På delstrækning 1 i Fiskbæk, skal der både udlægges sten og gydesubstrat, samt dødt ved. Enkelte passager er meget smalle, mens andre er meget brede. Det var også her, jeg i vinter så en enkelt gydegravning i det sparsomme gydesubstrat.
Jeg er mega glad for, at vi tager fat i det lille vandløb, da det rummer store perspektiver for ørredbestanden i Fladsåen. Fladsåen er nemlig ét af de større vandløb på Sydsjælland og munder ud i Karrebæk Fjord lige syd for Gavnø Slot.
I Karrebæk Fjord er der kommet nye fredninger til at beskytte havørredbestanden, hvilket gerne skulle have en gavnlig effekt på opgangen af ørreder og dermed også gydebestanden, når de kommer højere op i vandløbssystemet. Netop de små forgreninger af et vandløbssystem er yderst vigtige for en ørredbestand.
Dels er det i de små tilløb, der ofte er de bedste gydestræk og dels er det en sikkerhed for, -også ved forureninger, at det genetiske materiale kan fastholdes. Derfor er et vandløb som Fiskbæk kæmpe vigtigt, og særligt i Fladså-systemet, da der er fundet oprindelige gener fra en vild sjællandsk ørredstamme.
Dén unikke ørredstamme, vil vi alle gerne passe ekstra godt på. Samtidig er bækken privat, hvilket betyder, at Næstved Kommune ikke har nogen forpligtelse i forhold til vedligeholdelse og der er såmænd heller ikke noget regulativ, og ”passer i princippet sig selv”.
Denne delstrækning 2, ligger på selve Motorbanen i Næstved, hvor der i den grad mangler gydesubstrat. Her er vandløbet beskygget om sommeren, hvilket holder temperaturen nede og grødevæksten er meget sparsom. På denne delstrækning skal der udlægges 4 gydebanker af 5 meters længde.
Ikke desto mindre skal Fiskbæk jo stadig leve op til vandrammedirektivet med god økologisk tilstand, og blandt andet på den baggrund, har Næstved Kommune for et par år siden fjernet en spærring netop på projektstrækningen, hvilket er ét af virkemidlerne til opnåelse af miljømålet. Det vil vi gerne støtte op om, og derfor giver vi os i kast med det projekt, der skal udføres i næste weekend. Fiskbæk har nemlig et stort potentiale.
Vandløbet har et godt fald, rent vand og en smule gydesubstrat i spredt fægtning. Men det kan gøres endnu bedre. Det var netop på den baggrund, Sportsfiskerforeningen Fladså og Grusbanden indledte et samarbejde i foråret.
Jeg lavede projektbeskrivelse og Jack Nielsen fra foreningen talte med lodsejerne. God udnyttelse af ressourcer.
Netop det lokale engagement og ejerskab gør, at lodsejerne ofte tilslutter sig, da de lokale folk jo kender nogen, som kender nogen, som……. Også i dette tilfælde, hvor Jack, -udover at være en rar person, kender folk i området og dermed sikrede sig tilslutning til udførelse af projektet på en 400 meter lang strækning.
Selve projektet er delt i to delstrækninger. Den første strækning er på 200 meter, hvor der både skal lægges gydesubstrat og skjulesten, samt dødt ved. Den anden strækning skal kun forbedres med gydesubstrat.
I alt skal der lægges i omegnen af 20 tons gydegrus og 10 tons skjulesten på de to projektstrækninger.
Jacob Hald fra Næstved Kommune og jeg, lavede en enkelt bestandsanalyse på delstrækning 1 i tirsdags i sidste uge. Med et godt resultat, men der er bestemt behov for yderligere tiltag for at få det optimale ud af delstrækningen. I alt fangede vi 23 ørreder, hvilket beregnet svarer til 92 ørreder pr. 100 m² vandløbsbund.
