Vi er i den periode på året, hvor aftenfiskeriet på kysten kan være rigtigt effektivt. Derfor vil Næstved Kommune og Fishing Zealand gerne invitere til en aften på kysten, hvor vi vil komme med tips og tricks til, hvordan man overlister havørreden i tusmørket.
Er du lystfisker og gerne vil udvide kendskabet til tusmørkefiskeri, eller vil du blot pudse formen af, så har Fishing Zealand og Næstved Kommune et fremragende og gratis arrangement til dig.
Det foregår fredag den 23. august fra 17:00 til kl. 23:00 på parkeringspladsen for enden ad Ved Strandskoven, 4736 Karrebæksminde.
Vi mødes kl. 17:00 på parkeringen. Her står FZ guiderne Niels Lagergaard og Mikael Tange klar til at assistere og guide de fremmødte. Vi fortæller om vores strategi ved tusmørkefiskeri – herunder valg af agn, valg af fiskepladser samt fiskemetode for både fluefiskeri, spinnefiskeri og fiskeri med bombardaflåd.
Bålkaffe er balsam for sjælen – husk at medbringe en kop
I løbet af aftenen vil vi byde på en kop frisklavet bålkaffe ved bålet.
Vi fisker i waders, og det er derfor en forudsætning, at du er vant til at vadefiske og har dit eget fiskegrej. Der kan fiskes med spin, bombarda og flue på kystpladsen. Husk kaffekop og evt. vadestav. Er du mellem 18 år og pensionsalderen, skal du huske at indløse det statslige Fisketegn. Børn og unge er naturligvis velkomne i selskab med voksne.
Tilmelding
Arrangementet er gratis. Tilmelding sker til tange@fishingzealand.dk senest torsdag den 22. august 2024. Af hensyn til vind og vejr, kan pladsen blive rykket, derfor er det en god idé at tilmelde sig, således man kan få besked, hvis vi fisker et andet sted.
De lange lyse nætter er endelig kommet, og skolerne holder tiltrængt sommerferie. Det vil Guldborgsund Kommune og Fishing Zealand gerne fejre i samarbejde med GSLF-Guldborgsund Lystfiskerforening. Derfor har vi arrangeret en fælles fisketur for børn til Marielyst Fiskesø.
Vil du være med til at overliste en smuk sommerørred i Marielyst Fiskesø? Måske har du aldrig prøvet at fiske før, men det er ingen hindring for at deltage. Fishing Zealand medbringer alt det nødvendige fiskegrej, og en erfaren guide vil hjælpe med at rigge grejet til samt assistere under fiskeriet. Selvom man aldrig har prøvet at fiske tidligere, så er der oplagte muligheder for at fange sin første fisk netop denne dag. Man er naturligvis også velkommen til at medbringe sit eget fiskeudstyr og få et par tips til at lure søens ørreder.
Tirsdag den 16. juli 2024 fra klokken 16.00 – 22.00 er der gratis fiskeri for børn op t.o.m 15 år i Marielyst Fiskesø. Mødestedet er Marielyst Strandvej 14, 4873 Væggerløse.
Ved aftensmadstid vil GSLF gerne være vært for en pølse og sodavand til de tilmeldte børn.
Forældre, bedsteforældre og søskende over 15 år er velkommen til at fiske med ved at indløse fiskekort til søen.
Bliver du efter dagens fisketur bidt af lystfiskeriet, så er et medlemskab af GSLF – Guldborgsund Lystfiskerforening et rigtig godt afsæt for at sætte skub i en lystfisker karriere.
Tilmelding kræves til fiskeguiden Thomas P. Jensen på formandgslf@gmail.com senest søndag den 14. juli.
Regnen silede ned, da sytten frivillige fra både Havnsø, samt to grundejerforeninger, foruden frivillige fra Kalundborg Sportsfiskerforening og Grusbanden udlagde ”dødt ved” i Egemarkeløbet i søndags. End ikke vadejakker og diverse regnjakker kunne holde vandet ude! Under instruktionen kunne jeg konstatere, at regndråberne løb mig koldt ned ad ryggen under jakken, -til gengæld slap jeg for at få vådt hår!!!!
