123.000 stykker ”sølvfisk” udsat!
- 22. april 2021
Traditionen tro var himlen blå, der var højt til loftet og fuglene sang i vilden sky, da Linda Bollerup og jeg i sidste weekend satte ørredsmolt ud i Nordsjælland, Isefjorden og Odsherred i samarbejde med de lokale foreninger ”på ruten”. Igen i år uden det store event, idet Corona-restriktionerne stadig ligger som en tung dyne over det ganske land, og selvom vi nu må være flere sammen i det fri, ville det ikke være forsvarligt at mødes i større forsamlinger, når det kan vente til næste år.
Ørrederne derimod, de stod som sild i en tønde, da de dukkede op i tankvognen – as usual – med Linda som smuk kølerfigur og Brian bag rattet. De små ”sølvfisk” havde Linda og Co. endnu engang passet godt på siden de blev lagt ind som øjenæg i klækkeriet på Fyn ved Elsesminde, der nu hedder FGU Fyn.
Ørrederne er nu nået en størrelse, hvor de må klare sig selv i livet, og netop leve det ørred-liv, de er bedst til. Fiskene er afkom af moderfisk fanget ved hjælp af elektrofiskeri i efteråret 2019. De fisk, der blev sat ud i Nordsjælland, er efterkommere af moderfisk fanget i Esrum Å, og de fisk, der blev sat ud i Isefjorden og Odsherred er efterkommere af fisk fra Tuse Å og Elverdamsåen.
Jeg har såmænd selv fanget nogle af moderfiskene, -nemlig nogle af dem fra Tuse Å, og dem fra Elverdamsåen. Jeg husker, det var fine fisk, og derfor har jeg også stor tiltro til de fisk, Linda bragte med fra Fyn, hvor de har gået i opdrætsanlægget i over et år. Det er fisk med lokalt tilpassede gener, der sættes ud i de områder, hvor deres forældre har vist sig at kunne klare et helt ørredliv fra æg, yngel, til smolt og sidenhen gydemodne havørreder på gydevandring til de vandløb, hvor de havde tænkt sig at gyde.
Vi begyndte udsætningen klokken halv syv, lørdag aften, -i skumringen for at sikre så lang tid som muligt i mørke i åen, inden den uundgåelige predation fra skarv, måger og fiskehejrer begynder ved daggry. 26.000 stk. lokalt tilpassede Tuse Å-ørredsmolt rutchede ned i det mørke vand lørdag aften. Derefter gik turen til Odsherred, hvor første stop var Landkanalen, -den sydlige af Lammefjordskanalerne. Her ventede Jan Aggerholm og Kalle Ludvigsen fra Odsherred Sportsfiskerforenings vandplejeudvalg, og vi kunne i fællesskab glæde os over, at også her gik udsætningen efter planen. Eller skulle jeg sige Fiskeplejen, for det er netop Fisketegnsmidlerne, der betaler dette gilde, denne festdag.
Jeg sagde derefter pænt farvel til Odsherredfolkene, der kørte videre nordpå for at sætte resten af de 53.400 stk. ørredsmolt ud i dette hjørne af Sjælland.
Lammefjordkanalerne får en sjat ørreder, ligeså kanalerne ved Sidinge-fjorden, samt Gærde Å og Dragskanalen, der løber til Sejerøbugten. Jan Aggerholm kunne efterfølgende berette, at alt var foregået i skønneste orden og i det skønneste vejr.
Dagen efter gik turen nordpå til Nordsjælland, hvor Linda og jeg endnu engang satte hinanden stævne. Denne aften skulle Nivå som første station, have en god portion ørreder. 21.000 stk. kunne det blive til. Ikke helt nok i forhold til udsætningsplanen, men det er jo ikke altid lige let at ramme det præcise antal. Ved Nivå mødte ikke mindre end to formænd op.