Om alt går vel, kan vi lægge gydesubstrat direkte i vandløbet, idet Næstved Kommune har lovet at give én af deres vandløbsfolk fri fra job således, at han kan slå lidt vegetation for os, inden vi dukker op næste lørdag. Dermed skulle der være mulighed for, at min vognmand i det sydsjællandske, kan lægge gruset direkte i vandløbet.
Jeg krydser fingrer (og tæer) for, at det lykkes, for så bliver det et meget overkommeligt projekt med tilrettelæggelse af i alt 6 gydebanker og blot en lille håndfuld sten til skjul og sikring af brinken.
Jeg har senest været nede ved Fiskbækken i tirsdags, i sidste uge, sammen med Jacob Hald fra Næstved Kommunes naturteam.
Vi skulle lige lave en enkelt bestandsanalyse eller to. Det blev til en enkelt, da krat og urtevegetation umuliggjorde elfiskeri på Motorbanen. Det lykkedes til gengæld opstrøms, på delstrækning 1, at dyppe elektroden i vandløbet, hvilket gav meget fine tætheder. 92 stk. ørredyngel pr 100 m² vandløbsbund. Det er på papiret opnåelse af miljømålet.
Vi vil dog sikre bestanden på hele den 400 meter lange projektstrækning og skulle der drifte lidt ørreder nedstrøms, når forholdene er optimale, så gør det ikke spor. Der er i hvert fald mulighed for meget fine tætheder, når vi skaber yderligere variation i det lille vandløb.
Vi har dog brug for også din hjælp, og vi vil sætte stor pris på et par timer af din tid. Derfor må du meget gerne melde dig til projektet, der som nævnt løber af stablen den 9. september kl. 10.10.
Vi mødes ved Gambakkevej 16, 4684 Holmegaard, lidt øst for Næstved.
Du kan melde dig til projektet ved at skrive en sms til bandeleder, Rune Hylby på nummer: 2536 4280, eller ved at sende en mail til adressen: runehylby@gmail.com.
Du kan også tilmelde dig ved at skrive i ”kommertar-feltet” på Facebooksiden: Den sjællandske Grusbande, når projektet offentliggøres på denne side.
Du skal medbringe støvler, skridtstøvler og i øvrigt fornuftigt tøj. Derudover må du gerne tage lidt haveredskaber med, -rive, skovl, mm.
Det er vigtigt, du melder dig til, idet jeg vil sørge for drikkevarer i dagens anledning.
Lodsejer, Stig Wester’s søn, Nicki svært bevæbnet med møggreb og et frejdigt smil, parat til at yde en indsats for Engbækken.
Just som vi steg ud af bilerne, fik vi en skylle af rang. Himlen havde åbnet for alle sluser og regnen stod ned i stænger. Vi måtte søge midlertidigt dækning under rundbuehallens presenning hos Stig Wester, der er lodsejer og har trådt sine barnefødder på gården, hvis jorde støder ned til Engbækken, som vi skulle tage os kærligt af i lørdags.
Et dusin hjælpere til dagens opgave at lægge i omegnen af 25 tons sten og gydesubstrat til rette i Engbækken, der er et lille tilløb til den sagnomspundne Tude Å. Mest af alt sagn, for i vore dage er der ikke meget sus i Tude Å og ørredbestanden er stort set ikke eksisterende længere. Uendelig trist.
Det vil vi gerne lave lidt om på, og derfor var vores lille bidrag, -at restaurere ét af Tude Å’s tilløb, nemlig Engbækken.
Engbækken har et fint fald på de nederste 250-300 meter med et gennemsnitligt fald på 4,2 ‰ inden den lille bæk løber ud i Tude Å ved Ørslev i Kalundborg Kommune. Her ville vi lægge både skjulesten og gydesubstrat i vandløbet. Som sagt, -så gjort.
Allerede efter de første sten tog vandløbet nye veje i det dybt nedgravede vandløb. Nicki fik lov til at sætte kursen med den første sten. Siden fulgte mange flere og det blev hamrende godt, -dernede i vandløbet.
