Passage i Ellerenden ved fælles hjælp
- 10. oktober 2025
Sidste mandag kastede frivillige fra Tuse Å’s Ørredsammenslutning og Grusbanden Fishing Zealand sig over det lille vandløb, Ellerenden, der var fuldstændig lukket af to træer, der havde lagt deres fine kroner ned i den dybe kløft, hvor vandløbet risler mod Tempelkrogen over stok og sten. Nu rislede vandet ikke længere der, hvor de to kroner spærrede for passage. Derfor havde vi fået hjælp af et par vedligeholdelsesfolk fra Lejre Kommune.
Vandløbet er privat, men der er stadig Lejre Kommune, der har tilsynspligten og skal sikre god økologisk tilstand. God økologisk tilstand kan ikke opnås, hvis der er en spærring af den karaktér, blot få hundrede meter fra udløbet. Havørrederne fra Isefjorden kunne ikke vandre op for at gyde, og dermed ville miljømålet for vandløbet ikke kunne opfyldes. Vi havde derfor lånt de to medarbejdere et par timer, hvor de skar trækronerne i stykker.
Vi mødtes alle otte deltagere klokken 9.00, for at hjælpe hinanden med at fjerne spærringen. Kommunefolkene med motorsave og vi andre med knofedt og handsker, samt en ”spændstig” overkrop, der kunne slæbe de tunge grene væk fra vandløbet, så de ikke driftede nedad ved den første flom.
I gåsegang gik det op mod de væltede træer og da vi nåede dertil, var det meget tydeligt, at her ville det være umuligt for fiskene at passere.
Det var oprindeligt Jan Larsen, -formand for Tuse Å’s Ørredsammenslutning, der allerede sidste efterår opdagede de to træer i vandløbet. Sidste gydesæson kom der altså ikke meget yngel ud af ørredernes gydevandring, for spærringen gjorde, at kun de nederste dele, var blevet brugt til at gyde på. For år tilbage har jeg registreret ikke mindre end 68 gydegravninger i hele Ellerendens længde, og mange af dem, lå opstrøms for denne spærring.
De to gutter med motorsave gik straks i gang med at skære trækronerne i stykker og vi kastede os nærmest over de stykker af træ, der blev frigjort og som nu kunne flyttes. Hurtigt begyndte vandet igen at risle, da ”proppen” i vandløbet begyndte at løsne sig og inden længe, -efter en god times arbejde, var der hul igennem. Nu skulle strækket, hvor de store trækroner havde ligget, blot sikres mod drift af nye grene og stammer, der potentielt kunne sætte sig i vandløbet og på sigt give en ny spærring. Tillige blev også en gammel bro funderet således, at vandet igen løb frit under den ældre træbro, som var sunket ned omkring vandløbet i dyndet som følge af det opstuvede vand fra spærringen. -Og så blev der bestemt også tid til at hygge og snakke god vandløbskvalitet.
Imens vi gjorde det og blot stod og nød vores indsats for et rislende vandløb, dukkede der pludselig en lille halvårsfisk op, -nærmest ud af ingenting. Den svømmede lystigt opstrøms, som om den takkede for vores indsats. Fra sten til sten, fra skjul til skjul, pilede den mod strømmen til stor glæde for os alle, der nu havde sikret passage. Ikke blot for denne ene lille halvårsørred, men også for de gydevandrende havørreder, der om få måneder entrer Ellerenden og svømmer opstrøms mod de gydestrækninger, vi just har gjort det muligt at gyde på.
Det er sgu da nærmest ”gydedommeligt” at få lov til at medvirke til og vi var alle mand helt høje på P-pladsen bagefter.
Kommunefolkene havde vi sagt farvel til længe før, -de skulle jo på andre opgaver. Det skulle Kenneth Viholt også, -endnu én af TØS-folkene. Kenneth holdt et par timer fri midt i arbejdstiden, for at være med ved Ellerenden. Jeg skulle også videre, men da vi stod på P-pladsen, vidste vi godt, at det vi havde foretaget os de seneste par timer, var guld værd for Isefjordens ørreder.
Vi havde gjort det muligt for ørrederne at vandre flere kilometer opstrøms og i sidste ende, vil det jo forøge ”Ellerendens produktionsapparat” med adskillige hundrede smolt til Isefjorden, når de bliver store nok til at vandre ud i Fjorden.
Det skal afslutningsvis lige pointeres, at Ellerenden er et privat vandløb, og man må dermed ikke færdes langs vandløbet, da det er privat grund.
Bandeleder, Rune Hylby,
Mobil, 2536 4280,
