Projektet sidste år blev udført yderst innovativt, idet skrænterne omkring Vintersbølle Bæk ikke just var egnet til trillebørskørsel eller andre af de normale metoder vi bruger, når der skal udlægges gydegrus.
Jeg har længe ønsket at komme en tur sydpå for at undersøge ørredbestanden i Vintersbølle Bæk et år efter vores restaureringsprojekt. Tiden har dog været knap, så jeg har været nødt til at udskyde bestandsanalysen ad flere omgange. Men da mine elever gik på efterårsferie i uge 42 med den traditionsrige motionsdag som sidste aktivitet inden en uges ferie, havde jeg mulighed for at rive en dag ud af kalenderen, pakke elektrofiske-udstyret i bilen og drøne sydpå mod Vordingborg Kommune.
Jeg havde to ærinder. Dels havde jeg stor lyst til at besøge Anne Sofie og Frederik Laks Lorentsen på Møn, og dels skulle jeg lave en bestandsanalyse i Vintersbølle Bæk sammen med Christian Skotte, der er Danmarks Sportsfiskerforbunds Miljøkoordinator for Sydsjælland, Lolland, Falster og Møn. To meget imødesete ærinder og med kursen stik syd, gik det over stok og sten i den efterhånden tiltagende vind i torsdags.
Her er jeg i færd med at lave en bestandsanalyse. Disse undersøgelser er drøn-vigtige for at vurdere, om vi har gjort det godt. Det har vi…..!
Frederik og Anne Sofie er to fantastiske unge mennesker, som blandt andet har deltaget i adskillige projekter i Grusbanden. Frederik har jeg kendt i mange år, idet vi begge i en årrække har arbejdet freelance for Danmarks Sportsfiskerforbund som lokalredaktører. Siden er Frederik valgt ind i DSF’s bestyrelse, og vi har mødtes mange gange i forskellige sammenhænge.
Frederiks søde kone, Anne Sofie er tatovør af uddannelse, men arbejder med alt muligt andet også. Kunstner er vel egentlig den mest præcise karakteristik af Anne Sofie.
Jeg havde aftalt med Frederik at dukke op klokken 12.00 til en kop kaffe. Heldigvis var også Anne Sofie hjemme, altimens deres søn, Kalle var i vuggestue.
Lystig snak i stuen i deres mega hyggelige hjem på Øst-Møn, om fælles venner og bekendte, om fiskeri, Grusbanden, Frederiks job i fiskegrejsbranchen og Anne Sofies glæde ved at udfolde sig kreativt. Hold op, hvor jeg nød at være sammen med de to unge mennesker. Af hjertet tak, Frederik og Anne Sofie.
Desværre måtte jeg bryde op efter halvanden time, der fløj afsted. Elektrofiskeriet i Vintersbølle Bæk ventede, -og det gjorde Christian Skotte også.
Vel fremme ved den lille bæk i det naturskønne område omkring Nyråd, lidt øst for Vordingborg, hvor vi sidste år udlagde 55 tons sten og gydesubstrat på en knapt 500 meter lang strækning.
Vintersbølle Bæk er seriøs svær at komme til, og derfor havde vi sidste år fået hjælp af Vordingborg Kommune, idet Jimmi Spur Olsen havde hjulpet os med lidt maskinkraft.
Jeffrey synes også, elektrofiskeri er spændende og ville gerne følge med i alt, hvad der foregik. Særligt generatoren var kim til bjæffende ”begejstring”.
Vi havde tillige brugt mine 15-20 meter lange måtter til at rutsche gydegruset ned i åen fra de høje skrænter omkring Vintersbølle Bæk, der ligger dybt nedskåret under 20 meter høje skrænter.
Projektet forløb over al forventning, ikke mindst støttet af frivillige fra Nyråd Lokalhistoriske Forening, der serverede frokost og efterfølgende kaffe for os i Beværterhuset.
Jeg havde ikke været forbi bækken siden, og var derfor meget spændt på, hvordan den så ud.
Jeg havde modtaget en enkelt film optaget i vinterens løb af en havørred på gydevandring, men ellers havde jeg ikke hørt noget fra bækken. Jeg var ved at revne af spænding. Havde vi gjort det godt, -det måtte bestandsanalysen vise?
