Å og ”hav” gik ud i et i en periode og fiskeriet med den overskyllede fælde var umuligt
Her er beretningen for andet år med geddeprojektet, hvor vi endnu engang måtte gå grueligt meget igennem før anstrengelserne til sidst endte med succes. Stor hjælp fra de frivillige lystfiskere var igen i år en uvurderlig del af arbejdet.
Den lille bestand af ferskvandsgydende brakvandsgedder i Fladsåen er i akut fare for helt at forsvinde. Derfor iværksatte Næstved Kommune med Palle P. Myssen, Jacob Hald og Søren Madsen samt undertegnede som rådgiver, sidste år et forsøg. Forsøget gik ud på at oversvømme en græsset eng langs åen i håbet om, at brakvandsgedder ville gyde her med succes. Sidste år var det hele lidt improviseret, men i foråret 2024 var vi klar med regulerbare stemmeværker og vandremulighed til og fra engen til åen via en ny grøft. Vi forventede dog ikke, at gedderne endnu selv ville vandre ind i engen, hvorfor vi, som sidste år, ville forsøge at opfiske nogle med en ny fælde for at overføre dem til engen. Ligeledes havde jeg bygget en ny yngelfælde til at registrere den udtrækkende yngel med.
Vi ønsker at indsamle viden om brakvandgedderne, da vi kun ved meget lidt om deres gydning og vandremønstre i Danmark. En viden der er essentiel for bestandsbevarende projekter, så vi kan lave de rigtige gavnlige tiltag, så anstrengelserne bærer frugt i form af geddeyngel fra gydeområderne.
Yngel-fælden blev sat op og dæleme, om der ikke kom yngel.
Baggrund Vi ved fra en række undersøgelser, at brakvandgedderne syd for Sjælland er genetisk unikke, og at bestandene nu er så små, at der er fare for, at de helt forsvinder. En genetisk type gyder i brakvand, mens en anden type kommer til verden i ferskvand, hvorfra den så vandrer ud i de kystnære områder i brakvandet efter nogle måneder. Den ferskvandsgydende type opsøger i foråret lavvandede områder såsom moser, småsøer eller oversvømmede enge (gedde-enge) for at gyde. Manglende adgang fra vandløbene til egnede gydeområder er en væsentlig årsag til geddernes tilbagegang. Opvæksten til en ofte anseelige størrelse på op over 1 meters længde sker i brakvandet, og som havørred og laks vender gedderne efter 2 – 3 år tilbage til sin føde-lokalitet for at gyde for første gang.
Hvis brakvandsgedderne først er væk, vil de ikke kunne genskabes med afkom fra almindelige ferskvandsgedder. Yderligere vil lokale tilpasninger til de forskellige områder være gået tabt. Det positive er, at der stadig er opgang i flere af vore vandløb, omend bestandene er meget små. Det gælder også i Fladsåen, hvor vi for 4 år siden kunne registrere en opgang på bare knapt 20 brakvandsgedder. Derfor iværksatte Næstved Kommune projektet ”Sikring af rovfiskene i Fladsåen”. Dette med bl.a. etablering af en stor oversvømmet og lavvandet geddeeng på ca. 2,8 ha.
Voldsom flom og ingen gedder Som mange nok husker, så var denne vinter ekstremt våd og i marts og april væltede regnen fortsat ned. Den store afstrømning i Fladsåen umuliggjorde et effektivt fiskeri med den nye rusefælde efter gydefisk. I en kortere periode måtte vi helt opgive, fordi fælden blev overskyllet af de store vandmasser. Vi fangede ikke gydegedder i fælden og forsøgte derfor med en dags el-fiskeri. Her lykkedes det os at fange 3 gode gedder – desværre alle hanner. De blev udsat på geddeengen samme dag. Men det kommer der jo ikke meget yngel ud af, så da vinduet for gydningen midt i april var ved at lukke uden fangst af hunner, så det sort ud for årets geddeproduktion.
Spæd yngel på vej mod fjorden midt i maj.
Hængemuler men alligevel bryllup og brede smil på engen Man skal ikke hænge med hovedet, hvis man står i vand til halsen, men det var præcis, hvad vi gjorde efter de store anstrengelser med det flotte projekt – ingen gydemodne hunner.