Sytten frivillige var mødt op for at forbedre Egemarkeløbet i Havnsø yderligere i søndags i silende regn.
Det var dels lokale fra Havnsø, yderligere et par medlemmer af de to Grundejerforeninger, -3F og Havnsø Park, der oprindeligt var med i samarbejdet omkring det lille vandløb, samt en rigtig god håndfuld fra Kalundborg Sportsfiskerforening og ligeså fra Den sjællandske Grusbande.
Der sker noget ejendommeligt, når granvoksne mænd på den rigtige side af halvtreds pludselig bliver som drenge i 6-7 års-alderen ved vandløbet i færd med at udøve entreprenørskab med grene, stammer og andet kvas!
Regnen stod ned i stænger og trods både vade- og diverse regnjakker, var der intet at stille op. Vi blev sjaskvåde. Til gengæld, var der ingen af deltagerne, der lod sig mærke af det.
Der blev i den grad knoklet løs. Vi skulle udlægge ”dødt ved” på to delstrækninger på tilsammen ca. 400 meter.
Kalundborgfolkene tog de lokale i hånden og bevægede sig op på den øverste af de to delstrækninger, alt imens Grusbandefolkene gik ned på den nederste delstrækning.
Det var to strækninger på et par hundrede meter hver. Her løber Egemarkeløbet i et meget beskygget forløb i skoven og det var netop her, vi ikke var i stand til at lægge store skjulesten i vandløbet, da vi i sin tid udlagde gydesubstrat og sten i Egemarkeløbet. Brinkerne i skoven er meget bløde og træerne står tæt, så vi kunne ikke komme til med dumper og trillebøre. Men til gengæld er strækningerne oplagte til at udlægge ”dødt ved”, da bækken netop på grund af beskygningen er overbred i forhold til vandføringen. Sand og slam har derfor aflejret sig.
Det ”døde ved” har to formål i vandløb som dette. Dels at snævre strømrenden lidt ind således, at der kan komme en større vandhastighed og dermed ikke de massive aflejringer af sand og slam, dels at skabe små biotoper for invertebrater, -vandinsekter, samt skjul for fiskeyngel.
-Mon grengaflen passer med den længde, eller skal den være længere…….? (billede taget af Jesper Vang Skærbæk).
Forinden udlægningen af det ”døde ved” havde jeg været på vandsyn med Anders fra den ene grundejerforening for at høre, hvor og hvordan vi kunne skaffe det ”døde ved”, som faktisk ikke endnu er dødt. Det blev stammer, grene og hvad vi ellers kunne skære fra den kraftige bevoksning langs vandløbet.
Piletræer skyder frejdigt igen ved beskæring og ahorntræer vokser som ukrudt i de fleste danske skove. Derfor faldt valget primært på disse to træarter.
Der blev gået rask til og efterhånden som vi bevægede os nedstrøms på de to delstrækninger, blev der skabt det ene lille paradis for biodiversiteten efter den anden.
Et par pile-stammer er perfekt til at skabe både en fin strømrende og samtidig agere ”tag over hovedet” for de små ørreder. Pilestammerne er fastgjort med en gaffelgren, der er banket mere end en halv meter ned i bunden og skal nok holde i mange år. Til den tid har vandløbet formentlig selv udviklet sig til det, vandløb er bedst til, -netop at slynge sig.
Den absolutte fordel ved ”dødt ved” er, at det jo ikke koster noget at lægge ud, da det også i dette tilfælde, voksede vildt lige ved hånden langs vandløbet.
Samtidig ved jeg, at når ørredynglen skal finde skjul og føde, er det ofte i denne ”uorden” af grene og kvas, de finder både ”tag over hovedet” og et veldækket ta-selv-bord af vandtanglopper, vårfluer og andre invertebrater, som de skal vokse sig store og stærke af.
