Da Miljøministeriet var på Grusbandebesøg i Himmelev Bæk sidste mandag, var der særlig stor interesse for bestandsanalysen, hvor jeg elektrofiskede. Mikkel Frey Damgaard var min ”wingman” og Jan fra Grusbanden, som her viser nettet frem, agerede ”dødemandsknap”. (Billede taget af Kathrine Jul Hammer fra Roskilde Kommune).
Vi har efterhånden været sammen en del gange, Mikkel Frey Damgaard og jeg i forskellige sammenhænge.
Første gang var ved Elverdamsåen og Truelsbækken, hvor Mikkel var wingman, da han og jeg undersøgte bestanden af ørredyngel ved hjælp af elektrofiskeri.
Mikkel blev så henrykt over al den yngel, der piblede frem, at han ”var nødt til ” at nævne både mig og fiskeriet i sin bog ”Fiskejournal”, der udkom et lille års tid efter.
Siden fulgte blandt andet en gang moderfiskeri efter de store gydemodne havørreder og så vidt jeg husker, -også et restaureringsprojekt, uden at jeg skal lægge hovedet på blokken.
Interessant var det også, da Mikkel fik stablet en gang sofa-fiskeri på benene i Det kongelige Teater, -Skuespilhuset i Københavns Havn, hvor jeg blandt andet sad i panel med Irina Mathiasen, -jydsk pige-lystfisker af Guds nåde og uendelig pragtfuld. Arrangementet blev afholdt i foyen og jeg skulle fortælle om min tilgang til fiskeriet og baggrunden for Den sjællandske Grusbande, som jeg tog initiativ til i 2016.
Siden har vi perifert været i kontakt, Mikkel og jeg, så det var med stor gensynsglæde fra min side, da Mikkel i forsommeren ringede til mig og spurgte, om vi kunne finde ud af en dag, hvor jeg fortalte lidt om Grusbandens arbejde og udfordringer.
Det kunne være super sjovt.
Mikkel fortalte kort om dagens muligheder, -nemlig at vise sine kollegaer et vandløb som er restaureret og på den måde gøre det helt konkret, hvad arbejdet med vandplaner og grøn trepart gik ud på. Måske endda elektrofiske, lød det fra Mikkel.
Mikkel var nemlig i mellemtiden blevet ansat i Miljøministeriet i ”minister og ledelsessekretariatet”, hvor Mikkels kontor betjener ministeren med alt fra at holde styr på kalenderen, håndtere pressehenvendelser, skrive taler og transportere ministeren rundt i landet.
Der blev fanget mange og ikke mindst pæne ørreder over tre aldersklasser. Flere fisk var det, vi betegner som ældre, hvilket vil sige, de på nuværende tidspunkt har levet i Himmelev Bæk i mere end 2½ år. Alle fisk, der blev fanget under elektrofiskeri, er klækket på de gydebanker, vi har etableret. (Billede taget af Kathrine Jul Hammer fra Roskilde Kommune).
”På sådan en dag (kontorseminaret) skal der være noget fagligt og noget socialt”, som Mikkel udtrykker det.
Mit forslag lød på at vise Ministeriet et vandløb i Roskilde Kommune, -Himmelev Bæk, idet vi dels har restaureret vandløbet over et par gange i samarbejde med ROLK og dels har lavet bestandsanalyser over en længere årrække, idet jeg har elektrofisket samme repræsentative strækning i årene fra 2021-2023.
Vi kunne dermed både se et ”vaskeægte” restaureret vandløb ikke så langt fra København, og vi kunne følge op på Himmelev-restaureringen med endnu en bestandsanalyse, -denne gang for 2024 og dermed forfølge endnu et år i rækken af undersøgelser for at vurdere om vores projekter havde båret frugt.
I forbindelse med besøget og bestandsanalysen, inviterede jeg Roskilde Kommune ud for at se med, når vi elektrofiskede.
Mikkel kunne være wingman (as usual) og Jan fra Grusbanden, kunne være ”dødemandsknap”, hvis noget gik galt.