Rygter blandt de frivillige sagde dog, at de mente at have set fisk på leg på engen på en varm dag i april. Vi satte derfor den specialfremstillede yngelfælde op den 1. maj for alle tilfældes skyld, og den frivillige hjælper Leif Hansen tilså og tømte den dagligt. Eneste fangst var tusindvis af små hundestejler, aborrer, skaller, enkelte pigsmerlinger og ørredyngel – men ingen små gedder. Lige indtil den 13. maj, hvor der til alles overraskelse pludselig var 40 stk. spæde geddeyngel i fælden. De var blot 2 – 3 cm lange og havde således kun været fritsvømmende i en uges tid. En eller flere hungedder var altså vandret ind på engen ved egen drift via den nye grøft. Det var ny viden, og det var det også, at en del af ynglens udvandring i Danmark altså starter lige efter svim up (når blommesækken er opbrugt) på samme måde, som det er veldokumentereret i Sverige.
Få uger senere var ynglen vokset ekstremt og vandrede med op til 343 stk. pr. døgn.
Og ynglen blev ved med at udvandre De følgende dage stod ynglen tæt i fælden med op til 343 stk. på et døgn – og de fleste vandrede om natten. Ynglen voksede som sidste år ekstremt hurtigt. I starten, målte de 2 – 3 cm, mens de mod slutningen af trækket, en måned senere, målte 8 – 11 cm, med enkelte helt oppe på 15 cm. Omkring medio juni sluttede udvandringen næsten helt. På dette tidspunkt havde vi nået en samlet fangst på 2.300 stk. udvandrende smågedder fra engen. Dertil kommer nogle, som var trukket forbi fælden eller udvandrede via tilløbet ved den endelige tømning gennem Longsgrøften, Så et realistisk bud er omkring 2.500 stk. naturligt producerede gedder, hvor de fleste var 6 – 12 cm med enkelte noget større. Det er ca. en fordobling af antallet i forhold til sidste år, men dog langt fra potentialet set i svenske gedde-fabrikker. Måske det skyldes rovdyr, algeopblomstring, lavt ilt-indhold, for få gydefisk og dermed for få lagte æg eller noget helt andet? Mulighederne er mange, og det håber vi på at kunne se nærmere på til næste år.
Vi ved ikke, hvor mange der overlever i Karrebæk Fjord og vender tilbage til engen for at gyde, men vi er ret sikre på, at udvandringen fra Fladsåen i nu to år har været markant større end i de foregående mange år. Til næste år vil de første nu 2-årige hanner fra 2023 årgangen muligvis vende tilbage, men vi må vente 2 – 3 år på det store gennembrud med en forhåbentlig væsentligt større opgang af gydende gedder på engen.
Vigtigt at blive klogere Erfaringerne med sådanne projekter i Danmark er meget sparsomme, hvorfor Næstved Kommune (Fishing Zealand kommune) har gjort en del ud at samle viden undervejs. Vi har for DTU Aqua´s fiskegenetikere udtaget vævsprøver til DNA-analyse, som skal bruges til at bedømme i hvilket omfang, de forskellige bestande er genetisk forskellige, og om der er tegn på indavl mm. Også andre aspekter af brakvandsgeddernes liv er vigtige at få mere viden om. Det drejer sig om tidspunktet for opgang og gydning og for ynglen vækst, konkurrence fra andre fiskearter og artsfæller på engen samt tidspunkt og forløb af naturlig udvandring. Ynglen vokser ekstremt hurtigt, og nu ved vi, at nogle udvandrer som ganske små, mens andre vandrer efter en måneds tid. Vi håber til næste år at kunne arbejde videre med gedde-engen og indsamle yderligere viden og erfaringer, som kan indgå i det videre arbejde med gedde-enge i de kommende år.
En stor tak til de alle frivillige også fra Fladså Sportsfiskerforening og Ørredfonden. En helt særlig tak skal gå til Leif Hansen, uden hvis hjælp projektet ikke havde været muligt.
Erfaringerne skrives sammen i et notat, som omtales her, når det er klar.
Da vi restaurerede Egemarkeløbet skete det som altid, når vi mødes, under mega hyggelige omstændigheder. Mere end en snes deltagere sørgede for den første del af restaureringen af det lille (og nu) ørredførende vandløb, der har sit udløb i Sejerøbugten lidt nord for Havnsø.
Det er i grunden vidunderligt, at den store indsats de frivillige fra Sportsfiskerforeningerne, Grusbanden og alle de øvrige samarbejdspartnere yder for at forbedre vores vandløb på Sjælland, også bærer frugt.
Egemarkeløbet ved Havnsø i Kalundborg Kommune er et lille undseeligt vandløb, hvor der i en meget lang årrække, ikke har været observeret ørreder. Men i efteråret 2022 restaurerede vi en længere strækning i samarbejde med Kalundborg Sportsfiskerforening, samt de to grundejerforeninger langs Egemarkeløbet, – grundejerforeningen 3F og Havnsø Park Grundejerforening.