Sidste år inden projektet havde jeg lavet en tilsvarende bestandsanalyse for at have et mål for vandløbets tilstand før vi lagde gydegrus og skjulesten i bækken. Den blev foretaget i september måned sidste år.
Jeg fangede blot 4 ørreder på en 50 meter lang repræsentativ strækning. Siden lagde vi sten og grus i vandløbet.
Christian Skotte havde taget sin nye hund med, Jeffrey, -en hvalp på kun 7 måneder som syntes, elektrofiskeri var meget spændende. Det syntes vi også.
På præcis samme strækning som sidste år, fangede jeg i år ikke mindre end 55 små og store ørreder. Tre forskellige aldersklasser med den største på 26½ cm, som stod under en nu underskåret trærod på den strækning vi har restaureret. Et fuldstændig fantastisk resultat, idet vandløbet kun er en meter bredt.
Diagram over bestanden, som den ser ud nu og som den så ud sidste år. Absolut mageløst, at ørredbestanden er steget med mere end 1000 %!!!!!
Det betyder i praksis, der er 110 ørreder på 100 m² vandløbsbund. Langt over det antal, der skal være, for at miljømålet under vandrammedirektivet er opfyldt.
Christian og jeg i skoven og fuld af begejstring over ørredbestandens kvittering for vores projekt. Jeg tror, man fornemmer en vis stolthed i motivet, idet Christians telefon kan tage selfies uden man behøver have ”Gibbon-arme”!
Jeg er jo matematiklærer for min 7. og 9. klasse på Osted Skole og kunne derfor ikke lade være med at beregne stigningen fra 2022 før projektet til i år, 2023 efter projektet.
Ørredbestanden er steget med 1275 % på den restaurerede strækning!!!!! Det svarer til 14 gange flere ørreder på samme strækning fra 2022 til 2023. Er det ikke mageløst, -nærmest uvirkeligt!
Det fortæller os, at vi har gjort det godt sidste år, og det fortæller os også, at i samme øjeblik, vi gør noget godt for naturen, kvitterer den med større tætheder, mere biodiversitet og i det hele taget et bedre vandmiljø.
Hvor er det livsbekræftende, og jeg skylder en kæmpe tak til de mange frivillige, der knoklede sidste år med trillebøre, skovle, river og knofedt.
I har gjort en kæmpe forskel.
I har sikret God Økologisk Tilstand i Vintersbølle Bæk.
Det var med et stort smil om munden, Christian og jeg kunne tage afsked med hinanden i torsdags, sidst på eftermiddagen inden stormen for alvor satte alting i bevægelse.
Denne store ørred på 26½ cm stod under en trærod, som nu dannede et fantastisk spot. Denne ørred, der jo ret beset er klækket i Vintersbølle Bæk allerede inden projektet, har kunnet overleve igennem en årrække, -måske netop på baggrund af projektet og den variation, der er kommet.
Vintersbølle Bæk som den ser ud i dag efter udlægning af 55 tons sten og gydegrus. Vandløbet er varieret, med lave stryg af gydegrus, med dybe huller, hvor vandet har eroderet brinken, men også med partier, hvor sandet har lagt sig.
Vi nærmer os den periode på året, hvor vinterfiskeriet begynder. Derfor vil Næstved Kommune og Fishing Zealand gerne invitere til en dag på kysten, hvor vi vil komme med tips og tricks til, hvordan man overlister de blanke havørreder.
Er du lystfisker og vil gerne udvide kendskabet til vinterfiskeri, eller vil du blot pudse formen af, så har Fishing Zealand og Næstved Kommune et fremragende og gratis arrangement til dig.
Søndag den 12. november 2023 fra kl. 9:00 til kl. 16:00 på p-pladsen for enden ad Ved Strandskoven, 4736 Karrebæksminde.
Vi mødes kl. 09:00 på p-pladsen, hvor FZ-guiderne Niels Lagergaard og Mikael Tange står klar til at assistere og give fif til de fremmødte. Guiderne fortæller om deres strategi ved vinterfiskeri – herunder valg af agn, valg af fiskepladser samt fiskemetode for både fluefiskeri, spinnefiskeri og bombardafiskeri.