Vi skulle mødes klokken 9.45 og jeg var meget tidligt på den for at forberede gearet, så vi slap for unødvendigt tidsspilde.
Jeg ved egentlig ikke, hvad jeg havde forestillet mig, men jeg blev meget overrasket, da Mikkel dukkede op sammen med alle sine kollegaer fra Miljøministeriet i en kæmpe turistbus!!!!
Set i bakspejlet kunne jeg jo have regnet ud, at 25-30 deltagere ikke kunne køre rundt i privatbiler (haha)!
Jeg havde forinden arrangeret ”fri passage” langs åen på Hofors arealer således, at bussen kunne køre lige til døren!
Efter en briefing og snak om projekter, vandplaner, restaurering, Grusbanden og mit arbejde, samt Roskilde Kommunes indsatser, som Søren Kock Laursen fortalte om, kunne vi kaste os over selve bestandsanalysen.
Jeg fortalte naturligvis om sikkerheden omkring elektrofiskeriet inden vi startede, hvorefter vi begyndte selve fiskeriet.
Straks som elektroden blev dyppet i Himmelev Bæk, piblede det frem med årets yngel.
Der var såmænd også ældre fisk i spændingsfeltet, og som årene er gået, er det blevet sværere og sværere at befiske den 50 meter lange strækning.
Variationen er blevet større år for år.
Der blev fanget et hav af ørredyngel, ditto 1½ års fisk og såmænd også en lille håndfuld ældre.
De største fisk var 19 cm, og mindste fisk var små 4 cm yngel, der ikke helt har fundet sig en ”næringsrig” standplads sommeren over.
Vi fangede ikke mindre end 119 ørreder på den 50 meter lange befiskede strækning.
Det svarer med korrektion for min (manglende) effektivitet til 204 stk. ørreder på 100 m² vandløbsbund!!!!!
Fuldstændig fantastisk og 2½ gange god økologisk tilstand.
Selve registreringen stod Miljøministeriets folk for, idet de fik love til at forestå det hårde, men også sjove arbejde. Der var nemlig rekord-mange ørreder i Himmelev Bæk i år. Ikke mindre end 204 stk/100 m².
Folkene fra Miljøministeriet sørgede for ”tælleriet” og alle, der havde lyst til at deltage i selve registreringen af ørreder, tog afsted med hænder, der lugtede lidt af fisk, da hver fisk blev håndteret, målt og registreret i det samlede regnskab.
Afslutningsvis havde vi en lille snak om det formålstjenstlige ved at lade 10 millioner Fiskeplejemidler blive i Fiskeplejen, fremfor at sende pengene til ministeriet, -men det er en helt anden og langt mere alvorlig snak.
Til gengæld skrev Mikkel tilbage nogle dage efter.
Ikke uden stolthed kan folkene i Miljøministeriet nu prale af, at de har været med til en videnskabelig undersøgelse af Himmelev Bæk, idet vi nu har en fire-årig lang periode at sammenligne med.
”Med en minister, der er optaget af havet, vandmiljøet og fiskene, var det oplagt at se på, hvordan man passer på et vandløb og møde dig. I vores arbejde er der rigtig meget, der handler om, hvordan man begrænser kvælstofudledningen og genopretter natur, men det er sjældent, vi rent faktisk kommer ud og ser, hvad der sker.
Det var en fantastisk oplevelse at se, hvordan I arbejder og opleve de mange fisk. Vi fik en bedre og bredere forståelse af, hvordan vandløbsplejen foregår – og at se de spil-levende ørreder er ikke noget man glemmer lige med det første. Stor tak fra os alle sammen”, -hilsen Mikkel.
Vi takker på vegne af Grusbanden for den store ros og som afslutning på dagens bestandsanalyse kan jeg fortælle, at bestanden i Himmelev Bæk kun er blevet bedre og bedre år for år, hvilket diagrammet indikerer.
