Kære lystfisker – Der er brug for din hjælp til en spørgeskemaundersøgelse.
Fishing Zealand er partner i det EU-støttede projekt CATCH sammen med en række partnere fra Tyskland, Litauen og Polen. Projektet omhandler bæredygtigt lystfiskerturisme omkring Østersøen og er tidligere blevet omtalt her på bloggen. Du kan læse mere om projektet her.
Som en del af projektet har Rostock Universitet til opgave at lave en spørgeskemaundersøgelse omkring lystfiskerturismen for at blive klogere på, hvordan lystfiskere tænker, og hvilke kriterier der lægges vægt på, når lystfiskere vælger destinationer til deres fiskeferier.
I den sammenhæng er der netop brug for din hjælp – og det tager kun 12-15 minutter at udfylde den online spørgeskemaundersøgelse, som du finder via dette link:
De vil meget gerne modtage din besvarelse senest d. 15. marts, hvor spørgeskemaundersøgelsen slutter. Data fra denne undersøgelse vil behandlet fortroligt og vil kun blive brugt i forbindelse med dette forskningsprojekt.
Fishing Zealand opfordrer til deltagelse i denne online spørgeskemaundersøgelse, hvor dine svar vil bidrage til at forstå lystfiskers krav og forventninger til en god fiskeoplevelse.
Spørgeskemaundersøgelsen gennemføres i alle de fire deltagende lande, og Fishing Zealand vil også kunne drage nytte af de resultater, der herved frembringes.
Har du spørgsmål til spørgeskemaundersøgelsen, er du meget velkommen til at kontakte den danske projektleder på CATCH, Niels Lagergaard Pedersen, på email: ndpn@vordingborg.dk
Fangstjournalen er en app fra DTU Aqua, som giver lystfiskere mulighed for bidrage med data til forskning og forvaltning. Lystfiskere og forskere hjælper på den måde hinanden med at holde øje med fiskebestandene.
Det tager ca. to minutter at udfylde Fangstjournalen pr fisketur, og der er fuld valuta, for Fangstjournalen giver nemlig en masse andre fordele for lystfiskeren. Det gælder uanset, om man er på fiskeri i sø, vandløb, hav eller om man, som Claus Eriksen i filmen, er en tur på kysten. I filmen kan du se og høre hvorfor.
Årets DM i Trolling løber af stablen d. 3. – 4.juni 2017 med udgangspunkt i Rødvig Havn. Det er en storstilet begivenhed med masser af flotte præmier og stor mediebevågenhed, som sætter fokus på det fine laksefiskeri, som Østersøen byder på.
I år er det Sjællandss Småbådsfiskeklub, som er værter for DM i Trolling, og det glæder formanden i klubben, Bjarne Lehné, sig over: “Vi tror og håber på at mange har lyst til at bruge denne weekend til at udfordre både hinanden og Østersøens fisk”.
Der sker også en masse på land, fortæller Bjarne: “Vi har igen lagt et stort arbejde i at få tingene på land til at fungere, og der vil være repræsentanter fra SSK på havnen under hele stævnet. Du kan kende os på de røde SSK kasketter og trøjer, og vi er klar til at hjælpe og vise til rette. Men selv om vi vil gøre, hvad vi kan for at afvikle DM, uden at der opstår tumult, når så mange lystfiskere, både og biler, skal være i havnen på en og samme tid, kræver det også selvjustits, hensyn og hjælpsomhed fra alle. Specielt omkring parkering af bil og trailer. Havnen sætter også alle sejl til med underholdning og meget mere”.
DM i Trolling er et to-dages stævne. Der fiskes lørdag og søndag, men allerede fredag aften starter indskrivningen og søsætning af både. Kommer du først lørdag morgen, bør du være på havnen i god tid, for der bliver pres på slæbestedet. Det vil også være en fordel at have forhåndsudfyldt udfyldt tilmeldingsskemaet, som er trykt i programmet.