I løbet af dagen vil vi byde på en kop frisklavet bålkaffe til at varme sig på.
Vi fisker i waders, og det er derfor en forudsætning, at du er vant til at vadefiske og har dit eget fiskegrej. Der kan fiskes med spin, bombarda og flue på kystpladsen. Husk kaffekop og evt. vadestav. Er du mellem 18 år og pensionsalderen, skal du huske at indløse det statslige Fisketegn. Børn og unge er naturligvis velkomne i selskab med voksne.
Arrangementet er gratis. Tilmelding sker til tange@fishingzealand.dk senest lørdag den 11. november 2023. Af hensyn til vind og vejr, kan fiskepladsen blive ændret – eller i værste tilfælde kan dagen blive aflyst. Derfor er det en god idé at tilmelde sig, således man får besked, hvis vi fisker et andet sted.
Udlægning af dødt ved er en fantastisk mulighed for at skabe variation på strækninger, hvor det er svært at udlægge eksempelvis skjulesten og gydesubstrat. Her i Daruprenden fik Skovskolen udlagt dødt ved på den øverste del af projektstrækningen. Det blev en rodet affære, -præcis som vi gerne vil have det.
I sidste uge havde jeg endnu engang fornøjelsen af at være gæstelærer på Skovskolen i Nødebo, hvor endnu et ”kuld” åmænd skulle igennem Åmandskursus 3.
Det er nu fjerde eller femte gang, jeg er blevet hyret af kursusleder, Erik T. Nielsen i et par dage for dels at gennemgå teorierne omkring naturgenopretning i vandløbene og dels tage kursisterne ud på et slag praktisk arbejde, hvor teorierne kan ses efter i sømmene, -derude i virkeligheden. Derfor havde jeg taget fri fra arbejde, pakket bilen med al den viden, jeg kunne fremskaffe til et par dage med kursister fra nær og navnlig fjern.
Onsdag eftermiddag stod den således på teori, hvor de tretten kursister måtte lide den tort at høre på den skaldede bandeleder fra Grusbanden i tre stive timer. Det lyder hårdt, ikke sandt, men med al respekt, opførte de vordende Åmand-3-specialister sig ualmindelig pænt. Måske fordi hovedparten kom fra Jylland, hvor både Thisted, Rebild, Århus, Esbjerg og Haderslev var repræsenteret.
Kun et par vandløbsfolk fra Slagelse blandede sig i denne jyske cocktail af mega hyggelige folk fra fastlandet.
Torsdag var helliget indsatser i felten.
Jeg havde planlagt fire små seancer, der alle skulle give kursisterne et fint indblik i nogle af de muligheder for naturgenopretning af vandløb, de kommunale vedligeholdelsesfolk og ditto private entreprenører kan møde i det daglige arbejde.
Foruden naturligvis at gøre et nummer ud af, at de som vedligeholdelsesfolk, mange gange er de bedste til at melde tilbage til forvaltningernes biologer, hvordan der ser ud og hvilke muligheder de enkelte vandløbsstrækninger kan rumme, når de nu i forvejen er derude for at tage hånd om vedligeholdelsen.
De sidste sten, -knapt 2 tons i alt blev udlagt ved møllegården. Her risler Daruprenden lystigt afsted og der vil således være fuld valuta for stenene, når vandet finder nye veje i vandløbsprofilet.
Ofte kommer biologerne jo ikke meget ud i felten og netop vandløbsfolkenes opmærksomhed (og omsorg) for ”deres” vandløb kan være det, der skal til for at skabe nye gode vandløb og levevilkår for både fisk, invertebrater og vandløbsplanter.
Vi lagde ud i Daruprenden i Lejre Kommune, hvor vi i første omgang tog vare på den projektstrækning, vi havde været i gang med i forrige uge.
Den øverste del af projektstrækningen var nemlig svært tilgængelig, hvorfor det ikke var muligt at lægge skjulesten i vandløbet.
Til gengæld gav det rigtig god mening at lægge dødt ved ud på den øverste del af projektstrækningen, -knapt 200 meter.
Jeg demonstrerede, hvordan jeg synes udlægning af dødt ved fungerer bedst, hvorpå kursisterne gik i krig med save og mukkerter for at lægge det døde ved i vandløbet og samtidig fastgøre det med naturlige materialer på stedet.