Det var rekord-mange ørreder i denne omgang, og det mest glædelige er i den forbindelse, at den sidste rest af Himmelev Bæk, -vi endnu ikke har ”fået lov” til at restaurere, nu er blevet solgt til Naturstyrelsen som vi immer alles har haft et forrygende samarbejde med tidligere.
Så mon ikke, vi skal i gang igen næste år med de sidste 400 meter af Himmelev Bæk…..?
Godt og vel 30 børn mødte op ved søen disse to dage mellem kl. 16 og 22, hvor der var planlagt aftenfiskeri efter søens mange arter og grillhygge med pølser og sodavand.
Ved arrangementets begyndelse gennemgik instruktørerne fra Fishing Zealand og GSLF Guldborgsund Lystfiskerforening søens mange fiskearter, grej, madding og fisketeknik. Nogle få nybegyndere fik også kastekurser, hvorefter børnene blev udstyret med grej og madding og delt ud i mindre grupper på forskellige pladser med hver deres instruktør.
Begge dage var vejrguderne med os og søens fisk meget bidevillige, så det blev til et helt forrygende fiskeri.
Marielyst fiskesø holder rigtig gode bestande af både Regnbueørred og Sunshine Bass med nogle gevaldige eksemplarer imellem, der er meget tæt på Danmarksrekorden.
Især Sunshine Bass var disse dage i ekstra bidehumør på regnorm så stort set alle de fremmødte børn fik prøvet kræfter med fisk, dog skulle alle Sunshine Bass genudsættes for at bevare bestanden i søen.
Der blev ialt fanget omkring 50 Sunshine Bass, 7 regnbueørreder og en enkelt lille aborre.
Børnene hyggede sig, nogle endda så meget, at der næsten ikke var tid til at hygge med grillpølser og sodavand: Nogle få måtte med stor ærgrelse pakke grejet sammen kl. 22 ved arrangementets slutning, da de havde mod på meget mere og var blevet helt bidt af lystfiskeri.
Alle gik derfra en stor oplevelse rigere – mange nye lystfiskere var skabt og samtlige fremmødte takkede for et rigtig godt arrangement.
Da Marie Brandt og jeg mødtes med en repræsentant for lodsejeren ved Helligrenden i februar måned, var vejret ikke just med os. En kold og blæsende dag med lettere slud kunne dog på ingen måde sætte en stopper for aftaler om et fantastisk samarbejde mellem lodsejeren, Fiskeklub København og Den sjællandske Grusbande. Dagen blev faktsik markeret med både smil og glæde over nye ”ringe i vandet”. Marie er i færd med at tage et billede af en af de få gydebanker, der ligger på projektstrækningen.
I mine lidt yngre dage bed jeg i den grad på ”Lystfiskerliv” af Svend Saabye og fandt et hav af små anekdoter at blive klog på. Metaforer, der dels fortalte om livet som lystfisker, -men også metaforer, der kunne bruges i ”det virkelige liv”.
Jeg fandt glæde i Svend Saabyes poetiske univers, -og jeg har vidst, ved en tidligere lejlighed, fortalt om Svend’s lignelse ”om at bide i et slåenbær”. Måske netop derfor, holder jeg uendelig meget af udtrykket ”ringe i vandet”, der netop beskriver det, vi har gang i sammen i Grusbanden.
Fællesskabet, når vi kaster sten i vandet, -højlydt, uimodståeligt og med en masse larm. Så breder ”ringene sig i vandet” i bogstaveligste forstand. ”Ringe i vandet” er tillige en elskelig metafor for Grusbandens arbejde. For alle, der har været med, fortæller den gode historie videre. Fortæller om den gode historie over middagsbordet, på arbejdspladsen, til kæresten, i foreningen, og hvor som helst, fortæller de frivillige den gode historie, der således breder sig som ”ringe i vandet”.
Det vi gør, betyder noget, -det giver mening. Derfor glæder det mig uendelig meget, at vi nu har en ny samarbejdspartner til et projekt.