Vi etablerede to store gydebanker, samt udlagde sten til skjul og en lille smule ”dødt ved”. Siden plantede Kalundborg Kommune lidt rød-el langs vandløbet og allerede i den første vinter, var der havørredopgang.
Jeg var selv ude for at kigge på de friske gydegravninger i januar måned 2023. Det var ikke mange, -blot et par stykker, men nok til, at DTU Aqua kunne observere ørredyngel i sensommeren 2023, under deres besøg i vandløbet i forbindelse med de periodiske bestandsanalyser, der ligger til grund for Fiskeplejen for ”det sydlige Kattegat”.
Michael Holm fra DTU Aqua fandt 7 stk. ørredyngel på den befiskede strækning. Egemarkeløbet var nu blevet ørredførende!!!
10 år tidligere, under den seneste undersøgelse i 2013, fandtes der ikke ørreder i Egemarkeløbet.
Nu gør én svale jo ingen sommer, men jeg kan fortælle jer, at i vinters var der ikke blot få gydegravninger, -der var mange!!! Jeg er derfor mega spændt på at komme retur til Egemarkeløbet i sensommeren for at foretage den samme bestandsanalyse, samme sted som DTU Aqua dyppede elektroderne sidste år. Tænk engang, hvis vi finder flere end 7 stk. ørreder på den strækning, DTU Aqua befiskede. Det vil netop være vidunderligt.
I onsdags, da jeg besøgte Egemarkeløbet så det ualmindeligt fantastisk ud. Vandet rislede hen over de gydebanker, vi etablerede i efteråret 2022. Nu skal vi afslutte projektet ved at udlægge ”dødt ved”, så den spæde ørredyngel har skjulemuligheder og en masse føde, der nemlig også gemmer sig i dette kvas! Længe leve biodiversiteten!!!
Da jeg besøgte vandløbet i onsdags, rislede vandet lystigt hen over de to gydebanker, vi i fællesskab udlagde i efteråret 2022, og jeg kunne nærmest smage, at der var ørredyngel, som skjulte sig imellem de sten, vi lagde ud ved samme lejlighed.
Vandløbet så godt ud. Men der mangler dog stadig variation, der mangler stadig skjul og føde for den spæde yngel, der skal bruge begge dele for at vokse sig store, for siden at kunne vandre ud i havet som ørredsmolt.
I havet vil de kønsmodne, vende retur til netop Egemarkeløbet og fortsætte den gode udvikling, Kalundborg Sportsfiskerforening, Grundejerforeningerne og Den sjællandske Grusbande startede tilbage i efteråret 2022.
Variationen skal sikres ved udlægning af ”dødt ved”, som det populært kaldes, når man lægger grene og kviste, -ja endog stammer i vandet for at snævre vandløbet ind, give ørrederne ”tag over hovedet” og sikre, at der kan leve en masse ”krible-krable-dyr” i dette kvas, som er så vigtigt for vandløbets variation, for biodiversiteten kunne man også sige.
Baggrunden for, at jeg var et smut forbi Egemarkeløbet i onsdags var netop at sikre mig, at grundejerforeningerne nu også var med på idéen, som faktisk var beskrevet, allerede da vi restaurerede vandløbet for halvandet år siden.
Nu har vandet arbejdet med stenene, med gydesubstratet, -så nu er det tid til at fuldende det, vi påbegyndte tidligere. Nemlig at sikre en stor overlevelse af årets nyklækkede ørredyngel. Det sker søndag den 30. juni klokken 12.12.
Vi mødes i sommerhuskvarteret for enden af Pilebakken, 4591 Føllenslev, hvor der er fine parkeringsmuligheder!
Her vil Kalundborg Sportsfiskerforening og Grusbanden møde op, -og formentlig også nogle folk fra grundejerforeningerne, samt alle dem, som er interesserede fra Havnsø by.
Alle er velkommen, og der kræves såmænd ikke de store kvalifikationer, -det sørger vi for!
Godt humør, et par gummistøvler og eventuelt en sav, og/eller en mukkert (klaphammer), er alt, der behøves for at gøre en forskel.
Vi skal have udlagt ”dødt ved” på en knapt 400 meter lang strækning.
Du kan melde dig til projektet ved at skrive en sms til bandeleder, Rune Hylby på nummer: 2536 4280, eller ved at sende en mail til adressen: runehylby@gmail.com.
