
Fantastisk som gydesubstrat I et vandløb pludselig kan få hele åen til at ændre karaktér og med ét sige lyde, som vi jo godt ved, et vandløb skal.
For kors, hvor blev det godt, og da jeg som rosinen i pølse-enden forlod åen ud på eftermiddagen efter et par billeder af den restaurerede strækning, var det med et deja-vue fra dengang på Københavns Universitet, hvor én plus én var lig med tre!!!
Skjulesten på rad, -men ikke række. Tilfældighedernes princip, -og i dette rod, får man den bedste variation. Fantastisk som strømmen i vandløbet ændrer sig og på sigt skyller bunden ren for sand og slam.
Som afsluttende bemærkning, skal det lige nævnes, at jeg jo aldrig blev Cand.Polit, men valgte at blive lærer i stedet for.
Det har jeg aldrig fortrudt for så havde jeg jo nok ikke haft tid til at lave alle de ting i livet, såsom Grusbanden, jeg holder så meget af.
Lige inden lukketid for årets projekter sidste år, nåede vi lige at restaurere det lille og i mange henseender, -undseelige vandløb, Egemarkeløbet ved Havnsø i Kalundborg Kommune. Baggrunden for, vi havde sat hinanden stævne var, at der for et par år siden var observeret en havørred på vej op i vandløbet, -måske for at gyde. Det var en lokal pige, der så den energiske havørred på vej op over strandkanten ved Egemarkeløbets udløb i Sejerøbugten. Hun havde ovenikøbet optaget en lille film af fisken.
Samtidig var der ”vist nok” for år tilbage også set en gydegravning i åen, hvorfor det pludselig blev lidt mere interessant.
Sidst, men ikke mindst, har Egemarkeløbet et fint fald sine steder, der er vand hele året og så bliver der sat 500 stk. ørredsmolt ud i mundingen, hvilket talte for at restaurere vandløbet, der i den grad trængte til en kærlig hånd.
Derfor mødtes medlemmer fra Kalundborg Sportsfiskerforening, Den sjællandske Grusbande, samt et par engagerede sommerhusejere, den 20. november sidste år for at etablere et par fine gydebanker, samt lægge en masse skjulesten i vandløbet for at skabe variation.
I Egemarkeløbet fik vi i den grad gjort forholdene bedre for både ørreder, insekter og vandplanter sidste år, da vi restaurerede en længere strækning. Her er det lokale folk fra grundejerforeningen, der er i færd med at rette en gydebanke til så ørrederne kan gyde på den.
Projektet var nemlig kommet i stand, da to grundejerforeninger i sommerhusområdet nord for Havnsø, -grundejerforeningen 3F og Havnsø Park Grundejerforening, gerne ville have mere natur og større biodiversitet, hvilket vi jo lige nøjagtig er garanter for, når lystfiskere, grusbande og lokale folk arbejder sammen om et projekt som det i Egemarkeløbet.
Kalundborg Kommune var naturligvis også en ivrig spiller i samarbejdet og havde blandt andet sørget for en dumper således, at sten og gydesubstrat var blevet lagt en kende tættere på vandløbet end sædvanligt.
Projektet blev udført i strålende sol, godt humør og med årets første rimfrost i græsset, da vi mødtes en lørdag klokken 10.10.
Mængder af sten til variation blev lagt i vandløbet og det er disse sten, der skal sikre, at den nyklækkede ørredyngel også kan overleve hen over vinteren. Her kan de finde både skjul og føde.
Vi fik skabt et lille paradis for insekter, vandplanter og ikke mindst ørreder med masser af sten til skjul, to store gydebanker som vandet rislede henover og fik lagt lidt dødt ved i vandløbet ved samme lejlighed.
Kalundborg Kommune har siden plantet lidt rød-el på projektstrækningen, for yderligere at sikre en rig og varieret natur.
Jeg var selv forbi for at kigge på vandløbet i januar måned i år, og Egemarkeløbet var ikke blevet ringere af den noget større vandføring i vintermånederne.