Nogle områder var meget flade med lille vanddybde, hvor ynglen trives fint i de første mange måneder af dens levetid, mens andre steder, var vandet 20-30 cm dybt, hvor ynglen ikke klarer sig ret godt. Det gør til gengæld de lidt større præsmolt, og ældre fisk og dem skal der jo også være plads til. Derfor var vi ikke kræsne med udlægningen.
På den nederste delstrækning, hvor primært folkene fra Grusbanden, lagde grene, stammer og mindre kviste i vandløbet, blev der lavet en snes fine små klynger af ”dødt ved”.
Samme antal blev lagt ud på den øvre strækning af de lokale folk fra Havnsø og Kalundborg Sportsfiskerforening i fællesskab Fantastisk indsats af de mange frivillige.
Jeg ved faktisk ikke, om regnen på et tidspunkt stoppede, men jeg ved i hvert fald, at der var ingen, der opdagede det. Vi var meget fokuserede og jeg oplevede det forunderlige, at granvoksne mænd, der havde passeret et halvt hundrede år, pludselig agerede som små drenge på 6-7 år ved et vandløb i færd med at gøre det så godt for fiskene og insekterne som muligt.
Der blev drøftet, hvordan man helst skulle lægge grenene og vurderet, om det var den ene gren frem for den anden og den slags entreprenørskab. Forunderligt, som vi alle kan gå i barndom nogle timer langs åen i godt selskab.
Vi knoklede på i et par gode timer, og skulle vi have glemt noget, kan vi jo altid komme igen. Jeg glæder mig i hvert fald til at returnere til Egemarkeløbet i august-september for at dyppe elektroderne i bækken for at lave en bestandsanalyse.
Her vil det vise sig, om dels gydeaktiviteten i vinter har båret frugt og samtidig få et estimat for, om vores skjulesten og nu, ”døde ved” også sikrer en stor overlevelse af ørredynglen i Egemarkeløbet?
Å og ”hav” gik ud i et i en periode og fiskeriet med den overskyllede fælde var umuligt
Her er beretningen for andet år med geddeprojektet, hvor vi endnu engang måtte gå grueligt meget igennem før anstrengelserne til sidst endte med succes. Stor hjælp fra de frivillige lystfiskere var igen i år en uvurderlig del af arbejdet.
Den lille bestand af ferskvandsgydende brakvandsgedder i Fladsåen er i akut fare for helt at forsvinde. Derfor iværksatte Næstved Kommune med Palle P. Myssen, Jacob Hald og Søren Madsen samt undertegnede som rådgiver, sidste år et forsøg. Forsøget gik ud på at oversvømme en græsset eng langs åen i håbet om, at brakvandsgedder ville gyde her med succes. Sidste år var det hele lidt improviseret, men i foråret 2024 var vi klar med regulerbare stemmeværker og vandremulighed til og fra engen til åen via en ny grøft. Vi forventede dog ikke, at gedderne endnu selv ville vandre ind i engen, hvorfor vi, som sidste år, ville forsøge at opfiske nogle med en ny fælde for at overføre dem til engen. Ligeledes havde jeg bygget en ny yngelfælde til at registrere den udtrækkende yngel med.
Vi ønsker at indsamle viden om brakvandgedderne, da vi kun ved meget lidt om deres gydning og vandremønstre i Danmark. En viden der er essentiel for bestandsbevarende projekter, så vi kan lave de rigtige gavnlige tiltag, så anstrengelserne bærer frugt i form af geddeyngel fra gydeområderne.
Yngel-fælden blev sat op og dæleme, om der ikke kom yngel.
Baggrund Vi ved fra en række undersøgelser, at brakvandgedderne syd for Sjælland er genetisk unikke, og at bestandene nu er så små, at der er fare for, at de helt forsvinder. En genetisk type gyder i brakvand, mens en anden type kommer til verden i ferskvand, hvorfra den så vandrer ud i de kystnære områder i brakvandet efter nogle måneder. Den ferskvandsgydende type opsøger i foråret lavvandede områder såsom moser, småsøer eller oversvømmede enge (gedde-enge) for at gyde. Manglende adgang fra vandløbene til egnede gydeområder er en væsentlig årsag til geddernes tilbagegang. Opvæksten til en ofte anseelige størrelse på op over 1 meters længde sker i brakvandet, og som havørred og laks vender gedderne efter 2 – 3 år tilbage til sin føde-lokalitet for at gyde for første gang.
