Kategorier

Bloggere

Tak for indsatsen: 300 Smoltvagter holdt skarver væk

Onsdag d. 1. maj løb den sidste Smoltvagt af stablen. I alt har over 300 frivillige for en stund lagt fiskestangen på hylden for i stedet at passe på de 100.000-vis af havørredsmolt, der i løbet af april er blevet sat ud på Fyn og Sjælland. Der skal lyde en stor tak til alle Smoltvagterne.

Projekt Smoltvagt er slut for i år, og endnu engang viste de mange frivillige, at der er stor opbakning til projektet. Ud af 404 vagter fordelt på 30 lokationer blev 302 vagter besat, hvilket svarer til en dækningsgrad på 75 %. Ved flere vandløb blev alle vagter taget. Projektkoordinator Søren Knabe er mere end tilfreds med årets indsats.

– Vi kan igen være stolte af, at mere end 300 lystfiskere har prioriteret at passe på udsætningsfiskene. Det er ekstra flot, at man flere steder på Fyn, men især også i Halleby Å og Tude Å på Vestsjælland har formået en 100 % dækning, siger Søren Knabe.

– Desuden deltog sportsfiskerforeningerne fra Nykøbing Falster og Guldborgsund for første gang i år, og det er dejligt at se, at nye foreninger og vandløb bliver en del af projektet. Det giver håb om, at vi kan få endnu flere med næste år. Nu venter der en spændende proces med at evaluere projektet med de medvirkende foreninger, så vi kan gøre det igen i 2025, siger Søren Knabe.

Vigtige pilotprojekter

Som noget nyt har der som bekendt været koblet to pilotundersøgelser på projektet i år. De har henholdsvis skulle undersøge, hvorvidt der overlever flere smolt, når der er Smoltvagter til stede, samt hvordan Smoltvagterne påvirker skarvens adfærd. Ifølge biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund, Kaare Manniche Ebert er det dog for tidligt at sige noget om resultaterne.

– Vi har arbejdet benhårdt på at få både DTU Aqua og DCE Aarhus med i projektet i år. Heldigvis er det lykkedes, da begge forskningsinstitutioner har vist stor velvilje overfor projektet. Selvom vi er spændte på, hvad undersøgelserne vil vise, må vi væbne os med lidt tålmodighed. Hvad angår pit-mærkningsforsøget i Syltemade Å, vil der først sidst på året blive foretaget undersøgelser under den nærliggende skarvkoloni med henblik på at optælle pit-mærker og dermed kunne fastslå dødelighedsprocenten for smolt med og uden Smoltvagt-beskyttelse, siger Kaare Manniche Ebert og fortsætter:

– Forskningsresultaterne fra begge undersøgelser kan forhåbentlig give os en markant bedre viden om effekten af Smoltvagterne, men også hjælpe os med at tilpasse Smoltvagterne, så de gør mest mulig gavn. Skal der fx være vagter i en længere periode eller tidligere om morgenen eller senere om aftenen, siger Kaare Manniche Ebert.

Resultaterne fra pilotprojekterne vil blive bragt på sportsfiskeren.dk, når de foreligger.

Der er i år trukket lod blandt smoltvagterne om nogle fine præmie fra ABU Sölv, Rapala VMC og Westin. Se på sportsfiskeren.dk om du har vundet.

KÆMPE TAK FOR HJÆLPEN – og knæk & bræk derude!

 

Hornfiskefestival 2024 i Kalundborg d. 11. maj

I starten af maj svømmer store stimer af hornfisk mod kysterne på Vestsjælland. Det er derfor tid til at finde fiskegrejet frem og kaste blinket ud efter de velsmagende og flotte fisk med de grønne ben. Er du dygtig, kan du samtidig sætte krogen i en af de flotte præmier ved dette års Hornfiskefestival.

Hornfiskene optræder langs kysterne, i massive stimer og er relativt nemme at fange. Det gør derfor hornfiskene til et ideelt bytte for lystfiskere i alle aldre. Kort sagt, lægger hornfisken op til et rigtigt folkeligt fiskeri, uanset om man er øvet eller nybegynder.

Hornfiskefestivalen afholdes lørdag d. 11. Maj på Havneparken i Kalundborg. Under festivalen vil der være mulighed for at dyste om en lang række flotte præmier. Således præmieres de fem tungeste hornfisk i kategorierne børn under 12 år, unge under 18 år og endelig voksne. Konkurrencen er dermed for alle, og der er mange flotte præmier på højkant.