Jeg så såmænd også en nygravet gydegrube på den nederste gydebanke, og jeg kunne ikke lade være med at smile ved tanken om, at der allerede i den første gydesæson, faktisk havde været et par havørreder oppe i vandløbet for at reproducere sig.
Det store spørgsmål, der nu meldte sig var, -om der nu også var kommet yngel frem på banken, og om ynglen havde overlevet april-maj måneds tørke?
Det fik vi bekræftet den 28. august, da Michael Holm fra DTU Aqua var forbi vandløbet for at lave de periodiske bestandsanalyser, der finder sted hvert 7-10 år i alle danske vandløb. Michael har skrevet i sine noter, at vandløbet har et jævnt fald, bunden er overvejende blød og sandet, men også, at der er etableret flere gydebanker, hvor bunden er hård og stenet. Ligeså har han skrevet at profilet er bredt, -op til 2,3 meter og man kan med fordel udlægge yderligere dødt ved for at indsnævre vandløbet og dermed få skyllet bunden ren for sand og mudder.
Michael Holm fra DTU Aqua i færd med at lave en bestandsanalyse. Disse undersøgelser er drøn-vigtige for at vurdere, om vi har gjort det godt. Det har vi…..!
Men det bedste af det hele er, at Michael fangede ikke mindre end syv styks ørredyngel på den 50 meter lange strækning, der blev elektrofisket.
Se det er da en fantastisk god nyhed.
Tænk engang, da DTU Aqua sidst var forbi Egemarkeløbet, -det var i 2013, var der ikke én ørred i vandløbet.
Nu var der 7 på den befiskede strækning!
Endnu engang har vi gjort en kæmpe forskel, og min forventning er helt klar.
De små ørreder, der nu har overlevet sommerens varme og lave vand, -har masser af skjul og føde til overlevelse hen over vinteren, så de kan smoltificere til foråret og bidrage dels til bestanden i Sejerøbugten (hvor der ikke er i tusindfold af ørredførende vandløb), og samtidig kan de vende tilbage til Egemarkeløbet for at gyde, når de bliver store nok.
Det glæder mig, at vi har startet denne gode udvikling for ét af de vandløb, der ligger i Kalundborg Kommune, og som bidrager til ørredbestanden i Sejerøbugten.
Når det så er sagt, er der et stykke vej til det, der hedder god økologisk tilstand.
Men om alt går vel, så skal ørrederne jo lige opdage, at vi -so to speak- har redt brudesengen for dem med projektet sidste år.
Tak til de frivillige, der knoklede på sidste år i november og tak til Michael Holm fra DTU Aqua, for at dele denne glædelige nyhed med os.
Under den officielle velkomst blev weekendens program gennemgået, og de små sjove konkurrencer blev nævnt – bl.a. Bedste Fisk og Piscatore Maximus. Derudover blev der uddelt mange af de gode poser fra 
Lørdag middag var der fælles frokost på den hyggelige 
Nogle af skjulestenene vejede op imod 400 kg, og der skulle både knofedt og mande-sved til at få lagt disse sten til rette. Det er Kristian fra GrejXperten længst til venstre.
Christian Lund Petersen (tv) havde taget sine to energiske børn med, hvilket synes at passe Kaj Larsen (th) vældig fint. Hyggeligt ser det i hvert fald ud.
Så er der pause og lodsejerkaffe i trækvognen. Det var en kærkommen lejlighed til at klappe hinanden på skuldrene.
Fantastisk som gydesubstrat I et vandløb pludselig kan få hele åen til at ændre karaktér og med ét sige lyde, som vi jo godt ved, et vandløb skal.
Skjulesten på rad, -men ikke række. Tilfældighedernes princip, -og i dette rod, får man den bedste variation. Fantastisk som strømmen i vandløbet ændrer sig og på sigt skyller bunden ren for sand og slam.