Det blev fantastisk og de øverste 200 meter projektstrækning blev pludselig en meget rodet affære, -præcis som vi gerne vil have det!
Dernæst gik vi i gang med de knapt to ton store sten, vi havde været nødt til at efterlade nede ved møllen på samme projektstrækning, blot længere nedstrøms. Sagen var den, at vi for fjorten dage siden til sidst havde så lange arme, at vi ikke kunne lægge de sidste sten i vandløbet. Men det kunne kursisterne fra Skovskolen, hvilket i denne sammenhæng var at slå to fluer med et smæk.
Dels fik de lov til at bruge lidt kræfter og dels kunne de også se, hvilken effekt, 10-15 store sten (alle mellem 150-250 kg) havde på det lille vandløb med det store fald.
Fantastisk, og dermed kunne vi sætte flueben ved gennemgang af to indsatser, der begge giver større variation og dermed større biodiversitet.
Bestandsanalysen i Himmelev Bæk viste meget flotte tætheder. Ikke mindst antallet af ældre fisk var imponerende, hvilket vi kan takke ROLK og Grusbanden for, idet det var de frivillige, der lagde en masse sten i vandløbet i efteråret 2021. Nu kan vi sætte flueben ved Himmelev Bæk, idet der er opfyldelse af miljømålet i vandrammedirektivet.
For mit eget vedkommende, kunne jeg også sætte flueben ved udførelsen af hele projektet i Daruprenden, idet Skovskolen med de to indsatser, -dødt ved og de sidste skjulesten, lagde sidste hånd på det samlede projekt. Pragtfuldt.
Dernæst var der afgang til Himmelev Bæk i Roskilde Kommune, hvor vi først spiste frokost, for derefter at udføre en bestandsanalyse på netop den strækning, jeg både i 2021 og 2022 havde dyppet elektroderne. Der var dog lige en lille, men ikke uvæsentlig detalje, -i både 2021 og 2022 havde jeg foretaget denne bestandsanalyse i august-september måned og dermed noget tidligere end i år.
Denne flotte bækørred på 25 cm stod under en træstamme, der ”tilfældigvis” lå i vandløbet og dannede det mest fantastiske skjul for en ørred af den størrelse i et vandløb, der ikke er mere end halvanden meter bredt.
Det har naturligvis betydning for antallet af ørreder, idet predationen over tid er en væsentlig faktor for bestandens størrelse. Faktisk blev bestandsanalysen i 2022 foretaget mere end halvanden måned tidligere end i år! Ikke desto mindre, viste bestandsanalysen, at der var nogenlunde samme tætheder i år i midten af oktober, som sidste år i slutningen af august.
Vi fangede 70 ørreder på 1. befiskning (og kunne desværre ikke nå 2. befiskning). Det svarer til en tæthed på 93,7 ørred/100 m² vandløbsbund og tilstrækkeligt for at opnå god økologisk tilstand. Der er dog en lille ekstra detalje omkring bestandsanalysen, idet der iblandt de 70 ørreder var mange ældre fisk. Både halvanden års og 2½ års (måske også en treårsfisk imellem) fangede vi. Den største ørred var en fantastisk rødplettet skønhed på 25 cm.
Som man kan se på diagrammet, er der stadig fine tætheder af årets yngel, også selvom bestandsanalysen er foretaget halvanden måned senere i år i forhold til sidste år. Samtidig er det værd at bemærke, at der er flere større fisk i ældre aldersklasser, hvilket er yderst positivt for værdien af det projekt, vi, Rolk, Lodsejerne og Roskilde Kommune udførte i 2021.
Mindst tre aldersklasser i Himmelev Bæk på den restaurerede strækning, som ROLK og vi fra Grusbanden tog hånd om i 2021, hvor 25 deltagere lagde gydegrus og skjulesten ud i vandløbet i samarbejde med lodsejere og Roskilde Kommune.
Der blev spulet til den store guldmedalje af kursisterne fra Skovskolen. Gydebankerne, der nu er tre år gamle, var blevet en kende fyldt med sand, og vi måtte gå banken igennem fire gange, før den var uden sand og slam.