Har man aldrig prøvet at fiske før, er der alligevel mulighed for at være med i konkurrencen. Ved Havneparken vil det nemlig være muligt at låne komplet fiskeudstyr. Samtidig vil dygtige medlemmer fra sportsfiskerforeningerne i Høng, Gørlev og Kalundborg stå klar til at hjælpe alle interesserede godt i gang med fiskeriet, efter de hornfisk som svømmer ind i Kalundborg Havn.

Der er flotte præmier at vinde til de fem største hornfisk i tre kategorier fra Abu Garcia/Nap og Nyt. Og til de første 100 deltagere, der kommer forbi på Havneparken i Kalundborg, er der en velkomstgave. Velkomstgaven er et blink fra Abu Garcia og en pose silketråde fra Silkekrogen.

I konkurrencen må der fiskes fra alle kyster i Kalundborg Kommune, så der er masser af muligheder for at benytte konkurrencen til en god forårstur i naturen.

hornfiskefestival.dk kan der læses mere om programmet, præmierne, reglerne og tilmeldingen.

Hornfiskefestivalen arrangeres i et samarbejde mellem Kalundborg Kommune og Fishing Zealand samt Høng Sportsfiskerforening, Gørlev Sportsfiskerforening og Kalundborg Sportsfiskerforening.

Du kan også finde tilmeldingen lige her:

Billetter kan købes via linket her

Pinsefisketur ved Ejby Havn efter hornfisk i Lejre kommune d. 20. maj

Drømmer du om at komme ud på en vaskeægte fisketur efter den spændende hornfisk? Så har du nu muligheden for at komme på fisketur med to erfarne guider i waders i Lejre Kommune.

2.Pinsedag, mandag den 20. maj 2024 fra kl. 11:00 til kl. 14:00 kan du og familien få en spændende dag på jagt efter den kærkomne sæson gæst – Hornfisken.

Arrangementet henvender sig til alle uanset erfaringsniveau, dog får man mest ud af dagen, hvis man har prøvet at styre en fiskestang før, da vi fisker i waders på kysten, hvor der kan forekomme bølger. Der stilles alt tænkeligt fiskeudstyr og waders til rådighed, og I hjælpes godt i gang med lystfiskeriet. Du er naturligvis også velkommen til at medbringe dit eget fiskegrej. To guider fra Fishing Zealand, er klar til at hjælpe med at rigge fiskegrejet til og give tricks til at overliste hornfisken samt måder at tilberede den på hjemme i køkkenet.

Der er derfor lagt op til en hyggelig fisketur, når vi mødes på parkeringspladsen ved Ejby Havn, Havnevej i 4070 Kirke Hyllinge kl. 11:00, hvor vi fisker og nyder foråret ved vandet frem til kl. 14:00.

Hornfiskene er på vandring fra Atlanterhavet mod Østersøen, hvor de senere skal gyde. Hornfiskene færdes tæt på land, og er et relativt let bytte for lystfiskerne. Hornfiskene er sjove at fange, da de fighter godt. Samtidigt er de gode spisefisk.

Dagens fisketur sker i samarbejde med Lejre Kommune og Fishing Zealand. Arrangementet er ganske gratis at deltage i. Er du mellem 18 år og pensionsalder, skal du huske at indløse det statslige Fisketegn. Børn og unge er naturligvis velkomne i selskab med voksne.

Der er plads til 20, der fisker i waders. Tilmelding sker til tange@fishingzealand.dk via først-til-mølle princippet og deadline for tilmelding er søndag den 19. maj 2024. Såfremt arrangementet er fuldt booket, vil Fishing Zealand afholde lignende arrangementer i de øvrige medlemskommuner. Se mere på Fishing Zealands blog eller på facebook.

Fyraftensfiskeri ved Ejby Havn efter hornfisk i Lejre Kommune d. 30. maj

Drømmer du om at komme ud på en vaskeægte fisketur efter den spændende hornfisk? Så har du nu muligheden for at komme på fisketur med to erfarne guider i waders i Lejre Kommune. 

Torsdag den 30. maj 2024 fra kl. 17:00 til kl. 20:00 kan du og familien få en spændende aften på jagt efter den kærkomne sæson gæst – Hornfisken.