Helligrenden løber på den øverste del af projektstrækningen igennem et skovområde, og i øvrigt i en dyb kløft, hvor der ikke er skyggen af fare for at opstuve vandet. Her kan vi derfor både udlægge gydesubstrat, skjulesten og ”dødt ved” i store mængder for at gøre forholdene så fantastiske som muligt.
Det er Fiskeklub København, der gerne vil være med til et projekt i Helligrenden i Lejre Kommune sammen med Den sjællandske Grusbande og Fishing Zealand. So to speak, bliver Fiskeklub København endnu ”en ring i vandet”. Hvor er det pragtfuldt!
Faktisk begyndte samarbejdet allerede sidste efterår, hvor Marie Brandt, forperson i Fiskeklub København, havde taget et par juniorer med til opfiskning af moderfisk i Elverdamsåen, da vi elektrofiskede i november-december måned. De unge gutter gjorde en kæmpe indsats, og det var her, -på brinken, Marie og jeg talte om at lave et projekt sammen.
Siden mødtes vi ved Helligrenden med en repræsentant for lodsejeren og blev hurtigt enige om et godt samarbejde, -dels sammen med lodsejeren og dels mellem Fiskeklub København og Grusbanden.
Marie og jeg udarbejdede derefter en projektbeskrivelse, hvorefter jeg var til foreningens generalforsamling i Indre København for at præsentere projektet for en bred skare af medlemmer. Det blev taget godt imod, og vi kunne derefter sende projektet til sagsbehandling i Lejre Kommune.
Undervejs i processen havde jeg møde med lodsejer, vandløbsmedarbejdere i Lejre Kommune, samt kommunens vedligeholdelsesfolk for at drøfte, hvordan vi i fællesskab og til glæde for naturen, kunne gribe projektet an på bedst mulig måde. Marie og jeg havde nemlig indskrevet et sandfang i projektet således, at vi kunne få bugt med en lidt for ”ivrig” sedimenttransport i Helligrenden.
Aftalen blev, under dette møde, at Lejre Kommune etablerede sandfanget efter mine beregninger i forhold til oplandets størrelse og på et tidspunkt, hvor det generede lodsejeren mindst muligt. Samtidig var der et par stenbunker med marksten i nærheden af projektstrækningen, vi med fordel kunne lægge langs vandløbet forlods.
Alting spillede og tidsfrister overholdt. Selv en VVM-screening, som skulle sagsbehandles, gik glat igennem, idet projektet ikke vil få negativ indvirkning på miljøet. Tværtimod.
Det opgravede materiale fra sandfanget kunne placeres udenfor den §3-beskyttede eng, hvor dele af projektstrækningen skærer igennem.
Hvor er det pragtfuldt, når kvartetten af samarbejdspartnere spiller sammen og får løst opgaverne sammen. Se, -det er også ”ringe i vandet”!!
Sandfanget, som blev etableret i slutningen af juni måned. Det skal netop fange sandet, så en ”ivrig” sedimenttransport ned igennem vandløbet stoppes her. Ikke kun til glæde for de mange gydebanker, der blandt andet er lagt ud af ”Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord” og Grusbanden, men også for at sikre en mere varieret bund til glæde for de vandinsekter, -invertebrater, der holder til på gruset og stenet bund i et skovvandløb.
Selve projektstrækningen er knapt 600 meter lang, og der skal udlægges knapt 31 tons gydesubstrat til etablering af 6 flotte gydebanker, samt 50 tons sten til skjul. I alt altså mere end 80 tons sten og gydesubstrat.
Det bliver vanvittig godt, og støtter op om den strækning lige opstrøms, vi restaurerede for en del år siden. -Og i øvrigt også den strækning, vi restaurerede tilbage i 2016, og var det første projekt i Grusbandens (nu) 8 årige historie, just efter offentliggørelsen af vores fællesskab. Se, -også det ”er ringe i vandet”.