Sidste seance sammen med Skovskolen var en times aktivitet med spulepumpen. Himmelev Bæk er påvirket af sedimenttransport, præcis som mange andre danske vandløb, og derfor havde jeg planlagt en gennem-ventilering af én af de gydebanker på den øverste projektstrækning, som vi restaurerede tilbage i 2020.
Det var nu tre år siden, gydebankerne her var blevet etableret og man kunne udmærket se sand og andet sediment ligge imellem stenene på selve banken. Vi riggede derfor spulepumpen til og gik gydebanken igennem to gange både op- og nedstrøms. Først da kunne vi med rette erklære gydebanken for ”ren og pæn”.
Nu lå det fineste gydesubstrat tilbage uden sand. Gydebanken er nu klar til brug.
Vi nåede desværre kun denne ene gydebanke inden vi var nødt til at tage afsked med hinanden.
Forhåbentlig kan kursisterne se tilbage på et par gode dage sammen med den skaldede bandeleder og forhåbentlig tager de hjem til deres respektive kommuner og giver folkene bag skrivebordene mulighed for en ordentlig omgang ”projekteri” med udlægning af dødt ved, store sten og alle de andre gode indsatser, der kan forbedre forholdene i vandløbene.
Tilbage ved Himmelev Bæk krydser jeg fingrer for, ørrederne fra Roskilde Fjord selv tager resten af de gydebanker, vi ikke nåede at ventilere, når de vandrer op i Himmelev Bæk for at reproducere sig.
Afslutningsvis blev ”der sparket dæk” inden kursisterne fra Skovskolen blev slippet fri til at tage hjem til deres kommuner for at bruge alle de muligheder, de har lært på dette Åmandskursus 3. Det er nemlig vedligeholdelsesfolkene, der kender vandløbene bedre end de fleste.
Det fineste gydesubstrat ligger nu tilbage på denne gydebanke i Himmelev Bæk. Lad os håbe, ørrederne fra Roskilde Fjord selv klarer resten af de gydebanker, vi ad to omgange, har lagt ud i Himmelev Bæk. Både i 2020 og i 2021 har vi lagt gydesubstrat i bækken i samarbejde med lodsejere, Roskilde Kommune og Rolk.
En fortælling om blandt andet brakvandsgedderne omkring Sydsjælland og Øerne. Historisk og nu.
“Det er efteråret 2015, og jeg er taget på fjorden i jollen. De sidste års fiskeri efter brakvandsgedder har været vanvittig godt, jeg har brugt alle tænkelige muligheder for at komme afsted, og alligevel synes jeg, at jeg har fået fisket alt for lidt – børnefamilie og arbejde rimer ikke på mange fiskedage. Efter fiskeriet toppede i ’12 og ’13 er det blevet gradvist ringere. Trenden har været tydelig de sidste par år, og de fornemmelser jeg har haft, viser sig at holde stik. Der er ingen hug denne dag og eneste kontakt er en 5 kg’s fisk, som jeg skræmmer, mens jeg driver rundt…”
Eleverne fra 6-7. I på Osted Skole lagde alle kræfter i og fik på en god times tid rettet to gydebanker til således, at de er klar til vinterens gydning. Eleverne synes det var festligt, og langt bedre end matematik på skolen.
Med fare for at skyde mig selv i foden, må jeg konstatere, at nogle projekter giver ekstra ekstra god mening. Projektet i Daruprenden i Lejre Kommune, som vi restaurerede i sidste uge, er ét af den slags projekter.
Ét var selve projektet, der i sig selv var et fantastisk projekt, noget andet var det samarbejde, alle deltagende parter lagde for dagen.
Vi lagde mere end 50 tons sten og gydesubstrat i det lille tilløb til Langvad Å i Lejre Kommune, der er svært fremkommeligt og løber i en slugt med svære adgangsforhold og en masse mindre parceller omkring vandløbet. Faktisk skulle projektet være udført allerede sidste år, men vandmasser i efteråret 2022 gjorde det ikke muligt. Derfor var det også med særlig stor glæde, folkene fra ”Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord”, og jeg kunne søsætte projektet i sidste uge.
Eller som Kim Jørgensen fra foreningen udbrød undervejs, -det har jeg glædet mig til i mange mange år!