Hvis brakvandsgedderne først er væk, vil de ikke kunne genskabes med afkom fra almindelige ferskvandsgedder. Yderligere vil lokale tilpasninger til de forskellige områder være gået tabt. Det positive er, at der stadig er opgang i flere af vore vandløb, omend bestandene er meget små. Det gælder også i Fladsåen, hvor vi for 4 år siden kunne registrere en opgang på bare knapt 20 brakvandsgedder. Derfor iværksatte Næstved Kommune projektet ”Sikring af rovfiskene i Fladsåen”. Dette med bl.a. etablering af en stor oversvømmet og lavvandet geddeeng på ca. 2,8 ha.
Voldsom flom og ingen gedder Som mange nok husker, så var denne vinter ekstremt våd og i marts og april væltede regnen fortsat ned. Den store afstrømning i Fladsåen umuliggjorde et effektivt fiskeri med den nye rusefælde efter gydefisk. I en kortere periode måtte vi helt opgive, fordi fælden blev overskyllet af de store vandmasser. Vi fangede ikke gydegedder i fælden og forsøgte derfor med en dags el-fiskeri. Her lykkedes det os at fange 3 gode gedder – desværre alle hanner. De blev udsat på geddeengen samme dag. Men det kommer der jo ikke meget yngel ud af, så da vinduet for gydningen midt i april var ved at lukke uden fangst af hunner, så det sort ud for årets geddeproduktion.
Spæd yngel på vej mod fjorden midt i maj.
Hængemuler men alligevel bryllup og brede smil på engen Man skal ikke hænge med hovedet, hvis man står i vand til halsen, men det var præcis, hvad vi gjorde efter de store anstrengelser med det flotte projekt – ingen gydemodne hunner.
Rygter blandt de frivillige sagde dog, at de mente at have set fisk på leg på engen på en varm dag i april. Vi satte derfor den specialfremstillede yngelfælde op den 1. maj for alle tilfældes skyld, og den frivillige hjælper Leif Hansen tilså og tømte den dagligt. Eneste fangst var tusindvis af små hundestejler, aborrer, skaller, enkelte pigsmerlinger og ørredyngel – men ingen små gedder. Lige indtil den 13. maj, hvor der til alles overraskelse pludselig var 40 stk. spæde geddeyngel i fælden. De var blot 2 – 3 cm lange og havde således kun været fritsvømmende i en uges tid. En eller flere hungedder var altså vandret ind på engen ved egen drift via den nye grøft. Det var ny viden, og det var det også, at en del af ynglens udvandring i Danmark altså starter lige efter svim up (når blommesækken er opbrugt) på samme måde, som det er veldokumentereret i Sverige.
Få uger senere var ynglen vokset ekstremt og vandrede med op til 343 stk. pr. døgn.
Og ynglen blev ved med at udvandre De følgende dage stod ynglen tæt i fælden med op til 343 stk. på et døgn – og de fleste vandrede om natten. Ynglen voksede som sidste år ekstremt hurtigt. I starten, målte de 2 – 3 cm, mens de mod slutningen af trækket, en måned senere, målte 8 – 11 cm, med enkelte helt oppe på 15 cm. Omkring medio juni sluttede udvandringen næsten helt. På dette tidspunkt havde vi nået en samlet fangst på 2.300 stk. udvandrende smågedder fra engen. Dertil kommer nogle, som var trukket forbi fælden eller udvandrede via tilløbet ved den endelige tømning gennem Longsgrøften, Så et realistisk bud er omkring 2.500 stk. naturligt producerede gedder, hvor de fleste var 6 – 12 cm med enkelte noget større. Det er ca. en fordobling af antallet i forhold til sidste år, men dog langt fra potentialet set i svenske gedde-fabrikker. Måske det skyldes rovdyr, algeopblomstring, lavt ilt-indhold, for få gydefisk og dermed for få lagte æg eller noget helt andet? Mulighederne er mange, og det håber vi på at kunne se nærmere på til næste år.