I slutningen af juni måned blev sandfanget etableret, markstenene blev desuden lagt på dele af projektstrækningen langs brinken, og inden længe skal resten af stenene, samt gydesubstrat køres til projektstrækningen således, at det bliver nemt for os at lægge det hele til rette i vandløbet.
Det bliver fantastisk, og jeg glæder mig meget til at udføre dette projekt, hvor også udlægning af ”dødt ved” indgår som et miljøforbedrende tiltag.
”Dødt ved” er fabelagtigt til at sikre en høj biodiversitet, idet en masse invertebrater lever i dette ”kvas” i kanten af vandløbet.
Projektet løber af stablen søndag den 29. september klokken 10.10 i de skønneste omgivelser, der nærmest tænkes kan.
-Og du må meget gerne deltage!
Du kan melde dig til projektet ved at skrive en sms til bandeleder, Rune Hylby på nummer: 2536 4280, eller ved at sende en mail til adressen: runehylby@gmail.com.
Du kan også tilmelde dig ved at skrive i ”kommertar-feltet” på Facebooksiden: Den sjællandske Grusbande, når projektet offentliggøres på denne side.
Vi mødes som nævnt ovenfor, søndag den 29. september klokken 10.10 mellem Brobjergvej 2A og Brobjergvej 9, 4060 Kirke Såby.
Du skal medbringe støvler (helst skridtstøvler/waders) og i øvrigt fornuftigt tøj.
Jeg sørger for handsker til alle.
Det er vigtigt, du melder dig til, idet vi vil sørge for drikkevarer i dagens anledning.
Lyndsey og jeg var på besøg i Gundslev Å i januar måned, på den del af Gundslev Å, hvor der trods alt, er en lille smule variation. Her var der tillige en enkelt gydebanke, som ørrederne naturligvis havde brugt, når nu resten af åen er så sparsom for netop gydesubstrat.
Det bliver et projekt, hvor udkommet bliver fuldstændig fantastisk, idet der lige nu ikke er variation af nogen art. Derfor vil projektet virkelig gøre underværker, og bringe en 500 meter lang strækning tættere på god økologisk tilstand, og vil potentielt kunne producere mere end 100 ørredsmolt om året. I ved, -det er talemåden ”mange bække små”, giver en hel masse ørreder på kysten.
I februar var Thomas P. Jensen fra Guldborgsund Lystfiskerforening og jeg igen en tur ved åen. Denne gang med projektbeskrivelsen i hånden for det projekt, vi skal udføre sammen på næste søndag. Strækningen her har et rigtig godt fald, og der er plads til en masse sten, foruden gydesubstrat.
Første gang jeg var i nabolaget i området omkring Gundslev Å på Nordfalster, var en vinterdag, hvor der var en fin vandføring i åen. På broen i Tårup, kunne jeg skimte et par havørreder stå på en af de få gydebanker, der er på strækningen. De var i gang med at gyde. Det skrev jeg mig bag øret, og da jeg efterfølgende talte med Guldborgsund Kommune om det, viste det sig, at de havde samme opfattelse af det lille vandløb med det store potentiale. Her kunne man godt lave noget rigtig fornuftigt.
Siden har jeg været forbi flere gange, -som oftest sammen med vandløbsfolk fra Guldborgsund Kommune og hver gang har jeg haft et ønske om at komme i gang med at forbedre vandløbet. Nu er det nu. For i januar måned var jeg endnu engang forbi. Denne gang med Lyndsey fra vandløbsafdelingen.
Nu skulle det være.
Derefter havde jeg en rigtig god snak med Thomas P. Jensen, formanden for Guldborgsund Lystfiskerforening. Vi mødtes efterfølgende i februar måned langs åen med en færdig projektbeskrivelse i hånden som vi kunne tage en snak med lodsejerne om. Den skulle lige rettes lidt til så alle lodsejere kunne se sig selv i projektet, og allerede i midten af april, var vi klar til at sende projektbeskrivelsen til sagsbehandling. Siden kom projektet i høring, derefter klageperiode og nu er projektet klar til at blive udført.