Kalundborg Kommune havde ovenikøbet sørget for, at skære grøde inden vi kom, så det var nemt for os at ”se vandløbet” og de knapt 20 tons skjulesten lå på rad og række på brinken, og skulle ”bare” lægges på plads nede i bækken. Det så lidt voldsomt ud, men vi ved af erfaring, at når først stenene ligger nede i vandløbet, viser det sig altid, der er masser af plads.
Gydesubstratet var lagt i, idet vognmand, Frede Andersen allerede i torsdags lagde de ca. 3 tons gydegrus direkte ned i vandløbet, just inden Engbækken løber ud i Tude Å. Det er her, faldet er størst og her, der var plads til en flot 10 meter lang gydebanke, som ørrederne forhåbentlig vil bruge flittigt. Vi havde såmænd også besøg af et par lodsejere mere. Mest af alt for overvære vores udlægning og for at sikre sig, vi ikke oversvømmede hele den sydlige del af Sjælland. Det gør vi ikke og projektet er checket i alle ender og kanter.
Vandafledningsevnen vil ikke blive berørt og da jeg samtidig, af ren og skær glæde, flyttede udlægningen af sten en snes meter nedstrøms den egentlige projektstrækning for at få et lille 10 cm fald opstrøms for udlægningen, er jeg helt sikker på, der ikke sker nogen form for opstuvning opstrøms projektstrækningen.
Kurt Jørgensen og Ronni Novakovic i færd med at lægge stenene til rette nede i profilet. Det blev fantastisk og ikke mindst Ronni syntes at få sig en øjenåbner. Nu rislede vandet mellem stenene og vandhastigheden var tredoblet.
Eller som de gæve gutter fra Høng Sportsfiskerforening allerede efter få sten kunne konstatere, -at pludselig kom der liv i vandet, der med ét strømmede livligt mellem stenene. Se det er en øjenåbner for selv den bedste skeptiker.
Stig Wester, lodsejer og tidligere Åmand i Slagelse Kommune, var da også nærmest lykkelig, og fortalte mig lidt senere på dagen, at nu kunne han sætte flueben ved ét af sine store ønsker for gården. Nemlig at få engbækken til at tage sig vidunderlig ud.
Stenene blev lagt med største akkuratesse af blandt andet Ronni Novakovic og Kurt Jørgensen fra Høng Sportsfiskerforening.
Ronni endda med et par bøjede ribben og Kurt, som jeg kender fra forrige århundrede og med et kæmpe engagement i både Sjællands Ørredsammenslutning og Fishing Zealand, hvor han sidder i projektgruppen, knoklede på med krum hals.
Det blev hamrende flot, og vandet fandt sin vej ned igennem Engbækken, indtil gydebanken fik vandet til at risle igen.
Gydebanken tog et par erfarne bandemedlemmer sig af, Henrik M. Jensen og Jan Hornum. Begge er nærmest fast inventar i Grusbanden, når vi kommer ud for at gøre gode ting i naturen.
Efter et par timers gode gerninger, lidt lange arme, ifølge formanden for Høng Sportsfiskerforening, Ole Ganderup, dog med et smil på læben, kunne vi klappe hinanden på skuldrene og fejre de ”første sten er lagt til genetablering af Tude Å-systemet”, da Slagelse, Sorø og Kalundborg Kommune under vandplanerne skal restaurere store strækninger af åen.
Et kig op mod gydebanken, der blev etableret lige inden udløbet i Tude Å. Det blev godt og med de mange store (læs største) sten på den nederste og beskyggede del af Engbækken, vil ørredynglen, når den dukker op, have rig lejlighed til at finde både skygge og skjul.