Vi ved ikke, hvor mange der overlever i Karrebæk Fjord og vender tilbage til engen for at gyde, men vi er ret sikre på, at udvandringen fra Fladsåen i nu to år har været markant større end i de foregående mange år. Til næste år vil de første nu 2-årige hanner fra 2023 årgangen muligvis vende tilbage, men vi må vente 2 – 3 år på det store gennembrud med en forhåbentlig væsentligt større opgang af gydende gedder på engen.
Vigtigt at blive klogere Erfaringerne med sådanne projekter i Danmark er meget sparsomme, hvorfor Næstved Kommune (Fishing Zealand kommune) har gjort en del ud at samle viden undervejs. Vi har for DTU Aqua´s fiskegenetikere udtaget vævsprøver til DNA-analyse, som skal bruges til at bedømme i hvilket omfang, de forskellige bestande er genetisk forskellige, og om der er tegn på indavl mm. Også andre aspekter af brakvandsgeddernes liv er vigtige at få mere viden om. Det drejer sig om tidspunktet for opgang og gydning og for ynglen vækst, konkurrence fra andre fiskearter og artsfæller på engen samt tidspunkt og forløb af naturlig udvandring. Ynglen vokser ekstremt hurtigt, og nu ved vi, at nogle udvandrer som ganske små, mens andre vandrer efter en måneds tid. Vi håber til næste år at kunne arbejde videre med gedde-engen og indsamle yderligere viden og erfaringer, som kan indgå i det videre arbejde med gedde-enge i de kommende år.
En stor tak til de alle frivillige også fra Fladså Sportsfiskerforening og Ørredfonden. En helt særlig tak skal gå til Leif Hansen, uden hvis hjælp projektet ikke havde været muligt.
Erfaringerne skrives sammen i et notat, som omtales her, når det er klar.
Da vi restaurerede Egemarkeløbet skete det som altid, når vi mødes, under mega hyggelige omstændigheder. Mere end en snes deltagere sørgede for den første del af restaureringen af det lille (og nu) ørredførende vandløb, der har sit udløb i Sejerøbugten lidt nord for Havnsø.
Det er i grunden vidunderligt, at den store indsats de frivillige fra Sportsfiskerforeningerne, Grusbanden og alle de øvrige samarbejdspartnere yder for at forbedre vores vandløb på Sjælland, også bærer frugt.
Egemarkeløbet ved Havnsø i Kalundborg Kommune er et lille undseeligt vandløb, hvor der i en meget lang årrække, ikke har været observeret ørreder. Men i efteråret 2022 restaurerede vi en længere strækning i samarbejde med Kalundborg Sportsfiskerforening, samt de to grundejerforeninger langs Egemarkeløbet, – grundejerforeningen 3F og Havnsø Park Grundejerforening.
Vi etablerede to store gydebanker, samt udlagde sten til skjul og en lille smule ”dødt ved”. Siden plantede Kalundborg Kommune lidt rød-el langs vandløbet og allerede i den første vinter, var der havørredopgang.
Jeg var selv ude for at kigge på de friske gydegravninger i januar måned 2023. Det var ikke mange, -blot et par stykker, men nok til, at DTU Aqua kunne observere ørredyngel i sensommeren 2023, under deres besøg i vandløbet i forbindelse med de periodiske bestandsanalyser, der ligger til grund for Fiskeplejen for ”det sydlige Kattegat”.
Michael Holm fra DTU Aqua fandt 7 stk. ørredyngel på den befiskede strækning. Egemarkeløbet var nu blevet ørredførende!!!