Selve projektstrækningen er knapt 500 meter lang og med et gennemsnitligt fald på omtrent 3 ‰, er der rig lejlighed til at lave et rigtig fornuftigt projekt.
Finansieringen af projektet er fundet via Gruspuljen, som danske lystfiskere betaler til via Fiskeplejen, der administreres af DTU Aqua. Vi kan derfor købe både gydesubstrat og sten til skjul og til sikring af brink. I alt knapt 66 tons, fordelt på 13 m³ gydesubstrat og 22 m³ sten i passende størrelser.
Og der er i høj grad brug for variation.
Både i januar og i februar, da jeg var på besøg, var grøden i vandløbet visnet væk og der var ikke skyggen af skjul, ikke skyggen af variation på store dele af projektstrækningen. Det giver en ganske elendig vinteroverlevelse af den yngel, der -imod alle odds- trods alt overlever frem til denne årstid. Det skal vi lave om på. Derfor udfører vi projektet i samarbejde med lodsejerne, Guldborgsund Kommune, Guldborgsund Lystfiskerforening, samt naturligvis alle de frivillige fra både nær og fjern, der har lyst til at give et par timer til naturgenopretning på Falster den 15. september. Vi vil nemlig gerne have så mange med som overhovedet muligt.
Børn, familier, lystfiskere eller blot frivillige, der har lyst til at gøre noget godt for naturen. Alle kan være med, og kræver ikke de store forudsætninger. Man skal blot kunne bruge en rive, kaste med sten, eller være åben for en kort guidning, så kan alle bidrage.
På den øverste del af projektstrækningen skal man ikke have opfundet den dybe tallerken for at finde ud af, at der mangler i den grad variation. Her er ikke skyggen af skjul for de ørreder, der overlever hen over sommeren. Det skal der laves om på.
Projektet udføres søndag den 15. september kl. 10.10.
Du kan melde dig til projektet ved at skrive en sms til bandeleder, Rune Hylby på nummer: 2536 4280, eller ved at sende en mail til adressen: runehylby@gmail.com.
Du kan også tilmelde dig ved at skrive i ”kommertar-feltet” på Facebooksiden: Den sjællandske Grusbande, når projektet offentliggøres på denne side.
Vi mødes søndag den 15. september klokken 10.10 ved Tårup Skovvej 16, 4850 Stubbekøbing.
Du skal medbringe støvler (evt. skridtstøvler/waders) og i øvrigt fornuftigt tøj.
Jeg sørger for handsker til alle.
Det er vigtigt, du melder dig til, idet vi vil sørge for drikkevarer i dagens anledning.
Bestandsanalysen i Reerslev Møllerende sidste mandag sammen med folk, -heriblandt Anders Werth og Jacob Risum, blev en pauver affære. Kun 16 ørreder pr. 100 m² vandløbsbund, eller 32 ørreder pr. 100 meter vandløb. Til gengæld fangede vi også en pigsmerling, der bl.a. danner grundlaget for udpegningen af området i Habitatdirektivet.
Mandag inden projekt-store-sten-og-gydesubstrat i Reerslev Møllerende, dukkede en god håndfuld gæve gutter op fra Halleby Å Sammenslutningen for at tage imod gydesubstrat og deltage i en gang elektrofiskeri for at undersøge, hvordan forholdene så ud i Møllerenden inden projektet.
Der havde været en fin gydning hen over vinteren, og både Halleby Å-folkene og jeg var meget spændte på, om yngeltæthederne var tilsvarende tilfredsstillende.
Vi havde derfor gang i flere ting på samme tid.
Dels skulle gydesubstratet lægges i vandløbet, dels skulle vi lave en bestandsanalyse og det hele skulle foregå samtidig med et online-møde, jeg havde med et par kollegaer i Fishing Zealand.