Vi vil selvfølgelig gerne være med til dette super vigtige arbejde, og kan bidrage på mange forskellige måde. Vi vil f.eks. kunne være med til at restaurere de tilløb til Tude Å, som ikke er dækket ind af vandplanerne, men som er så biologisk vigtige for opretholdelsen af en sund ørredbestand. Disse mindre tilløb fungerer nemlig som en sikring af bestanden, hvis der skulle ske noget uventet i hovedløbet af åen, eksempelvis en forurening. Når det er sagt, er vi super glade for det fine samarbejde, vi allerede har med Kalundborg Kommune, der i høj grad har ”fået noget for pengene” i Fishing Zealand.
Så flot blev resultatet. Forklaring er nok unødvendig, -ikke sandt!?
Projektet i Engbækken er betalt af Fiskeplejemidlerne og uden at skulle spille alt for hellig, har Kalundborg Kommune med dette projekt, fået en gratis omgang. Det kunne Slagelse Kommune også få. Jeg og de frivillige giver gerne en omgang.
Efter en lille times tid, var vandet i Engbækken klaret op, og var såmænd allerede i gang med at skylle bunden ren for sand og slam. På sigt bliver det hele skyllet væk og lur mig, om ikke der kommer gydesubstrat til syne, hvor der før har været ”hævet bund” af slam og sand. Det er nemlig det, vi ofte ser, når skjulestenene snævrer vandløbet ind og sætter fut i vandmasserne.
Jeg glæder mig i hvert fald til at komme retur og se, hvilke effekter vores projekt har haft på den før, så kedelige vandløbsstrækning, der har været nærmest lukket af tagrør og stillestående vand.
Senere på året skal vi tillige plante rød-el og tolv enkeltstående træer på brinken således, at en del af grødevæksten i vandløbet, ikke længere skal slås, men bliver skygget væk. Det har også effekt på insekter og ikke mindst temperaturen i vandløbet, da træerne skygger for den heftige sydvestsjællandske sol.
Der skal lyde en kæmpe tak fra mig til de frivillige fra Høng Sportsfiskerforening. I gjorde det knag’me godt!!!!
Lørdag den 22. juli var adskillige forventningsfulde unge lystfiskere mødt op ved Grønlien sø i Frederikssund kommune. Det var en skøn blanding af forældre med børn og bedsteforældre med børnebørn. De var der, fordi Fishing Zealand og Frederikssund Kommune havde inviteret til sommerfiskeri, hvor jeg skulle være guide.
Efter en lille introduktion til det fine naturområde, som Grønlien er, hvor der er sommerfugle, snoge mm. og selvfølgelig mulighed for fiskeri, gik vi samlet til søen. Her gennemgik jeg grejet, lidt om medefiskeri og dagens agn, som var melklister og majs.
Vi fik flåddene i vandet, og jeg hjalp en dreng med at kaste, og der gik ikke længe, inden der var bid. Han fik landet en pæn gråskalle og var meget lykkelig, da det var hans første fisk, og han havde glædet sig til denne dag hele ferien.
Andre familier fik også bid og flere fangede deres første fisk. Flest gråskaller men også lidt rudskaller og et par aborrer. Efter et par hyggelige timer sagde vi tak for i dag, og der var stor tilfredshed med arrangementet.
Som vanligt stod Fishing Zealand klar på havnen med traileren fuld af fiskegrej. Som noget nyt var vi til stede på lørdag og søndag.
Mange familier havde planlagt weekendens udflugt for at komme forbi og prøve at fiske – herunder rigtig mange gengangere, som det var hyggeligt at hilse på igen.
Modsat de tidligere år var fiskeriet meget sløvt, og om lørdagen blev der kun fanget krabber. Det skyldes desværre nok, at havnebassinet hele dagen blev afpatruljeret af 3-4 skarver, der konstant dykkede efter føde.
Om søndagen lykkedes det heldigvis for flere at fange kutlinger – men ærgerligt, at fiskeriet ikke var bedre. Dog skabte det liv på havnen, da en af skarverne svømmede ind i en fiskeline. Fuglen blev sat fri igen uden mén.