Du kan også tilmelde dig ved at skrive i ”kommertar-feltet” på Facebooksiden: Den sjællandske Grusbande, når projektet offentliggøres på denne side.
Du skal medbringe støvler, skridtstøvler og i øvrigt fornuftigt tøj. Derudover må du gerne tage en sav, en mukkert, samt arbejdshandsker mm. med.
Det er vigtigt, du melder dig til, idet vi vil sørge for drikkevarer i dagens anledning.
Traditionen tro afholder Fishing Zealand hvert år hornfiskearrangementer i samarbejde med samtlige medlemskommuner og de lokale sportsfiskerforeninger. Arrangementerne er et godt afsæt til at opstarte en lystfiskerkarriere, idet Fishing Zealand medbringer alt det nødvendige grej til at overliste den ventede sæsongæst. Hornfisk plejer jo stort set at være overalt lands de danske kyster, men i år har det været markant anderledes, hvor fiskene til tider var meget forsigtige eller helt fraværende.
Selvom foråret var lidt anderledes, lykkedes det heldigvis til langt de fleste arrangementer at fange flere flotte hornfisk – og mange fik landet deres første fisk. Flere af deltagerne var gengangere fra tidligere, og det er herligt at opleve, at folk ser frem til disse arrangementer år efter år. Vores herlige hobby skaber gode fælles oplevelser for familier og mange mødte op med 3 generationer!
Roskilde Kommune
Sæsonen startede ud søndag den 5. maj på Veddelev Havn med ca. 25 spændte lystfiskere. Til trods for ihærdige forsøg lykkedes det ikke for deltagerne at fange hornfisk. De gjorde alt det rigtige, men det hjalp desværre ikke. Der blev hverken set eller mærket en hornfisk under arrangementet.
Holbæk Kommune
På Molen overfor Bikinistranden var grejet gjort klar sammen med Holbæk og Omegns Lystfiskerforening torsdag den 9. Maj. På trods af blæst fra vest og ikke rigtig hornfiskevejr, fangede de ca. 25 fremmødte en del hornfisk. Det var som om, at der var mere gang i Isefjorden i forhold til Roskilde Fjord. Flere nyfiskere fangede deres allerførste hornfisk.
Kalundborg Kommune
Til årets Hornfiskefestival blev der fanget godt med fisk rundt om i kommunen. Ved basen på Havneparken i Kalundborg var fiskeriet klart bedst om morgenen. Deltagerrekorden blev slået igen igen – herligt med den flotte opbakning. Læs mere om dagen her.
Vordingborg Kommune
Vanen tro havde Lone fra Camping Mønbroen tilbudt, at Fishing Zealand kunne benytte pladsens gamle mole til fiskeri søndag den 19. maj. De mange deltagere startede fiskeriet – og kom godt fra land. Der blev fanget fine hornfisk på både silketråd og sildestykker. Da sulten begyndte at melde sig, kunne deltagerne tage plads om bålet og fik serveret en grillet oksepølse fra Lones egen avl.
Frederikssund Kommune
Tandstumperne viste sig som vanligt at være et godt sted at fange hornfisk. Det var det også søndag den 12. maj. De ca. 15 deltagere var klar og da startskuddet lød, gik de til den. Deltagerne var ihærdige og blev belønnet med flex på fiskestangen og flere landede hornfisk.
Guldborgsund Kommune
Lystfiskerforeningen for Nykøbing F. og Omegn (LNF1920) og Fishing Zealand stod klar på Gamle Færgevej og tog imod de fremmødte lystfiskere lørdag den 18. maj. Vinden var drilsk og kom fra øst, hvilket besværliggjorde fiskeriet en smule. Ud af de ca. 15 deltagere var der kun én, som fangede en hornfisk.
Odsherred Kommune
Solen var fremme og forholdene perfekte, da den rullende grejbank landede på parkeringspladsen ved Skansehage søndag den 12. maj. De ca. 20 deltagere formåede at fange flere flotte hornfisk – en enkelt deltager fangede sin allerførste hornfisk i allersidste kast lige inden arrangementet sluttede. God afslutning på dagen!
Lejre Kommune
Ved Ejby Havn kunne de ca. 20 deltagere se frem til en fisketur i waders. Vejret var perfekt, da solen stod højt på himlen, og der var en let krusning på vandet. Der blev fisket både med sildestykker og silketråd. I de 3 timer som arrangementet varede, udeblev hornfiskene dog. Dette var til stor undren for både deltagere og guider.