Der er ikke alene store flotte præmier til de 3 bedste teams. Som noget nyt er der også en præmie til de 10 største pointgivende fisk, og en lodtrækning om en hovedpræmie til mange tusinde kroner på startnummeret. Lodtrækningen vil foregå umiddelbart efter præmieoverrækkelsen. Derudover vil der være amerikansk lotteri, med salg af lodder mellem indvejningen og præmieoverrækkelsen.
Da Grusbanden og Tuse Å’s Ørredsammenslutning i samarbejde med Johan Scheel fra Ryegaard i efteråret tog hånd om Ellerenden ved Munkholmbroen, var det for at sikre passage igennem dels en sivbevoksning ved udløbet i Tempelkrogen og dels et mose-sump-siv-og-sive-område et par hundrede meter opstrøms fra udløbet.
Der blev knoklet i 4 timer af et dusin medlemmer af Grusbanden og TØS, inden passagen var sikret. Det så vanvittigt godt ud, men var der nu også ”hul igennem”, så havørrederne fra Isefjorden kunne vandre op i vandløbet for at gyde i november og december måned?
Om vi nu også havde gjort det godt nok, var jeg rigtig spændt på. Og det skulle vise sig, da jeg i starten af februar tog til Ellerenden for at registrere gydegravninger i hele det lille private vandløb.
Inden jeg nåede så langt, fik jeg de nødvendige tilladelser til færdsel langs vandløbet, idet man ikke må færdes på en ”fremmed mands ejendom” uden en særlig bemyndigelse.
Da formalia var i orden, gik turen til Munkholmbroen, hvor jeg ville begynde min vandring opstrøms fra udløbet og op igennem slugten, dernæst engene, for at slutte min vandring i selve Torkildstrup Indelukke, hvor Ellerenden får det meste af sit vand fra.
Allerede efter få meter talte jeg de første gydegravninger, og inden jeg var nået til det lille skovløberhus ved parkeringspladsen, havde jeg talt 19 gydegravninger. Ergo virkede passagen fra Tempelkrogen til parkeringspladsen, -altså den første spærring var nu passabel.
Videre igennem mose-sump-siv-og-sive-området, hvor det i efteråret så ud til at være meget svært for ørreder at passere.
Strømrenden, som vi havde gravet i efteråret, var ualmindelig fin og vandet rislede igennem området, uden problemer for ørreder at vandre igennem.
Det var oven i købet længe siden, det havde regnet, og der var derfor ikke den store vandføring. Trods det, så det fint ud, -altså var den anden spærring også passabel. Op igennem slugten var der nemlig gydegravninger i en lind strøm.
Da jeg passerede Elverdamsvej (Frederiksundsvejen), begyndte det dog at tynde kraftigt ud i antallet af gydegravninger.
Det skyldtes med garanti den lave vandføring under vintermånederne, da det har været en meget nedbørsfattig vinter i år. Ikke desto mindre, var der en håndfuld gravninger i Ellerenden opstrøms hovedvejen.
Jeg talte 47 gravninger opstrøms mose-sump-siv-og-sive-området, og kunne derfor med stor glæde konstatere, at Grusbanden og TØS’ arbejde i efteråret, havde sikret en rigtig god passage, og deraf følgende rigtig god opgang af gydevandrende havørreder.
Det samlede antal gydegravninger i det lille private ørredvandløb, blev derfor opgjort til 66 gravninger. Et helt igennem fantastisk resultat, og selvom der naturligvis er en vis usikkerhed forbundet med registreringen, er der tale om en meget tilfredsstillende gydning.
Sagen er jo den, at hver eneste gydegravning potentielt betyder flere ørreder i vandløbet og siden på kysten, når de små ørreder vandrer i havet for at vokse sig store og kønsmodne.
På DTU Aqua har vi fokus på pighvar, og derfor forbereder vi undersøgelser af pighvar i Roskilde Fjord. Undersøgelserne starter i foråret 2017.