Igen i år havde den driftige arrangør i form af Odsherred Sportsfiskerforening medbragt deres store fisketank, hvor krabber og fisk blev sat ud, så børnene kunne betragte dyrene.
Mange spurgte os til råds om alt indenfor fiskeri, såsom det rette fiskegrej og fiskepladser i Odsherred. Så der blev givet mange gode råd i løbet af den hyggelige weekend med masser af glade ansigter og liv på havnen.
Udover at der selvfølgelig blev landet mange makreller af deltagerne til Makrelfestivalen, blev der også fanget enkelte havørreder ude fra bådene. Bl.a. fangede 5-årig Aksel fra Vejle en rigtig flot havørred, som han selv landede.
Projektstrækningen i Kohave Møllerende har nu fuldstændig ændret karaktér. Masser af variation, masser af sten og gydesubstrat. Ingen sand og slam og med udhængende vegetation. Et klasse 5-vandløb med fine tætheder af ørredyngel!!!!
13.august sidste år var en gloende hed affære, med temperaturer op imod 35 graders varme, da en snes frivillige fra Næstved Sportsfiskerforening og Den sjællandske Grusbande restaurerede en 800 meter lang strækning af Kohave Møllerende, der er et fint lille tilløb til Saltø Å i Næstved Kommune. Netop den dag blev den højeste temperatur i årtier målt i Danmark.
Vi lagde knapt 100 tons skjulesten og 35 tons gydesubstrat i vandløbet.
I vinterens løb er projektstrækningen blevet gennemgravet af gydende ørreder og derfor var det med stor spænding, Jacob Hald fra Næstved Kommunes Naturteam og jeg i tirsdags undersøgte, om der nu også var kommet noget ud af restaureringen.
Vi mødtes ved åen ud på eftermiddagen, idet jeg jo skulle passe mine elever i 7. og 9. klasse på Osted Skole. Disse bestandsanalyser, der udføres efter anvisninger fra DTU Aqua, er ualmindelig vigtige, da de giver et fint billede af ørredbestanden og dermed også, om vi er lykkes med at skabe forbedrede miljøforhold i vandløbene.
Jeg undersøgte Kohave Møllerende ved hjælp af elektrofiskeri for at følge op på projektet, der blev udført sidste år i august måned. På denne station blev der sidste år fanget 21 stk. ørredyngel pr. 100 m² vandløbsbund. I år på nøjagtig samme strækning blev der fundet 92 stk. pr. 100 m², eller godt fire gange så mange ørreder.
I sidste ende er netop disse bestandsanalyser med til at vurdere, om der er skabt god økologisk tilstand, hvilket kommunerne har pligt til i forhold til Vandrammedirektivet.
På den første station, hvor DTU Aqua også har en station i forbindelse med Fiskeplejen, blev elektroderne dyppet i det lave sommerklare vand. Stationen ligger øverst oppe på projektstrækningen og her var vi lidt fedtede med antallet af sten.
Strækningen havde ikke helt forandret sig som jeg havde håbet, idet profilet i virkeligheden stadig var lidt for bredt med en bundbredde omkring 2 meter. Derfor var der ikke sket så store ændringer i forhold til variationen, som vi nogle gange ser i de mindre vandløb, når vi lægger store skjulesten kombineret med gydesubstrat i vandløbet.
Det blev afspejlet i antallet af små stykker ørredyngel, idet jeg sidste år fangede 16 stk. yngel pr. 100 m² vandløbsbund. I år fangede jeg 21 stk. på præcis den samme strækning. Måske lige i underkanten af, hvad jeg havde forventet, men dog omkring 30 % mere end sidste år.
På den næste station, der lå en lille halv kilometer nedstrøms, skal jeg til gengæld lige love for, der var sket forbedringer. Her var det nærmest ikke til at få armene ned, og allerede ved det første dyp med elektroden, væltede det frem med små ørreder.
