Kategorier

Bloggere

150-180 gydende ørreder på bankerne i Kohave Møllerende.

Endnu én af de mange gydebanker, der er blevet brugt af gydende ørreder på projektstrækningen i Kohave Møllerende. Når man registrerer gydegravninger kigger man efter gydesubstrat, -altså valnøddestore sten, der er blevet ”vendt” af ørrederne. Det er forholdsvis nemt at se, om gydebanken er brugt eller ikke brugt. Her er det meget tydeligt, at stenene er ”friske” og ikke fyldt med algebelægning, der lægger sig på sten med tiden, hvis de ligger uberørt hen i vandløb med masser af næring.

Just før julefreden sænkede sig over det ganske land, modtog jeg en mail fra Jacob Hald og Palle Myssen fra Næstved kommunes vandløbsafdeling.

Jacob og Palle havde været en tur i Kohave Møllerende for blandt andet at kigge på gydegravninger på netop den strækning, Næstved Sportsfiskerforening og Grusbanden Fishing Zealand havde restaureret tilbage i august 2022.

Vi lagde dengang i samarbejde med Førslev Gods (lodsejer) og Næstved Kommune omkring 100 tons skjulesten og 35 tons gydesubstrat i det meget vigtige tilløb til Saltø Å.

Allerede samme vinter var der betydeligt flere gydegravninger på den 800 meter lange projektstrækning i Kohave Møllerende og da jeg var nede for at undersøge effekten af projektet i august 2023 ved hjælp af en bestandsanalyse med elektrofiskeri, var yngeltæthederne mere end tredoblet i forhold til før restaureringen.

I 2022, -altså før restaureringen, fangede jeg 21 stk. ørredyngel pr. 100 m² vandløbsbund på strækningen og i 2023 fangede jeg på nøjagtig samme station, ikke mindre end 62 stk. ørredyngel pr. 100 m².

Næstved Kommune har registreret gydegravninger i Kohave Møllerende i en længere årrække. Diagrammet viser gydegravningerne på projektstrækningen før og efter projektet blev udført. Registreringerne frem til og med 2022-23 er foretaget af Næstved Kommunes åmænd, samt Palle Myssen og Jacob Hald fra vandløbsafdelingen (der blev ikke talt i 2023-24 pga. høj vandstand), mens registreringerne i 2024-25 er foretaget af mig (og før gydesæsonen er slut). Når to forskellige ”tællere” er inde over, giver det en vis usikkerhed og derfor kunne det være super, hvis projektstrækningen blev gennemgået efter gydesæsonen i år af Næstved-folkene, for at kunne sammenligne tallene direkte.

Mailen fra Jacob og Palle var fantastisk nyt og en overordentlig dejlig (tidlig) julegave. De havde registreret en masse gydegravninger i Kohave Møllerende. Ikke blot på projektstrækningen, men i hele vandløbet. I alt havde de registreret 45 gravninger, da de to vandløbsfolk var afsted før jul.

Det måtte jeg forfølge. Derfor kontaktede jeg Førslev Gods og bad om lov til at kigge forbi ”vores” projektstrækning for med egne øjne at se de mange gydegravninger på ”vores” gydebanker.

Forleden, i de første dage af 2025, havde jeg så den fantastiske glæde at gå en længere tur langs Kohave Møllerende. Dobbelt glæde af to årsager. Dels har jeg fået ny hofte og kunne gå flere kilometer langs vandløbet uden smerter, og dels havde ørrederne gennemgravet den ene gydebanke efter den anden.

Tænk engang, -og vi er kun i begyndelsen af januar og derfor kan der såmænd godt komme endnu flere gravninger.

I alt registrerede jeg 38 gydegravninger på den 800 meter lange projektstrækning!!! Fuldstændig vanvittigt! Tænk engang, 38 gydegravninger svarer til 76 ørreder på gydebankerne, idet man fordobler antallet af gydegravninger for at estimere gydebestanden, da det kun er hunnerne, der graver.

Endnu en gydegravning på én af gydebankerne, der blev lagt ud i august 2022. I baggrunden er det tydeligt at se, hvordan blot nogle få sten i vandløbet, har stor effekt på vandets vej ”ned ad” åen. (foto taget af Jacob Hald, Næstved Kommune).

Mange af gydebankerne var totalt gennemgravede fra ende til anden, -altså 6-8 m² gydebanke, hvor hver en sten var vendt! Andre gydebanker havde klart markerede toppe, hvor både to, tre, fire toppe viste, at der havde været flere ørreder på samme gydebanke. Det var for vildt, og det var rekord for projektstrækningen (diagram). Alle gydebanker var blevet brugt.

Vandløbet ændrer fuldstændig karaktér, når sten og gydesubstrat lægges i et vandløb som Kohave Møllerende, der har et fint fald. Her er nu begyndt at vokse ”puder” af vandstjerne og i baggrunden ses en flok sten, der sørger for variation og dermed også biodiversitet.

Derefter gik jeg lidt opstrøms projektstrækningen, idet der tidligere, -altså de foregående år, også er blevet gravet på denne strækning. Ikke meget, men nok til at gøre strækningen interessant. Det skal jeg lige love for, var tilfældet i år. Her talte jeg på en kort 400 meter lang strækning ikke mindre end 12 gydegravninger i det (lettere sparsomme) gydesubstrat på denne ikke restaurerede strækning. For vildt.

Jacob Hald og Palle Myssens registreringer, samt mine ditto fjorten dage senere, får mig til at slynge et midlertidigt tal på bordet over gydegravninger i Kohave Møllerende. Det præcise antal er svært at ramme og der vil være usikkerheder i forhold til, hvilke øjne, der ser. Det handler både om erfaring, vandstand og mange andre faktorer, når man registrerer gydegravninger. Men jeg vover pelsen (!!!) og estimerer, der er 75-90 gydegravninger i Kohave Møllerende. Det betyder, der har været mellem 150-180 gydende ørreder på gydebankerne, hvilket er betydeligt mere end tidligere år.

Gydegravningerne i Kohave Møllerende registreres generelt af Næstved Kommune, der ligeså tager sig af registreringen i resten af Saltø Å-systemet. Det bliver meget interessant at følge udviklingen fremadrettet.

I andre vandløb i Næstved Kommune er det bl.a. frivillige fra Sportsfiskerforeningen Fladså, der tæller gydegravninger. Det har de gjort i årevis og yder dermed en kæmpe indsats. Mit store håb er, at netop den fantastiske effekt, restaureringen af Kohave Møllerende og andre vandløb har haft, giver de frivillige lyst til at gøre endnu mere for vores vandløb og dermed være med til at sikre jubelhistorier som den, der nu kan fortælles fra Kohave Møllerende.

Bandeleder, Rune Hylby,

Mobil, 2536 4280,

runehylby@gmail.com,

Projektstrækningen løber godt beskygget på en lille del af strækningen, hvilket har givet et ”overbredt” profil. Her er aflejringer af sand. Vi har løst dette ved at lægge desto flere sten netop her for at skabe den rette variation, trods det overbrede profil.
Gå til toppen

Læs også