Gydesubstrat lægges direkte i åen, og det gør jo unægtelig arbejdet noget lettere. Chaufføren Frank fra Frede Andersen var dagens mand i skysovs
Bestandsanalysen viste desværre ikke tilfredsstillende tætheder, idet vi på en 60 meter lang repræsentativ vandløbsstrækning blot fangede 19 stk. ørredyngel, -svarende til 16 ørreder pr. 100 m² vandløbsbund (32 stk. pr. 100 meter vandløb).
Til gengæld var der et hav af grundlinger og en enkelt pigsmerling, som danner grundlaget (sammen med odderen) for udpegningen af Natura 2000-området i habitatdirektivet for Åmosen, herunder Åmose Å.
Vi var lettere slukørede efter det noget pauvre resultat af bestandsundersøgelsen.
Det var dog ikke nogen kæmpe overraskelse, idet variationen og ikke mindst mangel på skjul lader meget tilbage at ønske.
Netop derfor havde vi jo også kigget på denne strækning, idet faldet gav muligheder for et rigtig godt restaureringsprojekt.
Gydesubstratet var første skridt på vejen og da vi var færdige med bestandsanalysen, blev gydesubstratet til i alt 5 store gydebanker lagt ud.
Det så allerede godt ud, om end gydebankerne endnu ikke var rettet til.
Det skulle vi gøre i lørdags, da ikke mindre end 19 frivillige deltog i projektdagen i Reerslev Møllerende.
Vi var nogle stykker, der dukkede op lidt før klokken 10.10.
Ikke med vilje, -tænker jeg, men blot fordi trafikken denne lørdag morgen mod vest, ikke var overvældende.
Gydebanken rettes til i lørdags under selve projektdagen. Fantastisk som en bunke sten pludselig kan give lyd fra sig, når vandet klukker ”ned ad bakke” på banken. Der blev lavet fem flotte gydebanker af de 25 tons nøddesten og singels i blandingsforholdet 85/15.
Mens vi stod og ventede på de øvrige deltagere til dagens projekt, sejlede en stor havørn forbi, -skarpt forfulgt af en lettere irritabel musvåge, der bestemt synes at have fundet ”et mobbe-offer” i den store majestætiske fugl med vingefang i spisebords-størrelse.
Da alle mand og koner (Tenna), var dukket op, kørte vi ned til åen, hvor skjulesten og sten til brinksikring i løbet af ugen var blevet kørt til vandløbet af min gode vognmand og efterhånden faste leverandør af sten (og gydesubstrat), der nu lå i fine rækker på kanten langs vandløbet lige til at trille ned ad brinkanlægget.
Karl fra Osted skubber godt til for at de ”små” lommesten triller ned i vandløbet. Hårdt, men ualmindelig meningsfyldt job for store, såvel som mindre drenge. I alt blev der lagt 70 tons sten til skjul og til sikring af brinken i Reerslev Møllerende. (Billed taget af Tenna Skjoldan).
Der var mange sten, -og de var pænt store! Flere af de ellers garvede frivillige tænkte nok, -alle de sten er der ikke plads til i vandløbet! Men Reerslev Møllerende er et type 2-vandløb med en bundbredde på over to meter og da Kalundborg Kommune havde hjulpet os med en gang grødeskæring inden vi dukkede op, var jeg ikke det mindste i tvivl om, at det ville blive et fantastisk projekt.
Masser af fald og dybt nedskåret i landskabet løber Reerslev Møllerende til Åmose Å.
Vi fik først rettet gydebankerne til således, at vandet rislede hen over det fineste gydesubstrat.
Jesper Christiansen, formanden for Halleby Å Sammenslutningen havde taget barnebarnet Karl med sig.
Karl går på Osted Skole, -hvor jeg er lærer, og vi tog os lige en gang ”skolesnak”, imens gydebankerne blev rettet til. Hyggeligt, når der bliver bundet den slags knuder.
I alt blev der lagt 25 tons gydesubstrat i vandløbet fordelt på fem flotte banker.
Pausen mellem gydebankerne og de store sten foregik i den skønneste natur langs den (nu) klukkende Møllerende.