Klaus Vestergaard, formand for Nivå Sportsfiskerfiskerforening, som jeg har mødt ved adskillige lejligheder, og den anden formand, der troppede op, var såmænd formanden for Danmarks Sportsfiskerforbund, Torben Kaas. Sikke en hyggelig overraskelse, og da Linda jo oveni arbejdet med ørredopdræt, også er nyvalgt medlem af DSF’s hovedbestyrrelse, så fik udsætningen hurtigt antydning af hyggelig kom-hinanden-ved-snak. Vi var derfor en kende forsinkede, da turen gik videre mod Højbro Å, hvor John Christensen ventede på os.
John er formand for Helsinge og Omegns Lystfiskerforenings vandplejeudvalg og har i en menneskealder kæmpet for ørredbestandene i denne del af landsdelen. I Højbro Å blev der sat 11.000 stk ørredsmolt ud, -også her en smule mindre end planerne. Til gengæld for mængden, var årets ørreder større end sædvanligt. Mange af ørredsmolten havde nået en størrelse omkring 25 cm, og må siges at være en ”næsten fangstklar” ørred.
I havet vokser de sig jo hurtigt større, så mon ikke, nogle af de fisk, vi satte ud, allerede til efteråret-vinter, er i nærheden af mindstemålet.
I Frederikssund måtte vi holde ind for at spise lidt aftensmad på den lokale McD. Take-away af bedste Corona-kvalitet og fortæret i min nye gamle bil.
Sidste stop søndag aften, hvor klokken efterhånden havde passeret 22.00, var Ejby Å med udmunding i Isefjorden. Vi sætter nemlig ikke fisk ud i Elverdamsåen i år. Baggrunden for dette var, at der dels manglede 13.500 fisk samlet set til Isefjorden og dels, at vi i Arbejdsgruppen i Tuse Å’s Ørredsammenslutning helst vil være fri for udsætningen i Elverdamsåen efter etableringen af Tempelkrogen Nord, hvor en stor sø med tilhørende tre små øer, er et perfekt sted for skarver at tørre deres vinger og ellers gå på rov blandt de mange tusinde udsatte smolt, -i bogstaveligste forstand.
Sidste år fiskede en flok skarver på ca. 2-300 fugle i dagene efter udsætningen i Elverdamsåen og på trods af skræmmende smoltvagter, ”Corona-friluftere”, og andre naturvandringer i området, var det ikke mange smolt, der nåede ud i Tempelkrogen efter dette massive ædegilde fra skarvernes side.
I TØS vil vi derfor hellere bruge midlerne fra udsætningen i Elverdamsåen til restaureringsprojekter, som giver langt større cost-benefit end udsætningerne.
I Ejby Å blev der således sat en lille smule flere fisk ud, end udsætningsplanerne foreskriver. Naturligvis efter aftale med både Fiskerikontrollen og DTU Aqua, der administrerer fiskeplejen overalt i landet. 11.500 stk. smolt blev der sat ud i det lille vestvendte ørredvandløb i Lejre Kommune. Normalt bliver der sat 10.000 stk ud i Ejby Å, men vi kunne altså flytte 1500 fisk fra Elverdamsåen til Ejby Å, der ikke er så plaget af skarver som førstnævnte.
Det var sent, -omkring klokken 22.45, inden vi sagde farvel til hinanden, -Linda, chaufføren Brian og jeg.
Tilbage er blot at krydse fingre og tæ’er for, at de små sølvfisk klarer sig i de nye og meget vildere omgivelser. Endnu en spandfuld udsatte ørreder slutter sig nu til de mange vilde ørreder, der gudskelov i stadigt større antal vandrer naturligt ud af vores vandløb i takt med, vi forbedrer forholdene for dem i deres naturlige habitater.
Tak til Linda og Brian for et par hyggelige dage, -I er altid velkomne på ”djævleøen”.
Bandeleder, Rune Hylby,
Mobil, 2536 4280,