Men lad mig lige opsummere, hvilket potentiale Daruprenden har.
Vandløbet bliver født under Roskildefestivallen (i undergrunden under festivalpladsen). Siden løber det i rør et par gange, inden det dukker op lige nord for Gøderup for at løbe adstadigt mod Langvad Å ved Langvad, der ligger ud til hovedvejen mellem Ringsted og Roskilde.
På den sidste kilometer inden udløbet i Langvad Å ændrer Daruprenden karaktér og bliver frådende vild og hidsig og med lyde som kun et lille gyde- og opvækstvandløb for ørreder kan give. Faldet er sine steder mere end 20 ‰!!! Det svarer til 20 cm fald for hver løbende meter vandløb.
Efter udført arbejde var der sodavand til alle og Ea Schausen fra Dagbladet hyggede med og alle var stolte af deres indsats.
I dette lille tilløb til Langvad Å er der et stort potentiale og da DTU Aqua var forbi for en måneds tid siden, fandt de også fine yngeltætheder på den nederste del af vandløbet.
Men ét er yngelforekomster, -noget andet er overlevelsen hen over vinteren for de små værdifulde ørreder.
Rambøll gav den gas sidste torsdag. Som en del af virksomhedens ansvarlighed havde Emil Harbo Falkenhard fra afdelingen for Management Consulting kontaktet mig i foråret og spurgt, om ikke jeg kunne bruge lidt hjælp. Det kunne jeg i hvert fald og dermed havde vi taget hul på endnu en omgang CSR i Grusbanden.
Det har med garanti været så som så, for der er ikke mange steder ørredynglen kan skjule sig i det lave vand i et profil, der er alt for bredt, -og det var primært det, vi ville lave om på!
Flere varige skjul i et smallere forløb, som vi gerne ville have til at slynge sig nede i profilet.
Samtidig ville vi anlægge 6 gydebanker således, at vi kunne få glæde af det fine fald på en betydelig længere strækning. I alt omkring 700 meter.
Allerede tirsdag fik vi lagt omkring halvdelen af gydesubstratet i vandløbet. Resten blev lagt på presenninger eller tæt på vandløbet på brinkfødderne.
Onsdag, torsdag og fredag dukkede dernæst skjulestenene op, lagt så tæt på vandløbet, som det kunne lade sig gøre langs vandløbet i det noget ufremkommelige terræn i ådalen.
Det var store nødder, og jeg estimerede de største sten til at veje omkring 500 kilo! Det er sten med en diameter omkring 60-65 cm.
Onsdag morgen havde jeg første hold ”frivillige” ude ved Daruprenden for at tage hånd om to gydebanker, der skulle rettes til således, at vandet rislede hen over gydebanken. Det var en skoleklasse fra Osted Skole.
Der var et par seriøse sten iblandt, og denne vejede omkring 500 kilo. Der blev for alvor lagt kræfter i af de unge knægte fra Rambøll, -Erik Udbye (tv), Raphael Minis og Lorenzo Antonini (th) og Emil Harbo Falkenhard bagerst i blå t-shirt. Tilskuere og heppekor skulle der også til.
6-7. i har nemlig i en periode arbejdet med vandløb og derfor var det helt naturligt for klassens 7 drenge, at komme ud i naturen og arbejde praktisk med vandløbsrestaurering. Deres lærer Anne Birgitte Clausen og jeg tog derfor drengene med ud til åen, hvor også journalist, Ea Schausen fra Dagbladet i Roskilde dukkede op for at dække den fine indsats fra de unge knægte.
Med gummisko, der bestemt ikke er beregnet til at rende rundt nede i åen, blev drengene våde om fødderne og fik i den grad lov til at mærke naturen som den er, -derude i virkeligheden.
Kim Jørgensen fra Foreningen med det lange navn, fortæller de to unge Rambøll-folk, hvordan en gydebanke ser ud. Det er Dina Kusnezowa på brinken og Julius Guntermann på gydebanken. Læg i øvrigt mærke til måtten, der sikrer, at så meget gydesubstrat som muligt kommer i vandløbet og vi rydder op efter os.
Men det lod de sig ikke slå ud af, tværtimod, og da jeg forklarede dem lidt om stress for små ørreder i et vandløb, hvor de ikke kan finde skjul og føde, gik de til den med stor iver.