Fantastisk.
-Og så gik vi ellers i krig med stenene.
Hold op, hvor blev der knoklet og efterhånden som vi fik lagt stenene til rette, både langs kanten for at sikre brinken og midt ude i strømrenden for at sikre variationen og de fineste små strømrender, kun sten af en vis størrelse kan fremtrylle, -kunne vi se, at projektet ville komme til at gøre en verden til forskel.
Vi havde delt os i to teams, hvor jeg arbejdede mig nedstrøms sammen med Martin og Tenna Skjoldan, Claus Fahnøe, Jan Hornum, Peder Høpfner og Frans Sønafpreben, der til daglig slår sine folder i det nordsjællandske som Åmand i Fredensborg og Helsingør Kommuner. Det andet team, der primært bestod af folk fra Kalundborg Sportsfiskerforening arbejdede sig opstrøms fra bunden af projektstrækningen.
Sten i den mængde kræver strategier for placeringen ned i vandløbsprofilet og så er det jo godt, vi er mange kokke. Vandløbsbredden er over to meter og med et fald omkring 5 promille, er der uanede muligheder for et godt resultat. Både sikring af brink, og sikring af stor variation.(Billed taget af Jesper Vang Skjærbæk Jensen).
Planen var, at vi skulle mødes på midten. Kors, hvor blev det godt.
70 tons sten til skjul og sten til sikring af brinken ser voldsomt ud lige når de bliver lagt i vandløbet.
Men jeg kan love, om et år eller to, når strømmen har skyllet bunden ren og der er kommet en mere naturlig grødevækst, så kommer det til at ligne himlen for ørredbestanden i Reerslev Møllerende.
Imens vi arbejdede os nedstrøms, arbejdede det andet team sig opstrøms og efter små fem timers hygge i den gode sags tjeneste med at skabe sublime forhold for både ørreder, invertebrater og flora i vandløbet, mødtes vi, -de to teams på midten og kunne konstatere, at nu var den sidste sten lagt i åen.
Jan Hornum ”fanget” i et øjebliks stilhed!!!! Jan er altid på og altid mega engageret. Jeg tænker nogle gange, om han mon har en off-knap!!!!! (Billed taget af Jesper Vang Skjærbæk Jensen).
Projektet i Reerslev Møllerende vil med garanti sikre god økologisk tilstand og det vil få en kæmpe betydning for ørredbestanden.
Nu er der skjul og masser af variation.
Det sidste, vi nu blot mangler at lave i vandløbet, er udlægning af dødt ved på en knapt 200 meter lang strækning, samt udplantning af træer langs den strækning, vi lagde sten og gydebanker på.
Når det er gjort senere på efteråret, har vi bragt Reerslev Møllerende op i superligaen og jeg kan slet ikke vente med at komme igen om et år og foretage endnu en bestandsanalyse for at følge udviklingen.
Fællesbillede inden vi sluttede dagen af med lutter smil og trætte arme. Der er stor grund til at være stolte af vores indsats i Reerslev Møllerende, som nu er bragt op i Superligaen. (Billede taget af Tenna Skjoldan).
Jeg ved, vi får skabt god økologisk tilstand, og en stor produktion af smolt, der gerne skulle bidrage til fiskeriet på Storebæltskysten, når de vender snuden mod havet for at vokse sig store og flotte.
Tilbage er egentlig blot at takke alle samarbejdspartnere omkring projektet, hvor både lodsejere, Kalundborg Kommune og de frivillige fra Halleby Å Sammenslutningen og Grusbanden Fishing Zealand, har ydet en stor og fælles indsats.
Det færdige resultat. Ord er vidst overflødige……..!
Du kan se det endelige resultat ved at følge linket, idet jeg har optaget en lille film og lagt på Den sjællandske Grusbandes youtube-kanal, hvor der i øvrigt er et halvt hundrede andre film:
Returneringen til ”det virkelige liv” foregik i den grad med et smil på læben.
