Gennembrud for havørrederne i Fladså?
- 6. november 2020
Fishing Zealands overvågning af havørredbestandene har fra i år fået det ekstra formål at vurdere effekterne af fiskeribekendtgørelserne, som trådte i kraft 1. juli i år. Derfor sætter vi særlig fokus på udvalgte bestande især i de områder, hvor der blev indført særlige begrænsninger i fiskeriet for ½ år siden. Den 4.11.2020 lavede vi derfor en større aktion for at se nærmere på den oprindeligt vilde, men truede bestand i Fladsåen syd for Næstved, og her ventede der os store oplevelser.
En vild bestand i knæ
Bestanden i Fladså har i mange år været i knæ, idet der på trods af en stor smoltproduktion i det fine vandløb har været en meget lille opgang af gydende havørreder, som kun med nød og næppe har kunnet opretholde bestanden. Og det på trods af, at Næstved Kommune har udført en række restaureringsprojekter, og der for mange år siden blev lavet et udvidet fredningsbælte i Fladstrand ved udløbet i Karrebæk Fjord. Stor var skuffelsen, når der hvert år var store ubenyttede gydeområder og for 5 år siden vurderede vi, at bestanden nu var så lille, at opfiskning af moderfisk til avl af udsætningsfisk til lokalområdet måtte indstilles. Mine og Næstved Kommunes undersøgelser af smoltproduktion, gydegravninger, havørredernes størrelse, havalder og antal med garnskader pegede entydigt på, at årsagen lå i Karrebæk Fjord, hvor overlevelsen var meget lille. Det var bl.a. det datamateriale, som var grundlaget for den ret omfattende nye bekendtgørelse.
Koordineret aktion
Sammen med opfiskning af moderfisk sluttede også indsamling af data om havørredernes størrelse alder mm. for 5 år siden. Derfor indkaldte jeg til en koordineret aktion, hvor flere el-fiskehold skulle fiske så lang en strækning som muligt, der hvor Ringsted Produktionshøjskole (hedder nu FGU Midt- og Østsjælland) førhen fiskede moderfisk og hvorfra, der ligger data fra en lang årrække. Finn Lystrup og en flok elever fra FGU var straks med på den ligesom Palle Myssen, Jacob Hald og Ove Winther Griffel fra Næstved Kommune. Bevæbnet med notatark, pincetter og pergamentkuverter til skælprøver drog vi efter en kort morgenbriefing afsted i to hold. Selv forestillede jeg mig, at jeg skulle slentre afsted på bredden og nyde det gode vejr, se alle gæssene og tage mig af de få havørreder, vi forventede ville dukke op – men sådan gik det ikke.
Vildt fiskeri
Faktisk gik det helt anderledes. Havørrederne stod helt usædvanligt tæt i åen. Så tæt at der slet ikke blev tid til at nyde det gode vejr. Til gengæld kunne jeg nyde den ene flotte havørred efter den anden, som skulle måles og aflevere skæl. Efter en hæsblæsende halv dag havde vi fanget og registreret i alt 93 havørreder på samlet 3 km vandløb, hvilket svarer til 31 pr. km. Og fiskene havde en særdeles fin størrelse med mange mellem 60 og 78 cm og en gennemsnitsstørrelse på 55 cm. Ved en hurtig sammenligning med de mange data fra en lang årrække før, kan det foreløbigt konkluderes at: Tætheden af havørreder på strækningen var 2 – 3 gange så stor sammenlignet med det bedste år i en lang årrække, hvor Finn Lystrup har fisket de samme strækninger, gennemsnitsstørrelsen var væsentligt større og der var kun én fisk med en ældre garnskade mod tidligere 5 – 10 % med friske garnskader.
Måske en effekt af bekendtgørelsen
Det store spørgsmål er, om den store fremgang for bestanden kan skyldes de nye fredningsbestemmelser i hele Karrebæk/Dybsø Fjord? De begrænser målrettet fiskeri efter havørreder ret effektivt, såfremt de efterleves. At der allerede skulle være en effekt efter bare ½ år kan ikke udelukkes, idet bekendtgørelsen trådte i kraft den 1.7. 2020, hvor trækket mod åerne begynder. Faktisk så vi en lignende effekt i Tuse Å samme år, som en stor udvidet fredning trådte i kraft i Holbæk Fjord. Analysen af skælprøverne, hvor alder og antal gydninger kan aflæses samt gydetællingerne i de kommende år vil bringe os nærmere et entydigt svar.
PWH