Eleverne kunne udmærket sætte sig ind i, at fiskene i åen skal have en plads hver, -præcis som de bliver stressede i klasseværelset, hvis der ikke er et bord og stol til alle!
Én af drengene med vand i skoene fortalte Ea, at ”man bare skal huske på, at vi gør noget godt for fiskene, så er det pludselig meget hyggeligere at lave dansegulv, selvom man har vand i skoene” (dansegulv er slang, da gydebanken jo skal være plan, så vandet risler over stenene)!!!
Eleverne synes i den grad, det var en god formiddag og da der samtidig var både sodavand til alle og ingen matematik, var det ikke svært at motivere dem til en fantastisk indsats.
Dagen efter, -om torsdagen, dukkede næste hold frivillige op ved det lille vandløb syd for Roskilde.
Det var tretten meget energiske unge mennesker fra Rambøll.
Raphael Minis, Roman Graber, Dina Kuznezowa og Simon Pommerencke hjalp mig med denne gydebanke, som vi fik lagt i vandløbet fra brinkfoden. Perfekt, og selv om vi var fra flere forskellige lande, er gydebanker naturligvis universielle og taler kun med vandløbets stemme.
Emil Harbo Falkenhard fra Afdelingen for Management Consulting med kontor i Rambølls hovedsæde på Amager syd for Fields, havde i foråret kontaktet mig med henblik på at afdelingens medarbejdere skulle ud i naturen og arbejde frivilligt med et godt projekt.
Vi arbejdede derfor videre med idéen om projektet i Daruprenden, da jeg kunne se nogle særdeles gode ting ved netop dette projekt. Det kunne Emil også.
Samtidig gav projektet og Rambølls deltagelse bestemt også mening i forhold til virksomhedens ansvarlige profil, idet Corporate Social Responsibility, i daglig tale CSR, i den grad er med til at synliggøre en virksomhed udadtil, overfor samarbejdspartnere og kunder, -men også indadtil, da man som medarbejder gerne vil arbejde for en virksomhed, der lægger vægt på ansvar for miljøet, bæredygtighed og det at give noget igen til samfundet. Win-Win for alle parter.
Fællesfoto efter frokost, som Emil sørgede for. Det er fra venstre: Torben Trampe fra Foreningen med det lange navn, Simon Pommerencke, mig (Grusbanden), Mille Jørgensen, Julius Guntermann, Raphael Minis (stående), Lorenzo Antonini (siddende), Erik Udbye, Kim Jørgensen fra Foreningen med det lange navn, Caroline Kötter, Finn Hansult, Anna Pekala, Dina Kusnezowa, Roman Graber og Jonas Stockel.
Jeg skal da lige love for, der blev gået til makronerne af Rambøll-folkene. Der var både unge piger og mænd, der knoklede løs med bunken af gydesubstrat og ditto sten i voksen-størrelse, og vi havde yderligere fået hjælp af Torben Trampe og Kim Jørgensen fra ”Foreningen med det lange navn”.
Det hele foregik i en mega hyggelig atmosfære og største udfordring for mit vedkommende var i virkeligheden, at det hele foregik på engelsk, da afdelingen er et multinationalt sammenskudsgilde af medarbejdere fra mere end 10 lande.
Lørdag var Grusbanden samlet og der blev endnu engang gået til den og vi fik (stort set) lavet projektet i Daruprenden færdigt. Lørdagen bød på ca. 30-35 tons sten til åen, og vi var godt brugte bagefter. Her holder vi pause med wienerbrød, som Anne-Marie Christensen fra Lejre Kommune havde taget med.
Vi startede klokken 10.10 og de næste fire timer lagde vi omkring 15 tons gydesubstrat i vandløbet, samt en næsten tilsvarende mængde skjulesten. De største sten måtte trilles i vandløbet, for vi var ude af stand til at håndtere dem på anden vis. Og hold op, hvor blev det godt.
Fire flotte gydebanker, flankeret af en stor mængde sten til variation i Daruprenden.
Jeg var ellevild med indsatsen, og resultatet. Kors, hvor jeg elsker CSR!!!!