Hvis du er interesseret i at høre mere om vores undersøgelser har du mulighed for at komme til informationsmøde på adressen Havnevej 20, 4070 Gershøj (”Gershøj Børneklub”) den 15. februar 2017 kl. 19. Parkering foregår foran kroen.
Undersøgelsen vil kigge nærmere på pighvarenes vandringer i Roskilde Fjord i perioden 2017-2018. Det er interessant, fordi der tidligere er udsat pighvar i Roskilde Fjord, men fiskenes vandringer er ukendte. Vi ved fra andre udsætninger, at mærkede pighvar kan vandre langt omkring og kan finde på at forlade den fjord, hvor de er udsat.
I 2015 modtog DTU Aqua information om genfangst af en mærket pighvar, der var udsat ved Munkebjerg i Vejle Fjord i 2006 og dernæst genfanget ved Langø Havn på Lolland. Fisken overlevede 9 år efter udsætning og havde opnået en vægt på 6 kg. Det er ukendt, hvornår fisken forlod Vejle Fjord, men det er meget muligt, at den har gydt flere gange i områder mellem Vejle Fjord og Lolland. Det er ukendt, om pighvar fra Roskilde Fjord foretager lignende vandringer. Når vi udsætter fisk er det fordelagtigt at vide, om fiskene bliver i nærområdet til gavn for fiskeriet og den lokale pighvarbestand, eller om de forlader området.
Lytteposternes placering vest (blå cirkel) og øst (rød cirkel) for Eskildsø i Roskilde Fjord.
På DTU Aqua har vi stor erfaring med at følge fisks vandringer, og i dette tilfælde vil vi undersøge pighvarenes vandringer i Roskilde Fjord med en metode, der hedder telemetri. Det går ud på, at fisk mærkes med en transmitter, der gør det muligt at registrere, når en mærket fisk passerer en lyttepost, der er placeret i vandet. Lytteposter kan med andre ord ”høre”, når en mærket fisk er i nærheden. Lytteposterne placeres i områder, hvor pighvar er nødt til at passere, hvis de vandrer ud af Roskilde Fjord.
Og nu til den sjove del. For at kunne mærke pighvar i fjorden, planlægger DTU Aqua at fange pighvar syd for Eskildsø i starten af foråret 2017, og det, måske i samarbejde med dig? Det er vigtigt, at fiskene er levende og i god stand, så de udviser samme adfærd, som pighvar i fjorden, der ikke er blevet fanget. DTU Aqua er på udkig efter fiskere, der kan bidrage til at fange pighvar i fjorden i perioden februar – april 2017. De indfangede pighvar vil blive mærket med en transmitter og genudsat levende, så de kan registreres af lytteposterne, hvis fiskene vælger at vandre ud af fjorden.
Folk, der har lyst til at hjælpe med at fange pighvar i Roskilde Fjord i perioden februar – april 2017, er meget velkomne til at henvende sig til enten projektleder Jon Svendsen (mail: jos@aqua.dtu.dk), eller Fiskeplejekonsulent Mads Christoffersen (mail: maoc@aqua.dtu.dk), eller kontakt DTU Aqua og spørg efter personerne på 35 88 33 00.
Som en del af projektet har Rostock Universitet til opgave at lave en spørgeskemaundersøgelse omkring lystfiskerturismen for at blive klogere på, hvordan lystfiskere tænker, og hvilke kriterier der lægges vægt på, når lystfiskere vælger destinationer til deres fiskeferier.
Fishing Zealand opfordrer til deltagelse i denne online spørgeskemaundersøgelse, hvor dine svar vil bidrage til at forstå lystfiskers krav og forventninger til en god fiskeoplevelse.
Da formalia var i orden, gik turen til Munkholmbroen, hvor jeg ville begynde min vandring opstrøms fra udløbet og op igennem slugten, dernæst engene, for at slutte min vandring i selve Torkildstrup Indelukke, hvor Ellerenden får det meste af sit vand fra.
Da jeg passerede Elverdamsvej (Frederiksundsvejen), begyndte det dog at tynde kraftigt ud i antallet af gydegravninger.
På 