Fiskeriet startede lidt stille op. Men i løbet af dagen skete der noget, og flere flotte hornfisk blev landet. Flere fik landet deres første fisk denne dag, og alle hyggede sig med madpakker og gode oplevelser i naturen. Et par fine havørreder blandede sig også i fangsterne – den ene, som desværre blev mistet, var en stor fisk på ca. 65 cm, mens en anden flot havørred blev landet.
Lejre Kommune – fyraftensfiskeri
Igen var Ejby Havn udgangspunktet for turen. Der blev fisket både nord og syd for havnen af de ihærdige deltagere. Udover at flere havørreder blev observeret i overfladen på meget lavt vand, blev det ikke til fangst af hornfisk denne aften. Flere deltagere fik masser af tips til fiskepladser og ikke mindst hvilket grej, man skal bruge, når de efterfølgende skulle ud og prøve på egen hånd.
Det er som om, at hornfiskene ikke kom helt ned i bunden af både Isefjorden og Roskilde Fjord dette forår – hvilket ellers plejer at være sikre fiskespots. Vi håber, at det kun var i år, at det var sådan.
Som nævnt indledningsvist har det været et anderledes år for fangst af hornfisk – enten er de ikke kommet i det antal, som vi er vant til, eller måske har de hurtigt smidt rognen og vandret ud igen – eller de har opholdt sig længere fra kysten, hvor der måske er føde at finde. Med den megen fedtemøg i vandet overalt giver det selvsagt færre byttedyr langs kysten…….
Tænketanken Hav står bag initiativet om at plante ålegræs 32 steder langs de danske kyster. D. 8. juni kan danskere møde op – på havets dag – og hjælpe med at plante ålegræs. En plante, som er helt essentiel for dyrelivet og fiskene i Danmarks pressede fjorde og kystområder.
Som ovenstående kort viser, så foregår det flere forskellige steder på Sjælland.
D. 8. juni kan du tage konen, kæresten, ungerne eller vennerne i hånden og sammen med andre danskere være med til at sætte fokus på det skrantende danske havmiljø. Det sker, når Tænketanken Hav, i samarbejde med blandt andet Syddansk Universitet, arrangerer “Danmark Planter Ålegræs” ved 32 udvalgte kyster fordelt over det meste af det danske land – fra Læsø i nord til Sønderborg i syd.
Arrangementet sker efter et år, hvor det er blevet tydeligt for danskerne, at vores fjorde og farvande mange steder er dybt pressede. Et historisk højt iltsvind har resulteret i fiskedød og ørkenlignende havbunde. Og set i et længere perspektiv har blandt andet det store iltsvind været med til at reducere udbredelsen af ålegræs med to tredjedele siden år 1900.
“Danmark Planter Ålegræs” er en del af Det Store Ålegræsinitiativ, som er støttet af Nordea-fonden, og er et nyt og unikt videnskabeligt projekt, hvor der laves testudplantninger, der bidrager til indhentning af data om Danmarks ålegræsbestand med hjælp fra frivillige danskere. Formålet er at skabe engagement blandt danskere om havets krise og samtidig skabe et større vidensgrundlag om hvor, ålegræsset kan genoprettes i Danmark. Ålegræsudplantningen kan nemlig ikke lykkes i hele landet, fordi havet mange steder er presset af bl.a. kvælstofudledning og miljøfarlige stoffer. Derfor kræver det viden om, hvor ålegræs kan gro under de forhold, som er til stede i dag.
I Vordingborg Kommune blev der i løbet af foråret afholdt konkurrence for samtlige af folkeskolens mellemtrinsklasser. Det gjaldt om, at man klassevis skulle gå flest skridt, og vinderne af konkurrencen kunne glæde sig til at komme med en fiskeguide på fisketur.
Vinderklassen var 6.A fra Svend Gønge Skolen, som kunne glæde sig til at komme med Mikael fra Fishing Zealand på tur.
Turen gik til Camping Mønbroen, hvor grejet var gjort klar til hornfiskebonanza. Efter en kort biologitime og undervisning i fiskegrej og kasteteknik, blev 18 børn sluppet løs på kysten sammen med lærer og pædagog.
Selvom vejret ikke viste sig fra sin bedste side, var humøret højt og smilene brede, da hornfiskene bed på. For flere af eleverne var det allerførste fisketur og allerførste fangst.
Eleverne fik herefter muligheden for selv at rense fiskene og herefter tilberede dem over bål sammen med en stak medbragte grillpølser.
Guldborgsund Kommune
I 