Det giver så meget mening at arbejde målrettet med en virksomhed som Rambøll, og jeg tør godt lægge hovedet på blokken ved at sige, at Rambøll-folkene havde en fantastisk dag, hvor medarbejderne også fik et stort indblik i, hvad der skal til i et vandløb for at skabe leveforhold for en masse dyr og planter. Læring på øverste hylde i praksis.
Som én af deltagerne, Raphael Minis skrev efterfølgende. ”Thank you so much Emil! It was such a nice day”!!!
Fredag dukkede der som bekendt flere sten op, og så kunne vi ellers sætte hinanden stævne, -I Grusbanden om lørdagen.
Tredje dag, hvor vi gerne skulle blive færdige med resten af de knapt 30-35 tons sten.
Vi var i alt 17 deltagere, og med den erfaring der er i Grusbanden, blev der allerede fra begyndelsen af dagen knoklet løs.
Jan Hornum, Martin Stald, Ole Vinjebo, Stig Andersen, Christian Lund med sine to børn, -Christoffer og Laura, Michael og Theis Perit, Kim Jørgensen, Torben Trampe, og flere andre gæve bandemedlemmer, lagde alle kræfter i og rimelig hurtigt fik vi lagt de første mange sten i vandet.
Flotte gydebanker med sten og maser af materiale til den kommende vinter, hvor ørrederne vil stå i kø på gydebankerne (er jeg sikker på).
Siden kom også Lisbeth og Sif Klarskov med et par feminine hænder, samt ikke mindst Anne-Marie Christensen fra Lejre Kommune, der fluks kørte til bageren efter wienerbrød. Gudskelov, for vi havde i den grad brug for sukker til lange arme og plagede hænder.
Vi skulle transportere stenene ned over lodsejerens fine græsplæne, som bestemt ikke egnede sig til store maskiner.
Derfor foregik det med håndkraft, trillebøre, sækkevogne og de største sten, på slæde af teltdug fra Sara-telte i Roskilde, som jeg har fået forærende for år tilbage.
Kors, hvor blev der knoklet og kors, hvor blev det godt.
Daruprenden fik et helt andet udseende, og ikke mindst på den nederste del af projektstrækningen, sørgede de store sten for en aldeles fantastisk variation, hvor vandet pludselig fandt nye veje og øjeblikkeligt begyndte at skylle bunden ren for sand og slam.
Få minutter efter udlægningen dukkede nyt gydesubstrat frem og jeg glæder mig som et lille barn til vinterafstrømningen, der vil skylle bunden ren på lange passager af vandløbet til glæde for de fisk og insekter, der kræver særlig gode iltforhold.
Slørvingerne vil bestemt trives i disse omgivelser.
Vi sluttede dagen omkring klokken halv tre.
På det tidspunkt var vi alle trætte, og med tiden har arbejdet i vandløbene lært mig, at man skal stoppe mens legen er god.
Vi manglede kun et par tons sten, resten var lagt i vandløbet.
Daruprenden nede ved den tidligere møllegård, hvor vandet nu løber iltert forbi. Allerede under udførelsen begyndte vandet at skylle sand og slam af bunden, og det fineste grus kom til syne. Samtidig skulle vi på denne strækning være opmærksomme på flere dræn, hvor vi nu har lagt sten umiddelbart opstrøms, så vi kan ”suge vandet ud af rørerne”, hvilket vi efterhånden har stor erfaring med.
Udover de sidste håndfulde sten, rummer projektet også udlægning af dødt ved.
Det (og de sidste sten) gemmer vi til den kommende uge, hvor et hold fra Skovskolen i Nøddebo under Københavns Universitet skal have et par dage sammen med mig, når de skal undervises i vandløbsrestaurering på vandplejekursus III for vandløbsfolk i kommunernes vedligeholdelsesteam. Det bliver også hyggeligt.
Dermed har Daruprenden dannet ramme om det største antal samarbejdspartnere i Grusbandens historie.
I flæng skal nævnes, Lodsejere, Lejre Kommune, Osted Skole, Rambøll, Niras, Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord, Grusbanden og Skovskolen.
Otte forskellige partnere har været inde over projektet og jeg kan nærmest ikke styre min fornøjelse ved den slags ”ringe i vandet”…..!
