Vinduesmål: Kan vi øge antallet af fisk?

• Mads Christoffersen
• 20. oktober 2013
• Debat, Havørred, Miljøarbejde, Nyheder

Vil det være muligt, med lidt anderledes tænkning, eksempelvis ved indførelse af både et mindste og et størstemål, et såkaldt ”vinduesmål” på nogle af de mest attraktive arter, såsom havørred, laks, gedde, aborre, ål, torsk og diverse fladfiskearter, at øge antallet af fisk? Vil det kunne komme både lyst og fritidsfiskere og i vid udstrækning også erhvervsfiskerne til gode? Eller vil det skabe uforudsete problemer?

Traditionelt set er mindstemål blevet brugt til at regulere fiskeri på de kommercielt interessante fiskearter. Mindstemål på fisk er en rigtig god måde at sikre, at den enkelte fisk når at vokse sig stor nok til at kunne videreføre generationen. Mindstemålet er dog også indirekte med til at øge fokus på de store individer. Derved kan og vil fiskeritrykket, relativt set, blive meget højt på de største/ældste individer, hvad enten det gælder kommercielt fiskeri, eller lystfiskernes jagt på den næste trofæfisk. Det kan skabe nogle uheldige konsekvenser, når kun der fiskes på de største individer i en population.

Eksempelvis producerer store fisk generelt langt flere og større æg end mindre fra samme art. Det yngel, der klækker fra store æg, har langt bedre overlevelseschancer end de, der kommer fra mindre æg. Derudover er flere arter også fleregangsgydere, hvis de får mulighed for det. Det betyder ikke, at de mindre fisk er ligegyldige for den samlede bestand. I naturen blander de mindre individer sig naturligt med de store, og får derved så optimal en genpulje som muligt for videre overlevelse.

Det er også påvist, at kommercielle arter, såsom torsken, kønsmodner i størrelser der er væsentligt mindre de sidste 100 år, hvilken igen betyder færre og mindre æg, og at disse æg har mindre sandsynlighed for at overleve og udvikle sig til store torsk. Man mener, at det kan ”betale sig” for torsken at være lille og at vokse langsomt for jo længere tid den er lille, jo længere tid er den i sikkerhed for fiskeriet. Det menes også, at torsken bliver tidligere kønsmoden for at nå at gyde, inden den selv bliver fanget.

For at forsøge at undgå ovenstående scenarier kunne være smart at sprede fiskeriet ud over flere størrelser af de enkelte fiskearter, og ikke kun fokusere på de største trofæfisk. En mulighed kunne måske være at gøre op med mindstemålet på de populære arter og i stedet indføre en form for ”bag limit” eller kvotesystem, hvor det kun er lovligt at hjemtage et vist antal individer om dagen. Det kunne også være en mulig løsning at indføre vinduesmål, som i eksempelvis USA og Australien. Med vinduesmål er der altså både et mindste og et maksimalmål hvor fiskens størrelse afgør om den må hjemtages eller ej. I USA og Australien har der i mange år været forskellige måder at forvalte de attraktive fiskearter på. Nogle arter er der mindstemål på, andre har vinduesmål, og andre igen må gerne fanges, men ikke hjemtages, altså en ”total catch and release” eller “gamefish status” på visse arter. I disse lande vurderes det, at det er måden, hvormed der kommer flest fisk retur til systemet til gavn for alle.

I Danmark har enkelte foreninger forsøgt sig med eksempelvis vinduesmål, og også på Østersølaksen er der specielle restriktioner for erhvervsfiskerne, men det er enten af lokale interesser, eller af andre hensyn disse tiltag er gjort. Ingen af disse tiltag er endnu indført nationalt, hvorved det ville være muligt at se en større effekt.

Et tænkt men spændende eksempel kunne være at indføre vinduesmål på havørred fra 40-80 cm på nationalt plan. Det vil da kun være lovligt at hjemtage de fisk, der er over 40 cm, men under 80 cm. Det ville sikre, at fisken har mulighed for at nå at vokse sig stor nok til at kunne begynde at reproducere sig selv, men samtidig give den en form for motivation til at vokse så hurtigt, at den når at vokse sig i sikkerhed igen, når bliver mere end 80 cm lang. Det vil gøre, at de store havørreder stadig vil have mulighed for at bidrage til fremtidige generationer. Men vil det betyde flere fisk om 10 år?

Der er en del udfordringer ved denne form for forvaltning. Hvordan holdes de store individer ude af eksempelvis et trawl, der fisker efter torsk? Og hvordan får man en sportsfisker, der lige har fanget sit livs største fisk, til nænsomt at genudsætte den for videre overlevelse?

Der er måske ikke nogen enkel løsning på problemet, men der ligger ganske givet masser af muligheder for fremtidens fisk og fiskere, som venter på at blive udnyttet.