De næste knapt 50 meters elektrofiskeri blev én stor jubelseance, hvor jeg i en lind strøm kunne bytte ketcher med Jacob Hald, der gik bagved og samlede ørreder sammen i vores lille spand.
Strækningen var nu meget varieret og skjulestenene havde sørget for, at bunden var blevet skyllet ren for sand og slam, -og det fineste gydesubstrat var nu dukket frem fra vandløbsbunden.
Der var høller og stryg, og der var udhængende vegetation, der sammen med de mange sten gav perfekte forhold for den spæde yngel, der var kommet frem af gydebankerne. Det var fantastisk.
På kun én vinter, havde vandløbet ændret karaktér og jeg havde i mine noter fra sidste års befiskning givet strækningen karakteren 3 (ud af 5 mulige). Nu kunne jeg med god samvittighed give strækningen karakteren 5, -altså topkaraktér.
Flere steder var bunden blevet skyllet helt ren for sand og slam, hvorved der tilbage lå den fineste gydebund og andre steder ditto lerbund. Vi har ikke chalk-streams i Danmark, men det her, var meget tæt på.
Jeg optog en lille film fra strækningen, som du kan se her:
Sidste år fangede jeg 21 stk. ørredyngel pr. 100 m² vandløbsbund på strækningen. I år kunne nøjagtig den samme strækning levere ikke mindre end 92 stk.ørredyngel pr. 100 m², -eller på godt dansk, mere end fire gange så store tætheder. Det er vildt at tænke sig, og min forudsigelse med 250-300 stk. ørredsmolt på hele projektstrækningen, der kan vandre ud i Karrebæksminde Fjord, tror jeg ikke holder.
Der var nemlig masser af skjul for de små bette kræ, så jeg er sikker på, de også får en god vinteroverlevelse. Jacob Hald og jeg var lutter smil.
Eneste hævede øjenbryn var i virkeligheden en mindre sensation.
Den sortmundede kutling er en invasiv fiske-art og hører ikke til i den danske natur. Fundet af yngel i vandløbet 10 km fra udløbet sandsynliggør, at der faktisk kan være tale om yngel, der er født i vandløbet. Lidt af en sensation, hvis det skulle være tilfældet, hvilket meget tyder på.
Vi fandt yngel fra sortmundet kutling på samme strækning. Meget små, 2-3 cm lange var de mindste kutlinger, og ifølge Henrik Carl, -Statens Naturhistoriske Museum og manden bag Det danske Fiskeatlas, er det første gang, der er fundet så små kutlinger i vandløbene.
Den sortmundede kutling er en invasiv fiske-art og hører ikke til i den danske natur. Det var bemærkelsesværdigt, at de steder, hvor der stod en større sortmundet kutling i vandløbet, -dér var der ingen ørredyngel. Hmm!
Jeg har desværre ikke bevis for, at den kutlinge-yngel, jeg fangede under bestandsanalysen, er født i ferskvand. Men at dømme på størrelsen af dem, synes jeg, det virker utænkeligt, de skulle være vandret 10 km op i vandløbet. Ifølge Henrik Carl, skulle de også kunne gyde i ferskvand.
Se det var en streg i regningen, -desværre lidt af en sensation, at kunne påvise yngel af den størrelse i ferskvand. Fundet af yngel fra den sortmundede kutling på projektstrækningen, kan dog ikke forhindre mig i at være ovenud lykkelig over fremgangen af ørredbestanden.
Se, når vi har fire-doblet ørredforekomsterne på projektstrækningen, så ved vi også, vi har gjort det godt.
Der er nemlig nu skabt det, der med et fint ord hedder….- godøkologisktilstand, hvilket er miljømålet for vandrammedirektivet for de udpegede vandløb og vi kan nu sætte flueben ved Kohave Møllerende på den pågældende strækning.
Lørdag den 22. juli
