Flot forårsdag og flotte hornfisk i Holbæk Kommune
- 1. juni 2025
Lørdag den 31. maj stod Holbæk og Omegns Lystfiskerforening og guider fra Fishing Zealand klar ved bredden ved Munkholmbroen og tog imod deltagerne.
Efter en kort intro om fiskeri i waders og lidt fiskebiologi, blev deltagerne sendt i vandet. Der var en let rygvind og små krusninger i overfladen. Der gik ikke længe inden den første hornfisk bed på sildestykket fisket efter en bombarda.
Det var muligt at se hornfisken i overfladen, hvilket gav fiskeriet endnu en dimension.
Der var fisk til alle de 10 fremmødte deltagere, der flittigt delte hornfiskeopskrifter, da de skulle hjem og tilberede dem til aftensmad.
En super dag med godt vejr og masser af hornfisk i fjorden.