Arrangementet henvender sig til alle uanset erfaringsniveau, dog får man mest ud af aftenen, hvis man har prøvet at styre en fiskestang før, da vi fisker i waders på kysten, hvor der kan forekomme bølger. Der stilles alt tænkeligt fiskeudstyr og waders til rådighed, og I hjælpes godt i gang med lystfiskeriet. Du er naturligvis også velkommen til at medbringe dit eget fiskegrej. To guider fra Fishing Zealand, er klar til at hjælpe med at rigge fiskegrejet til og give tricks til at overliste hornfisken samt måder at tilberede den på hjemme i køkkenet.

Der er derfor lagt op til en hyggelig fisketur, når vi mødes på parkeringspladsen ved Ejby Havn, Havnevej i 4070 Kirke Hyllinge kl. 17:00, hvor vi fisker og nyder foråret ved vandet frem til kl. 20:00.

Hornfiskene er på vandring fra Atlanterhavet mod Østersøen, hvor de senere skal gyde. Hornfiskene færdes tæt på land, og er et relativt let bytte for lystfiskerne. Hornfiskene er sjove at fange, da de fighter godt. Samtidigt er de gode spisefisk.

Dagens fisketur sker i samarbejde med Lejre Kommune og Fishing Zealand. Arrangementet er ganske gratis at deltage i. Er du mellem 18 år og pensionsalder, skal du huske at indløse det statslige Fisketegn. Børn og unge er naturligvis velkomne i selskab med voksne.

Der er plads til 20 der fisker i waders. Tilmelding sker til tange@fishingzealand.dk via først-til-mølle princippet og deadline for tilmelding er onsdag den 29. maj 2024. Såfremt arrangementet er fuldt booket, vil Fishing Zealand afholde lignende arrangementer i de øvrige medlemskommuner. Se mere på Fishing Zealands blog eller på facebook.

Fisketur ved Camping Mønbroen efter hornfisk søndag den 19. maj 2024

Drømmer du om at komme ud på en vaskeægte fisketur efter den spændende hornfisk? Så har du nu muligheden for at komme på fisketur med en erfaren guide på kysten ved Camping Mønbroen i Vordingborg Kommune.

Søndag den 19. maj 2024 fra kl. 11:00 til kl. 14:00 kan du og familien få en spændende dag på jagt efter den kærkomne sæson gæst fra de varme himmelstrøg – Hornfisken.

Arrangementet henvender sig til alle uanset erfaringsniveau, dog får man mest ud af dagen, hvis man har prøvet at styre en fiskestang før. Der stilles alt tænkeligt fiskeudstyr til rådighed, og I hjælpes godt i gang med lystfiskeriet. Du er naturligvis også velkommen til at medbringe dit eget fiskegrej. En guide fra Fishing Zealand, er klar til at hjælpe med at rigge fiskegrejet til og give tricks til at overliste hornfisken samt måder at tilberede den på hjemme i køkkenet.

Skulle sulten melde sig undervejs, vil Lone fra Camping Mønbroen tænde op i bålet og grille de hjemmegjorte økologiske pølser fra egen avl til deltagerne. Der vil ligeledes være sodavand.

Der er derfor lagt op til en hyggelig fisketur, når vi mødes ved teltpladsen på Camping Mønbroen, Kostervej 86 4780 Stege kl. 11:00, hvor vi fisker og nyder foråret ved vandet frem til kl. 14:00.

Hornfiskene er på vandring fra Atlanterhavet mod Østersøen, hvor de senere skal gyde. Hornfiskene færdes tæt på land, og er et relativt let bytte for lystfiskerne. Hornfiskene er sjove at fange, da de fighter godt. Samtidigt er de gode spisefisk.

Dagens fisketur sker i samarbejde med Vordingborg Kommune, Camping Mønbroen og Fishing Zealand. Arrangementet er ganske gratis at deltage i. Er du mellem 18 år og pensionsalder, skal du huske at indløse det statslige Fisketegn. Børn og unge er naturligvis velkomne i selskab med voksne.

Der er plads til 25, der fisker på campingpladsens mole. Tilmelding sker til tange@fishingzealand.dk via først-til-mølle princippet og deadline for tilmelding er lørdag den 18. Maj 2024. Såfremt arrangementet er fuldt booket, vil Fishing Zealand afholde lignende arrangementer i de øvrige medlemskommuner. Se mere på Fishing Zealands blog eller på facebooksiden.