10 år tidligere, under den seneste undersøgelse i 2013, fandtes der ikke ørreder i Egemarkeløbet.
Nu gør én svale jo ingen sommer, men jeg kan fortælle jer, at i vinters var der ikke blot få gydegravninger, -der var mange!!! Jeg er derfor mega spændt på at komme retur til Egemarkeløbet i sensommeren for at foretage den samme bestandsanalyse, samme sted som DTU Aqua dyppede elektroderne sidste år. Tænk engang, hvis vi finder flere end 7 stk. ørreder på den strækning, DTU Aqua befiskede. Det vil netop være vidunderligt.
I onsdags, da jeg besøgte Egemarkeløbet så det ualmindeligt fantastisk ud. Vandet rislede hen over de gydebanker, vi etablerede i efteråret 2022. Nu skal vi afslutte projektet ved at udlægge ”dødt ved”, så den spæde ørredyngel har skjulemuligheder og en masse føde, der nemlig også gemmer sig i dette kvas! Længe leve biodiversiteten!!!
Da jeg besøgte vandløbet i onsdags, rislede vandet lystigt hen over de to gydebanker, vi i fællesskab udlagde i efteråret 2022, og jeg kunne nærmest smage, at der var ørredyngel, som skjulte sig imellem de sten, vi lagde ud ved samme lejlighed.
Vandløbet så godt ud. Men der mangler dog stadig variation, der mangler stadig skjul og føde for den spæde yngel, der skal bruge begge dele for at vokse sig store, for siden at kunne vandre ud i havet som ørredsmolt.
I havet vil de kønsmodne, vende retur til netop Egemarkeløbet og fortsætte den gode udvikling, Kalundborg Sportsfiskerforening, Grundejerforeningerne og Den sjællandske Grusbande startede tilbage i efteråret 2022.
Variationen skal sikres ved udlægning af ”dødt ved”, som det populært kaldes, når man lægger grene og kviste, -ja endog stammer i vandet for at snævre vandløbet ind, give ørrederne ”tag over hovedet” og sikre, at der kan leve en masse ”krible-krable-dyr” i dette kvas, som er så vigtigt for vandløbets variation, for biodiversiteten kunne man også sige.
Baggrunden for, at jeg var et smut forbi Egemarkeløbet i onsdags var netop at sikre mig, at grundejerforeningerne nu også var med på idéen, som faktisk var beskrevet, allerede da vi restaurerede vandløbet for halvandet år siden.
Nu har vandet arbejdet med stenene, med gydesubstratet, -så nu er det tid til at fuldende det, vi påbegyndte tidligere. Nemlig at sikre en stor overlevelse af årets nyklækkede ørredyngel. Det sker søndag den 30. juni klokken 12.12.
Vi mødes i sommerhuskvarteret for enden af Pilebakken, 4591 Føllenslev, hvor der er fine parkeringsmuligheder!
Her vil Kalundborg Sportsfiskerforening og Grusbanden møde op, -og formentlig også nogle folk fra grundejerforeningerne, samt alle dem, som er interesserede fra Havnsø by.
Alle er velkommen, og der kræves såmænd ikke de store kvalifikationer, -det sørger vi for!
Godt humør, et par gummistøvler og eventuelt en sav, og/eller en mukkert (klaphammer), er alt, der behøves for at gøre en forskel.
Vi skal have udlagt ”dødt ved” på en knapt 400 meter lang strækning.
Du kan melde dig til projektet ved at skrive en sms til bandeleder, Rune Hylby på nummer: 2536 4280, eller ved at sende en mail til adressen: runehylby@gmail.com.
Du kan også tilmelde dig ved at skrive i ”kommertar-feltet” på Facebooksiden: Den sjællandske Grusbande, når projektet offentliggøres på denne side.
Du skal medbringe støvler, skridtstøvler og i øvrigt fornuftigt tøj. Derudover må du gerne tage en sav, en mukkert, samt arbejdshandsker mm. med.
Det er vigtigt, du melder dig til, idet vi vil sørge for drikkevarer i dagens anledning.
